Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Trivial Pursuit anmeldelse

En spilanmeldelse af TP: Classic Edition

Alder: Fra 16 år | Spilletid: Ca. 60 – 120 min. | for 2 – 6 deltagere/hold.

Trivial Pursuit er et af de spil, som nærmest alle mennesker har et forhold til. De fleste har spillet Trivial Pursuit på et tidspunkt i deres liv. Derfor var vi spændte på at pakke spillet op og se, om spillet var lige så godt, som vi huskede det. Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt sige: det var det!

Det er amerikanske Hasbro Gaming, der står bag Trivial Pursuit. De har også lavet populære spil som Cranium, Hvem er hvem og Monopoly.

Udpakning af spil

Spillet ligner sig selv. Spilleæsken ser klassisk og eksklusiv ud med sin mørkeblå farve og den kursive guldskrift. Spillepladen er massiv og solid, og kan uden tvivl holde til mange års spil. Der er seks osteholdere, 36 oste i forskellige farver, en terning og 400 spørgsmålskort.

Det er altså en klassisk udgave, hvor der ikke er tænkt nye elementer eller regler ind i spillet. Og det kan vi godt lide! Spørgsmålskortene indeholder spørgsmål i seks kategorier:

  • Geografi
  • Underholdning
  • Historie
  • Kunst & litteratur
  • Naturvidenskab
  • Sport & fritid.

Der burde altså være spørgsmål for enhver smag. Der er seks osteholdere og dermed kan spillet spilles af op til seks personer. Trivial Pursuit kan dog også spilles i hold, hvormed antallet af spillere øges.

Reglerne i Trivial Pursuit er, som udgangspunkt, ret simple. Hver spiller skal slå med terningen og rykke et vist antal felter i en valgfri retning på pladen. Feltets farve illustrerer hvilken kategori spørgsmålet er i. Hvis spilleren svarer rigtigt på spørgsmålet, må spilleren endnu en gang slå med terningen og rykke hen på et nyt felt.

Svares der forkert er turen slut, og turen går nu videre til næste spiller. Spillerne samler oste ved at lande på de såkaldte ostefelter, hvor der skal svares rigtigt, før spilleren må få en ost.

Osteholderen skal fyldes af oste i hver enkelt farve, og når osteholderen er fyldt, har spilleren vundet. Udover spørgsmålsfelter og ostefelter er der også ”kast-igen-felter”, hvor spilleren får et nyt kast med terningen. Spilleren bestemmer selv, hvilken retning han ønsker at gå i, og har altså altid to felter, og dermed to spørgsmålskategorier, at vælge imellem.

Spilleoplevelsen

Vi kommer hurtigt i gang med spillet, da der ikke er megen forberedelse. Spillepladen foldes ud, osteholdere udvælges, og så er vi klar til at komme i gang. Reglerne er, som vi også husker det, ret simple. Jeg er den første til at lande på et ostefelt og kan allerede mærke adrenalinen i kroppen: Nu skal jeg have den ost! ”Inden for hvilken sport finder man hold som Kansas City Chiefs, Atlanta Falcons og Miami Dolphins?”. For en amerikansk fodbold-nørd, er den nem. Amerikansk fodbold, selvfølgelig! Jeg er allerede på rette kurs!

Modsat den seneste udgave vi havde af Trivial Pursuit, synes vi, spørgsmålene passer bedre til os denne gang. I vores (æld-)gamle udgave kunne de fleste spørgsmål kun besvares af vores forældre på 60+. Denne gang kan vi også komme på banen, og vi synes, der er en ret god spredning i spørgsmålenes tidsperspektiver, så de fleste spillere ville kunne få succes i spillet.

Der er spørgsmål om alt fra amerikansk fodbold til kinesiske dynastier og fra Charles Baudelaire til filmen Terminator. Der er altså rig mulighed for, at voksne i alle aldersgrupper og med forskellige spidskompetencer kan være med i dette spil.

Efter 15 minutters spil har jeg kun to oste, mens min kæreste har fremskaffet tre oste. Jeg synes nu også, hun får alle de nemme spørgsmål: ”Hvad kaldes Storbritanniens udtræden af EU i folkemunde?” – ”Hvilken af vennerne i tv-serien Venner har en tvillingesøster ved navn Ursula?” – ”i hvilket håndarbejde bruges udtryk som ret, vrang og glat?”. Så er det jo ingen sag at fylde sin osteholder med ost.

Spillet trækker i langdrag, men vi har ikke kedet os på ét tidspunkt. Trivial Pursuit kan bare noget, når det kommer til at fastholde spillernes opmærksomhed og engagement. Efter 45 minutter er vi tættere på en afslutning, men er, om muligt, mere engagerede og interesserede i at spille videre. Så underholdningsniveauet er i top. Hver gang 🙂

Vurdering

Vi synes, spillet er genialt til de fleste sammenkomster med voksne. Der er alle typer spørgsmål indenfor forskellige områder, så voksne med forskellige kompetencer og vidensområder kan være med i dette spil. Spillet selv har en aldersanbefaling på 16+, og det er vi enige i. Spillet kræver en hvis almen viden for at få noget ud af spillet.

Spillet kan godt tage lang tid, da spillerne kun kan få oste, når de lander på ostefelterne og svarer rigtigt. Derfor vil der være mange ”mellemstop” på de resterende felter, hvor rigtige svar ikke resulterer i en ost. Vores første spil tog lidt over en time. Efterfølgende har vi haft en spil, der strakte sig over halvanden time. Vi har endnu ikke spillet mere end én spil i træk, da Trivial Pursuit er et relativt langt spil.

Vi har oplevet at spille spillet sammen med dén type spiller, der har spillet Trivial Pursuit en million gange, og derfor kan svare på alle spørgsmålene. Af den grund ville vi kunne ønske, det var muligt at købe ekstra spørgsmål til spillet, så der kunne komme lidt udskiftning. Det er desværre ikke muligt, og det er en skam for spillets udviklingspotentiale og levetid.

Man skal selvfølgelig spille spillet rigtig mange gange for at lære alle svarene at kende, men det ville være rart, hvis muligheden for nye kort var der. Derudover ville det også være smart, hvis man kunne købe kortudvidelser til forskellige målgrupper: fx vil vi gerne have Trivial Pursuit – Familieudgaven, men har ikke brug for spilleplade, osteholdere, oste, osv. Der er vi dog nødt til at købe hele spillet, for at få spørgsmålskortene, der egner sig bedre til et familiespil.

Men når alt kommer til alt, er Trivial Pursuit bare et klassisk og genialt spil, som bliver ved og ved med at fungere. Vi spillede første gang spillet for 16 år siden. Og alligevel er det stadig underholdende den dag i dag. Trivial Pursuit bør være i enhver families spillereol!

– Christian Hjortdal

Hvem Er Hvem anmeldelse

Alder: Fra 6 år | Spilletid cirka 15 min. |For 2 spillere.

“Hvem er hvem” bliver ved med at virke!

“Hvem er hvem” er ét af de spil, som langt de fleste voksne mennesker kender, fordi de har spillet det som børn. Udgiveren er Hasbro og det er ét af de spil der har været med til at give den verdenskendte spilproducent et solidt bagkatalog af spil der altid sælger.

Udpakning af spillet

Første gang man skal spille “Hvem er Hvem”, skal man afsætte ca. 5-10 minutter til udpakning af spillet og dette bør gøres af en voksen. Der medfølger to spilleplader til spillet, to ark med portrætter, et sæt kort med portrætter på og et regelsæt som er på dansk.

Inden man kan starte spillet første gang, skal man have sat alle portrætterne i de 24 små “vippere”, som sidder på spillepladen – og så kan det ellers gå løs. De 24 portrætter er forskellige tegnede personer, som hver har et unikt udseende. Nogle har kort lyst hår og blå øjne, mens andre har både kasket og briller på. Alle portrætterne har også hvert deres navn, så man nemt kan gætte på enten Selma, Alexander eller Peter.

Gennemgang af spillets regler

Spillet er primært beregnet til to spillere – man kan godt være flere personer på ét hold, men udgangspunktet er, at man spiller én mod én. Hver spiller får en spilleplade og det hele begynder med, at hver spiller trækker ét kort fra bunken. Dette kort viser dig, hvilken person din modstander skal gætte.

Kortet må naturligvis ikke vises til modspilleren og sættes derfor i den lille holder, der er i spillepladen, så man selv kan se portrættet. Man spiller til bedst af fem – det vil sige den første spiller der først har gættet modstanderens kort fem gange vinder spillet. Der er en smart lille pointtæller, som man kan rykke for at holde styr på scoren. 

De to spillere skiftes til at stille hinanden spørgsmål. For at gøre tingene så simple som muligt, kalder vi de to spillere for Spiller 1 og Spiller 2. I bund og grund handler spillet jo om, at man skal stille nogle spørgsmål, som medvirker til at man kan “fjerne” så mange personer som muligt. Det er vigtigt at huske, at spørgsmålene skal være ja/nej spørgsmål.

Et spørgsmål kunne eksempelvis være, at Spiller 2 spørger “Har din person briller på?”. Spiller 1 svarer på spørgsmålet “Nej”. Spiller 2 må så vippe alle de personer ned med briller og kan derfor udelukke dem fra sit endelige gæt på hvem Spiller 1 har trukket.

Efter et par runder med spørgsmål fra begge spillere, er håbet så, at man har fået udelukket så mange personer som muligt, så man kan give et kvalificeret gæt. Man skal dog være varsom i forhold til hvornår man gætter, for slynger man et gæt afsted på, at modstanderen er Laura, men det ikke er tilfældet, så er spillet tabt. Derfor er det en god idé at vente med at gætte, indtil man har en klar formodning om hvem modstanderen har på sit kort.

Varigheden af spillet kan variere forholdsvist meget, da der er chance for at én spiller vinder fem i træk og dermed er spillet færdigt – omvendt kan man komme ud i en sudden death, hvor begge spillere har vundet fire omgange hver. Så et spil kan varer mellem ca. 30-60 minutter, og da spillet er lige til at gå til, så er det egentlig også meget rart, at det ikke er mere avanceret end det er. 

Min oplevelse med spillet

Da vi spillede det herhjemme, var vores datter på to år, på hold med sin far og spillede imod mor. Det gik egentlig vældigt fint, men man skal nok alligevel lige være lidt ældre før det det for alvor bliver sjovt, at have børnene med. Det er i hvert fald ikke optimalt, at der bliver vippet personer ned med både rødt, brunt og sort hår – hvis man ovenikøbet spurgte om noget med øjenfarve. Spilproducenten anbefaler da også, at man skal være fra 6 år og opefter.

Spillet er meget hyggeligt og man kan hurtigt få kørt et par omgange afsted. Det pudsige ved spillet er, at selvom det ikke ligefrem er et spil man hiver frem når man som voksen har gæster på besøg, så er spillet egentlig meget underholdende, også selvom man måske ikke lige er i målgruppen for spillet. Derfor bliver det også en klar anbefaling herfra og et must-have i enhver families samling af spil.

– Anders Østergaard


Cranium Party anmeldelse

4+ spillere – Sværhedsgrad: Middel – Fra 16 år.

Spilletid: ca. 30 min. – 1 time.

Virker dette Cranium spil bekendt? Så har du ganske ret! Cranium Party er en formindsket udgave af det originale Cranium spil. Det originale spil indeholder 600 kort, men i denne Cranium Party-udgave er antallet af kort skrumpet til 200. Selve æsken til brætspillet er også skrumpet, så det fylder mindre og nemmere at tage med rundt til vennerne eller familien. Ellers er alt, hvad du kender til Cranium også at finde i dette nye Cranium Party udgave.

Spillets indhold:

Spillet indeholder 1 spillebræt, 200 cranium-kort, 10-sidet terning, 1 beholder med cranium-masse, 1 timeglas, 2 spillebrikker, 1 notesblok og 1 sæt spilleregler. Det eneste man selv skal tilføje er et par blyanter eller kuglepenne.

Der er 4 farvekodede kategorier:

Gul – Sprogorm

Løs opgaver, definér fantastiske ord, og stav endda bagfra.

Rød – Faktonaut

Vær listig, løs opgaver og se, hvor meget du egentlig ved – eller kan gætte!

Grøn – Stjerneskud

Optræd, nyn og slip din indre mimiker fri.

Blå – Skabekat

Tegn, modellér og skab sande mesterværker – og nogle gange med lukkede øjne!

Spillereglerne:

Reglerne består af et lille hæfte på 3 sider og det tager kun 5 minutter at læse dem. Sværhedsgraden er middel (16+), hvor de fleste kan være med og reglerne er nemme at lære.

Sådan spiller du spillet:

Spillet er et holdspil, det vil altså sige, at man minimum skal være 4 spillere, for at dele sig op på to hold. Jo flere spillere, jo sjovere.

I mange brætspil er det et terningekast som afgør, hvem der starter spillet. Ikke i Cranium. Det er den næste som har fødselsdag og derfor det hold, spilleren er på, som starter.

Når man starter spillet, så afventer man med at kaste terningen, men holdet vælger selv den første kategori i første tur.

Derefter kastes der med terningen og hvis man er så heldig, at holdet lander på et lilla felt, så kan holdet frit vælge den farvekategori, som man ønsker. På alle andre felter, skal holdet vælge den farvekategori, der matcher farven på terningen.

Det er det modsatte hold som trækker et kort fra den aktuelle farvekategori og læser kortet højt for det andet hold.

Det smarte ved alle kortene er, at der er flere spørgsmål. Der er en hvid og en sort – og man spiller med samme farve spørgsmål hele spillet igennem. Hvide spørgsmål har de hvide svar og de sorte spørgsmål har de sorte svar. Det er nemt, enkelt og ikke til at tage fejl af.

Nu kommer timeglasset i spil. Holdet skal nu gennemføre/løse aktiviteten, før tiden løber ud. Svarer holdet rigtigt, skal terningen kastes og holdet flytter deres brik hen til den angivne farve. Svarer holdet forkert skal der hverken kastes med terningen eller flyttes på brikken. Når det bliver holdets tur igen, er det samme kategori indtil man svarer rigtigt og igen kan kaste terningen.

I spillet møder man også kort, hvor alle spillere er med. Det går i al sin enkelhed ud på, at man læser kortet højt og vælger den eller de personer, som skal udføre aktiviteten fra sit hold. Aktiviteten skal stadig løses på tid, altså inden timeglasset løber ud. Det hold, der først giver det rigtige svar, inden for tiden, vinder et bonuskast med terningen og flytter deres brik. Det hold, hvis tur det var inden at ’alle spillere’- kortet blev trukket, tager nu sin tur som sædvanligt. Det vil altså sige, at selvom man måske taber i ’alle spillere’ runden, så har man altså stadig en mulighed for at komme videre, hvis det var i holdets tur, at kortet blev trukket. Hvis der ingen vinder er i ’alle spillere’ runden, skal det hold, hvis tur det var, tage et nyt kort og spilles som sædvanligt.

Sådan vinder du Cranium Party:

Holdet skal lande på Cranium-centralen, på midten af spillepladen. Når det er holdets tur skal det andet hold vælge en kategori. Her kan det være taktisk godt at vælge en kategori, hvor holdet er

svagest, så ens eget hold stadig har muligheden for at nå at komme i mål. Svarer holdet rigtigt, ja så har man vundet spillet. Svarer holdet forkert, så ventes der til næste runde.

Hvad synes jeg om spillet?

Cranium Party er et sjovt og underholdende spil. De forskellige kategorier gør, at der er god variation i spillet og at der er noget for en hver smag.

I nogen sammenhænge kan det være en stor fordel, at man kender dem, man er på hold med, fordi nogen måske tænker lige så skørt som en selv eller har en livlig fantasi, for at nå i mål med at løse opgaverne/aktiviteterne.

Spillets varighed kan afhænge af, hvad man slår med terningen. Vi spillede 3 runder og den første runde tog en times tid, fordi det ene hold sad fast ved samme kategori et godt stykke tid. Anden runde tog 30 min., hvor der var et godt flow ved begge hold. Den sidste runde tog 15 min., da det ene hold kun slog farven lilla med terningen og ved et hurtigt øjekast på pladen, så er der 3 felter på hele pladen, hvor farven lilla er.

Når man spiller Cranium Party kan man ikke lade være med at grine, især når kategorierne som den blå skabekat eller det grønne stjerneskud er i spil. Når der skal tegnes blind-tegning eller mimes en kendt person, så er der lagt op til mange gode grin.

Cranium Party er et spil, som er nemt at gå til og med de få spillerregler, så er man hurtigt i gang. Det er et spil som er nemt at have med i sommerhus med vennerne eller til en sjov stund med familien.

Så er man frisk på at dyste i en god blanding af både paratviden, kreative og skæve udfordringer, er jeg sikker på at spillet kunne være noget for jer.


RISK anmeldelse

Det første spil, jeg vil anmelde her på bloggen, er Hasbro Gaming’s Risk, spillet om strategi, erobring og sejr. Der er flere årsager til, at det var lige netop dét spil, jeg valgte som det første. En af grundene er, at spillet i sig selv er en klassiker. Det er et strategi-brætspil opfundet af den franske filminstruktør Albert Lamorisse, som kom i butikkerne tilbage i 1957, og siden da er det blevet et af de spil, som andre strategispil bliver målt op imod. Det er et spil, som siden sin udgivelse er udkommet i et utal af varianter og temaer. Dog er selve grundkernen i spillet fortsat uændret, det handler om at erobre verdens-herredømmet.

En anden grund er, at det er det første strategispil, jeg er blevet introduceret til i min barndom. Det har siden da været et synonym for familiehygge på lige fod med matadormix, gamle danske film og kanoture.

Denne version af Risk er et spil, der har den fordel, at det kan spilles på flere måder. Jeg vil i denne omgang komme omkring 2-player versionen og fler-player versionen med missions-kort. Derudover vil jeg blandt andet komme omkring kvaliteten af de forskellige komponenter af spillet, sværhedsgrad og regelbogens tilgængelighed.

Først får I her lidt praktiske informationer

Risk i dette format er ikke et spil, der lige kan findes frem i toget, heller ikke selvom rejsen er lang. Det egner sig langt bedre til et spisebord. Det fylder nemlig en del.

Æsken i sig selv måler 40*27 cm, pladen måler 75,5*50 cm. Det er altså ikke en lille sag, vi har med at gøre.

Varigheden af et spil afhænger af, hvilken version man vælger at spille. Der skal dog som minimum sættes 2-8 timer af, hvis man ikke vælger hurtig-Risk, her skal man dog minimum være 3 deltagere. Det kan dog anbefales at sætte mere tid af, da det er et vanedannende spil, og et spil hurtigt ledere videre til det næste, i hvert fald når man er mere end 2 deltagere😉.

Antal spillere er minimum 2 og maximum 5. Jeg har dog erfaring med, at man godt kan gå sammen to og to og spille mod hinanden i grupper, derved kan man også øge antallet af spillere. Det kan også være en god måde at lære spillet at kende på. Det var sådan min far lærte os at spille Risk, og sådan han stadig gør med mine yngre søskende.

Aldersmæssigt har jeg erfaring med, at man kan begynde at lære Risk relativt tidligt. Mine søskende er i alderen 8-12 år, da jeg havde dette spil med hjem til dem, kunne de alle være med i varierende grad. Den yngste kunne være med sammen med en anden, og den ældste har kunnet spille Risk stort set selvstændigt, siden hun var 10 år. Dermed synes jeg, at aldersanbefalingerne til spillet, som er 10+, er en god vejledning at rette sig efter, når det gælder selvstændigt spil.

Læringsmæssigt giver spillet en oplagt mulighed for at diskutere både historie, samfundsfag, geografi og matematik. Kortet i sig selv er både politisk og geografisk opdelt. Slagene, der udkæmpes, og tematikken giver en naturlig måde at diskutere tidligere tiders slag. Måden slagene udkæmpes på med terninger giver anledning til at tale om større end/mindre end og oprustning forudsætter division.

Spillets komponenter og design

Det første jeg bemærkede, da jeg modtog spillet, var den flotte illustration på æskens låg, man bliver revet direkte ind på 1800-tallets slagmark med sværd, kanoner, ild og heste. De flotte illustrationer fortsætter, når æsken åbnes og nærstuderes, og spillepladen foldes ud. Hvis vi starter med æsken, indeholder den fem separate æsker med brikker, der forestiller infanterister, kavalerister og artillerister i forskellige farver.

Dét at de er opdelt i hver sin æske, gør det dejligt nemt at fordele dem, og brikkerne bliver ikke blandet sammen. Æskerne er udformet, så de ligner små ammunitionskasser, ligesom der også er en æske med til missions- og territoriekortene. Der følger terninger med i hhv. blå og rød, så der er terninger til angreb og forsvar.

Inde i æsken er der lavet en illustreret indsats, som viser dele af kortet på spillepladen og krigsartefakter, hvilket skaber et flot tema for spillet, der videreføres på spillepladen. De forskellige komponenter af spillet er af høj kvalitet. Spillepladen er robust, kortene ligeledes, og brikkerne er ikke spinkle. De er dog lidt svære at have med at gøre på spillepladen. Her kan særligt infanteristerne let vælte, hvilket kan være en gene. Min kæreste løste dog dette problem ved blot at lægge dem ned. Det gjorde det lidt svært at se, hvor mange brikker han havde stående på de forskellige territorier. Tilbage til spillepladen så er den udformet som et politisk kort over verdenen, inddelt i 42 territorier fordelt på 6 kontinenter med hver sin farve. På pladen illustreres de forskellige grænser og kystlinjer tydeligt. Dele af selve gameplayet bliver også illustreret på pladen, hvilket gør det overskueligt at følge anvisningerne undervejs.

Regler og gameplay

Helt enkelt foregår spillet således, at deltagerne skiftes til at forsøge at overtage territorier fra hinanden, hvilket bliver afgjort via terningeslag. Spillerne må danne og opbryde alliance i løbet af spillet. Målet er i sidste ende enten at udføre sin mission eller eliminere de andre spillere og overtage hvert eneste territorie på spillepladen. Det med alliancer og missioner er noget af det jeg allerbedst kan lide ved spillet, hvorfor 2-player versionen nok aldrig helt bliver mig. For andre er det elementet med at overtage alle territorier på kortet, der er det sjoveste, hvorfor det for nogen er mindst lige så sjovt at spille 2 spillere.

Reglerne er skrevet på dansk og er let tilgængelige. Det kræver ikke en kandidat i regelforståelse og krigsførelse at læse, og forstå dem – heldigvis.

På side to finder du et afsnit, der hedder: Sådan bruger du denne vejledning, hvilket i sig selv er en fremragende indikator for reglernes tilgængelighed.

Derfra går det som en leg. Der er simple forklaringer på spillets komponenter, og de forskellige måder at spille det på. Der er fine illustrationer af f.eks. ryk af armere, illustration og eksemplifikation af, hvordan et slag foregår og små tips undervejs. På sidste side af regelbogen er der et afsnit med nyttige tips og strategi, ligesom der også er et afsnit med ofte stillede spørgsmål.

Hele regelbogen bærer præg af, at det er et spil, der er blevet spillet meget gennem tiden, og derfor er regelbogen også blevet opdateret og opjusteret løbende. Du føler dig taget godt ved hånden hele vejen igennem, og det er let at slå op i den undervejs i spillet, da der for hvert nyt emne er en fin overskrift i toppen af siderne.

Dog kan jeg som erfaren Risk-spiller også fortælle, at Risk kan spilles på mange måder. For mig var det lidt af en øjenåbner at skrive denne anmeldelse. Det gik nemlig op for mig, at jeg ikke heeeelt har spillet Risk efter reglerne hidtil, min far har vist tilføjet en lille twist af ham selv indimellem. Så hvis man ikke helt synes om alle reglerne i bogen, kan man også sagtens tilføre dem lidt af sig selv indimellem. Det gør det dog lidt sværere at spille med de ikke-indviede.

Kast dig ud i det, og se om du bliver den nye hersker over verdenen – jeg gjorde ikke, kan jeg fortælle. Først vandt min kæreste, så min far og til sidst min lillesøster på 12 år 😉

Trivial Pursuit Familieudgave anmeldelse

Trivial Pursuit Familieudgaven – endnu en version, af det gamle velkendte Trivial Pursuit (TP).

Spillet ligger i en god og stabil kasse, som virker til at være i god kvalitet, der måler ca. 27 x 27 x 5 cm. Spillet indeholder:

  • 1 vejledning
  • 1 spilleplade
  • 400 kort med spørgsmål (200 til børn og 200 til voksne)
  • 2 kortholder i henholdsvis gul og blå
  • 6 spillehjul
  • 36 oste (6 i hver farve)
  • 1 terning

Spillepladen har den karakteristiske udformning som TP plejer at have. Farverne på pladen signalerer, hvilken farve/kategori man skal have spørgsmål i og alle felter giver en ost ved korrekt svar.

Der er færre felter på pladen end i det originale TP, hvilket gør det en smule mere overskueligt – særligt for børnene. Hver farve repræsenterer en særlig kategori, som også er genkendeligt fra tidligere udgaver.

Blå er geografi, lyserød er underholdning, gul er historie, lilla er kunst/kultur, grøn naturvidenskab og orange er sport/fritid.

De 6 spillehjul er opbygget på en måde, hvor man kan sætte flere ovenpå hinanden, hvilket vi fandt ud af var meget praktisk, når 2 eller flere skal stå på samme felt.

De gule spørgsmålskort til børn og de blå til voksne har alle 6 spørgsmål på hvert kort og svaret på bagsiden – altså 2400 spørgsmål i alt.

Der er en tendens til at flere af børnekortene har svarmuligheder tilknyttet spørgsmålene. Dette gør det lidt nemmere, at tilpasse spørgsmålene de forskellige aldre på børnene. Vi spillede det bl.a. hvor vi var 2 voksne og 3 børn på henholdvis 11,12 og 8 år.

Vi valgte, at der ikke blev læst svarmuligheder op ved de 2 ældste børn, hvorimod den yngste på 8 hver gang fik svarmuligheder. På de kort, hvor der ikke er skrevet svarmuligheder, kan man så vælge selv at finde på 2-3 svarmuligheder, hvis det er et meget svært spørgsmål for det pågældende barn

Der er også en del af spørgsmålene (både til børn og voksne) som er 50-50 idet man blot skal svare sandt eller falsk på et udsagn. Dette gør spillet lidt mere tilgængeligt for alle uanset hvor stor en viden, man har indenfor kategorien.

På kassen står der, at spillet er for 2-6 spillere og fra 8 år og op.

Dog er der mulighed for, at man ved at spille i hold, sagtens kan være i hvert fald op til 12 spillere med 2 spillere på hvert hold. Sværhedsgraden for både børn og voksne er i dette spil fint fordelt til både børn og voksne, og ellers er der som sagt mulighed for at man selv kan lave en variation, hvor man kan tilpasse det lidt.

Reglerne:

Reglerne virker meget simple og overskuelige. Uanset om man tidligere har prøvet at spille Trivial Pursuit eller dette er første gang, så er det en kort og præcist vejledning, som er nem at forstå. Har man tidligere spillet TP, er det nærmest ikke nødvendigt at læse reglerne overhovedet.

Selve spillet:

Spillet vindes ved at være den første som får fyldt sit spillehjul med 6 oste (1 i hver farve), lander i midten og svarer korrekt på 1 spørgsmål i midtercirklen.

Man får en ost i sit spillehjul ved at svare korrekt på et spørgsmål, såfremt man står på en farve, man ikke i forvejen har i sit spillehjul. Altså gælder det om, at forsøge at flytte sit spillehjul efter at lande på farver, man endnu ikke har svaret korrekt på.

Man kaster med terningen og rykker det antal felter som terningen lander på. Der er fra 1 til 5 og på den ene side er der en såkaldt ”ostejoker”. Lander terningen med dette symbol opad, må man rykke til et valgfrit felt på spillepladen.

Når man har fået alle oste i spillehjulet, skal man ind og ramme midtercirklen. Man skal slå det præcise antal, for at kunne rykke ind i midten. De andre spillere vælger (uden at have set kortet) hvilken kategori der skal læses spørgsmål i. Kan man svare på spørgsmålet har man vundet. Svarer man derimod forkert, skal man igen flytte ud af midtercirklen ved næste kast og igen forsøge at ramme det rigtige antal, for at lande præcist i midten endnu en gang og forsøge at svare på finalespørgsmålet.

Mine tanker:

Som tidligere nævnt så er der en fin mulighed for at variere en smule på spillet og lave sine egne spilleregler, for at tilpasse det til børnene. Dette betyder, at sværhedsgraden på særligt børnekortene kan passe til både en på 8 og en på 14.

Synes man at børnekortene er for nemme til et barn på 14 år, kan man i stedet vælge at bruge et voksenkort, hvor man så selv finder på svarmuligheder eller skifte mellem børne- og voksenspørgsmål til det pågældende barn.

Jeg synes, denne udgave er bedre end tidligere familieudgaver, der har været, særligt til de ”mindre børn” fra 8 – 12 år. Sværhedsgraden passer bedre efter min mening.

Der står på kassen, at et spil varer 45 min. Vores erfaring er at det kommer meget an på, hvor mange man spiller og hvorvidt man spiller i hold eller solo.

Jo flere spillere, des længere tid tager det – med 4 spillere tog det os ca. 75 min. – med 2 spillere tog det ca. 30 min. Det blev svært til sidst for nogle af børnene at holde fokus, så det er en idé, at man fx vælger at spille i x antal minutter, og den som har flest oste, når tiden løber ud har vundet.
(Denne variation forslås også i spillevejledningen).

Vi var fint underholdt og har helt sikkert tænkt os at spille det igen.