Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Anmeldelse af Skumpudesæt med 10 puder

Alder: Anbefales fra 0 – 11 år | Materiale: CMHR koldskum og PVC-frit betræk | Certificeret: Oeko-Tek | Antal: 1 sæt med 10 puder

“Vi elsker dem, både børnene i dagplejen samt vores egne drenge! Her bliver legen ved med at være sjov – ikke kun den første time, den første dag eller første uge – puderne kan bruges igen og igen, og er utrolig slidstærke, de holder formet uanset hvor meget der bliver moslet med dem, siddet på, kastet eller bygget med, og samtidig kan man ikke se de mindste brugsspor…”

Børn elsker at tumle og mosle

Har du børn der elsker at tumle, mosle og det kan ikke blive vildt nok? Så er de her puder simpelthen geniale! Det fede puder kommer i en pakke med 10 styks. Farverne er røde, blå, gul og grøn – farver der er friske, iøjnefaldende og indbydende til leg.

Jeg har erfaret at legen allerede starter når børnene selv får lov at pakke tingene ud af æskerne, og puderne var ingen undtagelse – de var vilde efter at komme i gang med at lege og udforske, for allerede ved første øjekast med de fantastiske farver var deres kreative tanker på fuld skrue kunne man se og der gik ikke mange sekunder før den første forhindringsbane var bygget og Lasse på 7 udbrød ‘’Der kan laves parkour!’’.

Skumpuder i fantastiske farver

Puderne dækker en enormt bred målgruppe – faktisk kan de bruges af alle aldersgrupper næsten.

Jeg er dagplejer og har børn i aldersgruppen 0-3 år, og her tænker jeg selvfølgelig i læring. Man lære gennem legen og her er puderne fantastiske.

Vi snakker om formerne på puderne, kvadratisk og rektangel, vi har talt siderne på puderne, talt hvor mange der har samme form, talt hvor mange der har samme farver, inddelt puderne i farver – den gule har samme farve som solen, den blå har samme farve som himlen, den røde har samme farve som en rose, den grønne har samme farve som græsset – på den måde er der rigtig meget læring i puderne, samtidig med at det er en leg for børnene.

Puderne kan også bruges til at tumle med! De hopper fra en skammel og ned i bunken med puderne, de bygger høje tårne hvor vi tæller hvor mange der kan stå ovenpå hinanden, her hjælper børnene også hinanden med at stable dem, så vi snakker også om at gode venner hjælper hinanden og på den måde kommer man også omkring samarbejde – vi vælter også tårnet igen og igen.

Puderne kan også bruges som skamler, i stedet for at sidde på gulvet. Vi har brugt dem når vi har haft samling og sanglege, hvor hvert barn har siddet på en pude når vi har siddet i rundkreds – det synes de er super hyggeligt! De kan også sagtens bruges hvis der skal slappes af og hygges lidt, man ligger nemlig også rigtig godt på puderne.

Mine egne drenge på 3,5 og 7 år har også kæmpe fornøjelse af dem, der bliver leget ‘’jorden er giftig’’ hvor de hopper fra pude til pude, og de glider ikke på gulvet når man sætter fra i et hop pga. overtrækket.

Felix har bygget huse, tårne, en flod – ja, hans kreative fantasi har virkelig været på arbejde – for der har været så uendelig mange muligheder med puderne, og det lille hoved har været fyldt op med ideer til leg og kreativ udfoldelse.

Skumpuder i legeværelset

Mangler du leg, farver og en masse timers moslen og tumlen, så er puderne ideelle til et børneværelse eller et legeværelse – de er helt sikkert også institutions egnet!

Puderne indbyder til leg, farverne springer i øjnene på børnene og de er lette at flytte rundt på, de vejer ingenting – jeg har en på 14 mdr i dagplejen der lige har lært at gå, og hun snupper nemt en pude og smutter med den. De vil være geniale i et puderum i fx børnehaven eller i skolen/SFOen, man kan slås med dem og det gør på ingen måde ondt at blive ramt af dem.

Mine egne drenge elsker at lave balancebane, det er det første Felix siger når han kommer hjem fra børnehave ‘’Mor, må jeg finde puderne så jeg kan lave balancebane??’’, de får så utrolig mange timer til at gå med at lege med dem og springe fra pude til pude. Det er fantastisk at se dem lege sammen så længe, uden at skændes – hvilke forælder elsker ikke det? 😉

Specifikationer:

Materiale: CMHR koldskum og PVC-frit betræk.

Certificeret: Oeko-Tek

Alder: Fra 0-11 år.

Antal: 1 sæt med 10 puder.

Skumpudesættet indeholder:

4 puder L:40 x B: 30 x H: 15 cm ( 3 grønne og 1 gul)

4 puder L:40 x B: 40 x H: 15 cm (3 blå og 1 gul)

2 puder L:70 x B: 40 x H: 15 cm (2 røde)

Skumklodserne og betrækket er selvfølgelig phthalate fri

Skummet inden i klodserne er brandhæmmende CMHR koldskum uden freon som opfylder de strengeste krav til brandsikkerhed.

Vurdering af skumpudesættet

Den her test af de lækre skumpuder har været fantastisk. Børnene har det for fedt med puderne, og elsker at de kan mosle og tumle uden frygt for at komme til skade. Puderne er dejlig nemme at rengøre, de skal bare tørres over med en fugtig klud.

Puderne er uden lynlås, hvilket jeg synes er fantastisk, da man så ikke lige pludselig står med en masse puder uden betræk.

Herhjemme springer børnene rundt på puderne, ser hvor lang de kan springe fra pude til pude. Der går utrolig mange timers leg med dem. De øver også deres balance ved at stå på dem, da de er lidt bløde og det kræver at de bruger deres balance og koncentration for ikke at vælte.

Jeg bruger også puderne når vi sidder på gulvet – så bruger jeg dem som en lille skammel, man sidder godt derpå og bliver godt afslappet. Jeg er vilde med puderne, for børnene bliver ved med at synes de er sjove – det er ikke kun en engangsforestilling, men puderne indbyder også til mange forskellige lege, uanset tidspunkt, alder eller vejret.

Vi har også haft puderne med ude på terrassen – drengene byggede deres egen solseng, puderne kan bruges i en masse sammenhænge, og understøtter barnets aktivitet gennem leg med mulighed for at hoppe, balancere, samarbejde, koordination, kaste og tumle.

Hoppe:
Det er ikke nemt for børn i 0-3 års alderen at hoppe, det kræver øvelse, ofte vil barnet hoppe skiftevis med benene, men at hoppe rigtig, med begge ben samlet i luften kræver noget. Det øver vi meget – og vi nøjes med at have 2-3 puder fremme ad gangen, fordi at for nogle børn kan det være for uoverskueligt med 10 puder, og det kan være nemmere at rumme få puder og nemmere at holde fokus,

Balancere:
Vi sætter puderne ovenpå hinanden og bagefter kravler børnene op på puderne (de små med støtte) og så rejser de sig stille op og finder deres balance, de kan også bygge – det kræver også koordination, for at tårnet ikke vælter og man koncentrere sig for at sætte puderne pænt/lige ovenpå hinanden.

Tumle:
Når vi tager alle puderne frem og fokusere på legen med puderne, så tumler vi – vi slår koldbøtter, triller rundt, vælter, hænger på hovedet – alt det man skal for at få stimuleret de forskellige sanser, der fortæller fx hvilken vej vi nu vender, hvornår vi ændre tempo og retning Sammen med synet og muskel-ledsansen danner tumleriet grundlaget for barnets balance og oplevelse af sig selv

Børnene viser selv hele tiden vejen for nye anvendelsesmetoder. Børn er kreative og kender ikke grænser. De har en fantastisk fantasi og de elsker at udfolde og udforske deres sanser, og det giver disse fantastiske puder muligheden for!

Vi elsker dem, både børnene i dagplejen samt vores egne drenge! Her bliver legen ved med at være sjov – ikke kun den første time, den første dag eller første uge – puderne kan bruges igen og igen, og er utrolig slidstærke, de holder formet uanset hvor meget der bliver moslet med dem, siddet på, kastet eller bygget med, og samtidig kan man ikke se de mindste brugsspor.

Jeg kan KUN anbefale disse puder, til samtlige børnefamilier og SPECIELT dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler/SFO – de vil blive et sikkert hit!

– Sarah Grønbæk

Luksus Kalaha spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 5 – 10 min. | Spillere: For 2 deltagere

“Kalaha er et klassisk familiespil, hvor børnene får lov til at stifte bekendtskab med taktik. Når vi spiller med vores datter på 5 år, er vi heller ikke i tvivl om, at kun er begyndt at forstå taktik, matematisksans og sandsynlighedsregning via Kalaha. Kuglerne er lavet af, glas i en flot sort farve, som passer smukt mod det lyse træ, som brættet er fremstillet i. Brættet er lavet af solidt lyst gummitræ, med en meget fin træstruktur, det fremstår meget robust…”

Luksuriøs træudgave af det klassiske Kalaha brætspil

Vores datter Agnes på 5 år, startede i august måned i storbørnsgruppen. Storbørnsgruppen er en gruppe for de kommende børnehavebørn i børnehaven.

Mange gange når vi skulle hente hende i børnehaven, sad hun i skyggen og spillede kalaha med de andre børn. Børnene sad nærmest i kø, for at komme til at spille det.

Lige der kom jeg selv i tanke om, at jeg da selv i min år som barn, virkelig elskede at spille kalaha. Jeg fik altid klø, af min storesøster og jeg ved stadigvæk ikke i dag, hvad hendes taktik var.

Historien bag kalaha

De fleste kender nok kalaha-spillet og det er der en grund til. Mancala eller Kalaha som vi kalder spillet i dag, er et spil der stammer tilbage fra 300-tallet e.kr.

Spillet stammer fra Nord-Afrika og højst sandsynligt fra Egypten. Der har man fundet mancala-spil lavet i ler, med tilhørende små sten. Der er også fundet mancala-spil udskåret i eksotisk træsorter og stenarter.

Den variant af mancala, som vi i dag kender som Kalaha, blev normaliseret i 1940 af amerikaneren William Julius Campingon Jr.

I England kaldes Kalaha også for Sowing-game, altså “så-spillet”. Måske fordi de for 7000 år siden, måske sad og spillede med frø og puttede dem ned i hullerne.

Dette klassiske spil, har været spillet i mange varianter de sidste mange tusind år.

Om Luksus Kalaha Spillet

Kalaha er et bræt-spil for 2 spillere, der sidder overfor hinanden med spillet imellem sig.

Hver spiller har 6 ambos (små huller) og en kalaha (stort hul) for enden af brættet.

Hver spiller råder over de 6 ambos, der er udfor spilleren og kalahaen til højre for spilleren.

I hver ambos skal der placeres 6 kugler, begge kalahaer skal være tomme.

Den spiller der starter, tager kuglerne fra en af sine ambos og fordeler dem i de andre ambos fra venstre mod højre og i egen kalaha (modstanderens kalaha springes over).

I den ambos hvor den sidste kugle ryger i, tager man de kugler fra denne op og fortsætter.

Rammer den sidste kugle spillerens kalaha, må spilleren vælge hvilken ambos, han vil starte med så længe det på egen side.

Rammer spilleren en tom ambos, er turen færdig og går videre til den anden spiller.

Sådan fortsættes sådan indtil, at den ene af spillerne har fået tømt alle dens ambos. Denne spiller får derefter, de tilbageværende kugler i modspillerens ambosser, de ligges i spillernes kalaha.

Den spiller der var flest kugler i sin kalaha, har vundet spillet.

Spillet kan spilles med 6 kugler i hver ambos, altså i alt 72 kugler.

Eller med 3 kugler i hver ambos, i alt 36 kugler.

Lavet af stærke materialer

Denne udgave af kalaha som vi har testet, er uden tvivl i luksus-klassen.

Kuglerne er lavet af, glas i en flot sort farve, som passer smukt mod det lyse træ, som brættet er fremstillet i. Brættet er lavet af solidt lyst gummitræ, med en meget fin træstruktur, det fremstår meget robust.

Træet i spilpladen kommer fra udtjente gummitræer, som har været brugt til latex udvinding i minimum 25 år, inden de er blevet fældet og lavet om til industrielt træ, hvorefter nye hurtigt voksende træer bliver plantet i samme skovstykke.

Gummitræer betegnes derfor ofte som det “miljørigtigte” valg, da de sikrer et bæredygtigt skovbrug i flere sydlige lande, men varmt klima.

Således kan vi herhjemme spille Kalaha i en fantastik luksus-kvalitet og med god samvittighed for naturen, det er virkelig win-win.

Brættet måler 68*18*3 cm og der medfølger 75 glaskugler.

Vores erfaringer med Kalaha-spillet

Kalaha var for vores vedkommende, en glemt skat, der blev fundet frem igen. Det har på mange måder, beriget vores familie med en fælles spille-entusiasme, fordi vi alle har mange gode kalaha-erindringer med os.

At spille Kalaha er blevet en ny morgenrutine i vores lille familie. Det at stå op og spille sammen om morgenen, gør bare at vi er sammen, og får hygget os socialt allerede fra dagens start.

Derfor har vores Kalaha-spil også fået sin faste plads på spisebordet. Spilletiden er kort, ligger mellem 5 til 10 min afhængigt af kugleantallet, hvilket jo gør, at vi forældre ofte er lette overtale til et spil.

Alle forældre kender til det, at have sagt ja til at spille et børnespil og virkelig bare kede sig, men hvad gør man ikke for sine børn. Det kommer næppe til at ske med Kalaha, for kalaha kan noget helt særligt…

Det er et spil som både er taktisk, sjovt og udfordrende for både børn og voksne. Det er langt sjovere for børnene og spille imod voksne, når begge parter har det sjovt.

Kalaha er et klassisk familiespil, hvor børnene får lov til at stifte bekendtskab med taktik.

Når vi spiller med vores datter på 5 år, er vi heller ikke i tvivl om, at kun er begyndt at forstå taktik, matematisksans og sandsynlighedsregning via Kalaha.

Hver træk bliver nøje udvalgt og beregnet. Jeg må indrømme at hun tit vinder, uden at det er hensigten.

Selv om brættet er stort, at have med rundt omkring, har det ikke været en hindring. Det har blandt andet været med i kolonihaven hos farmor, hvor der er blevet spillet om is og om opvasken.

– Tine Rasmussen

Kryds og Bolle spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 5 – 15 minutter | Spillere: For præcist 2 deltagere

“Kryds og bolle er et spil med en lang historie. Det er enkelt og hurtigt at spille for alle børn og voksne, og du kan få det i en toplækker kvalitet på Legebyen.dk. Pladen er i lyst træ og brikkerne er store og pæne. På trods af størrelsen, vejer de næsten ingenting, så de er meget lette at håndtere for selv de mindste brætspillere…”

En superklassiker i topkvalitet

Kryds og bolle er ikke bare et gammelt spil. Det er rigtig gammelt. Klassikeren skak er blevet spillet i cirka 500 år i nogenlunde den form, vi kender nu. Men spil som kryds og bolle er fundet så langt tilbage som år 1.300 før vores tidsregning. Det vil altså sige, at det er mere end 3.000 år gammelt.

De ældste eksempler på spillet er fundet ridset ind i tagsten i bygninger, der stammer fra det gamle Ægypten. Man kan forestille sig nogle arbejdere, der har fordrevet tiden med at spille kryds og bolle mod hinanden, mens de spiste deres frokost. Men ingen ved selvfølgelig, hvor indridsningerne reelt stammer fra.

Blev spillet i Romerriget

Senere finder man spillet i det romerske imperium omkring 100 år før vores tidsregning. Her blev det kaldt Terni Lapili, som betyder tre sten ad gangen. Det svarer til tre på stribe. I den version af spillet, havde hver spiller kun tre brikker, og derfor var der hele tiden åbne felter, så spillet kunne fortsætte i det uendelige.

De moderne versioner har typisk fire brikker til hver spiller, ligesom den version, jeg anmelder her. Men man kan jo altid fjerne en brik hver og gå de gamle romere i bedene.

Man ser kryds og bolle dukke op flere gange gennem historien, men det fik sit moderne gennembrud som et børnespil i England i 1884, hvor det hed Noughts and Crosses – altså nuller og krydser.

Enkelt og fængende

Ud over at være et af de ældste brætspil, er kryds og bolle også et af de mest enkle. Som du sikkert ved, gælder det om at få tre på stribe på en lille plade med ni felter. Du kan både få tre på stribe diagonalt, på kryds og på tværs.

Men det er netop fordi, spillet er så enkelt, at det har overlevet gennem tiden. Det kræver bare noget at skrive eller ridse med og en overflade at skrive eller ridse på. Og derfor har det været et oplagt tidsfordriv for to personer – i hvert fald inden vi fik smartphones.

Simpel strategi

Spillet går i høj grad ud på at tænke nogle træk frem. Men på grund af spillets enkle udformning er det noget nemmere at overskue de mulige træk end i skak for eksempel.

Derfor er det et perfekt spil til mindre børn. Allerede fra 4-års alderen kan de begynde at spille med. Lidt større børn kan bruge spillet til at begynde at lære det med at tænke et par træk frem. Og det er en evne, der kan blive værdifuld på mange måder.

I øvrigt kan man faktisk lære en metode til at vinde kryds og bolle hver gang. Men den må du selv Google dig frem til 😉

Et stykke godt design

Og nu til det, som hele den her anmeldelse egentlig handler om, nemlig luksus versionen af kryds og bolle, fremstillet i lækkert træ.

Reglerne kender du, så jeg fokuserer kun på kvalitet og udformning. Og begge dele er helt i top.

Pladen er i lyst træ og brikkerne er store og pæne. På trods af størrelsen, vejer de næsten ingenting, så de er meget lette at håndtere for selv de mindste brætspillere.

Et stykke godt design man kan have stående fremme.

Jeg går altid ind for at tingene bliver lavet i solid kvalitet og naturmaterialer, så det holder længe. Og det leverer Legebyen.dk med denne udgave at det klassiske spil.

Jeg har tidligere anmeldt Kalaha-spillet i luksustræ, og det har jeg stadig stående fremme, fordi det simpelthen er pænt at se på. Det skader selvfølgelig heller ikke, at det hele er designet her i Danmark.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung