Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

LEGO Education: Rørbyggesæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 – 6 år | Indeholder: 150 dele | Varenummer: 45026

Vi har fået æren af at teste og anmelde sættet ”Tubes” fra LEGO Education fra Legebyen.dk.

Vi er en mindre familie på tre, med Liv på næsten 2,5 år, som virkelig elsker LEGO, og at lege med LEGO. Liv har masser af LEGO, dog mest Duplo, og LEGO er ultimativt hendes yndlingslegetøj. Hun bliver derfor meget begejstret, da hendes far finder æsken frem, og vi går i gang med at åbne æsken.

Først vil jeg hurtigt forklare hvad LEGO Education går ud på, og hvorfor LEGO Education er et meget succesfuldt kreativt produkt til læring. LEGO Education er en gren af LEGO der henvender sig til institutioner og læringsmiljøer.

Sættene er specielt designet til at fremme læring, ved brug af de karakteristiske klodser. Som LEGO selv skriver på deres hjemmeside:

”use play to open up the world of early math, science, and language skills… Foster a love of discovery and investigation to help the youngest students develop social and emotional skills that set them up for a lifetime of successful learning”

Dette citat henvender sig til de mindste, og fokuserer derfor på de kompetencer som de mindre børn skal kunne, såsom udvikling af sproget og udvikling af sociale relationer. Citatet er henvendt mere til de børn omkring Livs alder, og op til en 5-6 år.

Det betyder dog ikke at LEGO Education kun henvender sig til de mindste. Ifølge LEGO kan LEGO Education henvende sig til mange forskellige aldre, helt op til de ældste i folkeskolen. Men fælles for alle LEGO Education sættene, er det at de fremmer læringen og giver et kreativt indspark til undervisningen. Derfor har LEGO Education blandt andet også valgt at lave lektionsplaner, som lærerne kan benytte sig af.

Det er dog vigtigt at notere, at selvom LEGO Education er lavet og indrettet til læringsmiljøer og institutioner, betyder det ikke at de ikke også kan bruges i privaten.

LEGO Education delen er mere en form for ekstra udfordring man kan tilføre, og det vælger man jo selv. Klodserne kan derfor også sagtens bruges, som man f.eks. ville bruge et LEGO Duplo sæt, men i lige præcis LEGO Education er der muligheden for at udvikle og udfordre børnene på andre måder.

Derfor er der blandt andet også disse inspirationskort med i sættet, så man kan skabe rutsjebaner som ligner dyr. Dette LEGO Education sæt er udviklet til førskolebørn (3-6 år), med et fokus på at identificere modeller, farver og samle disse baner.

Vi startede med at pakke æsken ud og så lod vi Liv vælge et inspirationskort og så byggede vi ud fra det. Liv hjalp hendes far med at bygge en af rutsjebanerne og derefter valgte Liv at prøve at parre boldene med rørene (se billede). Og derved parre farverne. I lige præcis den aktivitet lå der en stor motorik udfordring for lige præcis Livs alder.

I mellemtiden havde Livs far Mathias bygget den ene af rutsjebanerne og så begyndte Liv at lege med den. Dette sæt er ultimativt en af de sæt Liv har, der har optaget hende allermest. Hun var meget begejstret for rutsjebanerne og boldene.

Derfor valgte Mathias også at prøve og bygge en kæmpe rutsjebane til Liv, som hun hjalp ham med, og den var hun sindssyg begejstret for. De brugte lang tid med den kæmpe rutsjebane som Liv virkelig syntes var sej. En af de mere spændende aspekter af dette sæt er også farverne, og vi brugte derfor også meget tid til at snakke om farverne med Liv, og lod hende finde farverne på den kæmpe rutsjebane.

Hvis man har børn der er ældre, er der også mange andre aktiviteter, som Liv desværre ikke er stor nok til at forstå endnu. Mange af figurerne fra inspirationskortene er lavet symmetrisk, og dette kan man bede børnene forklare hvordan det kommer til udtryk. Evt. sammenligne en symmetrisk figur, med en figur der ikke er symmetrisk.

Derudover kan man jo også vælge at bygge ”Freestyle” og ikke ud fra inspirationskortene. De lidt ældre børn kunne derfor bygge en figur som de selv finder på, eller en rutsjebane de selv finder på, og forklare hvad denne figur kan eller hvorfor de har valgt de farver osv.

Som tidligere nævnt henvender sættet sig til 3-6 årige, og Liv kan derfor knap være med til at samle rutsjebanerne osv., men dette sæt kommer til at gavne hende langt mere når hun lige bliver et år ældre.

Det betyder dog ikke at hun ikke fik noget ud af sættet. Hun brugte umådelig lang tid på at lege med rutsjebanerne og boldene, men også den store rutsjebane som hendes far byggede.

Hun fangede også hurtigt at nogle af figurerne lignede dyr, og vi kunne derfor snakke om dyrenes egenskaber, såsom elefantens snabel.

Som tidligere nævnt er det en af de sæt hun har, som vi har set at hun har leget mest med, hvilket jo i sig selv vidner om en succes. Vi mener derfor at det er et meget lærerigt sæt, som også giver plads til fri leg med rutsjebaner og bolde.

Vi er meget begejstrede for sættet.

– Camilla Hejgendorf

LEGO Education: Min Kæmpestore Verden anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 – 6 år | Indeholder: 480 dele | Varenummer: 45028

“Det er dog vigtigt at notere, at selvom LEGO Education er lavet og indrettet til læringsmiljøer og institutioner, betyder det ikke at de ikke også kan bruges i privaten. LEGO Education delen er mere en form for ekstra udfordring man kan tilføre, og det vælger man jo selv. Klodserne kan derfor også sagtens bruges, som man f.eks. ville bruge et LEGO Duplo sæt, men i lige præcis LEGO Education er der muligheden for at udvikle og udfordre børnene på andre måder. ”

Vi har fået lov til at afprøve og anmelde LEGO Education sættet, “Min Kæmpestore Verden” (på engelsk “My XL World”) – for Legebyen.dk. Vi er en familie på tre, med vores datter Liv Elisabeth på godt og vel to og et halvt år.

Hun er inden for det sidste år begyndt at vise stor interesse for leg med LEGO, og et sæt som dette, var derfor helt perfekt for hende. Hendes reaktion, da vi modtog sættet, var derfor også fantastisk.

Hun hoppede op og ned, jublede af glæde, for derefter at kysse pakken (se billedet), samt fortælle den, at hun elskede den. Det var derfor sikkert at sige, at hun var meget begejstret for “Min Kæmpestore Verden” -sættet.

Vi vil derfor prøve at teste hvordan vi både kan bruge sættet i LEGO Education øjemål, men også som et ”almindeligt” sæt LEGO, uden det faglige i det.

Først vil jeg hurtigt forklare hvad LEGO Education går ud på, og hvorfor LEGO Education er et meget succesfuldt kreativt produkt til læring.

LEGO Education er en gren af LEGO, der henvender sig til institutioner og læringsmiljøer. Sættene er specielt designet til at fremme læring, ved brug af de karakteristiske klodser. Som LEGO selv skriver på deres hjemmeside:

”use play to open up the world of early math, science, and language skills… Foster a love of discovery and investigation to help the youngest students develop social and emotional skills that set them up for a lifetime of successful learning”

Dette citat henvender sig til de mindste, og fokuserer derfor på de kompetencer som de mindre børn skal kunne, såsom udvikling af sproget og udvikling af sociale relationer. Citatet er henvendt til de børn omkring Livs alder, og så op til en 5-6 år.

Det betyder dog ikke at LEGO Education kun henvender sig til de mindste. Ifølge LEGO kan LEGO Education sættene henvende sig til mange forskellige aldre, helt op til de ældste i folkeskolen. Men fælles for alle LEGO Education sættene, er det at de fremmer læringen og giver et kreativt indspark til undervisningen. Derfor har LEGO Education blandt andet også valgt at lave lektionsplaner, som lærerne kan benytte sig af.

Det er dog vigtigt at notere, at selvom LEGO Education er lavet og indrettet til læringsmiljøer og institutioner, betyder det ikke at de ikke også kan bruges i privaten. LEGO Education delen er mere en form for ekstra udfordring man kan tilføre, og det vælger man jo selv. Klodserne kan derfor også sagtens bruges, som man f.eks. ville bruge et LEGO Duplo sæt, men i lige præcis LEGO Education er der muligheden for at udvikle og udfordre børnene på andre måder.

Derfor er der blandt andet også disse inspirationskort med i sættet, så man kan skabe en mindre by, med blandt andet en brandstation. De aktiviteter som LEGO Education anbefaler at bruge dette sæt til, er skabt til førskolebørn og designet til at hjælpe børnene med at udvikle deres sociale færdigheder og udforske den verden, eller by de lever i.

Med dette i mente valgte vi derfor at pakke det hele ud og lade Liv vælge, ud fra inspirationskortene, hvad vi skulle bygge først. Hun valgte brandstationen og vi gik derfor i gang med at bygge denne.

Vi viste Liv på billedet hvad for en slags klods der skulle bruges og vi snakkede om hvilken farve klodsen var. Vi fik samlet brandstationen, og så snakkede vi om hvilke farver der var i spil. Vi snakkede blandt andet også om hvad brandbilen sagde når der var udrykning på, og at den kørte ud når der var brand i byen.

En videre måde man kan udvikle denne aktivitet på, nok mest rettet mod børnehavebørn, er at snakke om hvilken funktion en brandstation har i en by, og hvorfor den er vigtig for byen.

Efter lidt tid havde vi bygget de fleste af figurerne på inspirationskortene, men der var stadig lidt klodser tilbage. Liv tog med det samme udfordringen med de resterende klodser og gik i gang med at bygge et tårn.

Da hun var færdig med det fandt hun nogle af de fantasidyr som vi havde bygget ud fra inspirationskortene, og begyndte at lege med dem.

De brudstykker vi kunne forstå, lød som en leg hun kendte fra vuggestuen, men hvor den ene figur gjorde noget han/hun ikke måtte. Den ene figur sagde derfor til den anden; ”det må du ikke.” Og så lidt efter krammede de to figurerer igen og legede videre. Dette sæt er derfor også suverænt til at hjælpe børnene med at udvikle deres sociale færdigheder ubevidst.

Her kan man igen også bruge det på lidt ældre børn, fordi de forstår måske mere at lave rollepil med LEGO menneskerne.

Her nogle dage efter udpakningen leger Liv stadig med sættet og kombinerer det med de andre LEGO sæt hun har. Mange af de nye klodser i dette sæt kan bruges til andre lege med hendes andre LEGO sæt. Vi er derfor meget begejstret for LEGO Education ’My XL World’ og vil fortsat blive ved med at gøre stor brug af også den faglige vinkel på sættet.

– Camilla Hejgendorf

DUPLO Steam Park anmeldelse

STEAM Park fra LEGO® Education

Alder: Anbefales fra 3 – 5 år | Indhold: 295 dele | LEGO® Education – DUPLO

Netop dette sæt og den medfølgende vejledning skal hjælpe med at udvikle børnenes færdigheder inden for teknologi, design og matematik, hvoraf sættets navn også kommer: På engelsk kan disse områder nemlig oversættes til STEAMScience, Technology, Engineering, Art og Math.

”Når kun det bedste, er godt nok”

Sådan siger LEGO selv om deres legetøj. For vores børn fortjener jo det bedste! Vi forældre legede også med LEGO, da vi var børn. Og selvom der er kommet nye æsker, figurer og størrelser til, så ligner legoklodsen sig selv fuldstændig i dag: En lille firkantet klods fyldt med kreativitet, sjov og læring, som alle børn kan få gode ting ud af. Der er ikke noget at sige til, at LEGO er et af de største legetøjs-brands i verden. Der findes stort set LEGO til alle aldre, og LEGO bliver ved med at nytænke og lancere nye æsker til hele verden. Herhjemme er LEGO meget populært og vi ejer efterhånden flere forskellige slags LEGO: DUPLO Primo, DUPLO, Classic og Juniors.

Derfor var vi meget spændte, da vi modtog dette store sæt, DUPLO STEAM Park med 295 dele, som vi skulle teste. Sættet er en del af LEGO® Education, hvor der er mulighed for at skabe et udviklende og udfordrende læringsmiljø for børnene. Det benyttes selvfølgelig mest i institutionsverdenen, men kan også sagtens bruges i hjemmet.

LEGO® Education

LEGO® Education er udviklet til læringsmiljøer i institutioner helt fra vuggestue og op til gymnasieklasser og har været det, de sidste 30 år. Formålet er at udvikle børnenes kreative problemløsning og samarbejde, hvor de kan gå kritisk til værks gennem diverse eksperimenter.

Børnene inddrages aktivt i læringsprocesserne for at løse diverse opgaver, gennem opdagelse, samarbejde og konstruktion.

DUPLO Steam Park er udviklet til førskolebørn. I kassen medfølger en lærervejledning, som udover at kunne bruges i børnehaverne, selvfølgelig også kan bruges i hjemmet. Netop dette sæt og den medfølgende vejledning skal hjælpe med at udvikle børnenes færdigheder inden for teknologi, design og matematik, hvoraf sættets navn også kommer: På engelsk kan disse områder nemlig oversættes til STEAM Science, Technology, Engineering, Art og Math.

Med lærervejledningen i hånden er der altså rig mulighed for at støtte sit barn i et spændende læringsmiljø, uanset om det foregår hjemme på stuegulvet eller i en institution med pædagoger og andre børn.

Du kan se lærervejledningen her, hvis du er yderligere interesseret?

Udpakning

”Wow, der er meget LEGO!” udbryder vores søn med meget store øjne, da han åbner kassen og hælder indholdet ud på gulvet. Og det har han sådan set ret i. For det er et stort sæt LEGO, med 295 dele. Der er en masse mindre poser med LEGO i, en bunke med inspirationskort, samt læringsinstruktioner. Umiddelbart er LEGOet pakket tilfældigt ned i poser, så vi åbner alle poserne og samler LEGOet i én stor bunke. Og så begynder vores søn intuitivt at køre et hjulsæt ned af en lille rampe. Så er vi allerede godt i gang!

Før vi får læst læringsvejledningen eller ved noget om princippet bag
LEGO® Education, går vi bare i gang med at bygge. Vi kender allerede inspirationskortene, som vi tidligere har været meget begejstrede for.

Vi kigger derfor kortene igennem sammen og vores søn beslutter sig hurtigt for, at han meget gerne vil bygge rampen, så vi kan lave konkurrencer på den. Så derfor omdannes vi alle til bygningsarbejdere, der bygger og leder efter klodser på samme tid.

På trods af den store legobunke midt på gulvet, er det overskueligt og relativt nemt at finde de klodser vi skal bruge, så vi til sidst ender med den store rampe på billedet.

”Nu skal vi lave biler!”, siger vores søn, og vi bygger derfor alle tre en bil ud af fri fantasi. Eller, vores søn ser en bil på kassen, som han ret gerne selv vil have, så han lader sig inspirere. LEGO er fantastisk!

Da vi alle tre har bygget en bil og fundet en chauffør til bilen, er vi næsten klar. Vi mangler bare tal med kegler på. Der bliver en sjov tælle-leg ud af, at finde de forskellige tal og en smule barnlig skuffelse over, der kun er tre kegler og ikke en til hver af tallene. Men nu er vi klar. Klar til hvad vi kalder ”rampe-bowling”. Vores biler skal efter tur køre ned af rampen og vælte så mange som muligt af tallene på tre forsøg.

En relativt simpel leg, som vi dog leger i meget lang tid, da vi bliver ved med at kunne bygge lidt om på vores biler, så de eksempelvis kan vælte flere kegler, køre hurtigere, osv. Der bliver grint, samarbejdet og udviklet i lange baner.

Man er aldrig helt færdig med at lege med Lego

Det er nemlig netop, hvad LEGO er genialt til: der kan altid udvikles. Når vi leger med LEGO, er det som om, at legen aldrig bliver helt færdig. For der er altid mulighed for at udvikle, ændre og bruge sin kreativitet til at lave noget nyt, bedre og sjovere. Når vi har bygget et højhus, en lille legolandsby, eller som i dette tilfælde – Legoland – så bliver det ofte stående, fordi vi ikke blev helt færdige med at lege – og det er da unikt for legetøj, at det ikke bliver kedeligt på noget tidspunkt. Vi har i hvert fald ikke nået dette punkt endnu.

Sættet henvender sig til 3-5-årige børn. Vi er spændte på om sættet er ”kedeligt” og ”barnligt” om et par år, men umiddelbart tror vi det simpelthen ikke. Vi har haft besøg af ældre børn og selv voksne, som kan blive ved med at lege med dette DUPLO-sæt: bygge, udtænke og udvikle. Bygge ud fra inspirationskort, udfordre sig selv med vilde konstruktioner ud fra fri fantasi og endda skabe små samfund, hvor rollespil kan udvikles.

Vi oplever ofte, at vi voksne bliver så opslugt af byggeriet, at vi helt glemmer, vi er i gang med at lege med børnene. Så er det en gang i mellem godt at blive påmindet om, hvad formålet med legetøjet er. Udover at have det sjovt sammen, kan dette sæt, DUPLO Steam Park, også bruges i læringsmiljøer: både hjemme og i institutioner.

Er du i tvivl om hvor du skal starte?
se nærmere på denne introduktion til DUPLO STEAM Park sættet…

LEGO® Education som læringsmiljø

Da vi har leget med rampen i lang tid, begynder vi voksne at bygge nogle af de andre forlystelser. Vores søn griber hurtigt udfordringen og hjælper os med at finde klodser og sætte dem rigtigt på. Faktisk bliver det, som det jo skal være, mere hans projekter og han nyder at lede og fordele arbejdet og have overblikket.

Selvom man sagtens kan lege med sættet uden lærervejledningen og Education-filosofien, kan vi faktisk godt mærke det naturvidenskabelige aspekt i sættet, hvor det handler meget om følgevirkninger. Fx bygger vi en slags forlystelse, hvor en mand placeres over et ”bassin med vand”. Hvis man rammer et bestemt sted med en bold falder manden ned i ”vandet”. Hvis man ikke rammer, bliver han siddende.

Ligeledes var vores søn meget optaget af, hvordan han kunne optimere sin bil, så han kunne vælte flere kegler ved rampen. Aspekter som der sikkert kunne komme meget mere fokus på, hvis man satte sig godt og grundigt ind i lærervejledningen og brugte sættet i et læringsmiljø.

Vejledningen for pædagoger og lærere er 48 sider og er inddelt i tre dele med inspiration til læringsmiljøer: begynder, mellemniveau og avanceret.

Efter en grundig introduktion til målgruppe, materiale, læringsmål, osv., kan underviseren hente inspiration til at skabe læringsmiljøer, der passer til børnenes udgangspunkt.

Udover konstruktionsdelen lægger lærervejledningen også op til rolleleg og udvikling af ord og forudsigelser. I de forskellige ”lektioner” er der en ”historie”, pædagogen kan læse højt for børnene, og instruktioner til både pædagog og børn.

Ved hver enkelt lektion er der endvidere læringsmål, som fx kan være ”observere, hvad der sker, når de placerer genstande på en rampe”, ”fortage forudsigelser” og ”måle hvor langt genstande bevæger sig”.

Lærervejledningen er meget udførligt beskrevet af eksperter, således der virkelig er et godt materiale til institutioner eller forældre, hvis de har mod på det. Det virker overskueligt og spændende at gå i gang med.

Leg, leg og atter leg

Hvis man ønsker sig sættet sig derhjemme, skal man ikke lade sig skræmme af Education-delen. Vi ser LEGO Education som en ekstra dimension til sættet, man kan tilføje i ny og næ, hvis man ønsker det, eller lade vær, hvis man ikke er interesseret.

Uanset er der utallige års leg i dette fantastiske sæt. Vi endte med at bygge alle forlystelserne og legede, at vi var i Legoland. Det tog flere timer at bygge og selv derefter, var vores søn klar til at lege rollespil i parken. Her var vi en familie, der var i Legoland, og vi skulle stå i kø, købe is og prøve alle tingene, som når vi ellers er i forlystelsesparker.

Efterfølgende har sættet også været brugt sammen med vores andre DUPLO-sæt, til at bygge huse, veje, iskiosk og alt muligt andet. Det er, efter vores mening, det geniale med LEGO.

Gammelt LEGO kan suppleres med nyt LEGO, forskellige sæt kan kombineres, og der er i virkeligheden ingen grænser for, hvordan LEGO DUPLO kan sammensættes på alle led og kanter, hvor alt kan lade sig gøre.

Så længe der er fantasi, er der ingen grænser for dette sæt: Vi er vilde med DUPLO STEAM Park fra LEGO® Education

– Christian Hjortdal

LEGO DUPLO Rørbyggesæt anmeldelse

Fra 18 mdr. | 1 kasse med 147 dele | LEGO Education 9076

Vi var ellevilde, da vi fik lov til at teste DUPLOs Rørbyggesæt. Et stort LEGO DUPLO sæt fra LEGO Education, med 147 dele. I sættet er der almindelige klodser, almindelige duplo-figurer, og inspirations-ark, men vigtigst af alt: rør og bolde…

”Rebuild the world” siger Lego. “Lego hjælper børn med at udvikle en kreativ tankegang, mens de prøver sig frem, bryder reglerne, laver fejl og prøver igen.”. Det er LEGOs måde at tænke på. Ifølge LEGO skal vi se muligheder frem for udfordringer. Og det er præcis, hvad børnene lærer. Alt er muligt i LEGOs verden.

LEGO er kendt vidt og bredt. Ikke kun i Danmark, hvor LEGO har sit udspring, men også i hele verden. Legoland skyder op internationalt og underholder børn i alle aldersgrupper. Der synes ikke at være nogen begrænsning på leg med LEGO – der findes Duplo til de mindre børn og store samlesæt med flere tusinde klodser til de voksne. Og alt midt i mellem. Der er altså ikke noget at sige til, at LEGO er et af de mest kendte legetøjs-mærker i verden. De store og små klodser opfordrer til kreativitet og fordybelse, hvor der ikke er nogen grænser for, hvad man kan skabe, hvis man bare ser mulighederne.

Vi deler da også begejstringen i vores hjem. Vores søn ejer både LEGO Duplo Primo, LEGO Duplo og LEGO Juniors. Det er én af hans absolutte yndlingsaktiviteter, når vi alle tre fordyber os i LEGO-universet, hvor vi kan være i timevis. Så da han så en ny kasse med et LEGO-mærke stå på hans legeværelse, havde han da også svært ved at skjule sin begejstring og brød straks ud i stor og utålmodig glæde: ”Er det til mig, far? Må jeg pakke den op nu? Hvad er det? Er det Lego? Der er Lego på billedet!” . Selvfølgelig fik han lov til at pakke op for de geniale klodser, der gemte på en anden overraskelse, end han er vant til, når han får LEGO: Rør og bolde.

Sættet indeholder som sagt 147 dele. Der er mange legoklodser, nogle med øjne, hvoraf der kan bygges forskellige figurer. Derudover er der flagvimpler, rør, bolde og også nogle inspirationskort. Lego vedlægger som regel inspirationskort i deres sæt, og det har altid været rigtig populært herhjemme. Vores søn leder efter de klodser, han skal bruge og bliver så stolt, når han har bygget en figur, der ligner dén, der er på kortet.

Så snart han fik åbnet for kassen, fandt han straks rør og bolde i forskellige farver. Noget han ikke havde set før, men slet ikke var i tvivl om, hvad skulle bruges til. Boldene blev puttet gennem rørene som det første, og han begyndte da også at samle rørene, før jeg overhovedet havde fortalt ham, hvad det var, eller hvordan man gjorde. For det er instinktivt at lege med Lego. Og det er altså også tilfældet med dette sæt, selvom der er kommet noget nyt til.

Vores søn fik bygget et lille rør, som han satte fast på en såkaldt ”rør-holder” og fik hjælp til at sætte den på en lego-plade, der fungerede som en slags mur. Nu havde han allerede lavet en lille bane af rørene, hvor han puttede bolde igennem. Efter at have fordybet sig i omkring 10 minutter, udbryder han pludselig stille: ”jeg elsker mit nye legetøj”. Helt uden at forvente svar, men bare for at konstatere, det virkelig er et fedt sæt LEGO, han har fået.

Den næste halve time trisser jeg ud af værelset, fordi han er så fordybet i sin egen leg. Han har taget et af inspirationskortene og er ved at samle en elefant med en snabel af rør ligesom dén figur, der er på kortet. Efter lidt tid kalder han på mig, fordi han ikke kan få elefantens snabel til at sidde fast. Vi hjælper hinanden og nu er figuren klar. ”Se far, det er en elefant! Og prøv at se, hvad den kan!” udbryder han stolt og putter bolden gennem snablen. ”Det er vand, der kommer ud af snablen, far!”, siger han begejstret og er straks fordybet på ny. Det er jo dét LEGO kan. Den kreativitet og det fantasiland, der opstår, er virkelig dét, LEGO kan. Wauw.

Senere på dagen kommer den anden forælder hjem, og vores søn viser stolt sine kreationer frem. Igen finder vi et inspirationskort, hvor der er lavet hockeystave og hockeymål, og vores stue bliver pludselig omdannet til én stor hockeyhal, hvor der bliver scoret og blokeret mål på stribe.

Vi henter Lego fra et gammelt Legosæt, så vi kan lave en tredje hockeystav, og nu spiller vi pigerne mod drengene. Det geniale ved LEGO er, at man kan blive ved med at udvikle på sin samling. Alt duplo kan bruges sammen. Selvom der er mange klodser i dette sæt, og der kan bygges i timevis – ja faktisk dagevis – så var det også interessant at se sættet i spil med dét LEGO, vi havde i forvejen. Der var pludselig ingen grænser for, hvad der kunne bygges og weekenden fløj af sted i vores fantasiland.

Efter en hæsblæsende hockeykamp, hvor drengene tog sejren, forberedte vi et stort projekt, som ikke er at finde på nogen informationskort. Vi ville lave en rør-bane, hvor bolden skulle hoppe mellem to rør. Vi brugte lang tid og prøver mange forskellige teknikker og til sidst lykkes det. Bolden bliver puttet gennem det første rør og hopper over og lander i det næste rør. Vi er begge ekstatiske og råber glade og stolte. Ekstasen er bestemt ikke påtaget for mig. Det er SÅ fedt at lege med LEGO – selv for voksne!

Konklusionen må være, at dette LEGO-sæt er det allerbedste, vi har haft. På pakken står der 1½+, hvilket indikerer, at børn fra halvandet år kan få glæde af dette sæt. Det kan de uden tvivl! Vores søn er snart 4 år og han er fuldstændig vild med det. Det er vi voksne faktisk også.

Dette Lego-sæt skaber fordybelse, ligesom det udfordrer og udvikler børnenes kreativitet. En egenskab som vil komme dem til gavn mange gange i livet. Der er ingen tvivl om, at LEGO har ret, når de siger, at børnene lærer at se mulighederne frem for udfordringerne.

Og dét er da en gave at give sit barn.

– Christian Hjortdal