Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Skip-Bo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere.

“Jeg kan også sige, at ventetider på færger og lange lange busture bliver også gjort noget mere udholdelige med et spil Skip.Bo ved hånden, særligt fordi der ikke er en masse komplekse regler, som modspillerne skal til at lære…”

Det populære kortspil

Denne gang er det det populære kortspil Skip.Bo (eller Skibbo som det ofte kaldes i daglig tale), som står måls for en anmeldelse. Det har ikke været noget problem at finde nogen at spille med, da både mine søskende og elever alligevel hele tiden spørger, om vi ikke skal spille ’skibbo’. 😊

Det er et nemt og hurtigt spil lige at finde frem, ligesom det også er let lige at tage med på tur. Jeg har efterhånden spillet Skip-Bo i mange forskellige lande, da det som regel altid er et hit til turen. Det har været med i Berlin, Norge, Tjekkiet, Finland og skal også med et smut til Sverige senere på året.

Spillet anbefales fra 7 år, dog kan man også spille det med yngre spillere – der er blandt andet en junior-udgave. Man kan være 2-6 deltager i spillet af gange og spilletiden er cirka 30 minutter.

Generelt om spillet

Skip.Bo er et kortspil, der traditionelt set blev spillet med 3 ganske almindelige kortspil og hed Spite and Malice/Cat and Mouse. Hasbro sælger også en kommerciel udgave, der hedder Spite and Malice. I 1967 begyndte Minnie Hazel ”Skip” Bowman at producere en pakket udgave af spillet og kaldte det SKIP-BO.

I 1980 blev det købt af International Games, som blev opkøbt af Mattel i 1992. Det er fortsat Mattel, der udgiver spillet, som der nu er en Junior udgave af, en 50-års jubilæumsudgave af i guld og sort og en nyere version, der hedder SKIP-BO Mod i blå og hvid. Den udgave, jeg anmelder her, er den traditionelle udgave af Skib. Bo i grøn, hvid og gul.

Udover den fysiske udgave af spillet, kan det også spillet som app-version. Jeg har ikke selv prøvet app-versionen, men mine elever fortæller mig, at de synes kortversionen er bedre.

Blev lynhurtigt fanget af det

Første gang jeg blev introduceret for Skip-Bo var det i form af et helt almindeligt kortspil, hvor man spillede efter de regler, jeg nu har lært fra Skip.Bo spillet, men med 3-4 sæt kort blandet sammen, hvor man spillede efter bedste rummy-stil.

Kortene blev delt ud, man har sin ’skjulte’ bunke, som det handler om at få i bund, de 5 kort på hånden og bunkerne foran sig. Så handlede det ellers bare om at komme af med sine kort ude på midten på bunkerne, der kan starte ved 1/es og opad.

Jeg blev lynhurtigt fanget af det, men jeg havde altid lidt svært ved at huske reglerne til dette spil, jeg ikke kendte navnet på.

Da jeg startede som lærer på Sdr. Bork Efterskole, spurgte eleverne ofte, om vi ikke skulle spille Skip.Bo. Jeg kendte det ikke, så de måtte lære mig reglerne. Det klarede de nemt, og hurtigt fandt jeg ud af, at det da var det spil, jeg havde lært i sin tid, nu bare med et helt kortspil dedikeret til det.

Det gjorde det noget nemmere, både fordi jeg kunne læse reglerne, og fordi spillet nu havde et navn, som andre viste sig også at kende.

Nu har jeg efterhånden spillet utroligt mange spil Skip. Bo og inviterer ofte mine elever og søskende til et spil også. Ja jeg har sågar afholdt Skip.Bo turneringer.

Jeg kan også sige, at ventetider på færger og lange lange busture bliver også gjort noget mere udholdelige med et spil Skip.Bo ved hånden, særligt fordi der ikke er en masse komplekse regler, som modspillerne skal til at lære. Dog kan kortene rutche lidt, når bussen svinger, men det er jo bare en del af oplevelsen 😉

Spillets komponenter

Spillet består af 1 æske, 162 kort og en lille regelbog. De 162 kort består af 12 stk. af hvert tal fra 1-12 og 18 Skip.Bo kort, som er spillets wildcards.

Kortene er af en god holdbar kvalitet, det kan jeg skrive under på, da det nu har været med på diverse rejser transporteret i udelukkende en plastikpose.

Kortene har været udsat for lidt af hvert og er i den grad stadig spilbare. Æsken er af pap, så jeg forestiller mig ikke, at den ville klare alverdens rejser uden i det mindste at blive lidt bøjet. Der er en udtrækskomponent i æsken, hvilket gør det dejligt let, at pakke kortene sammen efter brug.

Regelbogens tilgængelighed

Reglerne til Skip.Bo er ganske simple og bliver forklaret udmærket i regelbogen.

Hvis man er i tvivl, er der også fine instruktionsvideoer på youtube.

Men som regel er der én i et selskab, der kender Skip. Bo og så ender man med at spille det efter hukommelsen. Der er dog to versioner, da man kan spille den helt klassiske udgave, hvor man spiller om at blive den første spiller, der kommer af med alle sine kort.

Derudover kan man spille den version, hvor man spiller parvis og først er færdig, når begge parter er af med alle kortene.

Her må man ikke tale sammen i parrene, men skal alligevel hjælpe hinanden.

Det anbefales blandt andet, at man kan spille på denne måde med små børn, hvor man gerne må spille sammen, eller som voksne for variationens skyld – uden snak.

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af UNO kortspillene her!

Blokus spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 20 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Det er meget nemt at forstå spillevejledningen og komme i gang med spillet. Spillet anbefales fra 7 år og opefter. Faktisk tror jeg godt at lidt yngre børn også kan spille det, da det er meget simple regler. Et godt spil at have i en SFO, tænker jeg.”

Logisk snilde

Blokus er et spil, hvor det gælder om at have et godt overblik. En smule matematisk/logisk snilde vil nok også være en god hjælp her.

Spillet indeholder en hvid spilleplade, samt 4 sæt spillebrikker i hver sin farve. Spillebrikkerne er formet på forskellige måder. Alle 4 sæt spillebrikker skal være med i spillet, men man kan spille både 2, 3 og 4 spillere.

Hvis man er 2 spillere, styrer man 2 farver. Er man 3 spillere, så er den sidste farve fælles og man lægger på skift en brik for denne. Spiller man 4 personer, så passer det med én farve til hver.

Spillebrættet er udformet sådan, at brikkerne passer perfekt ned i de firkanter, som er lavet på spillebrættets overflade. For at vinde spillet, skal man når spillet er slut sidde tilbage med færrest spillebrik-firkanter.

Det betyder, at man undervejs i spillet både skal overveje, hvordan man fremadrettet kan komme af med nogle spillebrikker, men også forsøge at få brugt de spillebrikker, der er størst og derved har flest firkanter.

Man spiller på tur. Ifølge spillevejledningen er der en farve rækkefølge man skal spille i, men dette har ingen betydning som sådan, så det kan man sagtens ændre på.

Man starter med at lægge en brik i det ene hjørne. Herefter skal man lægge flere brikker, der er koblet til en af sine egne brikker. Man må kun røre 1 hjørne af sin egen brik, hvilket gør det lidt mere udfordrende. Til gengæld er der ingen regler for hvor meget man rører andres brikker.

Kan man ikke lægge nogen brikker, udgår man af spillet og de andre fortsætter indtil alle er låst fast.

Vores mening om Blokus

Det er meget nemt at forstå spillevejledningen og komme i gang med spillet. Spillet anbefales fra 7 år og opefter. Faktisk tror jeg godt at lidt yngre børn også kan spille det, da det er meget simple regler. Et godt spil at have i en SFO, tænker jeg.

Vi har spillet det børn og voksne sammen – og indtil videre har børnene klaret sig klart bedst. Det har taget os mellem 30 og 45 min. at spille, men vi går også op i spil, og bruger ofte god tid på at tænke os om og være ”grundige”, og det vil helt sikkert være muligt, at spille det på kortere tid.

Den eneste umiddelbare ulempe jeg ser ved spillet er, at man ikke kan erstatte brikkerne med noget andet, hvis man skulle være uheldig at miste nogen undervejs. Løsningen til dette kunne så være, at man fjerner samme brik fra de andre farver.

Et godt spil at tage frem, når man keder sig og har lidt tid at fordrive med sin familie.

– Joan Frederiksen

UNO kortspil anmeldelser

En anmeldelse af UNO, UNO Junior & UNO Flip!

Alder: Anbefales fra 3+/7+ | Spilletid: Ca. 15 – 20 min. | Spillere: For 2 – 10 deltagere

“Som det nok fremgår af min anmeldelse, så er der en lille fan af UNO gemt i mig. Jeg vil ikke fremhæve det ene UNO spil frem for det andet, men bare slå fast, at de alle tre har hver deres forcer…”

UNO – spillet alle kender.

En masse tal og farver på kort – ikke noget fancy – men ren og skær enkelthed og du har beskrivelsen på et af de mest populære og folkekære kortspil i Danmark (skabt i 1980’ernes USA).

I dag, hvor spillet er udgivet i utallige varianter, på alverdens forskellige sprog og har inspireret til masser af nye UNO lignende spil, huskes UNO-spillet i sin originale form, stadig af de fleste, som barndommens introduktion til det at spille med familien.

Tager man et spil UNO frem fra hylden i sommerhuset eller på familieferien, så behøves ingen større regelgennemgang. De fleste børn og voksne i dag, har været i kontakt med spillet, eller kender på en eller anden måde spillets mekanisme.

Derfor har jeg i denne anmeldelse valgt ikke at gennemgå UNO reglerne punkt for punkt. Reglerne for spillet er nemlig ret korte og kan læres imens man spiller.

Men hvordan foregår UNO?

Kort sagt; “læg et kort i samme farve eller med samme tal, ovenpå et kort i midten!” Det er i sig selv ikke er særlig kompliceret. Meeeen, så har spillet blandet nogle specielle kort ind i bunken, som giver os lov til at drille modspillerne.

Der er ikke noget bedre end lige at snyde den næste spiller for at vinde, ved at smide en +4 på bunken. Det skulle da lige være at man er spilleren der alligevel vinder, ved i samme spil at smide et +4 kort på efterfølgende og dermed alligevel komme af med sit sidste kort.

Vi må heller ikke glemme den ”mocking” mekanisme, hvor man skal huske at sige ”UNO”, når man kun har 1 kort tilbage, ellers straffes man med tre kort.

Børnenes hukommelse kan det være nødvendigt, at hjælpe lidt på vej med hensyn til denne regel. Hos de voksne modspillere er der dog ingen kære mor.  

Ja mange af os har erindringer om succeser og nederlag med UNO spillet, men da det er så nemt at spille, så resulterer det heldigvis ikke i større barndomstraumer.

Flere varianter og spil der ligner…

Der findes som sagt mange varianter af UNO og de velkendte udgivelser – så som OLSEN og LIGRETTO – læner sig ret tæt op ad UNO. Kigger du efter alternativer findes der også de nyere udgivelser KLAPS og L.A.M.A.

Men tager vi bare fat i det originale UNO, som i dag udgives af Mattel Games og som er det spil de fleste af os kender og holder af – så findes det faktisk i hele tre forskellige varianter. I børneudgaven UNO Junior, i den klassiske variant UNO Original og i den nyeste version, der hedder UNO Flip.

Jeg har alle tre spil derhjemme og på mit arbejde og jeg synes, at de alle besidder hver deres force.

UNO Junior spillet

UNO junior, som henvender sig til de mindste børn, udmærker sig ved at have dyr på kortene, i stedet for tal og ikke nær så mange drillekort som de andre varianter.

Det kan være svært for børn at skulle tage flere kort op på hånden, eller på anden måde ”blive drillet” af spillet.

I UNO Junior er dette dog ikke nær så slemt og på grund af den store heldfaktor i spillet, kan alle gå hen og vinde (ikke kun den klogere voksne).

UNO kortspillet – den klassiske version

Da jeg læste reglerne til UNO Junior endnu engang, gik det op for mig, at jeg havde spillet med disse regler – til det klassiske UNO spil.

I det klassiske UNO spil vinder man nemlig først, når man har tilkæmpet sig 500 point.

Det overraskede mig – men samtidig betyder der hverken fra eller til.

Det klassiske UNO og UNO i juniorversionen, kan selvfølgelig spilles på den måde man ønsker og finder sjovest.

Spøjst er det dog at man kan have spillet et spil så meget, uden at have haft kendskab til de ”helt rigtige regler”.

UNO Flip! spillet

Det nyeste skud på stammen af UNO-spil er UNO Flip!

…og jeg må indrømme, at da jeg skulle bedømme det som dommer til “Årets Spil 2019“, var jeg meget skeptisk.

“Nu skal der koges videre på samme UNO-mekanisme i endnu en variation – så vil jeg hellere se noget helt nyt”, kan jeg huske, at jeg tænkte…

Jeg endte dog med at indgive min stemme på UNO Flip! og her er min begrundelse:

Ja spillet er med farver og tal som i det klassiske spil UNO, men UNO Flip! tildeler alligevel spillet så meget nyt, at jeg måtte medgive, at fun-faktoren fik et nyk opad, hvis man som jeg efterhånden er kørt lidt træt i det velkendte originale UNO.

Nu findes der et nyt kort, nemlig “Flipkortet”, der betyder at man skal spille med den mørke bagside af kortene.

Dette giver et nyt spændingselement til spillet og betyder, at hvis man sidder med “kedelige” eller ”dårlige” kort på den ene side, så kan den mørke side give dig helt andre valg.

Jeg fandt det forfriskende sjovt og det gjorde børnene i den grad også. Drillefaktoren blev i hvert fald ikke mindre ved introduktionen af UNO Flip.

Medlem af UNO-fanklubben

Som det nok fremgår af min anmeldelse, så er der en lille fan af UNO gemt i mig.

Jeg vil ikke fremhæve det ene UNO spil frem for det andet, men bare slå fast, at de alle tre har hver deres forcer.

Har man mindre børn i alderen mellem 3-5 år vil jeg anbefale UNO Junior, men idet børnene rammer de 5-6 år, kan man med fordel tage det klassiske UNO frem og vente til 7-8 års alderen med at introducere det nyere UNO Flip!

Det en god alder at introducere børnene for tal og de lidt mere avancerede regler. Er du en af dem der efterhånden har spillet det klassiske UNO til hudløshed så vil jeg klart anbefale UNO Flip.

UNO Flip har ikke bare den twist at man flipper kortene fra lys til mørk side, men introducerer også nye kort som +5 (rimelig ond) og kortene der springer alle over. Jeg kunne gå mere i detaljer med spillet, men vil hellere lade jer læsere stå tilbage med lidt i nysgerrighed.

I vil dog ikke fortryde et køb af UNO Flip, det kan jeg garantere jer.

Indpakningen er ikke god nok

Slutteligt vil jeg lige tilføje et lille surt opstød.

Det er for mig uforstående hvorfor alle UNO spil, skal pakkes i papæsker, af en sådan standard, at så snart man har åbnet æskerne mere end en gang, så er de nærmest til udsmidning.

Jeg forstår godt, at der kan være et økonomisk aspekt, men hvor ville det være rart med en ordentlig æske (der har plads til alle kort og som yderligere beskytter dem).

Til alle jer andre derude som deler min frustration har jeg dette råd:

Plastæsker fra Witre.dk. De kan netop indeholde et sæt UNO og holder kortene helt beskyttet mod vand og knubs fra børnehænder! Det har været en stor hjælp i den daginstitution, som jeg arbejder i og hvor UNO bliver spillet regelmæssigt.

Til sidst er der vist kun at sige ”UNO”!!! Jeg vandt…

– Kenneth Lenander

Scrabble Junior spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 20 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

Spillet har en god tilgang til legende læring, og jeg kunne fornemme på min datter at hun syntes det var en sjov måde at lære at stave på.

Præsentation:

Scrabble Junior er et fantastisk sjovt og lærerigt spil til børn der lige er startet i skole og skal til at lære at stave. Eller til børn der i forvejen staver fint, men som synes det er sjovt at lege med ord og sætte ord sammen.

Spillet har 2 sværhedsgrader, hvorpå den lette version er designet med flotte billeder som viser hvilke ord der skal staves til. Den lidt sværere version minder meget om almindelig Scrabble, men giver børnene små forslag, så de ikke går i stå, når der skal dannes nye ord. Derudover, giver spillet også de voksne kamp til stregen i jagten på at samle flest point.

Spillets design:

Spillet er udbudt af Mattel. Det er ikke tydeligt på æsken, men hvis man vender æsken om, er det lille loge nederst i venstre hjørne. Mattel laver mange forskellige legetøjs ting, bla. Hot weels, Poly Poket, Barbie og Fischer-Price og står også bag kortspillene UNO og Skip-bo eksempelvis.

Æsken i sig selv er blank og springer i øjnene med flotte skarpe farver i nuancerne blå og gul. Det er let at se på æsken at spillet er på dansk, da to af de viste bogstaver er bogstavet Æ. Der er også allerede vist nogen af de tegninger man kan forvente at støde på inde i spillet. I nederste højre hjørne kan man se at spillet har 2 aldersniveauer.

Inde i æsken finder man spillebrættet, med de to forskellige niveauer af spil, en blå stofpose, en pose med bogstavbrikker, en pose med blå runde pap brikker og spillets regler. Æsken er delt ind i rum, af tyndt pap.

Selve pladen er virkelig flot designet, tegningerne er både flotte og meget tegneserieagtige, generalt virker pladen meget børnevenlig og giver lyst til at spille. Bogstavbrikkerne er udformet i gult plastik, hvor bogstavet er printet på med blå farve.

Jeg kan godt have en mistanke om, at printet med tiden kan blive slidt af. De blå runde papbrikker der skal bruges som point, kunne godt være lavet i plastik. Min datter sad og nullerede med dem, hver gang hun fik et point og derfor kan det let blive bøjet eller grimme at se på.

Spilæsken havde kun behøvet at fylde halvdelen, da halvdelen af æsken er fyldt ud med pap, for at lave ruminddeling. Dette havde ikke været nødvendigt til dette spil. Den blå pose til bogstavbrikkerne er lavet i stof, hvilket er super lækkert.

Spillets regler:

ScrabbIe Junior indeholder en dobbelt spilleplade med et spil på hver side. Den ene side er et spil for mindre børn (ca. 5-7 år), mens den anden side er for større børn (7 år og opefter).

Niveau 1 ”ord og billeder”:

Det første spil hedder Ord & Billeder og er beregnet til mindre børn (5-7 år). I dette spil bruges spillepladens blå side med billeder.

Ordene på pladen er illustreret og hænger sammen på kryds og tværs. Kombinationen af ord og billeder hjælper børnene på vej med at lære at læse og stave, uden at de behøver være bange for at lave fejl.

Spillerne scorer point når de fuldfører et af ordene, ved at ligge det sidste bogstav i ordet. Bogstavet behøver ikke være det sidste i ordet, men bare det bogstav der mangler for at ordet er fuldendt.

En spiller, der fuldender et ord, får et point i form af en blå chip. Hvis en spiller fuldender to ord med en enkelt bogstavbrik, får spilleren to chips. Spillet slutter, når alle bogstavbrikker er blevet placeret på brættet. Spilleren der til sidst har flest blå chips vinder.

Hver spiller starter med 5 bogstavbrikker og ligger dem foran sig, så alle kan se dem.

Fordi spillerne kan se deres modstanders brikker, kan de vælge at undgå at sætte modstanderne op til at slutte et ord. Dog er spillerne forpligtet til at spille to bogstavbrikker i hver tur.

Hvis spillerne ikke kan spille en af ​​deres bogstavbrikker, skal de tage en ny fra posen. Hvis de ikke kan spiller nogen af ​​deres bogstavbrikker, skal de skifte to af deres bogstavbrikker ud med to nye fra posen.

Niveau 2 ”farver og point:

Den orange og grønne side af spillepladen bruges til spillet Farver & Point. Det er et sværere spil for større børn, ca. fra 7 år og opefter. Børn, der selv kan danne ord og er mere fortrolige med at stave, vil få glæde af spillet og dets enestående pointsystem, der både er sjovt og nemt at bruge.

Her samler spillerne point ved at danne ord der dækker enten de blå eller de røde felter på pladen.

Bogstavbrikkerne i den blå pose er puljen og den ligges ved siden af pladen. Hver spiller starter med at trække 5 bogstavbrikker og lægger dem foran sig, så alle kan se dem. Spillerne skal danne ord med to eller flere bogstaver ud af sine 5 bogstavbrikker.

Den første spiller skal starte med at dække det midterste felt med et af sine bogstaver i ordet. Derefter fortsætter den næste spiller i urets retning, med at danne et eller flere ord med sine bogstavbrikker, ordet skal hænge sammen med er eller flere af de bogstaver der i forvejen ligger på pladen.

En spiller kan vælge at bruge sin tur på at bytte sine bogstavbrikker. Spilleren kan vælge at bytte en eller flere af sine bogstavbrikker, dette gøres ved at lægge det antal brikker til side som man vil bytte og trække det samme antal fra den blå pose. Derefter ligges de brikker der var lagt til side i posen og blandes med de andre brikker.

Man fører løbende point ved at skrive ned, hvor mange point den pågældende spiller får i hver runde.

  • 1 point for hver bogstavbrik man har lagt ned.
  • 2 point for hvert blåt felt der dækkes.
  • 3 point for hvert rødt felt der dækkes.

Spiloplevelse:

Jeg spillede niveau 1 ”Ord & Billeder” med min datter på 6 år. Hun går i 0. klasse og er godt i gang med at øve sig i at stave og forsøger at stave sig igennem alt slags tekst hun kommer i nærheden af. Derfor mente jeg at dette spil lige var noget for hende.

Spillet har en god tilgang til legende læring, og jeg kunne fornemme på min datter at hun syntes det var en sjov måde at lære at stave på.

Jeg blev dog selv som voksen i tvivl om, hvilket ord der skulle stå hvor. Mange af billederne på pladen er ikke placeret logisk i forhold til hvor man skal skrive ordet.

Vi fik byttet rundt på ”hånd” og ”hjul” men heldigvis er det jo kun et spil, så vi flyttede bare brikkerne da vi opdagede det. Min datter gennemskuede hurtigt at det var vigtigt at ligge den sidste brik i ordet, for at få point, og det endte også med at hun vandt stort.

Efter et par spil, har min datter allerede godt styr på, hvilke bogstaver der er i hvilke ord, så jeg kunne godt blive i tvivl om, hvor længe det stadig er sjovt at stave til de samme ord på pladen. Derfor kunne det være rigtig smart hvis spiludbyder, lavede en lille ”udvigelse” hvor man kunne købe flere plader, med nye tegninger og nye ord…

Det andet spil niveau 2 ”Farver & Point” var for svært for min datter, men vi legede os igennem det, på en måde hvor hun skulle finde på små ord med nogen bestemte bogstaver i.

Det var mest mig der spillede spillet, men jeg fik alligevel en rigtig god forståelse af hvordan man spiller spillet. Derudover, var det generelt sjovt bare at lege med ord og bogstaver. Dette fik vi meget tid til at gå med.

– Kristina Tegner