Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

MyHood Boksesæk anmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 – 12 år | Materiale: Slidstærkt 1,5 mm. tykt PU/PVC | Vægt 10 kg | Boksehandsker: 8oz (small)

“Lasse har dagligt trukket i handskerne for at bokse, nu går der konkurrence i det – hvor hurtigt kan man slå, hvor højt kan man sparke på den, slå på siderne af den – ja, mulighederne er mange. Vi har også stået og holdt den, mens han slår løs. Vi har taget tid og han har generelt brugt den som træning. Den får pulsen op…”

Endelig en ting de kan være fælles om

Ind ad døren kom for nylig denne højt ønskede MyHood boksesæk, som vi har været så heldige at få lov til at teste for Legebyen.dk!

Den er primært tiltænkt vores dreng Lasse på 7 år, men egentlig får Felix på 3,5 år også helt vildt meget glæde af den. Felix synes den er sej, og at han er STOR, fordi han har en boksesæk, som han kan bokse på og kan gøre det samme som storebror Lasse. Endelig en ting de kan være fælles om, hvor den ene ikke er for stor eller for lille.

Felix går meget op i at bokse på den, for så får man store muskler, som han siger – og den er genial at træne med.

Lasse har længe snakket om at det kunne være fedt at gå til boksning, eller bare have en boksesæk. Så der var en dreng der havde jule-lys i øjnene da han så denne fede boksesæk fra MyHood med tilhørende boksehandsker.

Specifikationer:

  • Boksesækken er lavet af 1,5 mm tykt PU/PVC som gør den helt utrolig slidstærk og har dobbelt syninger på udsatte steder. Samtidig er den udstyret med lynlås, så mængden af fyld kan reguleres.
  • I toppen af sandsækken er der monteret 4 meget kraftige nylonstroppe til ophæng.
  • Boksesækken anbefales til børn i alderen fra 6 – 12 år, men vores dreng Felix på 3,5 år har absolut ligeså stor glæde af boksesækken som storebror!
  • Boksesækken findes dog også i en mindre 4 kg variant til de yngre børn. Se den lille boksesæk her!
  • Boksesækken vejer 10 kg – hvilket er en passende vægt til børn, også lidt mindre børn.
  • Boksesækken er 75 cm i højden og 25 cm i omkreds.

Der medfølger et sæt handsker fra My Hood i str. 8 os (svarende til størrelse small) med velcroluk, der vejer 180 gram.

MyHood mærket

My Hood er et mærke fra danske Euro Play der blev etableret tilbage i 2004. EuroPlay har grundtanken at deres produkter skal bidrage til en sund og aktiv hverdag – en linie som de har fulgt lige siden begyndelsen.

I dag står de blandt andet bag mærket MY HOOD, som især er kendt for deres lækre løbehjul og rulleskøjter, og er derudover som importør af en lang række produkter indenfor stort set alt sport og leg.

Hvorfor en boksesæk?

Hvorfor en boksesæk, tænker du? Jo, for det første er det et redskab for dit barn og en god måde at styrke en masse egenskaber hos børn. Først og fremmest var det leg for vores drenge, det handlede om at slå hårdt, få den til at flyve længst bagud og slå flest gange på 30 sekunder.

Men der ligger meget mere bag det. Læring kommer gennem leg. For mig er det en vigtig del – og altid noget jeg kigger efter ved kommende legetøj eller udstyr til mine drenge. Det er vigtigt at der er tænkt ind bag om legetøjet, og det er der specielt ved en boksesæk.

Alle drenge specielt, elsker at stå og bokse på ting, og så er det jo oplagt med en boksesæk. Børnene har godt af at være aktive og det giver en rigtig god motion, at holde kroppen igang imens man slår til boksesækken.

Barnets motorik, kondition, hånd-til-øje koordination og reaktionsevne bliver alle styrket af boksetræningen. Og specielt i skolealderen er det vigtigt at træne og styrke disse. 

En boksesæk er et skønt træningsredskab, som barnet kan bruge både til at eksperimentere med sin egen styrke og til at komme af med frustrationer. Boksning er en sund og energisk sportsgren, og for de mindste kan det være en god introduktion til at arbejde med træning og sundhed. Boksesækken giver sjov og sund motion, og styrker samtidig koordinationen, balancen og motorikken.

Balancen er vigtig fordi:  for at undgå at falde. I et bredere perspektiv er god balance også en forudsætning for, at du kan bevæge dig frit, være fysisk aktiv og være uafhængig af andre. Dermed har en god balance betydning for din livskvalitet.

Fysisk aktivitet stimulerer børns motorik (dvs. evne til at udføre og tilegne sig nye bevægelser og bevægelsesmønstre), deres koordinationsevne (dvs. samspillet mellem kroppens muskler, der er nødvendig for at udføre bestemte bevægelser) og sikrer en god balanceevne.

At styrke motorikken er vigtig for: Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv. Men også andre forhold spiller ind. Et barn med knap så god motorik kan derfor godt være mere fysisk aktiv end et barn med god motorik.

Alt dette kan man træne blandt andet ved hjælp af en boksesæk – det kan selvfølgelig ikke stå alene, men træning skal være sjov og sund – og denne boksesæk kan gøre træning til en leg.

Både Lasse og Felix får mange timer til at gå ved boksesækken – sammen endda. Det er samlingspunktet, og legen kan vare længe. Felix er 3,5 år og synes at alt hvad storebror gør er fantastisk – så legen går oftest på, at Lasse er Felixs’ træner, og så øver og træner de ellers.

Vurdering af boksesækken

Efter at have testet Boksesækken fra MyHood må jeg tilstå, at det simpelthen har været et fantastisk stykke legetøj/træningssted.

Lasse har dagligt trukket i handskerne for at bokse, nu går der konkurrence i det – hvor hurtigt kan man slå, hvor højt kan man sparke på den, slå på siderne af den – ja, mulighederne er mange. Vi har også stået og holdt den, mens han slår løs. Vi har taget tid og han har generelt brugt den som træning. Den får pulsen op.

Den er også et godt samlingspunkt. Alle kammeraterne har også snart været en tur forbi boksesækken. Den er enorm populær og noget børnene virkelig hygger sig med og bruger rigtig meget tid på.

Derudover får den selvfølgelig også et par slag når mor eller far ikke lige er enige i ting, så er det et godt sted at afreagere. Vores vurdering er, at boksesækken er enorm god og prisen værd.

Den holder godt, og selv efter meget brug, både af børn og voksne, så kan man ikke se den er brugt. Den holder formen og holder tæt. Den kan være ude og inde. Vi er mere end tilfredse.

Og Lasse, han bruger den hver dag, som supplement til hans fodboldtræning. Derudover holder handskerne også rigtig godt, de har været meget i brug og det er også minimale brugstegn man kan se derpå, det er meget tydeligt at se, at tingene er lavet i en kvalitet der holder og er beregnet til at blive brugt meget.

– Sarah Dam Grønbæk

MyHood Rulleskøjte anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4-7 år | Størrelse: 29-32 | PU hjul | ABEC 7 carbon kuglelejer

Nu har vi prøvet rulleskøjterne i vinteren, hvor flyverdragt er en fast følgesvend. Det gør det lidt sværere for barnet at bevæge sig – til gengæld lander de blødt. På den måde har det været en lidt mere skånsom start uden de kendte asfalt-skader, som de fleste af os voksne rendte rundt med som børn.

Tidligt igang

Vores søn har altid bevæget sig og udfordret sig selv meget. Han lærte at gå meget tidligt, kunne cykle alene da han var 2 år og udfordrer generelt sig selv motorisk så meget, han kan komme til.

Vi forældre har altid stået meget på skøjter og rulleskøjter og derfor blev vi ret spændte og begejstrede, da vi modtog rulleskøjter til vores søn.

Vi troede egentlig ikke, at så små børn kunne lære at stå på rulleskøjter, men vi giver det et forsøg og håber, vi kan rulle af sted sammen.

Første indtryk – ”Rulleskøjter!”

Da han først så kassen med rulleskøjter fra My Hood, blev han meget glad og spændt. Han kunne slet ikke forstå, at det var hans helt egne rulleskøjter!

Med det samme ville han gerne prøve dem på, og de var ikke svære at gøre klar: snørebåndene skulle sættes på, og så var de faktisk næsten klar til at blive smidt på fødderne.  

Rulleskøjternes størrelse spænder mellem tre størrelser, og det, synes vi, er ret genialt, nu hvor deres små fødder vokser med raketfart i disse år.

Vores søns rulleskøjter kunne altså justeres fra en størrelse 29 til 32, så dermed kan han få glæde af dem i nogle år – det er altså smart.

De justeres ved at trykke på en knap i hver side, hvorefter man kan hive i eller skubbe lidt til støvlen for at få den henholdsvis større eller mindre. Når støvlen er justeret, skal snørebåndene bindes, et velcrobånd skal strammes og til sidst er der en klikbinding, hvor støvlen kan spændes godt til.

For en 4-årig kræver det hjælp at få rulleskøjterne på og spændt rigtigt til, da det er vigtigt for deres balance og generelle køreoplevelse, at rulleskøjterne sidder tæt til foden.

Til de rulleskøjte-nørdede-forældre kan det siges, at der er PU hjul, carbon kuglelejer og en alu-frame, der sikrer en let støvle. Desuden er der en forstærket snude, så børnenes tæer ikke slår sig ved fald.

”Hvorfor findes der ikke en numse-beskytter?” – Velafprøvet sikkerhedsudstyr

Når så små børn skal udforske livet på rulleskøjter, er sikkerhedsudstyr et must. Vi var så heldige at modtage sikkerhedsudstyr fra ”My Hood”.

Der var altså både beskyttere til knæ, albuer og håndled; de mest udsatte steder, når man ruller af sted på asfalten.

Vores udstyr var str. XS, som skulle passe godt til børnehavebørn. Udstyret virker solidt, men også meget stort. Det kan spændes til, men slet ikke nok til de små håndled og albuer.

Så udstyret sad desværre lidt løst på vores 4-årige børnehavebarn. Heldigvis blev det, hvor det skulle, så vi ville absolut ikke undvære udstyret! Og udstyr skulle vise sig at være en god idé.

Vores søn har ikke prøvet at stå på rulleskøjter før. Så derfor var det lidt som at se Bambi på glatis, da han fik støvlerne på og kom op at stå.

Benene forsvandt under ham og han røg gentagende gange på bagen.

Derfor var han også en smule skuffet og forundret over, der ikke fandtes en ”numse-beskytter”, for ”det gør jo ondt”. Heldigvis var hans første tur rundt i stuen, så trægulvet var ikke så slemt at slå sig på.

”Wow, man skal øve sig meget…”

Han kørte forsigtigt imellem os, som et barn, der var ved at lære at gå. Som han blev mere og mere tryg ved rulleskøjterne, insisterede han på, at han selv kunne komme op at stå, når han var faldet.

Det tog lige nogle gange og lidt knubs, men han klarede den, og stoltheden lyste ud af ham: ”Se, det kunne jeg jo sagtens, far!”. Og det kunne han faktisk.

Som han lærte at komme op at stå selv, blev han faktisk også mere sikker på rulleskøjterne og kunne bedre holde balancen.

Efter 30 minutters kamp med balancen fik han brug for en masse vand og en pause. Mens han sidder på gulvet med sin vandflaske udbryder han; ”Wow, man skal øve sig meget…” og kigger eftertænksomt ud i luften. Og ja.. det skal man godt nok.

Konklusion

Vi synes, rulleskøjterne fra My Hood er super fede. Kvaliteten er rigtig god og man kan virkelig mærke, det er noget ordentligt, børnene får på fødderne. De er lette for forældrene at justere og spænde fast og de sidder rigtig godt på fødderne, da de kan tilpasses det enkelte barn.

Nu har vi prøvet rulleskøjterne i vinteren, hvor flyverdragt er en fast følgesvend. Det gør det lidt sværere for barnet at bevæge sig – til gengæld lander de blødt. På den måde har det været en lidt mere skånsom start uden de kendte asfalt-skader, som de fleste af os voksne rendte rundt med som børn.

Derfor vil vi også anbefale, at My Hood sikkerhedsudstyr tilkøbes, for at passe på de små hænder, knæ og albuer. Desuden har vi også brugt en cykelhjelm.

For rulleskøjter kræver øvelse og nogle knubs – så pak dit barn godt ind og send det af sted på rulleskøjterne fra My Hood. Det er en gave for deres motoriske sans og bevægelsesglæde at bevæge sig rundt i naturen på hjul.

– Christian Hjortdal