Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Mine Første Kodede Ruter spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Mærke: Nathan | Antal: 1 spil i æske

“Vi er som forældre rigtig glade for læringsproduktet. Vi har oplevet det som et fantastisk værktøj til at lære Mateo at handle efter instruktioner; altså at navigere rundt på kortet ved hjælp af instruktionskortene – selvfølgelig med hjælp fra mor og far. Der går dog ikke længe før, vi er overbeviste om, at Mateo selv kan navigere rundt uden vores hjælp. Til den tid kan han også begynde at sætte flere ord på sine handlinger, og det glæder vi os til. Indtil da nyder vi de hyggelige stunder rundt om bordet, hvor vi i fællesskab samarbejder og navigerer os rundt imellem de forskellige illustrationer på kortene. Vi er rigtig glade for at være blevet introduceret for Nathans First Coded Routes”

En spilanmeldelse af Mine Første Kodede Ruter fra Nathan

First Coded Routes fra franske Nathan er et læringsprodukt, som er udviklet i samarbejde med fagfolk. First Coded Routes er udviklet til børn fra 3 år og børn op til førskole alderen. Vores dreng Mateo fylder snart 3 år, og vi var derfor spændte på at se, hvordan han ville gribe læringslegetøjet an. Vi havde store forventninger til produktet, da netop Nathan er Frankrigs førende mærke inden for læringsprodukter og har været det i (hold nu fast!) 130 år.

Hvad er formålet ved First Coded Routes?

Et af formålene ved First Coded Routes er at lære børn at være opmærksomme på, at huske og at bruge ord, der beskriver, hvor de forskellige brikker på brættet skal hen. Formålet er i ligeså høj grad at gøre børnene opmærksom på, hvordan de kan lokalisere de forskellige illustrationer på brættet, og hvordan man kan skifte brikkernes position. Barnet skal altså lære at beskrive og fortælle om ruterne på brættet ud fra de forskellige instruktionskort.

Som forældre er vi med dette læringslegetøj med til at opmuntre Mateos selvstændighed ved hans selvkorrigerende aktiviteter på brættet. Det synes vi er ekstremt vigtigt, da vi er overbeviste om, at dette vil motivere Mateo til at lære mere.

Sådan fugerer First Coded Routes

Sættet indeholder: 2 gennemsigtige plader, 6 bræt, brikker med illustrationer, farvede brikker og 24 introduktionskort.

Brættet – som er opdelt i to temaer (skoven og havet) – skal under den gennemsigtig plade. Der er foreslået to forskellige retninger for hvert tema – vertikalt og horisontalt. På de røde kort skal barnet placere den gennemsigtige plade vertikalt og bruge de røde instruktionskort.

På de gule bræt skal barnet placere den gennemsigtige plade horisontalt og bruge de gule instruktionskort. På hvert bræt er der seks illustrationer af objekter eller dyr, som vi kender fra den virkelige verden. Skovtemaet byder blandt andet på et agern, en ugle, et træ, en blomst, en svamp og et pindsvin. Havtemaet byder derimod på en fisk, et anker, en muslingeskal, en redningskrans, et fyrtårn og et skib.

Illustrationerne fungerer som orienteringspunkter. Instruktionskortene har flere forskellige instruktioner, hvilket også kan kaldes en algoritme eller et program. Instruktionen indikerer ruten som barnet skal afkode på brættet, ved brug af de forskellige brikker.

nstruktionskortene – som skal læses fra venstre mod højre – viser både rækkefølgen og antallet af firkanter, som brikkerne skal rykkes på pladen. Alle instruktionerne starter med en illustration af et omrids, som indikerer startpunktet. Derudover slutter alle instruktionerne også med et spørgsmålstegn ved slutpunktet. Her er det barnets opgave at finde ud af hvilken illustration der er slutdestinationen. (Er barnet i tvivl om det er den rigtige løsning, findes svaret på bagsiden af kortet)

Instruktionskortene er inddelt i to serier med to sværhedsgrader (Level 1 og Level 2).

Level 1 består af 6 brikker (2 der har illustrationer og 4 i farver). Brikkerne skal placeres på den gennemsigtige plade, så instruktionskortene stemmer overens med brættet som er placeret vertikalt.

Level 2 består af 9 brikker (2/3 der har illustrationer og 6/7 i farver). Disse brikker skal placeres på den gennemsigtige plade, så instruktionskortene stemmer overens med det horisontale bræt. Ruterne er defineret af pile, der enten går op, ned, til venstre eller til højre. Et tip ville være at give sig tid til at lade barnet forstå pilenes betydning (og hvad meningen er med dem), inden man går i gang.

Vores oplevelse med First Coded Routes

Da læringslegetøjet endelige skulle afprøves, gjorde vi klar til en hyggelig morgenstund medsaftevand, frugt og læringslegetøjet foran os.

Vi havde sat os ind i fremgangsmåden aftenen før. Fremgangsmåden er super simpel, men er man i tvivl, kan man altid finde manualen frem. Vi forklarede Mateo, hvordan det hele fungerede, og far viste troligt, hvordan man gjorde. Mateo var klar til at komme i gang.

Det krævede i første omgang en stor koncentration fra Mateos side. Fra start havde han lidt svært ved at finde vejen rundt på kortet. Stille og roligt og med gode råd fra far fik han dog – i samarbejde med mor og far – gennemført den første udfordring. Mateo var klar på mere, så vi fortsatte. Vi kunne hurtigt fornemme, at Mateo forstod pointen. Nu skulle vi bare øve og snakke om de forskellige veje, og hvad det vil sige at navigere op og ned.

Efter lidt tid kom far med en god idé: vi kunne starte en lille konkurrence. Mateo og far på det ene hold og mor på det andet. Konkurrencen handlede om, hvem der hurtigst muligt kunne løse sit instruktionskort. Det syntes Mateo var rigtig morsomt. Det skabte glæde og grin i en hyggelig morgenstund.

Design i børnehøjde

De søde illustrationer og de farverige brikker viser, at der er tænkt over, hvordan man kan gøre et læringslegetøj som First Coded Routes så interessant og børnevenligt som muligt.

Det er helt fantastisk, at Mateo viser så stor interesse for læringsproduktet. Kvaliteten er – samtidig med det flotte design – også rigtig god. De forskellige kort og introduktionskort er super robuste og holdbare. Det er dejligt, når man har med en dreng at gøre, der elsker at være lidt vild i sine bevægelser. Kortene kan sagtens holde til at bøjes og hives lidt i, hvilket er et kæmpe plus.

De gennemsigtige plader er smart designet, da der er placeret små “holdere” bag på hver plade. Det gør, at kortene ikke begynder at skøjte rundt, hvis Mateo kommer til at skubbe lidt til pladen. Funktionen er super smart – især for en børnefamilie som os, hvor bevægelserne godt kan blive lidt store en gang imellem.

Vores vurdering af First Coded Routes

Mateo har været godt udfordret i sin test af First Coded Routes. Vi har både lært at afkode de forskellige instruktionskort, og hvordan man navigere op og ned. Mateo er ikke udviklet nok i sit sprog til, at vi kan have lange samtaler. Mateo er dog rigtig god til at vise og fortælle (det han kan). Har har gå-på-mod, og det har vi bestemt set i hans brug af læringslegetøjet og kommunikation heromkring!

Vi er som forældre rigtig glade for læringsproduktet. Vi har oplevet det som et fantastisk værktøj til at lære Mateo at handle efter instruktioner; altså at navigere rundt på kortet ved hjælp af instruktionskortene – selvfølgelig med hjælp fra mor og far. Der går dog ikke længe før, vi er overbeviste om, at Mateo selv kan navigere rundt uden vores hjælp. Til den tid kan han også begynde at sætte flere ord på sine handlinger, og det glæder vi os til. Indtil da nyder vi de
hyggelige stunder rundt om bordet, hvor vi i fællesskab samarbejder og navigerer os rundt imellem de forskellige illustrationer på kortene. Vi er rigtig glade for at være blevet introduceret for Nathans First Coded Routes.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Tactillotto læringsspil fra Nathan

Læs også spilanmeldelsen af Tactiform Taktil læringsspil fra Nathan

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Farver & Sortering læringsspil


Lad os tale om følelser spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 15 – 30 min | Spillere: For op til 6 børn | Mærke: Nathan | Antal: 1 spil i æske.

“Vi har svært ved at forestille os at der er bedre bud på det store spilmarked, når det omhandler læringsspil med følelser som emne. Nathan har gjort emnet “følelser” så nemt at forstå for barnet som overhovedet muligt – og samtidig krydret læringsspillet med fire forskellige, anderledes, og sjove måder – som man kan spille spillet på”

En spilanmeldelse af Lad os tale om følelser

Vi har sammen med vores søn, Mateo, på 3 år, spillet; Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra franske Nathan. Titlen på spillet forklarer hvad spillet går ud på, og vi var noget spændte på at se hvad spillet kunne tilfører til vores søn.

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med læringsspil fra Nathan, og vi vidste derfor, at Nathans læringsspil er garanti for høj kvalitet og læring.

Det praktiske om Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan

Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan er anbefalet fra + 3 år, og er for 2-6 deltagere. Læringsspillet har vi i gennemsnit fremme 45 minutter af gangen.

Spillet indeholder:

● 30 små brikker med billeder af ansigter
● 30 store brikker med billeder af ansigter
● 6 runde brikker med tegnede ansigtsudtryk
● 6 tosidede spilleplader
● 1 spillevejledning

De små brikker med billeder af ansigter måler; 6 centimeter i længden og 8 centimeter i højden. De store brikker med billeder af ansigter måler; 18 centimeter i længden og 24 centimeter i højden. Der er altså en væsentlig forskel størrelsesmæssigt, på de forskellige brikker.

De 6 runde brikker med tegnede ansigtsudtryk, har hver især en diameter på 8 centimeter. De 6 tosidede spilleplader måler; 18 centimeter i længden og 24 centimeter i højden.

Alle spilleplader og brikker er produceret i tykt og lamineret pap. Det kræver mange kræfter at skulle bøje brikkerne, og det er derfor ikke noget man bare lige kommer til. Det er virkelig dejligt, især når læringsspillet er henvendt til de helt små!

Spillevejledningen er rigtig god, og beskriver fint hvad spillet går ud på. Da spillet kan spilles på flere forskellige måder, tager spillevejledningen (selvfølgelig) hensyn til det – og giver en fin introduktion til alle måderne spillet kan spilles på.

Sådan spiller man Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan

Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan, kan spilles på hele fire forskellige måder. I spillet bliver vi introduceret til store og små kort, der hver især illustrere forskellige følelser. Der er fem forskellige børn på billederne, der hver især; smiler, griner, er ked af det, er overrasket, er sur, og føler afsky.

* Det er Nathans anbefaling at man lader sit barn undersøge de forskellige dele i spillet, inden spillet går i gang. Dette gøres så barnet kan danne sine egne indtryk, og tanker omkring de forskellige ansigtsudtryk og følelser som de forskellige kort viser. *

  • Den første måde man kan spille spillet på, er ved at snakke om de forskellige følelser, som de forskellige kort viser. Her kunne snakken for eksempel falde på hvilke kort der viser glade børn. Hvordan ser dit barn ud når han/hun er glad? Hvad gør dit barn glad? Tag et spejl frem, og lad dit barn lave forskellige ansigtsudtryk, til de forskellige følelser som i møder i spillet. Denne måde at spille spillet på udfordrer barnet sprogligt, og er en god måde at snakke om følelser og ansigtsudtryk, med dit barn på.
  • De to andre måder man kan spille spillet på, er ved at gøre det til et lotteri/memorerings spil. Her beslutter i jer for hvilke ansigtsudtryk der skal findes med de store spilleplader, og så skal der vendes brikker! Denne måde at spille spillet på, er en god måde at få snakket om de forskellige følelser – på en “let” måde.
  • Den sidste måde man kan spille spillet på, er ved at sortere kortene og finde ét barn, med de seks forskellige ansigtsudtryk og følelser. Tag et kig på alle kortene først, og start en naturlig samtale med dit barn. Hvordan kan man se at barnet er glad eller trist? Kig på øjnene, munden og ansigtsudtrykket. Fortæl om de forskellige modsætninger, og lad dit barn forstå emnet; følelser, på en sjov måde!

Det er altså en masse forskellige måder man kan gribe læringsspillet an på, da det byder på et hav af muligheder.

Vores oplevelse med Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan

Da vi introducerede Mateo for Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet, gav vi ham godt med tid til at kigge på de forskellige elementer, som læringsspillet byder på. Mateo kiggede meget på de forskellige brikker, og begyndte at lave de samme ansigtsudtryk, som børnene der er vist på brikkerne.
Mateo fik meget sjov ud af denne øvelse, og vi fandt hurtigt et spejl frem, så han kunne se sig selv – imens han lavede ansigtsudtrykkene. Mateo var nysgerrig på de forskellige brikker, og begyndte at stille spørgsmålstegn til at nogle af børnene var kede af det. Vi forklarede ham at børnene viser forskellige følelser på brikkerne, og så spurgte vi om Mateo var klar til at spille Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet. Det var han, lad os komme i gang!

Da spillet kan spilles på flere forskellige måder, valgte vi at starte med “sprogspillet”. Sprogspillet går i alt sin enkelthed ud på, at starte samtaler ud fra spillet. Vi forklarede Mateo om følelser, og så havde vi en god snak om hvordan Mateo viste sine følelser. Far startede forskellige sætninger, og fra sætningen skulle Mateo vise sine følelser.

“Hvilken følelse har Mateo når han skal i seng?” – Mateo var trist.
“Hvilken følelse har Mateo når han skal have pizza til aftensmad?” – Mateo var meget glad.
“Hvilken følelse har Mateo når han skal til lægen?” – Mateo var nervøs.

Far fandt på en masse forskellige sætninger, og hver gang forklarede Mateo, hvorfor han følte som han gjorde. Det var virkelig interessant for os som forældre, at høre Mateo sætte ord på sine tanker og følelser. Vi fik lang tid til at gå med denne måde at spille spillet på, og efter én times tid, var vi alle sammen godt mættet.

Et par timer efter var vi klar til at spille igen, og vi introducerede Mateo for lotteri/memorerings spillet. Denne måde at spille spillet på er ligetil, og skabte igen, en masse gode samtaler om ansigtsudtryk og om at udtrykke sine følelser.

Vi spillede også “sorterings spillet”, hvor vi havde gode snakke om modsætninger – og hvordan man kunne se om en person var glad, sur, overrasket, grinte, eller var ked af det. Vi snakkede også om øjnenes “sprog” og hvordan man i form af munden også kan vise hvordan man har det. Mateo fik lavet skønne ansigtsudtryk, og vi grinte alle sammen.

Få en fantastisk god snak om følelser med dit barn

Hvad er følelser, og hvordan kommer de til udtryk? Det er spørgsmålet vi rigtig gerne ville videreformidle og give svaret på til vores søn – og med hjælp fra spillet, lykkedes det i den grad.

Vi så spillet som en oplagt mulighed, for at kunne snakke om hverdagens tanker. Vi spurgte Mateo hvilken følelse han fik, når vi fortalte ham at vi skulle i zoologisk have – så blev han glad! Vi spurgte ham efterfølgende hvilken en følelse han fik, hvis vi skulle en tur til tandlægen – så blev han nervøs. Vi spurgte ind til hvordan følelserne påvirkede ham, og med ansigtsudtryk og ord, fik vi startet gode snakke omkring Mateos følelser i hverdagen.

Vi har selvfølgelig før spurgt Mateo hvordan han har det med visse situationer, men vi havde aldrig sat os ned, set ham i øjnene – og spurgt “helt” ind til hans følelser. Der er vi – blandt andet med hjælp fra spillet – blevet en del klogere nu. I fremtiden sætter vi os ned, og spørg helt ind til hans følelser. Børn kan virkelig føle noget forskelligt, og have forskellige definitioner på de forskellige følelser.

Følelser er noget vi alle sammen har, og vi bearbejder følelser vidt forskelligt.

Vores vurdering af Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan

Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet fra Nathan, har virkelig været et spændende bekendtskab. Vi har haft gode og lange snakke om følelser, og hvordan man viser dem.

Læringsspillet er for os som forældre et fantastisk værktøj, at kunne tage i brug, når snakken falder på følelser. Vi kan drage god nytte af de forskellige kort der hver især viser én bestemt følelse – og på den måde gøre snakken mere forståelig for Mateo.

Lad Os Tale Om Følelser læringsspillet byder på en fantastisk kvalitet – materiale og læringsmæssigt. Alle elementerne i spillet er ekstremt hårdføre, og kan bestemt holde til meget. De gode illustrationer viser børnenes følelser rigtig godt, og Mateo har på intet tidspunkt været i tvivl, om følelserne de forskellige kort forsøger at vise.

Vi har svært ved at forestille os at der er bedre bud på det store spilmarked, når det omhandler læringsspil med følelser som emne. Nathan har gjort emnet “følelser” så nemt at forstå for barnet som overhovedet muligt – og samtidig krydret læringsspillet med fire forskellige, anderledes, og sjove måder – som man kan spille spillet på.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af træpuslespil fra Nathan

Læs også spilanmeldelsen af Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Maxilotto vendespil med tøj

Triomo Ordforrådsspil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 1 – 6 deltagere | Spilletid: Ca. 10 – 20 min | Antal: 1 spil med 6 spilleplader og 48 kort | Mærke: Nathan

“Underholdningsværdien i spillet, er lige så stor som den læringsmæssige værdi, spillet giver til Mateo. Vi har både lært forskellige ord, og samtidig lært at inddele ordene i kategorier. De forskellige kategorier har forkælet os med “underkategorier”, som er en fantastisk måde at bygge et ordforrådsspil op omkring. Hér har Nathan ramt plet, og gjort læring til en sjov leg”

En spilanmeldelse af Triomo ordforrådsspil fra Nathan

Vi snakker meget hjemme hos os – lidt for meget, vil nogen nok mene. Vores 3-årige søn, Mateo, har et godt ordforråd – der kun vokser sig størrer, dag for dag. Vi holder meget af at sidde og snakke om dagen der gik, imens vi spiser aftensmad. Til tider tager vi også snakken med ind i sengen, og så går der hurtigt 1 time før Mateo falder i søvn.

Vi var derfor spændte på at introducere vores søn for; Triomo Ordforrådsspillet fra franske Nathan. Vi håbede på at spillet ville udfordrer Mateo, og skabe en masse naturlige samtaleemner.

Det praktiske om Triomo Ordforrådsspillet fra Nathan

Triomo Ordforrådsspillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 1 – 6 deltagere. Vi bruger i gennemsnit 15 minutter per. spil herhjemme.

I spillet medfølger:
● 6 spilleplader
● 48 billedkort
● 1 spillevejledning

De 6 spilleplader er 20 centimeter i både længde og højde – og er inddelt i 4 kategorier.

Kategorierne er;
● mad
● ting i hjemmet
● ting i skolen
● dyr

De forskellige spilleplader har forskellige farver, og er inddelt i felter – med fokus på de fire forskellige kategorier. Alle spillepladerne er produceret i kraftigt pap.

I kategorien “mad”, bliver barnet introduceret for;

  • proteiner ( i form af kylling, æg og laks)
  • grønt og svampe ( i form af peberfrugt, salat og champignoner)
  • kulhydrater ( i form af pasta, linser og ris)
  • frugt ( i form af et æble, en vandmelon og en banan)
  • søde sager ( i form af chokolade, karameller og marmelade)
  • mejeriprodukter ( i form af mælk, blød ost og hård ost)

I kategorien “ting i hjemmet”, bliver barnet introduceret for;

  • redskaber til bagning ( i form af et piskeris, en dejskraber og en doseringsske)
  • elektriske apparater ( i form af en mikrobølgeovn, en støvsuger og et strygejern)
  • stole ( i form af en kontorstol, en lænestol og en skammel)
  • spisestel ( i form af en kniv, en tallerken og et glas)
  • værktøj ( i form af en skruetrækker, en boremaskine og en svensknøgle)
  • redskaber til madlavning ( i form af en pande, et fad og en gryde)

I kategorien “ting i skolen”, bliver barnet introduceret for;

  • former ( i form af en firkant, en cirkel og en trekant)
  • tegneredskaber ( i form af en blyant, en kuglepen og en farveblyant)
  • farver ( i form af farverne rød, gul og grøn)
  • legetøj ( i form af en bil, et tog og byggeklodser)
  • tal ( i form af en introduktion af tallene; 1, 6 og 3)
  • abc ( i form af bogstaverne; a, c og d)

I kategorien “dyr”, bliver barnet introduceret for;

  • fugle ( i form af en tucan, en flamingo og en due)
  • savannedyr ( i form af en giraf, en løve og et næsehorn)
  • insekter (i form af en guldsmed, en bi og en mariehøne)
  • undervandsdyr ( i form af en søhest, en blæksprutte og en søstjerne)
  • kæledyr ( i form af en kat, et marsvin og en kanin)
  • krybdyr ( i form af en krokodille, en slange og en kamæleon)

De 48 billedkort, måler 9 centimeter i længde og højde. Billedkortene har store illustrationer, som er super skarpe. Billedkortene er produceret i kraftigt pap.

Spillet kommer i en orange spilæske, med illustrationer af de forskellige kategorier, man støder på i spillet. Spillevejledningen er god og letforståelig.

Sådan spiller man Triomo Ordforrådsspillet fra Nathan

Nathan beskriver i sin spillevejledning – at det er vigtigt at introducere barnet for de 6 forskellige spilleplader og de 48 billedkort – inden spillet startes. Dette gøres så barnet kan se at spillepladerne er delt op i fire forskellige kategorier, med 3 illustrationer i hver kategori.

Der er hele 3 måder, man kan spille Triomo Ordforrådsspillet på.

  • Alle deltagere vælger en spilleplade, og vender alle billedkort om. Det gælder nu om at finde én brik, i hver af sine 4 kategorier på sin spilleplade.

Spillet byder både på billedkort, der i forvejen er illustreret på spillepladerne.

Til de lidt størrer børn, er der dog også billedkort med, som ikke er illustreret på spillepladerne. Dette kunne for eksempel være et billedkort af en papegøje, som derfor hører til kategorien “dyr” – eller underkategorien “fugle”. Billedkortene som har illustrationer, man ikke kan finde på spillepladerne, har en grå cirkel i højre hjørne. De kan derfor nemt sorteres fra og til – som man har lyst til.

Man kan også vælge at spille spillet, som et huskespil. Barnet lægger alle billedkortene, så de vender med illustrationerne nedad. Barnet skal nu kombinere de forskellige billedkort med hinanden, indenfor de 4 kategorier. Trækker barnet en krokodille – kan dette kort for eksempel kombineres med et kort af en slange, da begge kort er under kategorien “krybdyr”.

Vores oplevelse med Triomo Ordforrådsspillet fra Nathan

Vi introducerede Mateo for de forskellige billedkort og spilleplader, og hurtigt begyndte Mateo at pege lystigt på de forskellige illustrationer. Mateo fik sagt “fugl” “ost” “krokodille” og “kat”, imens hans øjne farede rundt fra billedkort til billedkort.

Efter Mateos begejstring over alle de flotte illustrationer som billedkortene er prydet med, var det blevet tid til at forklare ham, hvordan spillet skulle spilles. Reglerne er simple, og vi gik med det samme i gang, med at spille Triomo Ordforrådsspillet.

Mateo valgte hurtigt dén spilleplade han ville have. Vi gik i gang med spillet, og hurtigt lagde vi mærke til, hvor underholdt Mateo var. Vi kunne hurtigt mærke på ham, at han var utroligt engageret i at fortælle om de forskellige illustrationer, som vi hele tiden mødte på vores vej igennem spillet. Det var virkelig dejligt at Mateo havde så meget at fortælle om billedkortene han kendte – og omvendt, hvor opmærksom og lyttende han var – da vi stødte på billedkort
han ikke kendte.

Lige pludselig var spillet slut, og tiden var fløjet afsted. Alle de forskellige emner og ord vi havde snakket om, var slet ikke nok – og vi begyndte hurtigt et spil mere. De interessante snakke om savannens dyr, de forskellige former, de mange farver, det seje værktøj og de spændende fugle – ville ingen ende tage.

Vores vurdering af Triomo Ordforrådsspillet fra Nathan

Vi har været meget begejstret for Triomo Ordforrådsspillet, fra franske Nathan. Alle elementerne i spillet, er udført i slidstærkt og kraftigt materiale. Det betyder at vores søn hverken kommer til at bøje spilleplader eller billedkort – og han derfor kan nyde godt af spillet lang tid fremover.

Underholdningsværdien i spillet, er lige så stor som den læringsmæssige værdi, spillet giver til Mateo. Vi har både lært forskellige ord, og samtidig lært at inddele ordene i kategorier. De forskellige kategorier har forkælet os med “underkategorier”, som er en fantastisk måde at bygge et ordforrådsspil op omkring. Hér har Nathan ramt plet, og gjort læring til en sjov leg.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Tactillotto læringsspil fra Nathan

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Portræt Piktogram 

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Tactiform

Tactillotto læringsspil fra Nathan spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Materiale: Træ | Spilletid: Ca. 15 min | Spillere: For 1 – 2 deltagere | Antal: 1 spil i æske

“Tactillotto læringsspillet er udført i lækre materialer – der både er en fryd for øjet – men bestemt også for spilleglæden. Der er hverken gået på kompromis med det læringsmæssige aspekt i spillet, eller spændingen – når de forskellige træfigurer skal findes frem fra stofposen. Vi har været rigtig glade for Tactillotto læringsspillet fra Nathan. Læringsspillet har bestemt gjort snakken, interessen og forståelsen for former, super underholdende og lærerig”

En spilanmeldelse af Tactillotto læringsspil fra Nathan

Vi er en familie der elsker at mødes omkring spisebordet, og spille sjove og lærerige spil. Vi elsker at vores søn, Mateo, på 3 år – gennem læringsspil, kan udvikle sig – og samtidig have det sjovt.

Vi blev overraskede da vi stødte på spillet fra franske Nathan, som omhandler forskellige geometriske former. Vi har ikke snakket meget om former herhjemme. Vi tænkte derfor at spillet var oplagt til at starte snakken, og interessen omkring geometriske former.

Lad spillet begynde!

Det praktiske om Tactillotto læringsspillet fra Nathan

Spillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 1 – 2 deltagere. Vi har i gennemsnit spillet Tactillotto
læringsspillet, i 30 minutter af gangen.

I spillet medfølger:

  • 2 træbaser – med plads til 6 figurer i hver base.
  • 12 træfigurer
  • 2 stofposer
  • 18 tosidet kort (med billeder af geometriske former)
  • 1 spillevejledning

De to træbaser er (som navnet antyder) produceret i træ. Træbaserne har plads til 6 geometriske figurer hver, 3 firkantede geometriske figurer – og 3 runde geometriske figurer. Træbaserne er nemme at håndtere for de små hænder, og ligger godt på bordet under hele spillet.

De 12 geometriske træfigurer vi møder i spillet, er;

  • to pyramider
  • to kegler
  • to kugler
  • to rektangeler
  • to cylindere
  • .. og to firkanter

Træfigurerne er produceret i en utroligt lækker kvalitet, og er alle glatte og lakeret. Størrelserne på de forskellige geometriske figurer er fantastisk – og ligger helt perfekt i små børnehænder.

De 18 tosidet kort er fyldt med illustrationer – vist på forskellige måder og i forskellige perspektiver. Vi bliver både præsenteret for kort i virkelighedsbilleder, i 3D, i streger, i bunden af formen (2D) – og som et fotograferet objekt. Vi har brugt lang tid på at kigge på de forskellige kort, og har startet gode snakke om hvad Mateo ser – og hvad han tænker om de forskellige illustrationer. Vi har snakket om hvad vi ser på hver side af kortene, og så har vi
snakket meget om de forskellige former.

De to medfølgende stofposer gør spillet sjovt, og endnu mere udfordrende. De er beregnet til at opbevare de forskellige elementer i spillet – når spillet ikke er i brug. Stofposerne er også beregnet til at være en aktiv del af spillet, og giver en helt speciel oplevelse med spillet. De to stofposer er i farverne, grøn og blå – og begge stofposer er med hvide snore.

Spillevejledningen er god, og forklarer hvordan man kan spille spillet på flere forskellige måder. Det er dejligt at spillet kan spilles på flere måder, og det gør at spillet bliver ved med at være spændende og interessant.

Sådan spiller man Tactillotto læringsspillet fra Nathan

Tactillotto kan spilles på flere forskellige måder, hvilket gør spillet alsidigt og spændende.

  • Nathan anbefaler, at man lader barnet undersøge de forskellige træfigurer – inden spillet påbegyndes. Det er en god ide at fortælle barnet om de forskellige former, og eventuelt finde ting der har lignende former, rundt omkring i hjemmet

Den første måde man kan spille Tactillotto på, er ved at placere alle træklodserne i posen. Barnet skal herefter (uden at kigge), trække én klods. Barnets opgave er nu at føle sig frem til, og fortælle hvilken geometrisk form barnet har fået fat i. Der gives 1 point ved at gætte den rigtige form, og barnet med flest point vinder.

Den anden måde man kan spille Tactillotto på, er ved at placere alle kortene i en bunke. Alle klodserne placeres i posen, og træbasen placeres foran barnet. Barnet trækker et kort og beskriver hvad barnet kan se. Herefter skal barnet finde en matchende klods i posen, ved at føle sig frem. Det første barn der får fyldt sin træbase med træklodserne, kan kalde sig vinderen af spillet.

Den tredje måde man kan spille Tactilotto på, er ved at placere træbasen og stofposen (med klodser) foran barnet. Den voksne skal nu trække et kort, og forklare hvilken form eller illustration der er på kortet. Det er barnets opgave at finde en lignende form, ved at finde den i stofposen. Det første barn der får fyldt sin træbase med træklodser, vinder spillet.

Vores oplevelse med Tactillotto læringsspillet fra Nathan

Vi valgte at introducere Mateo for de forskellige træfigurer, som det allerførste. Mateos interesse var fra starten af stor, og de geometriske træfigurer blev nøje studeret. Mateo begyndte hurtigt at stable træfigurerne oven på hinanden – der gik dog ikke længe – før at han godt kunne se at det ikke kunne lykkedes.

Da spillet kan spilles på flere forskellige måder, var vi utroligt spændte på, hvordan Mateo greb det hele an. Vi startede med at lægge alle træfigurerne i stofposen, og Mateo skulle nu fortælle os hvilken træfigur han havde fået fat i. Denne øvelse var en smule svær i starten, men efter et par runder, begyndte de forskellige ord – på de forskellige forme – at sidde fast.

Da vi fandt træbaserne frem, ændrede spillet karakter. Vi kunne mærke på Mateo at han blev noget spændt på, hvad træbaserne nu skulle bruges til. Træbaserne fungerer super godt i spillet, og gør at de forskellige geometriske former, ikke blot skal findes – men også placeres på ét af de seks felter. Vi fik en masse tid til at gå med at finde træfigurerne, ud fra de forskellige kort vi fik trukket. De forskellige kort gør spillet ekstra sjovt, der er både illustrationer af badebolde og festhatte.

Tactillotto styrker ikke kun forståelsen af geometriske former, men også Mateos sprog bliver brugt meget i spillet. Vi har lært nye ord som “kegle” “rektangel” og “cirkel”. Det virker på os som forældre, at Mateo har nemmere ved at lærer ordene, når han sidder med de geometriske former foran sig.

Vores vurdering af Tactillotto læringsspillet fra Nathan

Mateo har været super underholdt af Tactillotto læringsspillet, fra franske Nathan. Vi har haft en masse gode snakke om de mange forskellige geometriske former, og så har vi både været inde på Mateos værelse – og i vores køleskab – og fundet lignende former, som dem vi møder i spillet.

Tactillotto læringsspillet er udført i lækre materialer – der både er en fryd for øjet – men bestemt også for spilleglæden. Der er hverken gået på kompromis med det læringsmæssige aspekt i spillet, eller spændingen – når de forskellige træfigurer skal findes frem fra stofposen.

Vi har været rigtig glade for Tactillotto læringsspillet fra Nathan. Læringsspillet har bestemt gjort snakken, interessen og forståelsen for former, super underholdende og lærerig.

– Camilla Jakobsen

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Portræt Piktogram

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Tactiform

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Maxilotto vendespil med tøj

Nathan Portræt Piktogram spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 20 min. | Spillere: For 1 – 8 deltagere | Producent: Nathan | Produktionsland: Frankrig

“Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan, er i vores øjne er helt perfekt læringsspil. Det har absolut alt hvad vi forventer af et læringsspil, og kvaliteten er helt i top. Vi er rigtig glade for når læringsspil går hen og bliver underholdende, og skiller sig ud. Portræt Piktogram læringsspillet kan spilles på flere forskellige måder, og samtidig kan spillet benyttes i “fri leg”, hvor barnet kan skabe sine egne portrætter – ud fra sin fantasi…”

En anmeldelse af Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Vi har sammen med vores 3-årige søn, Mateo, afprøvet; Portræt Piktogram læringsspillet fra franske Nathan. Vi har tidligere stiftet bekendtskab med læringsspil fra Nathan – og vi vidste derfor at de er eksperter i at skabe underholdende, spændende og læringsrige spil til de mindste.

Det praktiske om Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Portræt Piktogram læringsspillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 1 – 8 deltagere. Vi har i gennemsnit spillet fremme 20 minutter af gangen.

I spillet medfølger:
● 16 portrætter
● 48 ark til skabelsen af portrætter
● 1 vejledning

De 16 ark med portrætter er produceret i slidstærkt pap, og er tosidet. På den ene side af arket er en opgave der viser, hvilke forskellige ark barnet skal bruge til skabelsen af det korrekte portræt. Den anden side af arket viser den korrekte løsning af opgaven – det er derfor selv muligt for barnet – at kunne rette eventuelle fejl.

De 48 ark er produceret i tykt og slidstærkt pap. Det er dejligt at arkene er så robuste. Det gør at barnet på ingen måder kan komme til at bøje eller ødelægge dem. Det er virkelig optimalt da spillet hurtigt, ville blive ødelagt uden de mange muligheder.

Den medfølgende spillevejledning er kort og god. Vi har ikke været i tvivl om formålet med spillet – eller hvordan det skulle spilles – på noget tidspunkt.

Sådan spiller man Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan – går i bund og grund ud på – at skabe portrætter. Portrætterne skabes ved hjælp af opgaver (piktogrammer), der viser barnet hvilke forskellige ark der skal bruges, for at løse de forskellige opgaver.

De forskellige ark med portrætter er delt op i 3 sværhedsgrader. De første ark med portrætter viser hvilken frisure, øjenfarve, ansigtsudtryk, og om personen har skæg eller ikke har skæg. I denne sværhedsgrad skal barnet blot følge opgaven, og finde de tilhørende ark, der til sidst vil danne det korrekte portræt.

De forskellige opgaver er delt op i bokse, og består af;
● De øverste bokse viser hvilken frisure og hårfarve portrættet har/ikke har.
● De midterste bokse viser hvilken farve øjne portrættet har/ikke har, og om personen bruger briller (og hvilken farve brillerne har).
● De nederste bokse viser om personen er glad eller sur, og om personen har/ikke har skæg (og hvilken farve skægget har).

De to frisurer vi bliver introduceret til i spillet, er krøllet hår og glat hår. Der kan vælges mellem to forskellige hårfarver, nemlig; mørkt og lyst hår.

De to øjenfarver vi bliver introduceret til i spillet, er i farverne blå og brun. Nogle af portrætterne har briller i forskellige farver, andre har ikke.

De to andre sværhedsgrader viser hvad portrættet ikke skal indeholde, og her skal barnet (ud fra de forskellige muligheder) selv finde frem til den korrekte løsning på opgaven. Jo højere tallet i højre hjørne af opgaven er, desto sværere er opgaven. Det er derfor hele tiden muligt at gøre udfordringen en lille smule mere sværere, i takt med at opgaverne eventuelt bliver for nemme for barnet.

Portræt Piktogram læringsspillet kan også gribes anderledes an, og kan spilles på forskellige måder. Det er kun fantasien der sætter grænser. Man kan som forældre bytte roller med barnet, og lade barnet (ud fra opgaven) forklarer hvilke ark der skal sættes sammen, for at danne det helt rigtigt portræt. Denne opgave er en god mulighed for at styrke barnets sprog, og få barnet til at formidle, det barnet ser på opgaven.

Barnet kan også selv skabe sine egne portrætter. Hvordan ser far ud? Har han skæg, mørkt hår og briller?

Hvilken farve har barnets øjne? Find spejlet frem, og lad legen fortsætte efter spillet!

Vores oplevelse med Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Da Mateo åbnede spilæsken, blev han mødt af en masse portrætter. Han tog hurtigt de forskellige portræt ark op, og begyndte at nærstudere dem. Vi begyndte hurtigt at snakke om de forskellige portrætter. Vi begyndte at øve ord som; øjne, mund, ører og hår, og snakkede om de forskellige øjen- og hårfarver vi stødte på.

Mateo tog hurtigt de forskellige ark, og begyndte at skabe sine egne portrætter. Han fik lavet et portræt af en blond mand, med grønne briller og som smilte. Mateo byttede stille og roligt ud på de forskellige ark – og pludselig havde manden mørkt hår, ingen briller og nu var han sur. Mateo fik lang tid til at gå med at pusle rundt med de forskellige ark, og fik skabt en masse forskellige portrætter.

Vi ville nu introducere Mateo for spillets regler, som i sin enkelthed er nemme at forstå. Vi sad i fællesskab med Mateo, og løste den første opgave. Mateo var hurtig til at forstå meningen med de forskellige opgavekort, og pludselig sad han selv og løste de forskellige opgaver. Opgaverne bliver sværere og sværere, jo længere man kommer ind i spillet.

Mateo var underholdt, og efter vi havde løst en masse opgaver – mente han, at det var mors tur til at lave portrætter. Vi blev hurtigt enige om at Mateo – med sine ord – fortalte mor, hvilke forskellige ark hun skulle bruge, for at skabe det helt rigtige portræt. Det var en super sjov måde – man også kunne spille spillet på. Vi fik startet spændende samtaleemner, og så fik vi grint en masse(!)

Vores vurdering af Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan

Portræt Piktogram læringsspillet fra Nathan, er i vores øjne er helt perfekt læringsspil. Det har absolut alt hvad vi forventer af et læringsspil, og kvaliteten er helt i top. Vi er rigtig glade for når læringsspil går hen og bliver underholdende, og skiller sig ud. Portræt Piktogram læringsspillet kan spilles på flere forskellige måder, og samtidig kan spillet benyttes i “fri leg”, hvor barnet kan skabe sine egne portrætter – ud fra sin fantasi.

Alle portrætkort og ark er produceret i slidstærkt materiale. Vi har haft spillet fremme mange gange, og vi kan stadig ikke se tydelige tegn på, at vi har haft spillet læringsspillet i mange timer efterhånden.

Vi har haft gode snakke om ansigtsudtryk, forskellige typer af skæg, hvorfor nogle bruger briller – og andre ikke gør, sjove frisurer, og hvor forskellige vi som mennesker egentlig er.

– Camilla Jakobsen

Nathan Tactiform spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast | Mærke: Nathan | Produktionsland: Frankrig

“Vi har været super underholdt af Tactiform Taktil læringsspillet herhjemme. Mateos taktile sans har været på overarbejde, og inddragelsen af de forskellige former i spillet, har gjort forståelsen for former meget nemmere. Plasttavlerne og brikkerne er i en super stærk kvalitet, og vi kan absolut ikke se nogle former for brugstegn, efter at have spillet fremme mange gange. Det er ekstremt positivt at opgave kortene er store, og også kan holde til at blive brugt meget…”

En anmeldelse af Tactiform Taktil læringsspil fra Nathan

Vi var noget spændte på at skulle spille et læringsspil, der har et stort fokus på den taktile sans. Vi har nemlig fået lov til at afprøve; Tactiform Taktil læringsspillet fra franske Nathan.

Vi har valgt at spille spillet med vores søn, Mateo, der er 3 år gammel.

Mateo bruger sin taktile sans hver evigt eneste dag, uden at tænke nærmere over det. Den taktile sans er en naturlig del af hverdagen, og noget vi som forældre nogle gange tager for givet. Den taktile sans er nemlig den vigtigste sans – og er med til at øge barnets kropsbevidsthed, og til at hjælpe barnets hjerne med at holde sig opdateret på barnets krop.

Vi glædede os til at finde ud af hvad spillet kunne tilfører Mateo, og hvilke muligheder spillet byder på fremadrettet.

Det praktiske om Tactiform Taktil læringsspillet fra Nathan

Spillet er anbefalet fra + 3 år, og er for 1 – 2 deltagere. Vi har i gennemsnit haft spillet fremme i 20 minutter af gangen herhjemme.


I spillet medfølger:

● 2 plast tavler
● 1 stofpose
● 32 plastbrikker
● 16 opgavekort
● 1 spillevejledning

De to plast tavler måler 28 centimeter i længden og 9 centimeter i højden. Plast tavlerne indeholder hver især fire former. Formerne på begge plast tavler er ens.

Barnet bliver introduceret for følgende former:

  • et juletræ
  • en kagemand
  • et hus
  • en bil

De medfølgende opgavekort kan sættes på plast tavlerne, så barnet kan sidde med opgaven foran sig. Det er virkelig smart, og er med til at holde fokus – hele vejen igennem spillet.

Opgavekortene er nummeret og delt op i 4 forskellige sværhedsgrader. Barnet bliver introduceret for forskellige opgaver, med forskellige fokusområder.

– Det første niveau byder på opgaver som skal løses med den samme tekstur, over hele tavlen.
– Det næste niveau byder på opgaver af to forskellige teksturer, over hele tavlen.
– Det næst sværeste niveau byder på opgaver af to forskellige teksturer (i formene), over hele tavlen.
– Det sværeste niveau byder på opgaver hvor alle teksturer er inkluderet (også i formene), over hele tavlen.

Opgavekortene er produceret i et slidstærkt materiale, og er super lækre i deres kvalitet.

De forskellige plastbrikker byder på forskellige overflader, former og teksturer. Barnet bliver i spillet introduceret for følgende teksturer:

– firkanter
– linjer
– små prikker
– store prikker

Der er 4 af hver plastbrik med hver sin tekstur, og i alt byder spillet på hele 32 plastbrikker!

Plastbrikkerne, er alle i farven grøn – og er i en perfekt størrelse for små børnehænder.

Den medfølgende stofpose er god til at opbevarer de forskellige plastbrikker, når spillet er pakket væk. Stofposen er dog også en stor del af spillet, og er i en perfekt størrelse at navigere rundt med for de helt små.

Sådan spiller man Tactiform Taktil læringsspillet fra Nathan

Spillet kan spilles på to forskellige måder.

Den første måde man kan spille spillet på, er ved at lægge alle brikkerne ud på bordet – med bagsiden op (dette gør at brikkernes teksturer ikke afsløres). Barnet skal herefter finde de forskellige brikker, der hører til formerne på plast tavlen. Alle brikkerne skal have den samme tekstur, barnet vælger selv hvilken tekstur.

Den anden måde man kan spille spillet på, er ved at lægge alle brikkerne i den medfølgende stofpose. Herefter vælger barnet et opgavekort, og spillet kan nu begynde. Alt efter hvilket opgavekort barnet har trukket, skal barnet forsøge at få præcis de samme brikker og teksturer ned på plast tavlen – som der er vist på opgavekortet. Barnet kan ikke se brikkerne da de ligger i stofposen, men barnet kan føle sig frem.

De to måder man kan spille spillet på, byder på noget helt forskelligt. Det er fantastisk at man kan gribe spillet an på to forskellige måder, og vigtigst af alt – kan barnet kontrollere alle elementerne i spillet helt selv.

Hvis man har lyst kan man tage et stykke papir, og ligge det henover en af de forskellige teksturer. Herefter kan barnet tage en farveblyant, og farve på papiret. Den valgte tekstur på brikken vil nu komme til syne på papiret – det er en sjov lille leg, vi synes der har været sjov at introducere Mateo til.

Vores oplevelse med Tactiform Taktil læringsspillet fra Nathan

Da vi havde åbnet spilæsken, blev vi mødt af plastbrikkerne, som skulle “klippes” fri fra deres ark. Vi fandt hurtigt en saks, og vi blev hurtigt enige om, at Mateo gerne måtte hjælpe med at klippe plastrikkerne “fri”. Mateo fik navigeret saksen med rolig hånd op til plastbrikkerne, og inden længe – var vi klar til at spille; Tactiform Taktil læringsspillet fra
Nathan.

Nathan anbefaler at man lader barnet få en forståelse af de forskellige former og teksturer, inden spillet påbegyndes. Det er derfor en god ide at snakke med sit barn om de forskellige teksturer – og lade barnet fortælle hvordan teksturerne føles. Alt dette er helt essentielt for at få det helt optimale ud af spillet, og noget vi på det varmeste kan anbefale at starte med!

De forskellige opgavekort er delt op i sværhedsgrader. Vi besluttede at starte med det nemmeste niveau, og hurtigt gik Mateo i gang med at efterligne kortene. Vi lod Mateo udforske spillet lidt på egen hånd – til at starte med, og bagefter ville vi introducere ham for reglerne.

Da Mateo havde fået en god introduktion i de forskellige regler, og da vi havde snakket en masse om de forskellige former og teksturer, lod vi spillet begynde. Mateo ville starte med at placere alle brikkerne i stofposen, og føle sig frem efter de helt rigtige teksturer som opgavekortet viser. Denne opgave skulle blive en smule sværere end først antaget, da brikkerne kun har forskellige teksturer på den ene side – mens alle brikkerne er glatte på den anden side. Det var noget Mateo skulle vænne sig til, og i hele spillet er det vigtigt at kunne abstrahere fra de glatte sider af.

Jo flere opgaver Mateo fik løst, desto sværere blev sværhedsgraden (selvfølgelig) også på de forskellige opgavekort. Vi havde snakke om hvilke andre ting i huset, der havde de samme teksturer som brikkerne. Vi brugte også en del tid på at snakke om former.

Mateo løste den ene opgave efter den anden, og spillet blev ved med at være interessant.

Vores vurdering af Tactiform Taktil læringsspillet fra Nathan

Vi har været super underholdt af Tactiform Taktil læringsspillet herhjemme. Mateos taktile sans har været på overarbejde, og inddragelsen af de forskellige former i spillet, har gjort forståelsen for former meget nemmere.

Plasttavlerne og brikkerne er i en super stærk kvalitet, og vi kan absolut ikke se nogle former for brugstegn, efter at have spillet fremme mange gange. Det er ekstremt positivt at opgave kortene er store, og også kan holde til at blive brugt meget.

Igennem spillet og dets forskellige opgaver, har vi sammen fundet på små historier – udfra de forskellige former. Formene skaber naturlige samtaleemner, og det gør de forskellige strukturer bestemt også! Tactiform Taktil læringsspillet fra franske Nathan, er et super underholdende, lærerigt – og ikke mindst et super hyggeligt spil.

– Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Maxilotto vendespil fra Nathan

Læs også anmeldelsen af Farver & Sorteringsspillet fra Nathan

Læs også anmeldelsen af Nathans kodningsspil

Nathan Maxilotto vendespil med tøj spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Spillere: For 2 – 6 deltagere | Spilletid: Ca. 10 – 15 min | Materiale: Fremstillet i kraftig pap | Antal: 1 spil med 36 brikker og 6 plader.

“Vi har været rigtig godt underholdt omkring spisebordet, i selskab med vendespillet fra Nathan. Vi har haft gode snakke om beklædningsgenstande under hele spillet, og vi kan mærke at Mateo har fået en god forståelse for de forskellige beklædningsgenstande generelt. Vi har lært nye ord og udtryk, og så har vi været ude i klædeskabet flere gange, og fundet de samme beklædningsgenstande frem – som vi også møder i spillet.”

En spilanmeldelse af Nathan Maxilotto vendespil med tøj

Vi er blevet rigtig glade for vendespil herhjemme, og nyder at spille vendespil med vores 3-årige søn, Mateo. Mateo elsker at vende de forskellige brikker, og vi får hurtigt lang tid til at gå med interessante snakke og store grin.

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med vendespil fra Nathan, og vi vidste derfor, at Nathans vendespil er garanti for høj kvalitet og læring. Maxilotto Vendespillet vi skulle spille i dag, har et stort fokus på tøj. Vi snakker ikke meget om tøj herhjemme med Mateo, og vi tænkte derfor at det var et interessant emne for ham at lære mere om.

Det praktiske om Maxilotto Vendespil Med Tøj fra Nathan

Vendespillet anbefales fra + 2 år, og er for 2 – 6 deltagere. Spillepladerne og brikker er produceret i kraftigt pap. Spilletiden herhjemme strækker sig fra 20 minutter, og helt frem til 1 time. Ét spil tager omkring 20 minutter – hvis alle plader er i brug – men herhjemme tager vi gerne mange spil!

Det medfølger til spillet:

  • 6 spilleplader (med målene: 33 centimeter i længden, og 23 centimeter i højden)
  • 36 brikker, der alle er lamineret (med målene: 10 centimeter i længden, og 10 centimeter i bredden)

Alle brikkerne står barnet selv for at “prikke ud” fra det store ark, og det fik vores søn rigtig meget sjov ud af. Her begyndte snakken om de forskellige beklædningsgenstande allerede, og stemningen var rigtig god.

Der medfølger ikke nogen spillevejledning med til spillet, da reglerne er super simple. Enten kan man blande alle kortene, og så er det “heldet” der kårer vinderen. Vi kan også kigge på alle brikkerne og prøve at huske hvor de forskellige beklædningsgenstande er. Hvem husker bedst? Hvor var det beklædningsgenstandene på ens spilleplade, lå henne på spisebordet?

Vores oplevelse med Maxilotto Vendespil Med Tøj fra Nathan

Da vi introducerede Mateo for Maxilotto Vendespil Med Tøj fra Nathan, skulle vi allerførst prikke alle 36 brikker ud af deres tilhørende ark. Det er noget Mateo elsker at hjælpe til med, og som han finder rigtig sjovt. Mateo begyndte hurtigt at pege på de forskellige brikker, imens han sagde navnet på beklædningsgenstanden – det blev hurtigt til en rigtig god leg, der er med til at træne hans sprog.

Vi var nu klar til at spille første runde, og Mateo valgte hurtigt hvilke spilleplader han ville have. Vi valgte først at vende alle brikkerne om med illustrationerne opad, og så lod vi dem ligge på bordet i 2 minutter. Det var nu Mateos opgave, at skulle memorere hvor de forskellige brikker lå på bordet. De 2 minutter var hurtigt gået, og det var nu Mateos opgave at navigere uden om brikkerne, som mor havde på sine spilleplader.

Mateo kunne huske de første brikker han skulle bruge til sin spilleplade, men efter et stykke tid måtte han sætte sin lid til tilfældighederne. Det blev derfor hurtigt spændende og lettere nervepirrende – resultat: Mateo vandt første runde, efter et par intense runder mod mor.

Vi valgte også at spille vendespillet uden at memorere brikkerne på forhånd. I spillet er det altså tilfældigheder der afgør det meste, og det gør bestemt ikke spillet kedeligere af den grund. Da de forskellige spilleplader er inddelt i kategorier inden for beklædningsgenstande, var det ideelt at øve de forskellige ord inden for hver kategori. Vi lagde også mærke til de flotte farver mange af beklædningsgenstandene havde, og her er der bestemt ikke gået på kompromis med kvaliteten af de flotte brikker.

Vi har hygget os gevaldigt i selskab med vendespillet, som bestemt har budt på snakke om tøj generelt. Det er et lidt anderledes vendespil end dem vi er vant til at spille herhjemme. Den gode variationen i spillet – krydret med et emne vi normalt ikke snakker meget om – har alligevel formået at øge Mateos nysgerrighed og interesse.

Snakken falder hurtigt på de forskellige beklædningsgenstande

Inden vi begyndte at spille spillet, begyndte snakken at falde på de forskellige beklædningsgenstande. Vi bliver introduceret for 36 vidt forskellige beklædningsgenstande i vendespillet og variationen af dem er god. Beklædningsgenstandene vi bliver introduceret for i vendespillet, er:

  • Badebukser, shorts, nederdel, lange bukser, selebukser, og trekvart bukser.
  • Støvler, kondisko, sutsko, ballerina sko, sandaler, og gummistøvler.
  • Halstørklæde, kasket, hue, handsker, vanter, og hat.
  • Langærmet trøje, T-shirt, badedragt, skjorte, tank top, og kjole.
  • Regnjakke, vinterjakke, hættetrøje, fleece jakke, denim jakke, og en sweater.
  • Underbukser, badekåbe, strømpebukser, strømper, og pyjamas.

Vi kunne hurtigt se at der var en forbindelse imellem flere af de forskellige beklædningsgenstande – og hold da op, hvor kommer vi vidt omkring alverdens beklædningsgenstande.

Vi snakkede om de forskellige beklædningsgenstande generelt, og hvornår det passede bedst at havde de forskellige beklædningsgenstande på. Vi snakkede om det varme og det kolde vejr, regnvejr, snevejr og solskinsvejr. Mateo pegede på de beklædningsgenstande der passede bedst til de forskellige vejrtyper, og vi fik lang tid til at gå med netop denne rigtig gode øvelse.

Vi havde også lange og interessante snakke om, hvilke beklædningsgenstande Mateo selv havde herhjemme. Mateo var overbevist om han ikke havde alle beklædningsgenstande der kunne ses på billederne, og vi måtte hurtigt give ham ret. Mateo har hverken strømpebukser, badedragt eller nederdel – men det har hans lillesøster derimod.

Vores oplevelse med Maxilotto Vendespil Med Tøj fra Nathan

Vi har været rigtig godt underholdt omkring spisebordet, i selskab med vendespillet fra Nathan. Vi har haft gode snakke om beklædningsgenstande under hele spillet, og vi kan mærke at Mateo har fået en god forståelse for de forskellige beklædningsgenstande generelt. Vi har lært nye ord og udtryk, og så har vi været ude i klædeskabet flere gange, og fundet de samme beklædningsgenstande frem – som vi også møder i spillet.

Vi er rigtig glade for kvaliteten af vendespillet. Brikkerne er tykke, og de kan virkelig holde til at blive brugt. Vi har spillet vendespillet i flere timer sammenlagt, og vi kan endnu ikke se synlige brugstegn på brikkerne. Det er en kvalitet vi er rigtig glade for, især når spillet er henvendt til en aldersgruppe, der ikke er lige forsigtige med alting.

– Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Nathan Maxiloto Dyr

Læs også anmeldelsen af Nathan Maxilotto Mad

Læs også anmeldelsen af Nathan kodningsspil – Find den rigtige rækkefølge anmeldelse.

Nathan Farver & Sortering læringsspil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 10 min. | Materiale: Fremstillet i træ | Producent: Nathan 

“Mateo har været super underholdt i adskillige timer, i selskab med Farver & Sortering læringsspillet fra franske Nathan. Vi har haft gode snakke om de forskellige farver vi møder i læringsspillet, og hvor vi ellers kan støde på farverne i vores hverdag. Mateo har lært at der både er noget der hedder lodret og vandret, og så har vi følt at læringsspillet har gjort sit, for at vi som forældre kan give den rette vejledning og hjælp til vores søn, hvis en opgave skulle blive for svær. Den pædagogiske metode man kan bruge – ved at stille ledende spørgsmål til en problemstilling – er et rigtig godt værktøj at benytte for os som forældre, også i fremtiden.”

En spilanmeldelse af Nathan Farver & Sortering læringsspil

Vores søn, Mateo, der snart fylder 3 år, er rigtig glad for læringsspil. Det har vi fundet ud af, efter at have introduceret ham for flere forskellige læringsspil – med stor succes. Det er helt fantastisk at investere tid i spil der fremmer læringen. Vi var derfor rigtig begejstret, da vi fandt ud af, at franske Nathan havde lavet et spil om – farver og sortering. Vi snakker rigtig meget om de forskellige farver herhjemme hver dag, og sortering af genstande er vi også så småt begyndt at snakke om. Det var derfor helt ideelt, at vi introducerede vores søn for læringsspillet; Farver & Sortering fra Nathan.

Det praktiske om læringsspillet

Farver & Sortering læringsspillet er anbefalet fra + 2 år, og er for 1-2 spillere. Delene i læringsspillet er produceret i træ, og aktivitetskortene er produceret i et kraftigt og slidstærkt materiale. Spilletiden variere meget (efter vores mening). Vi har dog bemærket – flere gange – at vores søn er blevet helt opslugt af læringsspillet. Det er et læringsspil man sagtens kan tage frem og spille med i 10 minutter – omvendt kan der også hurtigt gå 1 time.

Læringsspillet indeholder;

  • 2 træbaser
  • 12 tosidede aktivitetskort (her får man altså hele 24 forskellige udfordringer!)
  • 20 træbrikker (10 til hver træbase) i farverne; grøn, blå, rød, gul og orange

Spillevejledningen er rigtig nem at forstå, og vi er derfor klædt godt på inden vi sætter os ned, og starter læringsspillet med vores søn. I spillevejledningen bliver der også givet gode råd til hvordan, man kan løse forskellige problemløsninger der kan opstå undervejs i læringsspillet.

Det er vigtigt at lade barnet løse de forskellige problemløsninger selv. Kan vores søn for eksempel ikke finde ud af hvordan en træbrik skal ligge, kan vi guide ham igennem med ledende spørgsmål. Det kunne blandt andet være; “Er der prikker på larven, du kan se på aktivitetskortet?” eller “Hvordan tror du at vi i fællesskab kan vende træbrikken, så larven kommer til at se ud som larven på dit aktivitetskort?”

Sådan spiller man spillet

Læringsspillet spilles ved at udføre de forskellige opgaver på aktivitetskortene korrekt. Det lyder i sig selv rigtig simpelt, hvilket det også er. I spillet har man dog som forældre en ligeså stor rolle, som aktivitetskortene på bordet. Det er vores opgave at guide Mateo godt igennem de forskellige aktivitetskort. Det gør vi ved at stille undersøgende spørgsmål, og give Mateo forskellige opgaver undervejs i læringsspillet. Det vil altså sige at vi som forældre skal samarbejde med spillet, i at udfordrer vores søn bedst muligt. Det var en spændende opgave, som vi glædede os til!

Vi fandt hurtigt ud af at samspillet mellem vores spørgsmål og spillet var rigtig godt. Da Mateo havde løst udfordringen på det første aktivitetskort, spurgte vi om han ville fortælle os de forskellige farver. Det ville han rigtig gerne! Vi stillede herefter opfølgende spørgsmål som: “Kan du fortælle farverne i den rækkefølge de er i, forlæns og baglæns?” “Kan du fortælle hvilken farve der er ved siden af den gule træbrik?” eller “Hvilken farve ser du i midten af larven?”

De forskellige spørgsmål er vores fortolkninger, på de forslag Nathan selv nævner i deres vejledning. Vi har tilpasset vores spørgsmål på et niveau hvor Mateo både forstår de spørgsmål vi stiller ham, og hvor han kan svare på dem. Vi kan med tiden udvide sværhedsgraden af vores spørgsmål, i takt med at han bliver ældre.

Vores oplevelse af Farver & Sorterings læringsspil

Da vi introducerede læringsspillet for Mateo, lagde han hurtigt mærke til de to larver uden på spilæsken. Æsken er indbydende og pirrer nysgerrigheden. Vi havde læst spillevejledningen på forhånd, og var derfor klar til at fortælle Mateo, hvordan læringsspillet skulle spilles. Vi fandt vores træbaser frem, og placerede træbrikkerne foran baserne. Aktivitetskortene blev lagt på bordet, og det første aktivitetskort blev placeret i Mateos træbase. Træbasen er formet som en stor larve, hvilket fungerer super godt! De forskellige aktivitetskort har forskellige numre. De forskellige numre afgør hvor “svær” udfordringen på aktivitetskortet er.

Vi gik i gang med de mest simple aktivitetskort, og kunne hurtigt mærke på Mateo han hyggede sig. Træbrikkerne kan roteres rundt på træbasen så de enten sidder skævt, lodret eller vandret. Det udfordrer derfor vores søn i at lægge træbrikkerne helt korrekt, som det vises på aktivitetskortene.

Første aktivitetskort fik Mateo klaret hurtigt, og så var han ellers ellevild for at komme videre til næste udfordring. Det næste aktivitetskort blev placeret i træbasen, og udfordringen blev endnu en gang løst. Vi følte aldrig at læringsspillet blev for enkelt, da man kan “hæve” niveauet – og begynde at snakke om de forskellige farver, og sorteringen af dem imens spillet er i gang. Da Mateo skulle begynde at sætte ord på farverne, og hvordan brikkerne skulle lægges, kunne vi mærke hans koncentration stige.

Da man kan spille læringsspillet på to forskellige måder, var det (selvfølgelig) noget vi skulle prøve! I stedet for at lægge aktivitetskortet i træbasen, lagde vi nu aktivitetskortet oppe over træbasen. Denne måde at spille læringsspillet på, var en anderledes måde. Nu kunne Mateo ikke bruge aktivitetskortet som “skabelon”, hvor træbrikkerne skulle placeres ovenpå. Det betød at Mateo nu skulle være kvik på hænderne, og dreje træbrikkerne ligesom de lå på aktivitetskortene.

Kvalitet og skønne detaljer

Det er helt fantastisk at Nathan har tænkt i de helt små detaljer med udviklingen af spillet. Der er blandt andet huller på bagsiden af begge træbaser, hvilket gør at aktivitetskortene er super nemme at få ud efter brug. Aktivitetskortene er i øvrigt super lækre og er lavet i et slidstærkt materiale. Vi kan ihvertfald ikke se på vores læringsspil, at det er blevet brugt i mange timer. De mange timer der er gået med læring om sortering og farver, kan bestemt ikke ses på aktivitetskortene, hvilket er et stort plus.

Alle elementerne i spillet er simpelthen i så god kvalitet. Lige fra de robuste træbaser som har en passende størrelse til de forskellige træbrikker. Farverne på træbrikkerne er skarpe og efterlader absolut ingen tvivl om, hvilken farve de forskellige brikker har.

Aktivitetskortene findes i hele 24 forskellige versioner. Det gør at spillet ikke bliver kedeligt eller for gennemskueligt for vores søn. Der er hele tiden nye opgaver der skal løses! Aktivitetskortene kan både ligge ved siden af træbasen eller oppe i den. Det gør at spillet kan spilles på forskellige måder, og lige som Mateo har lyst til.

Vores vurdering af Farver & Sorterings læringsspil

Mateo har været super underholdt i adskillige timer, i selskab med Farver & Sortering læringsspillet fra franske Nathan. Vi har haft gode snakke om de forskellige farver vi møder i læringsspillet, og hvor vi ellers kan støde på farverne i vores hverdag. Mateo har lært at der både er noget der hedder lodret og vandret, og så har vi følt at læringsspillet har gjort sit, for at vi som forældre kan give den rette vejledning og hjælp til vores søn, hvis en opgave skulle blive for svær. Den pædagogiske metode man kan bruge – ved at stille ledende spørgsmål til en problemstilling – er et rigtig godt værktøj at benytte for os som forældre, også i fremtiden.

Vi er rigtig glade for den super gode kvalitet som læringsspillet er produceret i. Den gode kvalitet gør at læringsspillet kan holde til at spilles meget med. Det er vigtigt, for når vi er rigtig glade for et spil, bliver det fundet frem – igen og igen – og det må vi sige at læringsspillet fra Nathan gør.

– Camilla Jacobsen

Læs også anmeldelsen af træpuslespil fra Nathan

Læs også en anmeldelse af Kodningsspillet – Find den rigtige rækkefølge fra Nathan

Læs også en anmeldelse af Maxiloto Vendespil med Dyr fra Nathan

Nathan træpuslespil med verdens dyr anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | Materiale: Lakeret træ | Producent: Nathan 

“Efter at have prøvet de fire puslespil og set Theis hygge sig med at samle dem og finde på historier om motiverne, så er jeg positiv overfor dem. Kvaliteten er i top, det at de er lavet af træ er en kæmpe fordel, så de kan holde til at blive brugt og brikkerne knækker ikke. De fire puslespil egner sig rigtig godt til børnehaver, da de henvender sig til den målgruppe af børn og fordi sættet sagtens kan holde til, at flere børn leger med det på samme tid. De fire puslespil fra Nathan vil også skabe glæde på børneværelset og de flotte motiver vil pynte på en hylde…” 

En spilanmeldelse af Nathan træpuslespil med verdens dyr

Leder I efter nye puslespil med flotte og fangende motiver, måske motiver med Verdens dyr? 

Eller er I på jagt efter nogle puslespil, som kan holde til at flere børn kan være sammen om at samle dem igen og igen og som derfor kræver en god kvalitet. 

Så er I landet det helt rigtige sted, Nathan træpuslespil kan nemlig klart anbefales. 

Vi har undersøgt et sæt, der består af fire puslespil med motiver af verdens dyr. Sættet henvender sig til både drenge og piger i alderen 3 år og opefter. Nathan, som er producenten bag disse puslespil, har virkelig leveret et godt og solidt produkt. Puslespillene er lavet af træ, som er lakeret for at forlænge holdbarheden og farverne.

De fire puslespil måler 30 x 21 x 1 cm. 

Brikkerne er trykke og stærke, så de ikke knækker, som man ofte kan opleve hvis man køber de billige puslespil, som er lavet af pap. Nathans træpuslespil, er i en rigtig god kvalitet og brikkerne samles i en træramme med en bund i. Derved er det nemt, at sætte på plads efter endt brug.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man absolut skal samle puslespillet i rammen, man bestemmer helt selv om man hellere vil samle det direkte på bordet eller på gulvet. Der er ingen regler. Når man fjerner brikkerne fra trærammen, så vil man opdage at der ligger en sort/hvid tegning af motivet nedenunder. 

Denne tegning ligger løst og kan bruges som en hjælpende hånd for de børn, der synes at puslespillet er lidt for udfordrende.  Man kan blot fjerne tegningen, hvis man ikke ønsker at gøre brug af den, det er helt op til det enkelte barn. 

Hvilke dyr handler puslespillene om?

De fire puslespil, der indgår i dette sæt, hedder Verdens dyr og er som følgende: 

  1. Dyrene på savannen. Dette puslespil består af 28 brikker. Motivet forestiller savannen med træer og vandhuller. Ude i horisonten ses bjergene. Savannen er fyldt med en helt masse forskellige dyr, som alle hører til på savannen. Der ses bl.a. en giraf, to elefanter, et næsehorn, en løve, to zebraer, en alligator og mange flere spændende vilde dyr. 
  2. Junglens dyr. Dette puslespil består af 21 brikker. Motivet forestiller en jungle med en hel masse træer og grønne planter og en flod med et vandfald i baggrunden. Der er mange forskellige dyr i denne jungle bl.a. en skildpadde, papegøjer, en slange, aber, sommerfugle og meget mere.
  3. Arktiske dyr. Dette indeholder også 21 brikker. Motivet her består af isbjerge, isflager og havet. Selvfølgelig er der også en masse dyr på dette motiv, både over og under havets overflade. Dyrelivet på dette puslespil består bl.a. af pingviner, isbjørne, en spækhugger, hvalrosser og mange andre dyr.
  4. Skovens dyr/europæiske dyr. Der er 28 brikker i dette puslespil og også her har vi et flot og meget detaljeret motiv. Motivet er som man nok kan regne ud, en skov med mange træer, bakker, buske, sten og en bæk som snor sig igennem skoven. Nogle af de mange dyr, som er med på dette motiv, er en bjørn, får, bjerggeder, en ugle, harer og mange flere. 

Som I kan læse, så er det nogle flotte farverige og meget detaljeret motiver, der er på dette sæt. De gennemførte motiver er med til at fange børnenes interesse.

Puslespil styrker mange færdigheder hos børn

De fleste børn er meget interesseret i dyr og de fire puslespil, kan af den grund nemt indgå i lærerige sammenhæng. 

Man kan styrke og stimulere barnets ordforråd imens puslespillet samles.

I kan tale om, hvad de forskellige dyr hedder, hvor de lever og hvad de spiser eller I kan tale om farverne på de mange dyr og tælle, hvor mange dyr der er på hvert puslespil. 

Når børn laver puslespil, så styrker de bl.a. finmotorikken, koncentrationen, tålmodigheden, kognitive færdigheder, problemløsning og overblik.

Anledning til mange gode snakke

Min teenage-søn interesserer sig meget for de forskellige dyreracer og han har derfor kigget på de flotte motiver. Han har selvfølgelig også prøvet at samle puslespillene. De er dog alt for nemme for ham. 

Han prøvede at blande alle fire puslespil sammen, men på trods af det, så tog det alligevel ikke ret lang tid for ham at samle dem. 

Min kusines lille søn Theis på 4 år, har også prøvet Nathans puslespil med verdens dyr. Sværhedsgraden er dog lidt for svær for ham, han er meget udfordret, men på samme tid er det alligevel overskueligt for ham at lykkes med at samle dem. Det er en stor fordel, at han kan samle puslespillet ovenpå den sort/hvid tegning, ellers ville det være alt for svært for ham at lave det uden hjælp. 

Imens han samlede puslespillet med skovens dyr, så talte vi om sidste gang han var i skoven. Han kunne genkende flere ting fra motivet, for Theis havde nemlig også set en hare i skoven. Han fortalte også om et lille egern han havde set løbe over stien og højt op i et træ. 

Da vi samlede puslespillet med dyrene fra savannen, der kunne vi snakke om hvilke dyr vi har set i zoologisk have. 

Vi talte også om, hvilke dyr vi har set i cirkus og her kunne jeg så fortælle ham, at min ældste søn og jeg har klappet elefanter og redet på dem. Jeg kunne også fortælle ham om en rejse jeg var på engang, hvor jeg havde holdt en lille alligator unge i hænderne.

Vores mening om puslespillene

Efter at have prøvet de fire puslespil og set Theis hygge sig med at samle dem og finde på historier om motiverne, så er jeg positiv overfor dem.

Kvaliteten er i top, det at de er lavet af træ er en kæmpe fordel, så de kan holde til at blive brugt og brikkerne knækker ikke. 

De fire puslespil egner sig rigtig godt til børnehaver, da de henvender sig til den målgruppe af børn og fordi sættet sagtens kan holde til, at flere børn leger med det på samme tid. 

De fire puslespil fra Nathan vil også skabe glæde på børneværelset og de flotte motiver vil pynte på en hylde, når de ikke er i brug. 

Jeg kan derfor sagtens stå inde for at anbefale disse puslespil. De er hel sikkert pengene værd. 

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af træpuslespil fra Nathan

Læs også anmeldelsen af Nathan Farver & Sortering læringsspil

Læs også anmeldelsen af Kodningsspillet – Find den rigtige rækkefølge fra Nathan

Nathan træpuslespil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | Materiale: Lakeret træ | Producent: Nathan 

“Vi har selvfølgelig også haft en lang snak om de fire køretøjer. Vi har bl.a. været omkring deres funktion, snakket om hvor vi har set de forskellige køretøjer og lign. Theis og jeg har haft det rigtig hyggeligt imens vi har undersøgt dette sæt. Puslespillene lever op til mine forventninger og jeg er blevet bekræftet i, at jeg fremadrettet kun vil investere i træpuslespil, da de holder langt bedre end pap puslespillene gør.” 

En spilanmeldelse af træpuslespil fra Nathan

Vi har haft fornøjelse af at se nærmere på nogle træpuslespil fra mærket Nathan. 

Sættet består af fire forskellige puslespil og vi har valgt dem med motiver af køretøjer, som hver har seks brikker. 

Hvis man ønsker andre motiver, så er der flere forskellige muligheder, også hvis man ønsker et sæt med flere brikker.

Alle puslespillene er lavet af lakeret træ, for at forlænge holdbarheden på brikkerne. Målgruppen til dette sæt, er nysgerrige og køretøjsinteresseret børn fra 3 år. 

Det praktiske ved puslespillet

Puslespillene måler 23 x 18 x 1 cm. 

  • Det første puslespil er rødt og forestiller en traktor, med bakker og en sol i baggrunden. Forrest i billedet sidder også en lille sort fugl.
  • Det andet puslespil er blåt og forestiller en mejeribil med billede af en ko på siden. Bilen kører på en landevej og der ses en sky og en flyvende fugl i baggrunden. 
  • Tredje puslespil er gult og forestiller en lastbil med ladet fyldt med sand, lastbilen kører på et sandet underlag, nok på en byggeplads, med en sky og tre højhuse i baggrunden. Foran lastbilen sidder der en nysgerrig lille mus og kigger.
  • Det fjerde og sidste puslespil er grønt og forestiller en renovationsbil, der kører fordi et hus. Der ses to små hvide skyer på himlen og en lille brun hund løber efter skraldebilen.

Da vi modtog sættet med puslespillene, var hvert puslespil pakket ind i gennemsigtig beskyttelsesfilm, for at brikkerne ikke skulle blive væk under transporten. 

Puslespillene er noget tungere end jeg lige havde regnet med, men det er bare et godt tegn. Det betyder, at det er lavet i en rigtig god og holdbar kvalitet og selvfølgelig vejer træpuslespil mere end de puslespil der er lavet af pap. 

Giver anledning til mange snakke

Min kusines lille søn Theis, har været med til at se nærmere på de fire puslespil. 

Theis er 4 år og han var meget interesseret i at prøve puslespillene. 

Først pakkede vi det røde puslespil med en traktor ud. Theis er meget interesseret i køretøjer og især landbrugsmaskiner, så snakken gik hurtigt i gang. 

Han kunne virkelig fortælle mig meget om traktorer og om hvilke arbejdsopgaver en traktor kan have. 

Theis bor ude på landet og han har derfor god mulighed for at dyrke den interesse. 

Vi startede med at fjerne de seks brikker fra træpladen og så opdagede vi, at der lå en tegning nedenunder brikkerne. Tegningen er et sort/hvid billede af motivet på puslespillet. 

Både store og små kan få glæde af puslespillet

Det er en rigtig god idé, den er en god guide til de små børn som er nye i puslespilsverdnen. Hvis man lader tegningen blive i træpladen, så er det meget nemt at se og overskue, hvor hvilke brikker skal placeres. 

De store eller mere rutineret børn, kan nemt tage tegningen væk og lave puslespillet uden den ekstra guidning. 

Det er ikke et krav, at man skal lave puslespillet i træpladen, man kan sagtens vælge at lægge tegningen direkte på bordet eller gulvet og lave puslespillet derpå, eller bare lave puslespillet på bordet eller gulvet, uden at brug af tegningen. 

Der er ingen regler for, hvordan man griber opgaven an. 

Theis er dygtig til at lave puslespil, så han behøvede ikke at samle det ovenpå tegningen, han kan sagtens lave det uden. Men han synes nu alligevel det var sjovt at samle det derpå.

Vi pakkede selvfølgelig også de andre tre puslespil ud, selvom motivet på det røde puslespil uden tvivl var det, der fangede hans interesse mest. 

Nathan puslespil er virkelig god kvalitet

Brikkerne er tykke og robuste træbrikker og man skal derfor ikke frygte at de knækker. 

Vi har en del puslespil af pap, og flere af dem har en brik eller to som er knækket, det undgår man ved at købe Nathans træpuslespil. 

Jeg kan godt lide, at legetøjet kan holde til at blive brugt, også af flere børn på samme tid. Det skal derfor helst kunne holde til de små konflikter der kan opstå i børns leg. 

Nathans træpuslespil kan sagtens holde til at børnene samler i samarbejde eller skiftes til at sætte en brik på. 

Det er en rigtig vigtig øvelse for børn at lade dem skiftes, samarbejde og motivere hinanden i legen. 

Det er vigtigt for børns udvikling, at de udvikler deres sociale kompetencer. 

Ved at samle puslespil vil børnene også styrke og stimulere deres finmotorik, hånd-øje-koordination, koncentration, overblik, problemløsning og logisk tænkning. 

Theis synes, at de seks brikker var for lidt og puslespillene var ikke udfordrende nok for ham. For at give ham lidt ekstra udfordring, så vendte jeg puslespillet omvendt, så han ikke kunne se motivet, han skulle derfor samle det ud fra brikkernes form. 

Det gav ham lidt mere udfordring, men da der kun er seks brikker, så løste han opgaven rigtig flot. 

Jeg kunne godt have gjort det endnu svære, ved blot at blande alle fire puslespil med motivet ned af, det havde nok sat hans tålmodighed lidt på prøve. 

Udover at samle de fire puslespil på forskellige måder, så har vi også talt om farverne og vi har talt om hvad vi kan se, på de forskellige puslespil. 

Der er ikke så mange detaljer og det er derfor en fin måde at lære ham lidt om, hvordan man beskriver et billede. 

Vi har selvfølgelig også haft en lang snak om de fire køretøjer. Vi har bl.a. været omkring deres funktion, snakket om hvor vi har set de forskellige køretøjer og lign.

Theis og jeg har haft det rigtig hyggeligt imens vi har undersøgt dette sæt.

Vores mening om puslespillet

Puslespillene lever op til mine forventninger og jeg er blevet bekræftet i, at jeg fremadrettet kun vil investere i træpuslespil, da de holder langt bedre end pap puslespillene gør. 

Et sæt som dette med de fire køretøjer, vil være oplagt at have i en daginstitution hvor børnene sammen kan lege og lære om de forskellige køretøjer. 

Rigtig mange børn, især drenge, er interesseret i køretøjer og maskiner. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at disse puslespil vil være populære i institutionen, især hos drengene.

Dermed ikke sagt, at de ikke kan bruges i hjemmet, for selvfølgelig kan de det. Vi har ihvertfald haft glæde af dem og vi vil hel sikkert også købe flere, dog med lidt flere brikker og lidt flere detaljer på motiverne. 

Jeg vil klart anbefale dette sæt, det er et rigtig fint begynder puslespil til børnene, der er kommet skridtet videre end de små knoppuslespil. 

Rigtig god fornøjelse. 

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Nathan Kodningsspillet – Find den rigtige rækkefølge

Læs også anmeldelsen af Nathan Maxilote med dyr

Læs også anmeldelsen af Nathan Maxilote med madvarer