Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Oball bolde anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 mdr / 12 mdr | Materiale: Blødt gummi/plast – selvfølgelig uden phtalater | Farver: Forskellige

“For alle Oballs gælder, at begge børn har været underholdt med dem – og i længere tid af gangen, og boldene har også kunne bruges omkring en fælles leg. Kvaliteten af de forskellige produkter for Oball er virkelig god. De holder både form, farve og overfladerne ses nærmest uden brugsspor, trods de bliver anvendt ihærdigt. Oball er et sikkert hit, og vi kan kun give boldene de varmeste anbefalinger…” 

En anmeldelse af O-ball boldene

Masser af farver, plast, og ofte med nogle huller – det er sådan vi genkender det legetøj, nemlig bolde fra O-Ball, som Peter bruger meget tid på at lege med. 

Og om man kan få noget så farverigt plastik legetøj fri for latex og pftalater? Ja, Oball er fri for den slags kemi, og du kan roligt anvende dette luksuslegetøj til dine små.

Om Oball Classic:

Den første Oball vi præsenterede Peter for var den helt klassiske, hvis man kan kalde den det. En Oball med stærke grønne og blå farver og med huller som gør det let for selv de helt små babyer at gribe om den.

Det var derfor også et godt valg, hvis vi selv skal sige det, at give Peter netop denne Oball som et af de første stykker legetøj. De stærke farver optog ham utrolig meget, og da denne er lavet er blød plast er den også behagelig at have i de små babyhænder.

Fra Peter selv har kunne løfte ting op, når han ligger på ryggen, har denne Oball også været vores fortrukne at give ham på fx puslebordet. Den er nemlig utrolig let, og de få gange han har tabt den ned i hovedet, har det derfor heller ikke resulteret i gråd. 

Om Oball Rattle:

Storesøster Inger fik lov at pakke den næste Oball ud – udover den lyserøde farve var tilføjelsen fra den Peter var blevet introduceret for, at nogle af hullerne havde en form for vinduer med små farvede perler indeni.

Inger er aktuelt meget optaget af at kaste med bolde, og øver det meget. Her blev Oballen også set som en ny sjov udfordring i forhold til at skulle kaste. Det kræver nemlig et par kast, at lære at kaste med en bold med huller i.

De første par gange blev bolden blot kastet ned i gulvet, da hun havde lidt for hårdt fat i gribehullerne. Det var let at se, at hun undrede sig meget over det, og efterhånden med lidt vejledning fra Stine og jeg, blev hun bevist om, hvordan hun skulle lykkes med at få den kastet over en længere afstand.

Jeg tror egentlig Inger har følt lidt særeje over den lyserøde prinsesseagtige Oball, men Peter har til tider også fået lov at udforske ved at ryste denne bold, for så at se de små farvede perler i “vinduet” bevæger sig. Han har undrende kørt sine fingre henover de små perler, og formentligt ikke kunne forstå, at han ikke har kunne bruge sit “pincetgreb” her:-)

Om Oball Rollin Rainstick:

Da Peter netop viste meget interesse for de små farverige perler var det også et kæmpe hit, da vi fandt den tredje ‘Oball rollin rainstick’ frem. Fremfor de klassiske som er 9 cm, er denne Oball 16 cm og også noget tungere. Det gør dog intet, da boldene på denne måde kan bruges til forskellige lege.

Vi har oplevet at denne Oball er super god og interessant, når ens baby begynder at kunne lege, mens der ligges på maven. Det er ikke hvilket som helst legetøj, der kan distraherer fra, hvor hårdt det egentlig er at skulle ligge på maven og samtidig bruge armene til at lege. Det synes vi dog denne ‘Rollin rainstick’ formår.

Den har i midten af bolden en form for plastikbebeholder, som er fyldt med de små farvede perler. I beholderen som går hele vejen ned gennem bolden er der en opdeling af flere lag, som har huller, og derfor kan perlerne på den måde løbe igennem lagene, når man ryster den. I starten vendte vi eller Inger gerne bolden for Peter, men efterhånden har han selv luret, hvordan man gør det.

Én af grundene til, at denne bold er så sjov, er formentlig på grund af de mange sanser den aktiverer. Når boldene vendes suser de mange perler ned til bunden, og lyden er raslende.

Derudover er denne bold, ligesom de andre Oballs, med gribehuller og lavet af et fleksibelt materiale, der gør det behageligt at holde ved den. Inger syntes også denne bold var sjov, og fandt hurtigt på, at hun skulle trille den langs gulvet. Det er altid sjovest, når der er tilskuere til legene, og her har Inger en ægte fan i Peter. 

Oball Wobble Bobble:

En yderst underholdende bold for begge børn! Inger fandt hurtig tænd og sluk knappen, så de kunne få den tændt. Begge børn sad på gulvet med bolden mellem dem, og havde placeret deres hænder på den. Vi havde forklaret Inger, at den kunne ryste og bevæge sig i forskellige retninger.

“Hvorfor gør den ikke noget?” Spurgte en utålmodig sjæl efter 1 sekund. Et lille dask og så går den igang med både musik og vibrationer som får den til at bevæge sig i forskellige retninger. Sidst nævnt var dog ikke tilfældet i det første stykke tid børnene sad med den. De grinte nemlig til hinanden hver gang de slog til den, og underholdt sig blot med den rystelser, der føles sjovt i hænderne.

Peter er begyndt at vise tegn til at ville frem, når han ligger på maven, og derfor fik vi senere Inger med på ideen om at slippe bolden løs. Det gjorde ikke festen mindre festlig. Mens bolden spillede og dansede omkring fulgte Peter den intens med øjne og ører, og forsøgte at bevæge sig i den retning der bevægede sig. Inger syntes hele situationen var underholdende og grinte en masse. 

Bounching Oball: 

I forlængelse af wobble bobble Oball havde begge børn nogenlunde tilsvarende sjove oplevelse, da de fik præsenteret denne hoppende bounching Oball. Det var helt bevidst, at vi ville præsentere netop disse to hoppende Oballs kort tid efter hinanden.

Selvom de havde gang i en sjov leg med wobble bobble sker det af og til, at man som den største får lidt mere tid til at lege med legetøjet. Det gjorde derfor kun legen lidt mere ligelig, da en ekstra vibrende bold blev trillet hen over gulvet – én til hver. 

Boldene har så at sige “samme funktion”, men mens wobble bobble har en “fuld overflade”, så har bounching bolden de karakteristiske huller. Peter havde med denne bounching bold derfor nemt ved at få fat i den, hvilket gav stor motivation til at jagte den. 

Vores oplevelse af Oball boldene

For alle Oballs gælder det, at begge børn har været underholdt med dem – og i længere tid af gangen, og boldene har også kunne bruges omkring en fælles leg.

Kvaliteten af de forskellige produkter fra Oball er virkelig god. De holder både form, farve og overfladerne ses nærmest uden brugsspor, trods de bliver anvendt ihærdigt. Oball er et sikkert hit, og vi kan kun give boldene de varmeste anbefalinger.  

– Anders Østergaard

Oball – Go Grippers Togbane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Plast/gummi | Mål: Cirka 65 x 20 x 40 cm

“Oball – Go Grippers togbanen er spækket med en masse forskellige farver. Mateo er helt betaget af sættet, som byder på et hav af farver, der stimulerer hans sanser.
Det giver også en rigtig god mulighed for os som forældre at starte en samtale, om netop emnet farver. Vi snakkede blandt andet, om at toget snart skulle køre op af den grønne bakke. Og om det måske snart er tid for den gule bil, at holde en pause på skinnerne.”

En anmeldelse af Oball – Go Grippers Togbane

Vi skal denne gang teste, den super seje Go Grippers Togbane fra Oball. Vi har modtaget yderligere 3 ekstra biler til banen.

Herhjemme har vi kendt til Oball i lang tid. En af de første ting Mateo fik da han var spæd, var en af de utrolig populære Oball bolde. Bolden var en stor succes dengang. Det var derfor spændende, om Mateo ville være lige så begejstret for Go Gripper Togbanen fra Oball.

Endnu en gang viste det sig, begejstringen ingen ende ville tage!

Det praktiske

Oball Go Grippers togbanen måler hele 65x20x40 centimeter og anbefales fra 2+ år. Sættet indeholder skinner i flere farver, en kran, en bro, en stor rampe (med håndtag), porte samt et super sødt tog med påhæng.

Nu skal der bygges

Oball Go Grippers togbanen bliver leveret usamlet. Der følger en rigtig god vejledning med, og selve banen er ikke svær at samle. Mateo er i en periode, hvor han elsker at hjælpe til. Han hjalp derfor med at samle hele banen, med stor grundighed og præcision. Hele bygningsarbejdet tog under ti minutter, og så var vi klar til at indvie vores nye super seje togbane!

Legen kunne ikke starte hurtigt nok

Mateo kunne nu se sin Oball Go Grippers Togbane færdigbygget. Der gik ikke mange øjeblikke, før vi fik indviet banen. Det var en stor succes. Mateo elsker alt der kan køre; tog og biler er favoritterne herhjemme lige for tiden. Mateos begejstring for køretøjer kunne bestemt ses, i hans leg med Oball Go Grippers togbanen.

Toget med påhæng samt biler, blev stillet på række foran liften til bakken. Herefter fik de lov til at tage turen ned, fra den høje bakke. Hurtigt blev der skabt en god trafikprop, og der måtte hurtigt løsnes op for trafikken på skinnerne igen. Det blev der, men denne gang blev den ene bil hængt op i kranen. Den anden bil skulle stå på vindebroen.

Mateo fandt overraskende hurtigt ud af, at toget kunne parkeres inde under broen. Det er en virkelig fed detalje ved sættet – og en ting mor og far ikke havde opdaget.

Vi anbefaler man køber ét sæt ekstra biler, til sin Oball Go Grippers Togbane. Det forhøjer virkelig værdien i legen – og banens funktioner bliver udnyttet rigtigt godt.

Oball Go Grippers togbanen har virkelig fanget Mateos interesse. Vi ærgrer os over, at vi ikke har stiftet bekendtskab med togbanen tidligere, for det er virkelig noget Mateo har brugt meget tid og energi på.

Fortryllende farver

Oball – Go Grippers togbanen er spækket med en masse forskellige farver. Mateo er helt betaget af sættet, som byder på et hav af farver, der stimulerer hans sanser.

Det giver også en rigtig god mulighed for os som forældre at starte en samtale, om netop emnet farver. Vi snakkede blandt andet, om at toget snart skulle køre op af den grønne bakke. Og om det måske snart er tid for den gule bil, at holde en pause på skinnerne.

Hvis man tænker en smule ud af boksen, bliver det hurtigt mere end et stykke legetøj. Nemlig et sjovt læringsredskab, som både har fokus på motorik og farver.

Perfekt til små hænder

Oball Go Grippers togbanen er specielt udviklet til små hænder. Mateo er i en alder af 2 år helt sikker med sine hænder. Han kan dog ofte have svært ved legen, hvis hans legetøj bliver for stort. Hvis legetøjet er for stort, mister han hurtigt interessen. Er interessen først mistet, fortsætter Mateo hurtigt videre.

Det er ikke tilfældet her. Hullerne i bilerne og toget er helt perfekt til små hænder. Det er nemt for Mateo at skulle gribe fat om bilerne, for at rykke dem fra a til b. Toget får også et sidste skub ned af rampen. Vi synes at det er meget børnevenligt og dejligt håndgribeligt at have at gøre med!

Banens funktioner

Togbanen har en masse sjove og fine funktioner. Det første der springer i øjnene, er den høje grønne bakke. Den er virkelig et kæmpe hit herhjemme. Kør toget “på plads” i liften og drej håndtaget – så ser du dit seje tog suse afsted ud på rampen og videre hen af banen!

Det er virkelig sejt, og det kan køre rigtig hurtigt. De første par forsøg fik Mateo ikke “skubbet” toget hårdt nok, og han måtte derfor hjælpe toget det sidste stykke ned til liften. Øvelse gør mester – og det må man sige Mateo hurtigt blev!

Mateo fandt hurtigt ud af hvor hurtigt, han skulle skubbe toget. Mateo begyndte højlydt at grine, slår ud med armene og “agerer” tog der kører hen af togbanen med lydene “tuut tuut”. (Dog er Mateo en noget større version end toget fra sættet.)

Go Grippers togbanen har også en rigtig sej kran. Man kan hægte toget på og flytte det fra det ene sæt skinner til det andet! En rigtig sej detalje, som vi virkelig har brugt lang tid på herhjemme at mestre. Mateo har tendenser til at være lidt vild i sine bevægelser engang imellem.

Denne gang resulterede det i at kranen røg af banen. Det forringede ikke hans leg, eller vores oplevelse af sættet. Kranen blev dog på sin plads, da Mateo først havde luret, hvordan det hele fungerede.

Vi kommer ikke udenom den enormt fine detalje ved vindebroen. Her kan Mateo vælge om toget skal fortsætte ned til starten af liften igen, eller om det skal køre ned på det andet sæt af skinner. Vindebroens skinne styres med et lille håndtag, der blot skal trykkes ned. Herefter bliver toget dirigeret ned på skinnerne under broen, hvor toget støder på en port, herefter et sporskifte og til sidst hen til kranen.

Få det optimale ud af togbanen

Oball Go Grippers Togbanen fylder en del. Det mener vi er en stor charme og fordel ved sættet. Mateo kan få en masse tid til at gå med, at køre biler og tog rundt på den store bane. Legen foregår bestemt ikke siddende, men derimod oprejst/kravlende med fuld fokus på vejen som toget og bilerne kører på.

Et ide kunne være at benytte et skridsikkert underlag til denne leg, da banen kan have tendenser til at glide en smule. Det er ikke et problem for legen, og herhjemme har vi udelukkende leget på gulv. Hvis der er flere børn om legen, og der derfor bliver hevet og skubbet lidt, er et gulvtæppe/legetæppe muligvis at foretrække.

Sådan startede Oball

Oball startede i sin tid med ét enkelt stykke legetøj – deres Oball classic. Den velkendte bold med huller, så de helt små hænder kan følge med. Bolden kan kastes med, bides i og leges med. Hen af vejen blev Oball Classic så populær at Oball skabte helt nye serier af biler, badelegetøj, bidelegetøj og bolde. Alle med deres velkendte og børnevenlige design.

Vores vurdering af Oball Go Grippers Togbane

Vi har været rigtig glade for vores togbane fra Oball. Mateo har brugt mange timer i selskab med de skønne biler og det søde tog. Oball Go Grippers Togbanen styrker motorikken samtidig med at man kan finde glæden i en leg fyldt med farver.

Banen er super nem at rengøre med en fugtig klud, og kvaliteten er rigtig høj. Vi kommer til at bruge Oball Go Grippers Togbanen herhjemme, længe endnu!

– Camilla Jacobsen

Oball Babylegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 mdr. / 3 mdr. | Materiale: Blødt gummi og plast | Mærke: Oball | Sikkerhed: CE-mærket og GSO certificeret

“Fælles for alle fire Oball produkter er at de er super nemme at have med på farten, hvor de ikke fylder meget. Bolde og rangler er super nemme at rengøre, hvilket er et kæmpe plus som småbørnsforældre – for her er det uhyre vigtigt at hygiejnen er i top! Vi har ikke noget negativt at sige om Oballs udvalg af legetøj til de allermindste – det hele er gjort så nemt og smart som overhovedet muligt for både baby og forældre!”

En anmeldelse af Oball Babylegetøjet

I anmeldelsen af Oball Babylegetøjet ser vi nærmere på Oball Rattle Bold, Oball Classic Bold, Oball FlexiLoops rangle og Oball Grasp & Teether ranglen.

Vi er lige blevet forældre til skønne, lille Malina på 6 måneder. Malina har en storebror på snart 3 år, og en af de ting, som vi husker fra hans tid som baby var, at han var meget glad for sin Oball bold.

Oball boldene er helt optimale for små babyhænder, hvor de forskellige størrelser huller i bolden hjælper baby på bedste vis til selv at udforske de spændende og farverige bolde. Vi troede faktisk kun, at det var de populære bolde, som Oball havde i deres baby sortiment, men vi blev hurtigt klogere. Oball har nemlig også forskellige rangler, som er fyldt med farver og muligheder.

Vi har fået lov til at teste nogle af de produkter fra Oball, som Legebyen tilbyder. Vi vil give dig et bedre indblik i, hvad de forskellige produkter tilbyder.

Vi har testet:

De forskellige Oball produkter er spækket med farver, som forhåbentligt ville pirre Malinas nysgerrighed. Vi kunne hurtigt mærke på Malina, at hun var meget interesseret i at undersøge de forskellige Oball produkter nærmere. Det skulle hun selvfølgelig have lov til! Vi startede med at introducere hende for den klassiske Oball bold.

Oball Classic Bold

Oball Classic Bold er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i blødt gummi uden ftalater. Bolden har en diameter på 9 centimeter. Rengøringen af bolden kan klares med en varm opvredet klud – eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal bolden lufttørre.

* Vi gør opmærksom på, at vores billeder godt kan afvige i forhold til farve og kombination, da Oball Classic Bolden sendes assorteret fra Legebyen.dk

Vi havde for år tilbage stiftet bekendtskab med den helt klassiske Oball bold. Dengang var den vi anskaffede os dog helt grøn og ikke i fire forskellige farver. Vores nye Oball Classic Bold er grøn, orange, blå og gul. Den klassiske bold giver Malina fantastisk mange muligheder for både at gribe fat om den, at vride den og at hive i den. Når Malina til sidst slipper sit greb om bolden, er det helt uden, at bolden har mistet sin runde og lette form.

Malina kunne få rigtig lang tid til at gå ved at sidde med fingrene i de huller, der er i bolden. Hun kunne samtidig sidde og massere gummerne og vifte rundt med bolden. Nogle gange endte det med, at bolden kunne ryge langt ude for hendes rækkevidde. I en sådan situation er det godt at have en storebror, der elsker at hjælpe til og kredse om legen med sin lillesøster.

Vi begyndte hurtigt at kaste bolden op i luften – til store smil og grin fra Malina. Bolden blev også rullet imellem storebror, far og mor, der sad med Malina. Det var en leg, der også medførte store smil og heftige armbevægelser fra Malinas side. Den klassiske Oball bold er præcis, som vi husker den – super simpel men med et hav af muligheder.

Oball Rattle Bold

Oball Rattle Bold er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i blød plast uden ftalater. Bolden har en omkreds på 9 centimeter. Rengøringen af bolden kan klares med en varm opvredet klud eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal bolden lufttørre.

* Vi gør endnu en gang opmærksom på at vores billeder godt kan afvige rent farvemæssigt, da Oball Rattle bolden sendes assorteret fra Legebyen

Vores nye Oball Rattle Bold var helt grøn. 3 af hullerne i bolden er fyldt ud med små gennemsigtige kapsler, som indeholder fem små kugler i forskellige farver. På rigtig mange måder kunne man være tilbøjelig til at sige, at det stort set er det samme produkt, som den klassiske Oball Bold. Det er det på sin vis også – og så alligevel ikke helt.

Vi har nemlig haft to helt forskellige oplevelser med boldene. Det er ret interessant, da vi før vores test af de to bolde ikke havde en chance for at finde ud af, hvordan vores datter ville reagere på nogen af boldene. Vi fandt hurtigt ud af – efter at have introduceret Malina for Oball Rattle Bolden – at hun havde en helt anden tilgang til den. Her var der nemlig små kugler tre forskellige steder på bolden, og de trillede rundt i deres respektive kapsler blot ved en lille berøring af bolden. De små kugler var absolut spændende og noget, som Malina brugte lang tid på at observere.

Malina var rigtig glad for at gribe fat i bolden og ryste den så meget, som hun nu kunne. Det gav en rigtig god lyd fra de små kugler i kapslerne, som bestemt havde fanget Malinas interesse. Bolden blev (selvfølgelig) også ført op til Malinas kløende gummer og udforsket godt og grundigt.

Oball FlexiLoop Rangle

Oball FlexiLoop rangle er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i ftalat-fri gummi/plastik. Rengøringen af FlexiLoop ranglen kan klares med en varm opvredet klud – eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal ranglen lufttørre.

FlexiLoop ranglen byder på et væld af farver, former og overflader. Ranglen består af fire håndtag, som er lavet i Oballs meget genkendelige design. Designet består af en masse huller i forskellige størrelser, som er perfekte for små babyhænder at få fat i. De fire håndtag er grønne, blå, røde og orange. Ranglen består også af to glatte og 2 rillede håndtag – også i grøn, blå, rød og orange.

FlexiLoop ranglen byder virkelig op til en god massage af Malinas gummer. De forskellige overflader går virkelig ind og massere gummerne. Det helt perfekte ved FlexiLoop ranglen er, at flere af håndtagene er lange og bøjede. Det gør altså, at Malina kan komme helt ind til de bagerste og kløende gummer samtidig med, at hun har en super god kontrol over ranglen med hjælp fra det velkendte Oball design.

Når gummerne er masseret, og de ikke irriterer mere, bruger Malina god tid på at sidde og kigge på FlexiLoop ranglen. Vi tror, at det er alle de forskellige farver, der tiltrækker hendes opmærksomhed. Ranglen er samtidig meget smidig, hvilket bestemt også må være interessant for hende. Malina kan både bøje, hive og vride ranglen ligesom hun vil – helt uden at gå på kompromis med ranglens funktioner.

Oball Grasp & Teether Rangle

Oball Grasp & Teether rangle er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i ftalat-fri gummi/plastik. Rengøringen af Oball Grasp & Teether ranglen kan klares med en varm opvredet klud – eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal ranglen lufttørre.

Grasp & Teether ranglen har sit populære Oball design i midten, hvilket gør det nemt og håndgribeligt for små babyhænder at have godt fat i ranglen. På ranglen er der fire håndtag, der også kan fungere som fantastisk massage for gummerne – to med et nopret mønster og to med et groft rillet mønster. Ranglen byder på en masse farver, som eksempelvis grøn, blå, orange og gul.

Hvor er det smart! En bidering og en rangle i ét produkt. Vi var meget imponerede allerede inden Malina havde taget ranglen i brug. Malina tog imod den præcis, som vi havde forventet. Hun har to måder at gribe ranglen på – enten holder hun godt fast i det populære Oball mønster i midten af ranglen, ellers holder hun om to af de fire håndtag.

De forskellige håndtag – som også fungerer som god massage til Malinas gummer – blev alle studeret nøje. Malina mærkede de forskellige overflader med både hænder og gummer. Hun så rigtig tilfreds ud efter at have gumlet godt på Grasp & Teether ranglen, og det synes vi er en succes. Vi er meget positive over, at vi her får to ting i ét produkt. Det betyder for os, at vi skal bruge mindre plads på opbevaringen, og at Malina kan få dobbelt så stor glæde af ranglen.

Vores vurdering af Oball’s produkter til de helt små

Vi kendte en smule til Oball mærket i forvejen, og vi havde derfor store forventninger til deres forskellige babyprodukter. Vi må indrømme, at den klassiske Oball stadig kan noget og er blevet brugt super meget herhjemme. Malinas storebror har fundet en fantastisk glæde og lyst til at lege med sin lillesøster – netop med hjælp fra den klassiske Oball Bold og Oball Rattle Bold.

Her kan de sammen med os lege forskellige lege. Vi kan trille boldene, og vi kan kaste boldene. Det er
fantastisk, at Oball boldene skaber så stor en glæde herhjemme på tværs af aldersgrupper.

Rangler vidste vi i første omgang slet ikke Oball lavede, så her blev vi absolut positivt overraskede. Ranglerne har budt på et væld af farver, overflader og muligheder generelt. Vi har kunne mærke på Malina, at ranglerne har haft den funktion – vi mener en rangel skal have – nemlig at være underholdende og fantastisk god til de små gummer.

Fælles for alle fire Oball produkter er at de er super nemme at have med på farten, hvor de ikke fylder meget. Bolde og rangler er super nemme at rengøre, hvilket er et kæmpe plus som småbørnsforældre – for her er det uhyre vigtigt at hygiejnen er i top! Vi har ikke noget negativt at sige om Oballs udvalg af legetøj til de allermindste – det hele er gjort så nemt og smart som overhovedet muligt for både baby og forældre!

– Camilla Jakobsen

Se hele udvalget af Oball Babylegetøj her!

Oball bidelegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 år | Materiale: Stærk og holdbar plastik og gummi – helt fri for BPA, PVC, Latex og ftalater | Brand: Oball

“Lad endelig din lille guldklump bide, slikke og gnaske godt og grundigt i Oballs bolde, den kan sagtens tåle store mængder savl og gylp. Hvis din Oball bold skulle trænge til en vask, så kan den uden problemer tages med i bad eller ryge en tur i opvaskemaskinen…”

En anmeldelse af Oball bidelegetøj

At være nybagte forældre er det mest givende job i verden. Det er også en af de hårdeste!

Legebyen.dk gør forældreskabet lidt lettere. Legebyen sørger nemlig for at forældre som dig skal bruge mindre tid på at springe fra sted til sted, og mere tid på at springe op og ned sammen med dit barn. At føle sig mindre overvældet og mere lykkelig.

Hver familie og hvert barn fortjener en lys fremtid – uanset hvor de bor, hvor mange penge de tjener, hvilket sprog de taler, hvilken tro de praktiserer eller hvilke mål de forfølger her i livet.

Legebyens vision er derfor at guide jer bedst muligt igennem junglen af legetøj, så I får et produkt som skaber mest mulig grin, glæde, leg og udvikling hos jeres lille guldklump.

Oballs historie startede med et enkelt legetøjskoncept som blev så populært, at virksomheden udviklede et stort sortiment af legetøj, som er elsket af børn og forældre over hele verden. Med et sortiment, som rækker fra bolde til biler, påvirker Oball legen med et dynamisk og sjovt aftryk.

Oball bidelegetøj er et brand der henvender sig til babyer helt fra spæd. Det er stimulerende legetøj, der udvikler babyens sanser og motorik og samtidig opfordre til leg. Det er utrolig let for en baby at holde fast i de store huller og det fanger hurtigt opmærksomheden med de flotte klare farver.

Hjemme hos os er Oball et stort hit

Villads er 5 måneder gammel og kan ikke sidde stabilt alene endnu, derfor foregår det meste leg på ryggen eller på maven og så er det en kæmpe fordel at Oball bidelegetøj er super nemt at gribe fat i og løfte, selv for små babyfingre. Derudover er det en kæmpe fordel at det er så let, så hvis han taber legetøjet ned i hovedet på sig selv, så kommer han ikke til skade.

Oball bidelegetøj er rigtig godt til de ømme gummer, da legetøjet har flere fleksible buer og forskellige former og det er derfor nemt for babyer at bide i.

Villads har endnu ingen tænder, men et par stykker på vej, så han er kæmpe fan af Oball bidelegetøj, da han nemt og hurtigt kan bide, sutte og gnaske i det. De flotte farver fanger hurtigt hans opmærksomhed og motivere ham til at række ud efter det og gribe fat i det.

Som mor giver det mig en indre ro at vide, at det legetøj jeg præsenterer for min lille baby, ikke er fyldt med en masse giftstoffer. Jeg kan trygt lade ham lege med Oballs produkter, da de er 100% frie for BPA, PVC, Latex og ptalater.

Da Villads er en baby, så kommer der selvfølgelig gylp, savl osv. på legetøjet, og der er det en kæmpe fordel, at Oballs legetøj er nemt og hurtigt at rengøre. Mange af deres produkter kan komme i opvaskemaskinen og de få ting der ikke kan det, er hurtige at vaske med en fugtig klud.

Oballs bidelegetøj og Oballs bolde er utrolig lette, man skal derfor ikke være nervøs for at lade barnet lege med produkterne ved bordet eller i barnevognen. Hvis din baby taber det på gulvet eller kaster med det, så sker der hverken noget med gulvet eller legetøjet. 😉

Oball rangler og bidelegetøj

Villads er især meget glad for Oball Raket rangle og Oball shaker rangle, da de har flere funktioner. De er nemme at bide i og holde fast i, og de flotte farver og lyden af ranglen fastholder hans opmærksomhed og han kan derfor godt lide at lege med dem i længere tid ad gangen. Villads vil gerne høre lyden og det motivere ham derfor til at bevæge sig mere, for at fremkalde lyden af ranglerne. Oball ranglerne er så lette og så nemme at gribe fat i, at det ikke er noget problem for en baby at ryste dem.

Oball Raket rangle er en rød raket, med gul bund, blå top og blå ben. Indeni er der en gennemsigtig kugle med flerfarvet perler indeni. Udover at ryste ranglen, så kan man også dreje den nederste del af raketten rundt, så det giver en anden lyd.

Raketten er 14 cm høj. Den tåler ikke opvaskemaskine pga. perlerne indeni, den skal derfor rengøres med en fugtig klud.

Oball shaker rangle er blå og grøn, med et gennemsigtigt håndtag som har perler i forskellige farver indeni. Den er 14 cm. Den tåler ikke opvaskemaskine pga. perlerne indeni, så den skal rengøres med en fugtig klud.

Oball Original & Oball Classic

Oball Original eller Oball Classic er et genialt stykke legetøj. Det er en bold, som er uundværlig.

Når først din lille baby har opdaget sine hænder, så begynder udviklingen hurtigt at skride frem af. Baby finder hurtigt ud af at han/hun kan holde fast i ting, det er derfor vigtigt at det er noget som er stort, men let og nemt at holde for små babyhænder. Oball Original og Oball Classic er lavet af tyndt plast og har 32 huller, så det er nemt for babyer at holde fast i den.

Oball Original eller Classic er ligesom de andre Oball produkter helt fri for BPA, PVC, Latex og ptalater, så du som den opmærksomme forældre, skal ikke være bekymret. Lad endelig din lille guldklump bide, slikke og gnaske godt og grundigt i Oballs bolde, den kan sagtens tåle store mængder savl og gylp.

Hvis din Oball bold skulle trænge til en vask, så kan den uden problemer tages med i bad eller ryge en tur i opvaskemaskinen.

Oball boldene er perfekt træning til de børn der har svært ved at kaste og gribe. Det er vigtigt at kunne kaste og gribe, for at kunne hastigheds- og afstandsbedømmelse.

Forskning har vist, at de børn der har trænet med en bold og er blevet gode til at kaste og gribe, ikke bliver lige så trætte i skolen i undervisningen som børn der ikke kan. Grunden er, at når du skal se fra papir til tavle til papir igen og så til tavle, så bruger du de samme centre i hjernen som når du kaster og griber.

Hjernen bliver derfor ikke så let træt når den er trænet i kaste/gribe øvelser. Barnet bruger samme del af hjernen i trafikken, når han/hun skal bedømme hastighed på f.eks. en bil, der passerer.

Med andre ord, Oball Original eller Classic er et “must have” produkt til dit barn. Boldene fåes i forskellige størrelser og farver og de kan selvfølgelig købes hos Legebyen.dk.

Oball bidelegetøj og Oball bolde kan derfor klart anbefales til alle babyer, da det også er med til at udfordre barnets kreativitet og motoriske udvikling. Desuden styrkes også fantasi, finmotorik, form- og farvegenkendelse, grovmotorik, hånd-øje-koordination, kognitive færdigheder, logisk tænkning, afstandsbedømmelse og nysgerrighed, når baby får lov til at muntre sig med det spændende Oball legetøj

– Carina Lund

Oball biler anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 mdr | Materiale: Plast og gummi | Mærke: Oball

“Hvis flere børn leger sammen med de fine Oball-biler, så vil børnene også udvikle sociale kompetencer og lære at dele legetøjet. Det at kunne dele med andre og lege sammen med andre børn, er rigtig godt at kunne når barnet skal starte i vuggestue, dagpleje og børnehave…” 

En anmeldelse af Oball’s seje biler

Vores lille familie har haft fornøjelsen af at anmelde nogle af de populære og flotte biler fra Oball.  

Oballs historie startede med et enkelt stykke legetøj som blev så populært, at virksomheden hurtigt udviklede et stort sortiment af andre produkter, som også lynhurtigt blev elsket og populært hos både børn og deres forældre over hele verden.

Oballs sortiment rækker nu om dage fra bolde og rangler til biler, badelegetøj og meget andet sjovt. Med de mange forskellige produkter og muligheder så påvirker Oball, legen med et dynamisk og sjovt aftryk.

Oball biler med et unikt og fangende design

Vi har undersøgt flere forskellige biler, som henvender sig til de mindre børn fra ca. 1 år. Bilerne fra Oball har et unikt og fangende design, med flotte farver og spændende former.

Bilerne fanger med det samme opmærksomheden hos de små nysgerrige børn, som med det samme er klar til at udforske legen med bilerne. 

Da vi modtog bilerne, startede jeg med det, som jeg altid gør når vi modtager legetøj, nemlig at gøre dem rene med en fugtig klud. Derefter blev de flotte biler sat ned på gulvet og så lod jeg Villads undersøge dem helt selv. 

Han viste med det samme stor interesse og gik i gang med at undersøge bilerne på kryds og tværs. Villads er vild med bilerne fra Oball og Oball’s legetøj generelt, om det er farverne eller formerne der fanger hans interesse, det ved jeg ikke. Men populære det er de!

Oball bilerne er fremstillet af plast og gummi og de er selvfølgelig alle CE mærket.

Kvaliteten på de farverige biler er helt i top, de holder til meget mere end man lige tror. Bilerne er flere gange blevet kørt ud over kanten på sofaen og nogle af bilerne er endda kørt ned af trappen fra vores 1. sal.

Kvaliteten er så god, at bilerne også er yderst velegnede til brug i vuggestuen og hos dagplejeren, hvor de uden tvivl vil skabe stor glæde hos flere børn af gangen.

Der er ingen små dele, som børnene kan få galt i halsen og man skal derfor ikke være bekymret for at lade de mindste hygge sig med bilerne fra Oball.

Kan bruges på flere måder…

Jeg kan godt lide, når man kan bruge legetøjet på alle mulige forskellige måder og det har vi derfor også gjort, med disse sjove biler. Ud over at lege med bilerne, både indenfor og udenfor, så har vi brugt bilerne som en del af godnathistorien. 

Da jeg passede for nyligt mine to niecer på 2 og 5 år, fik de lov til at vælge en af bilerne, som de tog med i seng og så fortalte jeg en historie om lige netop den bil.

De havde lidt svært ved at blive enige om hvilken bil det skulle være, men de endte med at vælge den grønne ryst og rul bil

Jeg fortalte derfor en historie ud fra den…

“Der var engang en lille grøn bil som boede i en legetøjsbutik. 

Om aftenen når legetøjsbutikken var lukket og der ikke var flere børn i butikken, så trillede den lille grønne bil ned af hylden, for at tage på opdagelse.

Sådan gjorde den hver aften. 

Den grønne bil tøffede stille og roligt rundt i butikken, for ikke at vække alt det andet legetøj, den larmede nemlig lidt med de små kugler inde i hjulene.

Bilen kørte hen til den hylde hvor alle bamserne sad, og da de så den grønne bil, vågnede de med det samme og hoppede ned af deres hylde. 

Bamserne fortalte, at de havde haft en rigtig god dag, fordi der var rigtig mange børn der havde krammet dem og leget med dem. 

Bamserne spurgte den lille grønne bil, hvordan dagen havde været henne på hylden med bilerne.

Den lille bil fortalte om en sød lille dreng, som havde været i legetøjsbutikken sammen med sin mor. Den søde dreng var meget interesseret i den grønne bil og han løftede den ned fra hylden og kørte frem og tilbage på gulvet. Drengen var meget interesseret i de farverige kugler inde i bilens hjul, som lyder lidt som regnvejr, når man kører med bilen.

Bilen fortalte bamserne om den dejlige følelse den oplevede, da drengen legede med den.

Den søde dreng viste den grønne bil til sin mor, men desværre sagde moren at bilen skulle stilles tilbage på hylden. 

Den grønne bil blev ked af det, det eneste den virkelig ønskede sig, var at komme hjem til en familie, som ville køre og lege med den. 

Den grønne bil kørte trist væk fra bamserne og tilbage til sin hylde i legetøjsbutikken. 

Dagen efter åbnede butikken til sædvanlig tid og ikke længe efter åbningen, blev den grønne bil rigtig glad og overrasket. 

Den søde lille dreng var kommet tilbage til legetøjsbutikken, sammen med sin mor. 

Denne gang kom drengen for at hente den grønne bil, han ville købe den og tage den med hjem, så de kunne lege sammen.

Den grønne bil var lykkelig og glædede sig til at komme hjem til den lille dreng. 

På vej ud af legetøjsbutikken smilede bilen til alt det andet legetøj på hylderne, for nu var han blevet valgt. 

Valgt til et nyt liv udenfor legetøjsbutikken. 

Et liv med masser af glæde, leg og gode timer med den sødeste lille dreng.

Læring med legetøjsbiler

Udover at fortælle historier om bilerne, så er der også mange andre lærerige muligheder for at lege med bilerne.

Da Villads ikke er så gammel endnu, så er der ikke helt så mange muligheder for ham endnu. Når han bliver lidt ældre, kan vi begynde at træne ordforrådet igennem leg med bilerne.

Det vil vi gøre ved bl.a. at fortælle om legen, finde på navne til bilerne, snakke om farverne og lære at et hjul er et hjul og lign. 

Ikke nok med det, så vil det også være oplagt at bruge bilerne i den finmotoriske træning. Det kan bl.a. være hvis man stiller bilerne op på bordet så kan man prøve at tegne en af bilerne på et stykke papir, blot ved at kigge på den. Det kan være lidt udfordrende, men alligevel sjovt at se hvilket resultat man kommer frem til. Dette er også en leg som mor, far og søskende kan være med til. 

Lige meget hvordan resultatet bliver, så husk altid at rose jeres barn, for på den måde at styrke selvtilliden og selvværdet. 

Vurdering af Oball bilerne

Oball bilerne er meget populære. De flotte farver og unikke designs med de mange huller, gør at selv de mindste børn let kan tage fat i legetøjet og løfte det. Leg med de farverige og unikke biler, motiverer barnet til at bevæge sig efter bilerne. 

Dit barn vil på den måde stimulere og styrke sin motorik, når han/hun kravler eller går efter bilerne. 

Når jeres lille guldklump leger med bilerne og køre rundt på stuegulvet eller på værelset, så vil det lille barn lære at afstandsbedømme, for at kunne køre udenom de forskellige forhindringer, som bilerne møder på sin vej ud på eventyr. 

I en leg som denne vil jeres barn også styrke sin hånd-øje-koordination, nysgerrighed, fantasi og evnen til at lege rollelege. 

Det kan f.eks. være når barnet leger med udrykningskøretøjerne og lever sig helt ind i legen. De fleste børn synes brandbiler og politibiler er seje og legen bliver derfor hurtig spændende og lidt vild. De lynhurtige redningskøretøjer skal nemlig køre afsted i fuld fart når alarmen lyder. 

Hvis flere børn leger sammen med de fine Oball biler, så vil børnene også udvikle sociale kompetencer og lære at dele legetøjet. Det at kunne dele med andre og lege sammen med andre børn, er rigtig godt at kunne når barnet skal starte i vuggestue, dagpleje og børnehave.

Efter at have set Villads’ interesse for de forskellige Oball biler og efter jeg selv har undersøgt de forskellige læringsmuligheder, der er med disse biler, så er jeg rigtig positiv.

Oball’s biler lever 100% op til forventningerne vi havde på forhånd og jeg vil derfor uden tvivl anbefale dem til andre. De vil helt sikkert være en rigtig god gave, til et heldigt lille barn.

– Carina Lund