Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Mandala Stift Mosaik anmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 – 12 år | Stifter: Ø:5 mm | Farver: 6 forskellige farver | Antal: 1 plade med 1200 stifter.

“Det er nemt at gå i gang med Fantacolor Mandala. Åbn kassen klip mønsteret ud, sæt den fast på blomster hulpladen med et par stifter, for lige at holde det fast og så du i gang. Vores datter på 5 år, holder meget af at tegne, farvelægge, og male. Hun blev hurtigt grebet af Fantacolor Mandala, og brugte hurtigt mange timer på det…”

Fantastiske farver i fantacolor stiftmosaik fra Quercetti

I dagens Danmark lever mange børn og deres familier et hektisk liv. Det er blevet en normalitet, at mange børn bruger over 40 timer om ugen i institutioner.

Samtidig er der rigtig mange børn, som har 1 eller flere fritidsaktiviteter de går til. Derfor er det rigtig vigtigt, at have mulighed for at koble af, fra hverdagens mange “high-arrowsel” aktiviteter.

Der er mange måder, at komme ned i gear på og få den travle hverdag på afstand. En af måderne kan være igennem, Fantacolor Mandalaen fra Quercetti.

Jeg husker selv sømbrættene fra min barndom, og det er en yndet klassiker fra min ungdom. De små farvede stifter i plastik og den hvide plade med de mange små huller til stifterne. Der kunne laves mange sjove og søde figurer, billeder og mønstre via sømbrættet.

Fantacolor Mandala er en mere nuanceret udgave af sømbrættene.

Italienske Quercetti

Quercetti har videreudviklet på det klassiske sømbræt og lavet en stiftmosaik med mindre stifter, og med mandala-mønstre, der henvender sig mere til de større børn fra 5 år og op.

Quercetti som er firmaet bag Fantacolor Mandalaerne er et italiensk firma. Firmaet har siden 1950’erne udviklet, designet og produceret pædagogisk legetøj som ofte falder i børns smag.

I Quercetti har de haft fokus på at legetøjet skal være, stimulerende til alle alderstrin, samtidig med at det skal understøtte læring, samtidig med at børnene leger uafhængigt af alder, selvom legetøjet er produceret til forskellige aldersgrupper, og fælles for legetøjet er, at det indgår  i STEAM konceptet.

S.T.E.A.M er et koncept, som har mange facetter af leg som læring. Det skal pirre børnenes nysgerrighed, give lyst til at undersøge, og have en eksperimenterende tilgang. S.T.E.A.M står for Science, Technology, Engineering, Arts og Math. I Fantacolor Mandala er det særligt, Arts – altså kunstneriske der er i fokus.

Quercetti har også øje for bæredygtighed, derfor bruger de meget genbrugsmaterialer, når de producere legetøj på fabrikken i Torino.

Quercetti er blandt andet kendt, Deres kuglebaner.

Indhold i Mandala æsken

Æsken er en fin papkasse, hvor man kan åbne og lukke låget.

Den indeholder 1200 forskellige farvede plastik stifter.

De farvede plastik stifter er små, med en diameter på 5 mm. og knap 2 cm høje.

En hvid plade med huller i, den er blomster formet.

Dermed følger en lyserød plastik holder/kurv som også fungere som opbevaring.

Den er med små rum hvor de farve sorterede stifter kan ligge, og et stort rum hvor alle stifterne kan ligge.

Stift pladen kan sættes oven på opbevaringskurven, så har man stifterne lige ved hånden og de bliver ikke væk.

Der medfølger 6 mønstre, som passer til blomster pladen med hullerne. Mønstrene er lavet i papir og skal klippes ud med en saks.

Der er også en lille plastik stift, til at lave hul i mønstrene med.

Vores erfaringer med Quercettis Fantacolor Mandala stiftmosaik

Det er nemt at gå i gang med Fantacolor Mandala. Åbn kassen klip mønsteret ud, sæt den fast på blomster hulpladen med et par stifter, for lige at holde det fast og så du i gang.

Vores datter på 5 år, holder meget af at tegne, farvelægge, og male. Hun blev hurtigt grebet af Fantacolor Mandala, og brugte hurtigt mange timer på det.

Særligt de eftermiddage, hvor hun havde været lang tid i børnehave sad hun og var kreativ med stift-mandalaen, imens hun hørte en lydbog og langsomt bare koblede af.

Ja selv jeg sad midt under et afsnit af Efterforskningen, og slappede af med at sætte de små stifter i. Der kan sagtens være flere om det, selvom der kun er en stiftplade. Den ene kan prikker hullerne og den anden sætte stifterne i, hvis man gerne vil være to sammen om projektet.

Hvad så bagefter?

Hvad så når mønstrene er brugt op, spurgte jeg mig selv. Jeg kan ikke opstøve nogle steder, der kan købes nye. Men lur mig om, ikke mange af mandala-malebøgerne der findes – ikke har nogle mønstre som kunne passe. Så er der også mulighed for at designe, sit eget mønster i de farver som man vil.

Jeg er selv pædagog og min oplevelse er, at leg og kreativitet er med til at stimulerer og understøtter børn i deres udvikling og læring.

Kreativitet kan være mange ting, og det afhænger også af de udfoldelsesmuligheder børnene stifter bekendtskab med.

Vores datter brugte både de medfølgende mønstre, men lavede også sit eget kunstneriske udtryk, med stifterne fra Fantacolor Mandalaen. Der er også mulighed for at lave mønstre udfra egen og fri fantasi, og i fantasien ligger også kimen til kreativiteten og den abstrakte tænkning.

Vores datter måtte simpelthen også undersøge om, stifterne evt kunne bruges når der skulle laves kastanjedyr, men uden den store succes. Det kan godt være det ikke blev den store succes, men til gengæld blev hun en erfaring rigere. 

Det er en kæmpe fordel, at man kan lave lidt og lægge det tilbage i æsken og finde det frem igen, uden af skulle starte helt forfra.

Når både min datter og jeg sidder med Fantacolor Mandalaen fra Quercetti, kobler vi begge helt fra og stressniveauet fra den hektiske hverdag sænker sig som julefreden.

Stiftmosaikken anbefales fra 5 til 12 år, og det virker som en meget fornuftigt aldersætning, fordi det kræver en del finmotorisk kunnen, samt koncentration og styr på farvegenkendelse.

Sættet er lavet i plastik, men er i en fantastisk god kvalitet. Selv de små stifter, har vi på intet tidspunkt oplevede knækkede. Fantacolors Stift-mandala er en anderledes, men sjov, udfordrende og fantasifuld måde, at være kunne udtrykke sig kreativ på.

Quercetti formår at få børne til at tænke ud af boksen, og stille spørgsmålstegn ved legetøjet, får dem til at bruge deres fantasi, kreativitet, og nysgerrighed og derigennem får dem til at undre sig, hvilket er rigtig godt for hjernens udvikling.

– Tine Rasmussen

Quercetti Migoga Kuglebane anmeldelse

Migoga Elevator kuglebane med 150 sjove dele…

Alder: Anbefales fra 5 – 12 år | Indhold: 150 dele | CE-mærket | Tema: S.T.E.A.M. legetøj

“Når vores datter har haft gæster på besøg, har kuglebanen været et kæmpe tilløbsstykke. Agnes og hendes veninder, har brugt meget tid på, at bygge den om, lege med den og bare nyde det sjove syn af, at alle kugler kører rundt i spiralen, for til sidst at komme videre ned igennem konstruktionen.”

Flashback til fritidshjemmet

Hos os er det altid en særlig dag, når der kommer en pakke fra Legebyen.dk. For vores datter Agnes fra 2015, er det lige så spændende, uudholdeligt og nervepirrende som juleaften.

Denne gang var der blandt andet, en stor kuglebane fra Quercetti med i pakken. På vores lokale bibliotek, har vi ofte samlet og leget med deres kuglebane, men nu stod vi med vores helt egen store kuglebane og glæden var ikke til at tage fejl af.

Da vi først fik den op af kassen, og samlet den, fik jeg total flashback til min fritidshjems-tid, i midten 90’erne.

Jeg tænkte, at det måtte være tilfældigt, at den nye kuglebane næsten var identisk med den jeg selv legede med som barn, så jeg Googlede navnet Quercetti, for at finde lidt mere information.

Quercetti har i mere end 70 år, designet og udviklet legetøj. De har aldrig veget fra deres identitet og har aldrig gået på kompromis.

Firmaet er italiensk, og de ligger stor vægt på, at deres legetøj skal være attraktivt, brugbart og udfordrende, så børn og voksne kan lege og lære af det. 

”Alle voksne burde beholde lysten til at lege og viljen til at forstå og lære, og aldrig glemme den nysgerrighed, man har som barn”

Sådan sagde Alessandro Quercetti, der startede legetøjs-firmaet for over 70 år siden…

Indhold i kuglebane-kassen

Æsken er af pap, med et plast-håndtag, så den er nem at have med på farten og flytte rundt på værelset. I æsken er der 150 spændende store og små dele. Der er hele 12 kugler med til banen: 3 blå, 3 røde, 3 hvide og 3 gule.

Der er en fin beskrevet samlevejledning med i kassen. Dog kræver det lidt fingerfærdighed og tålmodighed, at få samlet kuglebanen. Vores datter på 5 år, fik tildelt de mindre svære samleopgaver, imens jeg selv tog de besværlige.

Det var rigtig fint, at der er flere sværhedsgrader i selve det at samle banen, så kan børn afhængigt at motoriske færdigheder, være med på deres eget niveau.

Det tog cirka 15 min at bygge kuglebanen, og jeg kunne nok selv have gjort det hurtigere, men her blev det et samarbejde og et familieprojekt, hvilket var rigtigt hyggeligt.

Da kuglebanen så var samlet, fik både voksne og børn virkelig fordybet sig, leget, udforsket og eksperimenteret med den. 

Kuglebanen har en kugle-elevator, og et start modul, hvor kuglerne kan starte fra begge steder. Vi har udfordret hinanden i, hvilke kugler der først kom igennem kuglebanen.

S.T.E.M. & S.T.E.A.M. indlæring

S.T.E.A.M. handler både om faglig uddannelse og almen dannelse, og giver børnene kompetencer til at navigere i en tid, der er præget af nye teknologier og behov for grøn omstilling.

STEAM konceptet er en tværfaglig tilgang til læring, der øger børns nysgerrighed og motivation ved at lade dem undersøge, eksperimentere udvikle autentiske og praksisnære problemstillinger.

Italienske Quercetti producerer legetøj til mange forskellige aldersgrupper og en ting har det hele til fælles; det kan indgå i STEM og STEAM koncepterne, som bruges i undervisningen på skoler verden over. Dog kan man allerede som lille finde masser af sjovt legetøj, som introducerer legen for læringsprincipperne i konceptet.

Quercetti ynder at bruge STEAM-konceptet, hvori E’et står for “engineering”. Eksempelvis kan Migoga kuglebanerne falde ind i denne kategori, hvor det handler om at lære at bygge, konstruere og bygge om. En leg der kan underholde i timevis, og hvem ved, måske inspirere de små poder til at blive ingeniører som voksne?

Det meste af Quercettis fantastiske legetøj kan også falde ind i de andre grupperinger S, T, A og M i STEAM-konceptet, der som bekendt står for Science, Technology, Engineering, Arts og Math.

Kan vand mon løbe i gennem kuglebanen?

Vi har også prøvet, med forskellige perler, metal kugler og sammen undret os og eksperimenteret med hvorfor mon de firkantede perler ikke triller, så godt som de runde?? Hvorfor mon metal kugler oftest kommer først igennem kuglebanen???

Vi har igennem eksperimenter med kuglebanen, undret os sammen og stillet en masse spørgsmål og haft mange sjove og besynderlige samtaler og fået ny viden. 

Når vores datter har haft gæster på besøg, har kuglebanen været et kæmpe tilløbsstykke. Agnes og hendes veninder, har brugt meget tid på, at bygge den om, lege med den og bare nyde det sjove syn af, at alle kugler kører rundt i spiralen, for til sidst at komme videre ned igennem konstruktionen.

Selv om kuglebanen er lavet i plastik, holder den til det meste, dele kan hoppe ud af holderne men kan let sættes sammen igen. Vi har på intet tidspunkt, oplevet at nogle af dele er gået i stykker, tiltrods for en lidt hård behandling til tider.

Vores datter, har ofte været rigtig svær at finde legetøj til, da hun er meget fysisk aktiv, og primært har været til udendørsleg. Med denne kuglebane, er vi blevet mere bevidste om, at for hende virker foranderligt legetøj, som for hverdag kan have nye lege muligheder. 

Den bliver brugt dagligt, både om morgen, eftermiddagen men ofte efter aftensmaden og inden puttetid. Der bliver den brugt som afkobling, og stilleaktivitet inden godnat ritualerne. 

Vi er er blevet meget forundret over, hvor meget sjov, eksperimentering, leg, samarbejde og samtaler, der kan komme ud af en Migoga kuglebane.
Den vil vi gerne anbefale til andre børn og voksne…

– Tine Rasmussen

Quercetti Stift Mosaik Daisy Maxi anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 – 4 år | Indhold: 22 dele | CE-mærket | Tema: S.T.E.A.M. legetøj

“Legetøjet har ingen skarpe kanter og er stor i størrelsen, så selvom en 1-årig måske kunne finde på at komme det i munden, er det for stort til netop dette. Det er desuden en rigtig god størrelse på mosaikstifterne, da den passer rigtig godt i den lille hånd. Trods de lidt forskellige former, er de nemme at holde fast i, stable og rykke rundt med…”

Vores familie

Vores familie består af Mor, Jennifer som er er pædagog. Far, Kenneth der er servicechef og Cornelia på 19 måneder, som til daglig går i vuggestue og lever højt på fænomenet ’’enebarn’’.

Vi elsker alle at lege sammen og finde på fjollede nye lege og sammensætninger hele tiden, MEN indimellem er det også virkelig rart med forældretid og børn der kan lege bare 10 minutter selv.

Det kan Cornelia med Daisy Maxi – Stift Mosaik. Cornelia beder endda helt selv om, at vi tager kassen ned så hun kan konstruere, rasle og trille med de farverige stifter.

Hvad er der i pakken?

Daisy Maxi, som er en plast plade med huller og 22 forskellig farvet mosaik stifter, kommer i en solid papæske som er god at opbevare, legetøjet i når ikke det bruges.

Æskens størrelser passer lige til, pladen og de farverige stifter, og har en god åben- og lukkemekanisme, som kan åbnes og lukkes igen og igen selv af de små hænder.

Stifterne er henholdsvis røde, lilla, gule, orange, grønne, blå og en gennemsigtig gul som kan rasle.

Ingen regler, bare LEG..

Det fedeste ved mosaik stifterne er HELT klart, at der ikke er noget der er rigtig og forkert.

Alle stifter passer i alle huller og man kan stable alle klodser ovenpå hinanden som man vil.

Farverne på stifterne er meget stærke i farverne og det drager helt sikkert Cornelia til at lege med dem.

Det her stykke legetøj er så enkelt, at det kun er fantasien der sætter grænser for hvad man kan bruge det til.

Cornelia bruger helt enorm meget tid på, blot at sætte stifterne i hullerne. Ganske enkelt. Herudover er der en enkelt af stifterne som er gennemsigtig gul i farven, hvori der er nogle små farvet kugler i, så den kan rasle. Dét bruger hun også RIGTIG meget tid på.

Udover det så har vi bygget baner til hendes biler af stifterne, bygget meget høje tårne (som hun også selv er begyndt på nu) og gemt dem væk og gået på påskejagt med en lille kurv som vi kunne putte dem i, når vi havde fundet dem.

Cornelia har sågar også brugt mosaikstifterne i hendes legekøkken, hvor de indgik i en ”salat”. Som sagt er det kun fantasien der sætter grænser med dette stykke legetøj.

Puslespils- irritation

Cornelia er dygtig til rigtig mange ting, men hvad der angår puslespil, har hun endnu ikke knækket koden. Hun bliver ufattelig irriteret over de pokkers brikker ikke bare, kan ryge ned i sit hak og forstår endnu ikke rigtig, det her med at man lige skal vende den om, eller dreje brikken lidt.

Lige netop af den grund fandt vi også Daisy Maxi mosaik stifterne interessante, da det netop er nogle af de samme ting man træner, men blot uden stramme kanter der skal passe nøjagtigt, for at kunne komme sirligt ned i hullet.

Med dette stykke legetøj kan Cornelia sætte en hvilken som helst stift i et hvilket som helst hul og det skal hverken vinkles eller andet for at passe.

Det eneste hun skal, er at sørge for, at stiften er vendt den rigtige vej, for at den kan sidde i hullet. Af den grund har vi også trænet begreber som: drej, vend, den anden vej og lignende. Til gengæld har hun straks fået gevinsten og forstår nu betydningen af disse begreber.

Udfordrer kreativiteten

En ting er helt sikkert og det er at formålet med legetøjet må være at man skal kunne udfordre og udfolde sine kreative og ikke mindst æstetiske evner.

Ved at legetøjet hverken forestiller noget, har nogle spilleregler eller kun virker på en bestemt måde, er man nødt til selv at finde ud af hvad man vil lege med det, samt bruge det til.

Legetøjet giver mulighed for at lege og lave mønstre på pladen, lave sjove konstruktioner i højde og bredde, bygge et højt tårn, men også til at spille lidt musik med rasle-mosaik-stiften. Endnu engang er det kun fantasien der sætter grænser.

Kvalitet og sikkerhed

Legetøjet er alt sammen lavet af et hårdt plastmateriale og nærmest umuligt at slå i stykker.

Vores har været på gulvet mange gange og har ikke en eneste skramme.
Det har ingen skarpe kanter og er stor i størrelsen, så selvom en 1-årig måske kunne finde på at komme det i munden, er det for stort til netop dette.

Det er desuden en rigtig god størrelse på mosaikstifterne, da den passer rigtig godt i den lille hånd. Trods de lidt forskellige former, er de nemme at holde fast i, stable og rykke rundt med.

I disse Corona-tider er dette legetøj også genialt, da det tåler og er nemt lige at tørre af med en klud efter leg.

S.T.E.M. & S.T.E.A.M. læring

Italienske Quercetti har eksisteret i over 70 år og producerer legetøj til mange forskellige aldersgrupper og en ting har det hele til fælles; det kan indgå i S.T.E.M. og S.T.E.A.M. koncepterne, som bruges i undervisningen på skoler verden over. Dog kan man allerede som spæd møde masser af sjovt legetøj, som introducerer legen for læringsprincipperne.

Quercetti ynder at bruge STEAM-konceptet, hvori A’et står for “det artistiske og kunstneriske”. Eksempelvis det sjove stift-mosaik legetøj hjælpe børn og unge, og endda de voksne, med at være kreative og bruge fantasien under leg, samt skabe unikke og personlige stift-tegninger. En leg der kan underholde i timevis.

Det meste af Quercettis fantastiske legetøj kan også falde ind i de andre grupperinger S, T, E og M i STEAM-konceptet, der som bekendt står for Science, Technology, Engineering, Arts og Math.

STEAM er en tværfaglig tilgang til læring, der øger børns nysgerrighed og motivation ved at lade dem undersøge, eksperimentere udvikle autentiske og praksisnære problemstillinger.

STEAM handler både om faglig uddannelse og almen dannelse, og giver børnene kompetencer til at navigere i en tid, der er præget af nye teknologier og behov for grøn omstilling.

Quercettis Daisy Maxi stiftmosaik legetøj introducerer små børn fra 1 år til det kunstneriske i legen og stimulerer evnerne til at skabe og fantasere.

Samlet vurdering

Alt i alt er Daisy Maxi – mosaik stifter fra Quercetti et ret genial stykke legetøj. Børn behøver ikke altid at have legetøj til et bestemt formål, andet end det selvfølgelig er godt hvis det kan underholde på flere parametre.

Vi, eller Cornelia bruger legetøjet til mange forskellige ting og det eneste vi synes er en smule ærgerligt er, at der ikke er et par stifter mere med en ”funktion”. Det kunne have været fedt med en raslestift mere, eller en der kunne byde på noget andet sanseligt. Det ville klart have underholdt et par minutter længere, hvis der havde været bare et par stykker mere med en lille funktion.

Ud over det, så er der ikke en finger at sætte på legetøjet, det er god kvalitet, giver mulighed for kreativ udfoldelse og kan indgå i mange forskellige lege. Legetøj som virker i alt sin enkelthed og som kan indgå i mange forskellige lege, er guld værd i de fleste børnefamilier.

– Jennifer Sylvest