Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Ravensburger Puslespilsmåtte anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Størrelse: Til puslespil med 300 – 1500 brikker | Mærke: Ravensburger | Miljø: Bæredygtig emballage af FSC-certificeret pap

“Generelt er jeg bare virkelig stor fan af både puslespilsmåtter og sorteringsæsker. Denne udgave fra Ravensburger får også mine anbefalinger, hvor fordelen klart at muligheden for at skille det ad, når det ikke er i brug. Kvaliteten af måtten er god, og elastikkerne er nemme at håndtere, fordi de er syet sammen til en ring man bare sætter ned over. Super nem måde at opbevare sit puslespil på…”

En anmeldelse af Ravensburgers STORE puslespilsmåtte

Jeg har testet en puslespilsmåtte fra Ravensburger, som passer til puslespil i størrelsen 300 brikker til 1500 brikker. Sættet består af en tynd sort filtmåtte samt et blåt plastrør der samles af 8 dele samt 2 elastikker til at holde det hele samlet.

Selve filtmåtten har en størrelse på 110 cm x 66 cm, og den er virkelig nem at håndtere på spisebordet, fordi den ikke er kæmpe stor.

Første gang jeg skulle samle plastrøret synes jeg ikke det var super nemt, så jeg nåede faktisk at tænke, at jeg er meget mere til de faste rør, som puslespilsmåtter også fås med. Men da jeg først gennemskuede systemet, hvor man først klikker to dele sammen til et lille rør, og så får det skruet sammen med et andet rør, så var det lige ud af landevejen at få røret gjort færdig.

Da jeg havde fået samlet røret, prøvebygget et puslespil og skulle pakke måtten sammen igen, så blev jeg vild med at røret kommer i samlesæt. Det er jo meget nemmere at opbevare det på lidt plads, når man ikke har gang i et puslespil.

Jeg skiller blot røret ad i de otte dele, folder måtten sammen og putter det hele tilbage i kassen igen. Så har selve kassen en størrelse som et almindeligt brætspil eller puslespilsæske, der er lige til at stille ind på en hylde. Det er mega optur, når man som mig har temmelig mange puslespil og tilbehør til det, at det så er nemt at opbevare på lidt plads.

Når man er ved at bygge puslespil og har et liggende på selve filtmåtten, så er røret dejlig stabilt og nemt at stille bag en dør eller ligge oven på en reol. Denne måde at opbevare det på kan man selvfølgelig også vælge selvom man ikke lige har et puslespil i gang. Selve røret holder meget bedre sammen end jeg havde troet, så alt i alt en meget positiv oplevelse med et rør i mindre dele.

Filtmåtten har to forskellige overflader at bygge på. På den ene side er den blød og lettere lodden, mens den anden side er mere glat og ru på en og samme gang. Oprindelig tror jeg at det er tænkt at man skal bygge på den lodne bløde side, men jeg har prøvet at bygge på begge sider og begge dele kan lade sig gøre. Det eneste jeg vil sige at fordi filtmåtten er forholdsvis tynd, så er det lidt sværere at håndtere ved sammenrulning end andre lidt tykkere måtter jeg har prøvet.

Puslespillet kan også godt glide lidt på den lodne bløde side, hvis man ikke passer på. Men det kræver blot lidt øvelse at rulle sammen, så fungerer det rigtig godt, og fordelen ved at det nemt bevæger sig er, at man nemmere kan flytte rundt på dele af puslespillet eller hvis man har bygget små sessioner som så skal bygges sammen. På den ru og glatte side hænger brikker noget mere i, så der er det ikke så nemt at rykke rundt på det, men det er en smule nemmere at rulle sammen.

I virkeligheden handler det om at man i sammenrulningen løsner et par brikker hist og pist så det lapper lidt ind over hinanden. Men jeg har mødt flere som har opgivet at bygge på måtter, fordi de synes det er træls at rulle sammen, og jeg vil sige at man ikke må give op, for når man først fanger fidusen giver det virkelig en god fleksibilitet at kunne pakke puslespillet væk eller tage det med på ferie.    

Sammen med selve puslespilsmåtte har jeg også haft mulighed for at teste Ravensburgers sorteringsbakker til puslespil fra 300-1000 brikker, og for at være helt ærlig havde jeg ikke de store forventninger til dem, fordi jeg ikke synes jeg har manglet dem. Men jeg er blevet virkelig positivt overrasket, og nu vil jeg slet ikke undvære dem, når jeg bygger.

Jeg bygger oftest over nogle dage, og ind imellem tager jeg også et puslespil i sommerhus, og hold nu fast hvor er det fedt at kunne putte de brikker man allerede har sorteret i bakkerne, putte bakkerne i æsken, og så pakke det hele ud efter bilturen, hvor alt ligger der hvor det skal.  

Generelt er jeg bare virkelig stor fan af både puslespilsmåtter og sorteringsæsker. Denne udgave fra Ravensburger får også mine anbefalinger, hvor fordelen klart at muligheden for at skille det ad, når det ikke er i brug. Kvaliteten af måtten er god, og elastikkerne er nemme at håndtere, fordi de er syet sammen til en ring man bare sætter ned over. Super nem måde at opbevare sit puslespil på.

– Nina Bay Jensen



Puslespil Arbejdsstation anmeldelse

Alder: Anbefales fra 14 år | Mærke: Ravensburger | Materiale: Plast |
Mål: 56 x 76 cm.

“Hvis man aldrig bygger større puslespil end firkantet på 1000 brikker, så vil jeg klart anbefale Ravensburger Arbejdsstation, fordi den er meget nem at opbevare og man kan holde sine brikker sorteret. Hvis man derimod bygger runde puslespil, panorama puslespil eller puslespil over 1000 brikker, så skal man gå efter en af de større puslespilsmåtter. Og hvis man som mig elsker puslespil og bygger flere i løbet af en måned, så burde man faktisk have begge slags på sin ønskeseddel…”

Ravensburgers arbejdsstation til puslespil

Jeg elsker at koble af ved at høre lydbog og bygge puslespil. Jeg slapper virkelig godt af med at sortere, bygge rammer og få smukke motiver frem.

Men i en travl børnefamilie med kun et spisebord kan det godt være en udfordring at have plads til at bygge over flere aftener eller dage, og det kan også være svært at have puslespillet i fred for små pilfingre.

Derfor har jeg i flere år haft god glæde af en puslespilsmåtte, hvor jeg kan rulle puslespillet sammen, når jeg ikke bygger på det.

Men jeg har ofte manglet et sted til de brikker som jeg allerede har sorteret og lagt i bunker.

Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg opdagede at Ravensburger havde lavet puslespilsopbevaring med plads til ens sorterede brikker.

Er virkelig glad for den

Jeg har nu haft Ravensburger Arbejdsstation til test i et par uger, og jeg er virkelig glad for den.

Selve arbejdsstationen består af en stor firkantet kuffert-lignede kasse med håndtag. Den fylder en del i bredde og højde, men til gengæld så fylder den ikke ret meget i dybden, og den kan derfor nemt stå til opbevaring bag en dør, op ad en væg eller ligge under en seng. Så den er altså virkelig nem at opbevare på trods af størrelsen.

Da arbejdsstationen har to håndtag, som man kan flytte den rundt i, så betyder det også at man faktisk kan hænge den op på væggen bag fx en dør. Så er den gemt godt af vejen, når man ikke bygger på sit puslespil.

Når man åbner kufferten op, består den indvendigt af 5 rum til sortering af brikker samt en plade til at bygge selve puslespillet på. Man kan enten vælge at bygge med pladen liggende i arbejdsstationen eller man kan tage pladen op og blot have den på bordet.

I de fleste tilfælde har jeg bygget kun med selve pladsen på bordet og så sorteret brikker ved siden af mig, og når jeg så har pakket puslespillet væk, har jeg lagt pladen i arbejdsstationen og puttet mine forskellige bunker op i de 5 sorteringsrum. Men det kommer an på hvor meget plads man har omkring sig, for jeg synes hele arbejdsstationen fylder meget slået ud på bordet, hvorimod selve pladsen til at bygge på er lille, nem og handy at have med at gøre, og det er nemt at tage den op og lægge i igen.

Puslespillet bliver liggende

Lige da jeg tog arbejdsstationen i brug var jeg meget spændt på om puslespillet rent faktisk blev liggende på plads, når man havde den stående til opbevaring, så jeg har testet den ad flere omgange både stående og liggende, og puslespillet bliver liggende.

Det er dog vigtigt at man husker at lukke den ordentlig i, for det havde jeg ikke fået første gang, og det betød at puslespillet havde rykket sig lidt og enkelte dele havde byttet plads, men da jeg fremadrettet huskede at lukke det ordentlig har det holdt virkelig godt, og det er nemt og hurtigt at åbne op og gå videre med at bygge.

Jeg har også testet at flytte en masse rundt på arbejdsstationen mens den var lukket, og selvom jeg flere gange dagligt har rykket den fra et sted til et andet er puslespillet forblevet på sin plads.

Inden man investerer i denne arbejdsstation skal man lige være opmærksom på at bygge-pladen er beregnet til puslespil op til 1000 brikker, og at man derfor ikke kan bygge fx runde puslespil derpå eller større puslespil, heller ikke panorama puslespil på 1000 brikker.

I disse tilfælde bruger jeg min puslespilsmåtte beregnet til puslespil op til 3000 brikker, som fx dette her hvor man har god plads til de kæmpe puslespil eller de runde som kræver mere plads.

Puslespil fra Ib Antoni

Sammen med Ravensburger Arbejdsstation har jeg også fået lov at teste et puslespil fra Ib Antoni med 1000 brikker, og jeg må sige at det er et af de lækreste puslespil jeg nogensinde har ejet.

Selve kassen er robust med super lækker magnet lukning, og man har også gjort noget ud af kassen inden i, så den er en fryd for øjet at åbne.

Motivet er jeg vild med, og jeg har fået den udgave som hedder Danmark.

Puslespillet er fyldt med små og store motiver med ting som er kendetegnede for Danmark, så det er virkelig hyggeligt at bygge minder og viden fra sit land, og det har givet anledning til nogle gode snakke med mine drenge i byggeprocessen, fordi de har spurgt til motiverne.

Brikkerne i god kvalitet, som er nemme at samle, så jeg er klar fristet til at skulle have ønsket mig København og Hygge af Ib Antoni.

Arbejdsstation eller måtte?

Som nævnt er jeg vant til at bygge på puslespilsmåtter og hvis jeg skal vælge mellem Ravenburger Arbejdsstation og en puslespilsmåtte så vil jeg have svært ved det, fordi de kan 2 vidt forskellige ting.

Arbejdsstationen giver mulighed for sortering af brikker og det er virkelig rart at selve byggepladsen har helt samme størrelse som et puslespil på 1000 brikker, så man ikke har en masse spildplads, men en puslespilsmåtte giver mulighed for at bygge større puslespil.

Så hvis man skal ud at købe puslespilsopbevaring for første gang, så skal man lige gøre op med sig selv hvad ens behov er.

Hvis man aldrig bygger større puslespil end firkantet på 1000 brikker, så vil jeg klart anbefale Ravensburger Arbejdsstation, fordi den er meget nem at opbevare og man kan holde sine brikker sorteret.

Hvis man derimod bygger runde puslespil, panorama puslespil eller puslespil over 1000 brikker, så skal man gå efter en af de større puslespilsmåtter.

Og hvis man som mig elsker puslespil og bygger flere i løbet af en måned, så burde man faktisk have begge slags på sin ønskeseddel.

– Nina Bay Jensen

Colorama spilanmeldelse

Alder: Anbefales Fra 3 år | Spilletid: Ca. 20 min. | Spillere: For 1 – 6 deltagere

Et rigtig godt børnespil, hvor der er gode muligheder for at blive klogere på både form og farver.

Masser af farver kombineret med former som cirkler, trekanter, firkanter og sekskanter – så beder vores datter ikke om ret meget mere af et spil. Synet af kassen, som netop indikerer ovenstående fik øjeblikkeligt Inger til at åbne spillet. ”Se der er mælkelåg” var hendes første kommentar til brikkerne. Det kunne de runde måske godt ligne, men det er brikker, og så har vi ligesom allerede godt gang i at snakke om spillet.

Udpakning og indhold:

Som allerede nævnt indeholder spillet forskellige farvede brikker med forskellige former. De passer til den tilhørende spilleplade, og derudover to terninger. Den ene terning ses med farvede sider tilsvarende de farver brikkerne har, mens den anden terning viser de forskellige brikformer, og derudover en joker. 

Brikkerne og terningerne skulle blot tages ud af en lille plastikpose, og så er man ellers klar til at spille – det er super fint, at denne del er let overskuelig, når man er to år og forældrene også gerne vil nå til at præsentere selve spilledelen ?

Regler og vores oplevelse:

Spillet regler er vedlagt i en manual og også skrevet på dansk. Colorama henvender sig primært til børn fra 3-8 års alderen, men vores oplevelse var bestemt, at vores datter som ret præcist er 2,5 år sagtens kunne være med, og fandt sjov og god læring i det at benævne form og farver. 

De første gange vi fandt Colorama frem, spillede vi det bare os tre herhjemme. Det er dog muligt at være op til 6 spillere. 

Som det også fremgår af spillereglerne, har man med dette spil lavet fire måder det kan spilles på – dette ud fra alder og udvikling. Noget jeg tænker er værd at rose, da det øger ”levetiden” for spillet, som formentlig vil blive ved at være sjov, fordi man med alderen kan spille det nye måder. 

Spil 1:

Ingers alder taget i betragtning har vi derfor kun spillet med regler for ”spil 1”, altså den nemmeste udgave. Her handler det om at starte med at lære brikkerne at kende. Med det menes at man kan benævne form og farve. Noget Inger er meget interesseret i, og derfor efterhånden også er god til. 

Vi fordelte herefter brikkerne, så vi havde det samme antal, og efter tur skulle vi så lægge en brik som passede på pladen.

Udover at formen og farven hver gang blev benævnt, er det at gøre ting på tur også noget der optager Inger meget. Vi oplevede en pige, som var yderst fokuseret omkring spillet og tilmed følte sig underholdt. Af samme årsag måtte vi også stoppe lidt før alle brikker var lagt på – i den alder er det vist okay, at koncentration findes i mindre mængder ? 

Spillet er dog fundet frem af Inger flere gange siden, hvor terningerne også optager hende meget. Vi er dog ikke kommet dertil, hvor terningerne bruges efter reglementet, men Inger har dog opsnuset at hun fx også ser en cirkel på terningen ligesom der er en cirkel-brik. Ligeledes er terningen med farver blevet vendt g drejet for at konstatere, at hun ser de samme farver, som brikkerne har. 

Spil 2, 3 og 4:

I og med vi ikke er nået til disse spillemetoder endnu grundet Ingers alder, vil jeg blot kort skitsere, hvordan reglerne her ser ud. 

Når Inger bliver 4 år kan vi udvide til “spil 2”, hvor der skal bruges 2-6 spillere. Alle brikkerne lægges på deres pladser på pladen.

I dette spil anvender man kun farveterningen. Den første spiller slår med farveterningen, og slår man fx blå, skal man tage én af de blå brikker. Man vælger selv form. I dette spil kommer jokeren også med. Viser terningen jokeren må man selv vælge, hvilken brik man tager uanset farve. 

Skulle man slå en farve, som ikke længere er på spillepladen, fordi alle er taget går turen blot videre til næste spiller.

En anden måde at spille spil 2 på, kunne være at skifte farveterningen ud med formterningen, hvor formen som terningen angiver bestemmer hvilken brik man skal tage, og farven er på den måde underordnet.

Spillemulighed 3 kan spilles fra 5 år og kræver 2-6 spillere. Her er alle brikker til en start på spillepladen, og man spiller med begge terninger. Nu skal både form og farve efterkommes i den brik man tager fra pladen. Slår man fx grøn med farveterningen og rund med formterningen, men denne brik ikke er at finde på pladen, er det næste spillers tur. Jokeren har fortsat sin funktion som “vælg selv”. 

Spillemulighed 4 kan også spilles fra man er 5 år, og antallet er spillere kan fortsat variere fra 2-6. Brikkerne blandes og fordeles ud til spillerne, som alle har det samme antal. Skulle der være nogle tilovers skal de lægges på spillepladen fra spillets begyndelse. Herefter er reglerne de samme som i spillemulighed 3. Man slår med begge terninger, og skal altså både følge anvisningerne herfra med form og farve. Den der først får lagt sine brikker på pladen har vundet. 

Konklusion:

Et rigtig godt børnespil, hvor der er gode muligheder for at blive klogere på både form og farver.

– Anders Østergaard

Labyrinth spilanmeldelse

Alder: Fra 8 år + | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | For 1 – 4 spillere

“Labyrinth er stadig et fantastisk spil og er bestemt et spil for både store og små! Det er enkelt og nemt at forstå, så det er bare om at komme i gang med at spille med dem man holder af at spille spil med…”

Spillets indhold

Labyrinth spillet indeholder 1 spilleplade, 34 labyrintkort, 24 hemmelighedskort og 4 spillefigurer. Sværhedsgraden vil jeg definere som “Let”. Det er en rigtig klassiker du finder i denne æske.

*) Labyrinth spillet blev i 2020 kåret til Årets Familiespil af Index Retail, som baserer kåringen på salgstal, samt stemmer fra udvalgte testfamilier.

Spillereglerne

Reglerne består af et lille hæfte og det tager mindre end 5 minutter at læse dem. Sværhedsgraden er let (fra 8 år), hvor alle kan være med. Reglerne er let at læse.

Sådan spiller du spillet

Det er alle mod alle. Spillet går i al sin enkelthed ud på at gå på opdagelse i den fortryllede labyrint.

Alle labyrintkortene blandes og de lægges på de frie felter på spillepladen. De placeres tilfældigt, så der dannes et tilfældigt mønster af labyrintgange. Når alle labyrintkortene er lagt på pladen vil der være 1 kort til overs. Det bruges i løbet af spillet til at flytte labyrintgangene med.

Hernæst blandes og fordeles de 24 hemmelighedskort, så der er lige mange kort til hver spiller. De skal ligge med bagsiden opad i en bunke foran dig.

Hver spiller vælger den farve de ønsker som spillefigur og placerer denne ved det hjørnefelt som har samme farve. Og så er du klar til at spille!

Spillerne bliver enige om, hvem der starter spillet og så går spillet sin gang med urets retning. Den første spiller trækker det øverste hemmelighedskort fra sin egen bunke, ser på det og ligger det ned foran sig – stadig med bagsiden opad. Nu skal spilleren forsøge at nå sit mål som er den ting eller væsen som er på kortet.

Det betyder at spilleren nu skal skubbe med det labyrintkort, som var til overs, ind på spillepladen fra siden. Derved falder der et nyt labyrintkort ud af spillepladen. Når spilleren skubber labyrintkortet ud, må spilleren nu flytte sin spillefigur så langt han/hun kan for at nå sin ting/væsen. Dette er valgfrit. Spilleren behøver ikke at flytte sin spillefigur. Man skal altid først skubbe labyrinten, også selvom man kunne nå målet, uden at ændre labyrinten.

Når det er den næste spillers tur med det nye labyrintkort, så må spilleren altså ikke skubbe i den retning, hvor kortet lige kom fra.

OBS! Hvis en spillefigur – spillerens egen eller en modstanders spillefigur – bliver skubbet ud af spillepladen med et labyrintkort, så flyttes spillerfiguren hen på modsatte side, dvs. på den labyrintbrik, der netop er skubbet ind. Dette gælder ikke for et træk for den pågældende spiller.

Når en spiller har nået sit første hemmelighedskort, trækkes der et nyt fra bunken og spilleren skal igen forsøge at finde den ting eller væsen som er på kortet. Sådan fortsætter spiller indtil ens bunke er tom.

Sådan vinder du Labyrinth

Når en spiller har afsløret alle sine hemmelighedskort, skal han/hun nu have flyttet sin spillefigur tilbage til sit startfelt i hjørnet, tilsvarende den farve ens spillefigur er. Det er altså den spiller som først får sin spillefigur tilbage til sit startfelt, der vinder. Ganske enkelt!

Hvad synes jeg om spillet?

Labyrinth er et nostalgisk spil for mig. Jeg husker tydeligt, hvor mange timer, jeg brugte på at spille spillet, da jeg gik i SFO som barn. Det er ikke blevet mindre kedeligt med årene – tværtimod.

I dag som voksen er det stadig et sjovt spil at spille, især, når jeg og mine venner går så meget op i spillet, at der nærmest går sport i den. Som voksen er man blevet mere taktisk og ikke nok med, at man selvfølgelig gerne vil finde alle tingene og i mål, så gør man også lige den ekstra indsats for, at ens modspillere ikke skal nå i mål før en selv.

Derfor kan et enkelt spil Labyrinth sagtens tage en time, når fire voksne vil vinde lige meget og går så meget om i det. Labyrinth er stadig et fantastisk spil og er bestemt et spil for både store og små! Det er enkelt og nemt at forstå, så det er bare om at komme i gang med at spille med dem man holder af at spille spil med.

– Christina Zamora Bugge

Tempo spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | For 2 – 6 Spillere

“Det her spil havde vi i min børnehave. Havde I også det?” Sådan var Anders’ første kommentar, da vi ser på kassen med spillet Tempo. Og ja, jeg husker det også fra min barndom, og blev helt glad ved tanken om, at vi nu kunne introducere Inger for spillet.

Udpakning af spillet

På spillets æske ses de farverige snegle og nogle andre dyr i baggrunden. Når man åbner æsken finder man 6 snegle i hver deres farve, to terninger med 6 tilsvarende farver og en spilleplade, der er lige til at folde ud. Altså meget simpelt og overskueligt, hvilket man også godt kan argumentere for, at spillereglerne er.

Der er vedlagt en spillemanual som er på blandt andet dansk, og den er godt beskrevet og hurtigt læst igennem.

Gennemgang af spillets regler

Spillet er beregnet til aldersgruppen 3-7 år, men vi præsenterede Inger for det alligevel, og det viste sig at blive en stor succes.

Man kan være 2-6 spillere, og reglerne er som sagt ret simple. Man placerer sneglene på de tilsvarende farvede blade, som er startfelterne.

Første spiller slår med begge terninger. Slår man fx. rød med den ene terning og blå med den anden, rykker man ét felt med den røde snegl og ét felt med den blå snegl. Slår man derimod rød med begge terninger, skal man rykke to felter med den røde snegl. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis det havde været en af de andre farver der havde vist sig på begge terninger.

Herefter er det næste spillers tur, som gør det samme. Det gælder altså om først at få en snegl ned til de lækre salathoveder, som er for enden af spillepladen. Den spiller, som rykker det sidste afgørende felt til et salathoved, har vundet spillet – som udgangspunkt. Inden spillets begyndelse skal deltagerne nemlig bestemme sig for, om man spiller ud fra reglerne om én eller to vindere af spillet.

Går man med reglerne om, at der kan blive to vindere er det ikke kun den deltager som får den første snegl i mål, der vinder, men også den person, som kan føre den sidste snegl til et salathoved, der kan kalde sig for vinder. Spiller man spillet, hvor der skal findes to vindere, vil man naturligvis kunne opleve, at man slår en farve, som allerede er i mål, og her må man så undlade at rykke sneglen, og vente til at det bliver ens tur igen.

Vores oplevelse med Tempo spillet

Herhjemme spillede vi første gang Tempo, hvor vi alle tre var med. Inger begyndte at synge om “mariehønen evigglad”, mens vi viste hende, hvor sneglene skulle starte. Hun fangede ret hurtigt, at hver snegl havde sit eget farvede blad. Hernæst blev de fine terninger studeret nøje, før hun som yngste spiller slog først. Slagene faldt på én rød og én blå – og med få ord kunne vi beskrive for Inger, hvad hun så skulle gøre.

Så var det Anders’ tur. At gøre ting på tur og vente til det er ens tur igen, er noget der optager Inger som 2 årig rigtig meget. Tempo gav altså anledning til at træne dette i en hyggelig stund, hvor man heller ikke skal vente alt for lang tid på, at det er ens tur igen.

På spillepladen ses der mange søde motiver af dyr, som er ifærd med en handling. For eksempel kan det være en muldvarp som stikker hovedet op fra den jorddynge den har gravet sig opad. Nogle myrer som er ved at transportere et brombær med sig, en frø der slapper af i en hængekøje osv.

Inger italesætter de tre nævnte eksempler – både hvad hun ser, men også hvad hun associere det med. Hun plukker nemlig brombær sammen med vuggestuen, når de er i skoven. Inger elsker, når de sætte hængekøjen op nede i vuggestuen, og vi har haft en muldvarpe i vores egen have, som forvandlede vores græsplane til ene jordtoppe. På den måde blev spillet “sat på pause” flere gange, til fordel for nogle hyggelige snakke, som vi nok ikke lige havde snakket om, hvis ikke vi havde spillet Tempo.

Første gang nåede vi heller ikke at spille spillet færdig, før Inger havde opbrugt sin koncentration, men i de 5-10 minutter vi sad omkring det, oplevede vi både en stor begejstring fra Ingers side, og at hun faktisk lærte noget på flere parametre.

Anden gang vi spillede vandt Inger, og alle de high-fives hun fik, blev ikke sådan lige glemt. Nu finder hun så at sige spillet frem dagligt.

Vi bruger mellem 10-20 minutter på et spil.

Udfra vores gentagende succesoplevelser med Tempo, får spillet en klart anbefaling fra os. Det er hyggeligt og simpelt så alle kan være med, og i og med der ikke skal være et bestemt antal spillere, men det kan variere fra 2-6 deltagere, giver det ofte mulighed for at finde det frem. Selvom spillet mest henvender sig til børn, er det sjovt at spille med som forældre, når man kan mærke at ens barn, synes det er sjovt.

– Anders Østergaard

Quips spilanmeldelse

Alder: Fra 3 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2-4 deltager

Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil.

Vi fået mulighed for at teste et lille simpelt spil til de 3 – 6-årige, hvor man kan hygge sig med at træne farver og mængderne 1,2 og 3.

Spillet består af 4 spilleplader med forskellige motiver, 90 farvede træbrikker, 1 terning med øjne fra 1-3, en terning med 6 forskellige farver samt en stofpose.

Man kan være mellem 2 og 4 spillere, og selvfølgelig flere, hvis man spiller i hold. Hver spiller vælger en spilleplade. Spillepladerne består af et motiv med forskellige farver på, og så er der lavet små huller, som passer til de farvede brikker, og selve spillet går så ud på at få fyldt sin spilleplade med de farvede brikker som passer.

De seks farver som man lærer eller øver sig på undervejs, er orange, lyserød, gul, grøn, blå og rød. Herhjemme er det et kæmpe hit, fordi det kan være svært at huske farvernes navne for vores 3-årige. Samtidig er spillet så simpelt og hurtigt, at det er et rigtig godt sted at starte, når man skal lære at spille spil. Der er øvelsen lige så meget at vente på, indordne sig under nogle regler og lære at vinde og tabe – og det er altså sværere end man lige tror.

I spillereglerne er givet 4 forskellige varianter af spillet. Da vi prøvede spillet første gang, begyndte vi med variant 4, hvor man vælger en plade hver, finder de farvede træbrikker som passer til antallet af de valgte plader og lægger de resterende træbrikker og plader væk. Herefter lægger man de farvede træbrikker i spillets låg, og så er man klar til at første spiller kan slå med de 2 terninger.

Når en spiller har kastet terningerne, tager spilleren det antal som øjne-terningen viser af den farve som farve-terningen viser, fx 2 lyserøde. Så sætter man de 2 lyserøde brikker på ens spilleplade og giver turen videre. Hvis man ikke kan bruge brikkerne, lægge de tilbage i låget.

Vinderen er den som først får fyldt sin plade med de rigtige farver og altså får fyldt alle hullerne ud. Det er en meget fin variant til at lære spillet at kende på, fordi det er simpelt, hurtigt og meget synligt, hvad man skal.

Spillevariant 1 minder meget om variant 4, så udgangspunktet er det samme. Man vælger sig en plade og finder det antal træbrikker som skal bruges, men denne gang lægges de træbrikkerne i den hvide stofpose. Når det er ens tur, slår man med kun med øjne-terningen, og man må så fiske det antal brikker op af posen, som øjnene viser. Kan man bruge farverne på pladen må man sætte dem på, og ellers skal de retur i posen igen. Igen vinder man, hvis man er den første som får fyldt hele pladen ud.

Spillevariant 2 spilles præcis som variant 1, men her må man give de brikker man ikke kan bruge væk til en modspiller i stedet, så man hjælper hinanden med at blive færdige. Den variant har vi herhjemme udbygget ved at man spiller i hold 2 og 2, og at man så kun hjælper sin holdmakker med at blive færdig, så hvis man selv eller holdmakkeren ikke kunne bruge brikkerne, så røg de tilbage i posen.

Den sidste variant af spillet, variant 3, går ud på, at man får de farvede træbrikker man skal bruge til sin spilleplade og så sætter dem på. Når man så har sat dem på, så bytter man rundt på farverne så de ikke står på deres rigtige pladser. Når det er ens tur og man slår med både farve-terning og øjne-terning, så slår man fx 3 og grøn, og man må så sætte 3 grønne tilbage på deres rigtige plads. De tre andre brikker som er i overskud sættes så der hvor man tog de grønne fra – måske får man så faktisk flere farver rigtig på plads. Den som vinder er den som først får alle sine brikker tilbage på plads.

En femte variant som min ældste dreng selv har fundet på, og som minder om spilvariant 3, går ud på at man får hele sin spilleplade fyldt med de rigtige farver fra start, og så gælder det om at komme først af med alle sine brikker, så når man slår 1 og gul, må man lægge en gul træbrik tilbage i kassen, og den som først har tom plade har vundet.

Den variant spiller vi ofte som afslutning, for så har man på magisk vis ryddet op, når man er færdig med at spille. Og det er også en fin måde at forlænge spilletiden lidt, da spillet ellers er rigtig hurtigt overstået.

Generelt set et rigtig fint begynderspil til de yngste, som er hurtigt spillet og nemt at overskue, men til større børn eller børn som spiller meget, bliver det hurtigt kedeligt.

Så vi anbefaler det til børn og familier som skal i gang med at spille spil, og til børn som skal øve farver og mængder. Desuden kan man videreudvikle på spillet og træne farver på andre sprog, så det vil fint kunne bruges til undervisningsbrug i fx engelsk og tysk, eller til dansk som andet sprog.

– Nina Bay Jensen