Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Taco Cat Goat Cheese Pizza spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 – 30 min | Mærke: Spilbræt / FryxGames | Antal: 1 spil i æske.

“Alt i alt er ”Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza” et fjollet, simpelt og sjovt spil, der kan spilles op til 8 mennesker og kan sagtens bruges med børn under 8 år (min yngste er 7). Desuden øver man at koncentrere sig og følge reglerne. Jeg håber at kortene kommer til at holde og ikke bliver hurtig slidt efter alt for meget klaskeri med de svedlige hænder. Det er både godt som familiespil eller et party spil”

En spilanmeldelse Taco Cat Goat Cheese Pizza

Taco, cat, goat, cheese, pizza. Hvad har de 5 ting til fælles? Ikke andet end et spil, som sjovt nok hedder ”Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza”. Den er for 3-8 spiller fra 8 år og kan spilles på 10 minutter.

Dave Campbell har designet spillet i 2017 og Ana Panco tegnede de søde billede. Spillet blev udgivet af Blue orange, som er kendt for mange familieorienterede og børne spil, som ”Dragomino”, ”Dragon market”, ”Kingdomino”, ”Sushi go!” og mange andre. Så jeg tror at den blev nøje udvalgt til at passe godt ind i deres sortiment. Lautapelit.fi står for spillet på de nordiske markeder.

Den lille lysegrøn/gul æske fylder ikke ret meget (10x13x2,5 cm) og den indeholder 64 kort med rigtig søde tegninger. Kortene i spillet er lavet af glat karton, der er lidt for tynd (synes jeg). Regler på 4 sprog findes også i æsken (dansk, norsk, svensk og engelsk). Så hvis man har nogle engelsktalende venner, kan man godt præsentere dem for ” Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza”.

Simple regler

Reglerne er meget simple: kortene fordeles blandt spillere, de skal ligge med bagsiden op i en bunke foran hver spiller. Spillet kører i urets retning. Spillerne en af gangen ligger et kort fra sin bunke midt på bordet og siger ordene i rækkefølgen ”taco – cat – goat – chesse  -pizza”, dvs. den første siger ”taco”, den anden ”cat” osv. Hvis det kort, som blev lagt i midten matcher ordet som er lige blev sagt, skal alle spillere klaske sin hånd på midterbunken. Den sidste spiller, der gør det, taber runden og lægger alle midterbunkenskort i bunden af sin bunke. Formålet ved spillet er at komme af med alle sine kort og være den første til at klaske sin hånd på midterbunken.

Der findes 3 specielle kort i spillet og man skal lave en bestemt bevægelse, når de kommer frem. ”Gorilla”: man slår på brystet med begge hænder (lige som Tarzan gør). ”Groundhog”: man banker på bordet med begge hænder. ”Narwhal”: klap hænderne sammen over hovedet, så de udgør et horn.

Derudover skal man også være opmærksom på 3 ting, ellers får man midterbunken: 1) hold tempoet og glem ikke næste ord, 2) man må ikke klaske eller blot rykke hånden frem på forkert tidspunkt, 3) kortet fra sin egen bunke skal altid vendes ud mod bordet, kig ikke på kortet!!!

Vores vurdering

Vi var meget spændte på at prøve ” Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza”, fordi reglerne var nemme, det tog kun ca. 10 minutter at spille og vi kunne godt lide de søde billeder på kort. Det var nemt at komme i gang og drengene synes det var sjovt især med bevægelser på de specielle kort. Det der var svært i første tid, var at huske ordrækkefølge og sammenligne det samtidig med kortet på midterbunken. Men efter et stykke tid gik det som smurt.

Jeg synes, at det er vigtigt, at børnene følger alle reglerne i spillet (selvom det kan ende i nogle sure miner) og får midterbunken, når man f.eks. kigger på sit kort. Der er ikke så mange regler i spillet, så det er rigtig træls, når man prøver at snyde. Det gjorde drengene kun et par gange. Så i forhold til børn er det et rigtig godt spil, som virkelig lærer dem at overholde alle regler.

Vi spillede ” Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza” kun med 3 eller 4 spiller, og jeg kan godt fortælle jer, at man fik ondt i sin hånd efter spillet. Ifølge reglerne skal man klaske hånden ned (ikke ligge), det vil sige at det bliver hurtigt og hårdt. Især er det ikke sjovt, når du er den første og alle de andre hænder klaskes på din hånd. Og jeg tænker, hvis man spiller med 8 personer, så får man garanteret ondt i hånden,

Det, der undrede mig lidt, ved ” Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza”, er at de ord og det tre specielle kort ikke blevet oversæt til dansk. ”Taco, kat, ged, ost, pizza” vil lyde lide så fedt og nemt for mindre børn. ”Gorilla” vil nok være det samme, ”narwhale” vil bare staves anderledes ”narhval”, og ”groundhog” bliver til ”murmeldyr” (da personligt foretrækker jeg ”groundhog”). Jeg ved godt, at spillet er oversat på f.eks. spansk og russisk. Men hvis man ikke oversætter, så lærer børnene nogle ord på engelsk.

Efter min mening, har ” Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza” noget der kan sammenlignes med ”Bedstemor med slaw i” og ”Krig”. I det første banker man også på bordet, når der kommer samme tal, i den andet skal man åbne kort uden at kigge.

Alt i alt er ”Taco, Cat, Goat, Cheese, Pizza” et fjollet, simpelt og sjovt spil, der kan spilles op til 8 mennesker og kan sagtens bruges med børn under 8 år (min yngste er 7). Desuden øver man at koncentrere sig og følge reglerne. Jeg håber at kortene kommer til at holde og ikke bliver hurtig slidt efter alt for meget klaskeri med de svedlige hænder. Det er både godt som familiespil eller et party spil.

– Anastasia Redkina

Læs også spilanmeldelsen af Sushi Go!

Læs også spilanmeldelsen af Dragon Market

Læs også spilanmeldelsen af Artic Race

Dragomino spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 – 20 min | Antal: 1 spil i æske.

“Sandsynlighedsregningen gør i mine øjne spillet ret langtidsholdbart, da det er angivet fra 5 år, men Marie kunne i hvert fald ikke regne sig frem til, hvad der ville være bedst at tage, da hun var 5 år. Nu er hun godt og vel 7 år, og er vist ikke helt nået til sandsynlighedsregning i skolen, så hun lærer stadig hver gang hun spiller det. En 5-årig vil sagtens kunne spille det, men vil ikke få så meget ud af sandsynlighedsdelen. Det er et hurtigt spil, hvilket er en god ting for et børnespil. Mine børn mister i hvert fald relativt hurtigt koncentrationen, så det skal helst ikke vare for længe, og hvis det går godt, kan man jo altid tage et spil mere”

En spilanmeldelse af Dragomino

Nu blev det din tur! Du er blevet udnævnt til dragerytter, så nu må du endelig rejse til Drageøen, for at finde de sagnomspundne væsner. Men du er ikke den eneste dragerytter her i området… Så hvem af jer finder flest babydrager?

Okay, temaet om drageryttere skinner ikke voldsomt meget igennem i Dragomino, som er en børneudgave af det populære Kingdomino, men babydrager er der masser af! Men kan man finde dem? Lad os se på hvad Dragomino er for en størrelse.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 1 ”dragemor” træfigur
  • 32 dominobrikker i kraftigt pap
  • 69 runde papbrikker med drageæg i forskellige farver

Drageæggene skal lige prikkes ud inden første spil, men det tager ikke lang tid, så man er hurtigt i gang med at spille. Brikkerne er rigtig lækre – især dominobrikkerne, som er samme størrelse og kvalitet som Kingdomino, hvilket er dejligt tykke og med landskaber på. Drageæggebrikkerne er lidt tyndere, men er stadig i rigtig fin kvalitet i forhold til mange andre spil.

Æsken er også ret lækker – eller rettere indsatsen i æsken. Jo, den kunne helt sikkert have fyldt lidt mindre, men det er vist bare sådan det er i dag, men til gengæld har de lavet en indsats, hvor alle brikkerne står fint opdelt, så det er hurtigt at sætte op til at spille – og så ser det jo godt ud, når man åbner æsken. 10/10 for produktionen.

Sådan spiller man Dragomio

Ud af de 32 dominobrikker er der 4 startbrikker, som man kan kende ved at de har flag på. Dem sorterer man lige fra, og giver hver spiller en, som de lægger foran sig, og så blander man resten af dominobrikkerne, og lægger dem i en stak (eller i æsken). Drageæggene lægges ud på bordet i små grupper efter farve, og den spiller, der skal starte, får dragemor-brikken. Man trækker 4 dominobrikker og lægger dem midt på bordet, og så er man klar til at spille.

Når man har tur, skal man vælge en af de 4 dominobrikker midt på bordet, og lægge til sit landskab (der jo i starten kun består af startbrikken). Hvis man kan lægge brikken så et af – eller begge – landskaberne passer, så de ligger op ad den samme slags landskab, må man tage et drageæg i den farve, som landskabet har, og lægge på sammenføjningen. Man må tage et æg for hver sammenføjning man kan få til at passe, så med lidt held og forudseenhed, kan man få 2 eller endda 3 sider til at passe sammen på én brik.

Den lagte dominobrik vil give hele 3 drageæg – 2 røde og et snefarvet.

Når man har taget et æg, vender man det og ser på bagsiden om der er en drageunge eller et knust æg. Drageunger giver point, men hvis der er et knust æg, får man dragemor. Den der har dragemor i starten af en runde, vælger først.

Når alle har taget en dominobrik og lagt til sit landskab, fjernes evt. overskydende brikker (hvis man er færre end 4 spillere), der lægges 4 nye brikker ud, og spilleren med dragemor vælger som den første en brik at lægge til sit landskab. Og sådan fortsætter man egentlig bare, til der ikke er flere brikker, hvilket giver 7 runder, hvorefter man tæller hvem, der har flest drageunger.

Farverne er ikke lige meget

Det lyder jo meget simpelt, og det er det også (det er jo et børnespil), men der er trods alt en faktor, der gør det lidt mere interessant – der er ikke lige mange af hver farve æg.

Der er 7 drageunger i hver farve æg, men antallet af æg i hver farve varierer fra 9 vulkan-æg til 14 ørken-æg, så det er ikke helt lige meget hvilke landskabsbrikker man vælger. Når der så er taget nogle æg i nogle af farverne, skal man også til at se på, hvor mange drageunger ud af hvor mange æg, der er tilbage i de givne farver, når man har flere forskellige landskaber man kan lægge, så det bliver en rigtig god øvelse i sandsynlighedsregning.

Der er også en variant, hvor man må tage 2 drageæg og beholde det ene, hvis mindst den ene landskabsbrik har en sø, når man lægger to ens landskaber op til hinanden. Dette spiller vi med hver gang, det hjælper lidt med at gøre held-faktoren lidt mindre, og der bliver også lidt memoryspil over det, når en spiller trækker to brikker, og lægger et knust æg på sit landskab – så er den brik, der blev lagt tilbage jo nok også et knust æg, så det er om at huske, hvor den ligger.

Vores mening om Dragomino

I starten tog Marie bare den første og den bedste farve hun kunne lægge, men vi fik hende hurtigt forklaret at f.eks. vulkanerne var bedre, fordi der kun er 2 knuste æg, mens der var 7 knuste æg hvis hun lagde ørken. Nu skal hun til at lære at regne sig frem til hvad der er bedst, når der f.eks. er taget 2 drageunger og 4 knuste æg fra ørkenen (hvilket giver 5/8 chance for drageunge), og taget 5 drageunger og 1 knust æg fra skoven (hvilket giver 2/5 chance) – endnu går hun bare efter dem, der er færrest af fra start, men hun er ved at lære det med at se, hvor mange der er gået af de forskellige slags.

Sandsynlighedsregningen gør i mine øjne spillet ret langtidsholdbart, da det er angivet fra 5 år, men Marie kunne i hvert fald ikke regne sig frem til, hvad der ville være bedst at tage, da hun var 5 år. Nu er hun godt og vel 7 år, og er vist ikke helt nået til sandsynlighedsregning i skolen, så hun lærer stadig hver gang hun spiller det. En 5-årig vil sagtens kunne spille det, men vil ikke få så meget ud af sandsynlighedsdelen.

Det er et hurtigt spil, hvilket er en god ting for et børnespil. Mine børn mister i hvert fald relativt hurtigt koncentrationen, så det skal helst ikke vare for længe, og hvis det går godt, kan man jo altid tage et spil mere. Vores spil har ligget på 10-15 minutter ved 2 spillere og 15-20 minutter for 3 spillere, og vi bruger tid hver gang på at hjælpe Marie med det der sandsynlighed, så jo bedre hun bliver til det, jo kortere bliver spillene også.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Happy Salmon

Læs også spilanmeldelsen af Cupcake Academy

Læs også spilanmeldelsen af Magilabyrinten


Catan – Handelsmænd og Barbarer spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 60 – 90 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Mærke: Spilbræt / Lautapelit | Antal: 1 stk spiludvidelse til Catan (200523)

“Som ovenstående klart viser, så er der masser af muligheder i denne udvidelse både i form af små ændringer (såsom at tilføje kortet ”havnemester” fx) og/eller spille en eller flere af de 5 kampagner. Kampagnerne fungerer meget godt både alene og i kombination med hinanden. Man skal forvente, at et spil tager noget længere tid end normalt, hvis man spiller kampagnerne og i særdeleshed, hvis man kombinerer dem. Men det giver samtidig også meget mere dybde i spillet”

En spilanmeldelse af Catan – Handelsmænd og Barbarer

Catan (Settlers) er et populært spil herhjemme. Det er et simpelt strategispil, som langt de fleste kan være med til. Vi har spillet det både med børn fra 12 år og med gamle farfar på 72 år.

Der er helt sikkert en grund til Catan er så populær og findes i mange hjem rundt omkring i verdenen.

Handelsmænd og Barbarer er én blandt mange udvidelser til det originale grundspil. Vi har efterhånden de fleste udgaver af Catan – både udvidelser til grundspillet, duellen og Inkarigets fødsel (som er et selvstændig spil i serien) – da vi som sagt nyder at spille Catan herhjemme. Med et spil, man spiller så ofte, er det fedt, at man kan ”spice det op” med forskellige udvidelser.

Spillet kommer i en typisk Catan spilleæske, som ligner de andre. Det måler ca. 30 * 30 * 7 cm.

Det indeholder riddere, broer, kærer, barbarer, guldmønter, 1 farveterning, kameler, begivenhedskort til kampagnerne: ”barbarerne angriber”, ”Handelsmænd & barbarer”, ”begivenheder på Catan” og ”fiskerne fra Catan”. Herudover er der ekstra landebrikker, fiskebrikker, catan-chips m.m. samt en regelbog i A4 str. på 19 sider.

Det kan lyde voldsomt med en regelbog på 19 sider, men det er ikke så slemt, som det lyder. Som nævnt er Handelsmænd & Barbarer udvidelsen fyldt med en masse forskellige måder at spille på. Derfor er det også nødvendigt med en forholdsvis lang regelbog. Vi valgte at tage det fra en ende af og spillede os gennem de forskellige scenarier/kampagner over tid.

Selve gameplayet er det samme, som vi kender fra grundspillet, så på den måde er det nemt at komme i gang med, når man kender Catan i forvejen.

Selve spillet

Som udgangspunkt spilles denne udvidelse ligesom original spillet. Der er en masse forskellige scenarier og ekstra materiale, som kan spilles alene sammen med grundspillet eller kombineres.

Jeg vil forsøge at fortælle lidt om hver enkelt.

”Den venlige Røver”

Dette er en simpel ændring i brugen af røveren, som er særligt egnet ved spil med børn. I denne variant må røveren ikke sættes på et landfelt, hvis feltet befinder sig ved en bygning ejet af en spiller med 2 eller færre sejrspoint. Kan den ikke sættes nogen steder, sættes den på ørkenen.

Dog gælder reglen om at aflevere kort, hvis man har mere end 7 kort på hånden dog stadig for alle. Den venlige røver varianten kan gøre lidt mere lige for alle i starten af spillet. Det er dog ingen garanti for, at man kommer godt med i spillet, hvis man er bagud, da terningerne jo også har rigtig meget indflydelse i Catan.

”Begivenheder på Catan”

Dette er en noget anden variant af spillet, end man kender fra grundspillet. I denne variant tages terningerne ud af spillet og i stedet bruger man de 38 kort, som medfølger. Dette betyder, at man mister terningernes tilfældighed.

Til gengæld tilfører begivenhederne på kortene et element af tilfældigheder tilbage i spillet. Der er bl.a. kort som:
”Handelsfordel” – Ejeren af kortet ”længste handelsvej” må blindt trække et råstofkort fra hånden på en valgfri spiller
”God høst” – Alle spillere får et valgfrit råstofkort fra banken
”Pest” – Alle spillere får kun ét råstofkort for deres byer

Udover terningerne er erstattet af disse kort, spilles resten af spillet som normalt.

”Havnemesteren”

Dette er en simpel ændring af grundspillet, hvor man tilføjer pointkortet ”Havnemesteren”. Dette giver – ligesom ”længste handelsvej” og ”ridderkortet” – 2 sejrspoint. Første spiller, som har 3 sejrspoint fra havne, får ”Havnemesteren”, men kan miste det igen, hvis en anden spiller senere får flere havnepoint end indehaveren af kortet.

”Catan for 2 spillere”

Som overskriften tydeligt siger, er dette en variant for 2 spillere. Tidligere har det ikke været muligt at spille Catan (i dette format) som 2-player game, men det ændres nu. Man spiller med 2 imaginære/neutrale spillere, så der stadig kommer flere huse i spil, så det ikke bliver alt for nemt. Ekstramaterialet i denne udgave er ”catan-chips”, som kan bruges til enten ”tvangshandel” eller ”flyt røveren”.

I opstartsfasen sættes 1 hus for hver af de imaginære spillere – uden veje – på brættet, hvor det er vist i spillevejledningen, og derefter sætter man hver især 2 huse og 2 veje på skift som normalt.

Når en af de 2 spillere bygger et hus eller en vej, bygger vedkommende også et hus eller en vej for en af de imaginære spillere. De imaginære spillere får ikke råstofkort og begivenhedskort gælder heller ikke for dem. Til gengæld kan en imaginær spiller godt eje længste handelsvej.

Når man slår, skal man slå 2 gange med terningerne (det skal give 2 forskellige resultater) og der udbetales råstof, som normalt ved hvert terningslag. Man må én gang under hver tur vælge at bruge sine catan-chips på enten at trække 2 kort fra modstanderens hånd og give 2 retur eller flytte røveren tilbage til ørkenen.

For at få flere catan-chips kan man fx vælge at give afkald på et af sine afslørede ridderkort for at få 2. Derudover får man 2 for hvert hus, man bygger omkring ørkenen eller 1 for hvert hus, man bygger langs kysten. Bygger man et hus i et kryds, som grænser op til både kyst og ørken får man 3 catan-chips.

Kampagner

Udover de ovenstående varianter er der også 5 kampagner i ”Handelsmænd og Barbarer”, som har mere gennemgribende ændringer/tilføjelser til grundspillet.

Dem vil jeg ligeledes forsøge at forklare ganske kort.

”Fiskerne fra Catan”

Ekstramateriale i denne kampagne er fiskebrikker, hvorpå der er afbilledet enten 1, 2 eller 3 fisk samt en enkelt brik med billedet af en gammel sko. Ørkenfeltet erstattes af et søfelt.

Til opsætning er der 6 ”fiskepladser” med tallene 4, 5, 6, 8, 9, 10, der skal placeres i en ledig bugt på hver rammedel.

Fiskepladserne giver mulighed for fiskeri, hvis man bygger et hus/by i et kryds ved en eller flere af disse. Det fungerer ved, at man må trække 1 (by = 2) fiskebrik, når tallet på fiskepladsen slås med terningen – altså i stedet for at få råstoffer, når terningen slås, så trækker man fiskebrikker.

Det samme gør sig gældende, hvis man har et hus eller by rundt om søfeltet (der erstatter ørkenfeltet).
Det er vigtigt, at fiskebrikkerne ligger med bagsiden opad, så man ikke ved hvilke(n) fiskebrikker, man trækker.
Fordelen ved at få fiskebrikker er, at de kan bruges til at forskellige handlinger.

  • Fjerne røveren fra brættet (2 fisk)
  • Træk blindt 1 råstofkort fra en modstander (3 fisk)
  • Tag 1 valgfrit råstof fra banken (4 fisk)
  • Byg 1 gratis vej (5 fisk)
  • Træk 1 udviklingskort (7 fisk)

Man må ikke have mere end 7 fiskebrikker, men kan vælge at ofre en brik for at trække en ny. Dette kan fx være en god ide, hvis man sidder med fiskebrikker, som kun tæller for 1 fisk. Så kan man være heldig at trække en ny fiskebrik, som har enten 2 eller 3 fisk som værdi i stedet.

Feltet med den gamle sko kan man risikere at trække i stedet for en fiskebrik. Ejeren af den gamle sko skal vende sine fiskebrikker, så alle kan se værdierne af dem. Derudover skal ejeren af skoen have 1 ekstra sejrspoint for at vinde. Den gamle sko kan dog gives videre til en anden spiller, når der er en, som har mindst samme antal sejrspoint, som den nuværende ejer af skoen.

Spilleren, som først får 10 point, har vundet (11 point hvis man er ejer af den gamle sko).

”Catans floder”

Ekstramaterialet i denne kampagne er 2 floder (som erstatter 7 normale landfelter), broer, guldmønter og kortene ”Rigeste nybygger” (1 stk) og ”Fattig nybygger” (4 stk).

Når man bygger langs et flodfelt, får man 1 guldmønt for hver vej og hus. Man kan ikke bygge veje hen over floderne, så der skal man i stedet bygge broer. Bygger man en bro, får man 3 guldmønter. Der kan max bygges 7 broer i spillet, og hver spiller har 3 broer til rådighed. Broerne indgår også som en del af ”længste handelsvej”, hvis man går efter denne.

Herudover er der mulighed for at få kortet ”Rigeste Nybygger”, hvis man er den, som alene har mest guld. Denne er 1 sejrspoint værd. Den eller de spillere, som har mindst guld, får kortet ”fattig nybygger” og denne giver -2 sejrspoint. Dette er altså godt incitament for at gå efter at have mere guld end sine modstandere, da det er meget svært at vinde, hvis man har kortet ”fattig nybygger”.

Guldet kan byttes til et valgfrit råstof 2:1. Man kan op til 2 gange pr. tur gøre brug af dette.
Udover at få guld ved at bygge veje, huse og broer ved flodfeltet kan man også bytte råstoffer væk for guld 4:1 i banken eller indbyrdes mellem spillerne. Den spiller, som først får 10 sejrspoint, har vundet.

”Karavanens rute”

Ekstramaterialet i denne kampagne er 1 oasefelt, som erstatter ørkenfeltet og 22 kameler.

Når man bygger hus eller opgraderer til en by, skal der sættes lige så mange kameler på kortet, som huse/byer, der er bygget. Det er ikke nødvendigvis spilleren, der bygger, som får lov at placerer kamelen, da der skal stemmes om det. For at få en stemme, skal man byde ind med minimum 1 korn eller uld.

Hvert uld- eller kornkort tæller som én stemme, og man må gerne byde ind med flere. Man får kun lov at byde ind én gang. Det vil sige, at hvis den første spiller byder 2 råstoffer og næste spiller byder 3 for at have overvægt af stemmer, så må den første spiller ikke ”oppe” sine råstoffer/stemmer til 4.

Hvis ingen byder ind med stemmer, så er det ham/hende, der byggede hus/by, der får lov at bestemme.
Ender afstemningen uafgjort eller parterne ikke kan blive enige om placeringen er det vedkommende, som bød flest kort, der får lov at bestemme. Har alle budt lige mange kort, og ikke kan nå til enighed er det ligeledes ”bygmesteren”, der får lov at placere kamelen.

Kamelerne er vigtige, fordi de potentielt kan give ekstra sejrspoint, hvis man får kamelkaravanen til at gå langs ens egne huse/byer og veje. Hvert hus/by, som ligger i et kryds mellem to kameler, giver hver 1 ekstra sejrspoint. Har man veje, som går parallelt med karavanen tæller de dobbelt ift. kortet ”længste handelsvej”, som udløser 2 ekstra sejrspoint at have.

I denne kampagne gælder det altså om at have nok uld og korn til at få indflydelse på karavanens placering, så man kan få ekstra sejrspoint hevet ud af den. Første spiller, der opnår 12 sejrspoint, har vundet.

”Barbarerne angriber”

Ekstramaterialet i denne kampagne er 30 barbarer, 6 riddere i hver farve, 26 udviklingskort, 1 farveterning, guldmønter og et borgfelt. Der spilles ikke med røveren og kortet ”største riddermagt” fjernes også fra spillet. Man får stadig lov at trække et tilfældigt råstofkort fra en modspiller, når man slår 7 og skal også af med halvdelen af sine råstofkort, hvis man har mere end syv kort på hånden.

Når der bygges hus eller by skal der sættes barbarer på spillepladen. Spilleren, som har bygget hus/by, afbryder midlertidig sin tur og slår 3 forskellige tal med de normale terninger (Det skal være 3 forskellige tal og ikke tallet ”7” – ellers slås der om).

Der sættes 1 barbar på hvert af de 3 kystfelter, som matcher terningslaget. Der kan max stå 3 på hvert felt, så hvis der står 3 i forvejen, undlader man at sætte en på det pågældende felt.
Når der står 3 barbarer er feltet ”erobret” og talbrikken vendes om, og der kan ikke længere gives udbytte på dette felt, ligesom der ikke må bygges omkring feltet.

Hvis et hus/by kun er omgivet af hav og erobrede kystfelter opfattes det som værende erobret, og det betyder altså, at det ikke længere tæller med som sejrspoint.  Hører der en havn til huset/byen kan denne heller ikke benyttes. Heldigvis kan barbarerne bekæmpes med riddere.

De nye udviklingskort erstatter de normale udviklingskort. Udviklingskortene i denne udgave skal alle vises med det samme og de fleste er enten ”ridderslag” eller ”stærk ridder”.
”Stærk ridder” betyder, at man må sætte en ridder hvor som helst på kortet. Ved kortet ”ridderslag” skal man sætte en ridder på et ledig felt omkring borgfeltet.

Efter endt bygge- og handelsfase må man flytte sine riddere op til 3 felter eller 5 felter ved at betale korn.
Det handler om at få sine riddere til at fordrive barbarerne ved at have flere riddere omkring et kystfelt end der er barbarer på det. Ridderne skal placeres på et frit felt på en af de 6 sider af landefeltet – altså lidt på samme måde som vejene. Der må ikke stå riddere på borgfeltet, når turen gives videre. Disse SKAL derfor flyttes efter endt bygge- og handelsfase. Når barbarerne fordrives, tages de til fange.

Er man den eneste, der har riddere med i et slag, får man alle barbarerne.  Har flere spillere riddere med i slaget får de alle en fange. Er der ikke nok fanger til alle, slås der med terningerne om dem.
Er der efter fordeling stadig en fange i overskud, gives denne til den spiller, som havde flest riddere med i slaget – har alle lige mange slås der også her med terningerne om den.

De spillere, som går glip af fanger kompenseres med 3 guldmønter pr fange.
Det er altid godt at forsøge at få mindst en ridder med i slaget, da man kan samle sejrspoint sammen via fanger (2 fanger = 1 sejrspoint).

Hvis barbarerne er fordrevet fra et kystfelt, hvor der stod 3 barbarer, vendes talbrikken igen og feltet er nu aktivt som før. Huse/byer omkring feltet bliver også befriet.

Efter en kamp mod barbarerne skal man slå med den farvede terning, for at finde ud af om ridderne overlevede kampen. Når man kigger på borgfeltet, er der farvede prikker på hver af de 6 sider (grøn, lilla eller brun). Dette er ”skabelonen” for alle landefelter.

Man skal forestille sig, at alle landefelter har prikker på samme sider som borgfeltet. Riddere som står på den farve, som terningen viser, gives tilbage til spilleren. Som kompensation for en ”faldet ridder” får man 3 guldmønter.
Guldmønterne kan man bruge til at købe råstofkort fra banken (2:1). Dette må man gøre op til to gange i hver tur. Spilleren, som først får 12 sejrspoint, har vundet.

”Handelsmænd og barbarer”

Dette er den sidste kampagne, der er beskrevet i regelbogen.
Som ekstra materiale til denne skal man bruge: 3 handels-landefelter, 36 handelsvarebrikker, 4 kærer i de 4 spillerfarver, 3 barbarer, 20 kærrekort, guldmønter, 25 udviklingskort som bruges i stedet for de originale udviklingskort. Kortet ”Længste handelsvej” og røveren skal ikke bruges i denne kampagne. De 3 barbarer sættes bestemte steder på kortet ved opsætning.

Ved opstart sætter man en by i stedet for et hus som nr. 2 i etableringsfasen samt en kærre udenfor byen.
Kærren har til opgave at transportere gods. I slutningen af sin tur må man flytte sin kærre. I starten har man op til 4 træk. Det koster 2 træk at flytte via en sti uden vej. Hvis man flytter den via en andens spillers vej, skal man betale 1 guldmønt for hvert vejstykke til denne spiller, men det koster kun 1 træk. Flytter man sig via ens egen vej koster det også 1 træk. Hvis man flytter forbi en barbar, koster flytningen 2 ekstra træk.

Man starter med at vælge et af de 3 handelsfelter, som man vil flytte kærren hen til. Ved hvert handelsfelt går der 4 stier ud fra bygningen på midten af feltet, hvor man også kan bygge veje.

Når man rammer destinationen (bygningen på handelsfeltet) trækker man en handelsvarebrik, som viser hvilken handelsopgave, man har. På denne måde skal man flytte kærren rundt mellem handelsfelterne og hente og aflevere handelsgods. Man får mellem 1 og 5 guldmønter for at aflevere en handelsvare det rigtige sted (afhængig af om kærren er opgraderet). Hver gennemført handelsopgave tæller i øvrigt som 1 sejrspoint.

Hvis man har opgraderet sin kærre til minimum ”trin 2” kan man forsøge at bruge denne til at fordrive en barbar, hvis man står i et kryds ved en barbars vej. Dette gøres ved terningslag. Lykkes det kan man flytte barbaren til en anden vej/sti og flytte uden at skulle bruge 2 ekstra træk på det.

Selvom røveren ikke er med i denne udgave, skal man stadig aflevere halvdelen af sine råstofkort, hvis man har over syv kort på hånden. Derudover skal man flytte en af barbarerne til en anden vej/sti. Hvis man flytter en barbar hen på en vej, som en modspiller ejer, må man trække et valgfrit råstofkort fra denne spiller.

Guld er også vigtigt i denne kampagne. Udover det er nødvendigt for at kunne betale en modstander for at bruge deres veje, så kan man også i denne kampagne bytte guld til råstofkort op til to gange pr. tur (2:1).
Spillet slutter efter turen, hvor en spiller har optjent 13+ sejrspoint.

Vores vurdering

Dette er uden tvivl en af de bedste Catan udvidelser, vi har.

Som ovenstående klart viser, så er der masser af muligheder i denne udvidelse både i form af små ændringer (såsom at tilføje kortet ”havnemester” fx) og/eller spille en eller flere af de 5 kampagner. Kampagnerne fungerer meget godt både alene og i kombination med hinanden.

Man skal forvente, at et spil tager noget længere tid end normalt, hvis man spiller kampagnerne og i særdeleshed, hvis man kombinerer dem. Men det giver samtidig også meget mere dybde i spillet.

Når man lige åbner for regelbogen, kan man godt tabe pusten. Det er virkelig mange sider og det kan næsten virke uoverskueligt. Hvis man aldrig har spillet Catan før og vælger at købe udvidelsen sammen med grundspillet, så er det lidt af en mundfuld. Men når man kender grundspillet, så det faktisk ikke så slemt at lære de forskellige varianter/kampagner.

Efter min mening er det stillet meget overskueligt op i regelbogen, så det både er let at læse og nemt at slå op undervejs, hvis man kommer i tvivl. Hvis man kommer i tvivl om, hvordan reglerne skal forstås, så har vi lært, at det kan være en hjælp at finde de engelske regler online og læse den pågældende tekst på engelsk. Indimellem går der noget galt i oversættelsen, som kan få en betydning, for hvordan man opfatter det. Vi var fx nødt til at gøre det under kampagnen ”barbarerne angriber”, for at finde ud af hvor mange ekstra felter, man måtte flytte, når man betalte råstoffer.

Det er en lækker detalje, at der efter alle varianter/kampagner er lavet en lille tekstboks, hvor der tydeligt står, hvad man skal gøre i kombination med andre varianter, som kræver en lille smule tilpasning.
Det er virkelig gennemtænkt og betyder, at det fungerer uanset, hvordan man kombinerer.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville beskrive hvilken af kampagnerne, der var min favorit i denne udvidelse. Men det kan jeg simpelthen ikke. De kan noget godt hver især (og sammen).

Hvis man ikke er typen, der bare må eje alle Catan udvidelserne, men kun ønsker en enkelt eller to, så vil ”Catan – handelsmænd og barbarer” klart få min største anbefaling. Man får rigtig meget for pengene i denne udvidelse, så der er til mange timers underholdning.

(Catan er i øvrigt et af de spil, som vi flere gange under corona-pandemien har spillet online via Skype og webcam med et hold venner. Det kræver dog begge husstande har spillet)

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af Catan 

Læs også spilanmeldelsen af Catan Junior 

Læs også spilanmeldelsen af Catan – Eventyrer & pirater






Sushi Go! spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 2 – 5 deltagere | Spilletid: Ca. 15 – 20 min. | Regelsprog: DK / SE / NO / FI | Distributør: Spilbræt.dk

“Den lille æske gør det nemme til at tage spillet med i sommerhusset, på ferie eller når man skal besøger vennerne. Og så findes der en hurtig spilleresumé på bagsiden af reglerne. Sushi Go! er et simpelt, sjovt og appetitvækkende spil med et underholdende design. Man kan næsten ikke stoppe med at spille kun et spil…”

En spilanmeldelse af Sushi Go!

Jeg elsker fisk, skaldyr og ris og når de ting kan blive til en ret bliver jeg ekstra glad! Og, ja, I gætter rigtigt, det handler om sushi. Genial japansk mad, som i sin tid tog verden med storm. Jeg fortryder stadig, at jeg introducerede min ældste søn til sushi. Nu kan jeg ikke have det for mig selv.

Sushi Go!” er ikke et nyt spil på markedet. Det blev udgivet i 2013, så næste år fylder det 10 år. Phil Walker-Harding designede ”Sushi Go!”, han er en australsk brætspil designer og er kendt for f.eks. Imhotep, Bärenpark, serien ”Adventure games”.

De rigtig nuttede illustrationer, som er tegnede i kawaii stil (”kawaii” er direkte oversættelse af ”nuttet, kærlig”) er lavet af Nan Rangsima. Gamewright har først udgivet ”Sushi Go!” og Lautapelit.fi (spilbræt.dk) har udgiver det her i Norden.

Jeg så nogle videoer på Youtube om ”Sushi Go!” før jeg selv fik lov at prøve det. Da jeg pakkede spillet ud af papkassen, blev jeg meget overrasket hvor lille selve æsken var. Jeg ved ikke om det var intentionen fra spillets udvikler, at lave æsken af metal, så den ligner en japansk madkasse også kendt som bento. I hvert fald måler æsken 14x10x4 cm og der er 2 rum til kort indeni. Der er 108 farverige kort, som er printet på ret tykt papir med struktur i og rigtig dejligt at holde i hånden.

”Sushi Go!” er for 2-5 spillere fra 8 år og tager ca. 15 min at spille. Der findes regler på dansk, norsk, svensk og finsk i æsken. Reglerne ligner en pixi bog (lige så lille og sød) og fylder 9 sider med gode eksempler på forskellige spille situationer. Den der samler de bedste sushi sæt og får flest point vinder spillet.

Man starter spillet ved at blande alle kortene sammen og fordeler dem til alle spiller. Antallet af kort afhænger af hvor mange der er med i spillet (f.eks. man får 9 kort hver, når man er 3 spillere). Spillet foregår over 3 runder. Den spillemekanik, som bruges i ”Sushi Go!” kalder man for ”drafting” (kortvalg), det vil sige at en spiller vælger et kort fra sin hånd og ligger det med bagsiden op og afleverer resten af kortene til sin medspiller til venstre (og selvfølgelig selv får kortene fra medspiller fra højre). Alle valgte kort åbnes og spillerne kigger i de nye kort som de får. Runden slutter, når alle kortene ligger foran spillerne, dvs. i spillet med 3 spiller laver man 9 træk.

Der er 8 forskellige slags sushi i spillet, en dessert og spisepinde. De forskellige typer sushi bringer forskellige points. Nogle af sushi skal samles i sæt, for at give point, f.eks. 3 sashimi-kort giver 10 point, men hvis man har kun 1 eller 2, så er de intet værd. Tempura skal samles i sæt af 2 kort, og jo flere damplings man samler jo flere point man få (5 eller flere damplings giver 15!!! point). Hvis I ikke kan lide at spise wasabi med jeres sushi, skal I overveje at gøre det i ”Sushi Go!”, fordi den ganger værdi af nigiri 3 gange, især en blæksprutte-nigiri giver 9 point, når den serveres med wasabi. Spisepinde bruges til at få 2 kort af gangen i et træk, når man har brugt dem lægges de tilbage i ens bunke og sendes videre. Pudding skal man spise til dessert, så man samler pudding kort i alle 3 runder og ligger dem til siden.

I rundens slutning tæller man point og skriver dem ned på et stykke papir. Det anbefaler både reglerne og jeg, da man kan ikke huske hvor mange point man fik i hver runde.

Det var nemt at forklare reglerne til mine drenge og de vil hellere prøver at spille en prøverunde, end bare at høre regler. De skulle dog lige spille et par gange, før de fangede spillets strategi, f.eks. at tage wasabi kort med det samme, da den tredobler point; samler sushi-sæt kun efter man kiggede i 2 sæt kort, for at finde ud om der er nogle kort der er værd at samle. Det, der var svært, var når drengene fangede, at hvis de tog et kort fra et sæt, som den anden begyndte at samle og faktisk forhindrede sin modstander i at få point. Det gav så et par (eller flere) sure miner. Og så skulle de tænke strategisk, om de skulle samle point eller hurtigt tage alle pudding kort, for at få 6 point i den sidste runde.

Vi prøvede også at spille ved at sende kort til venstre i første og tredje runde og til højre i anden. Det skulle vi så væne os til, men det var lige så godt. Bjørn og jeg spillede et par gange en variant for 2 personer, hvor man deler kort til 3 og skiftevis styrer både sine kort og 3. spillers kort. Sjovt nok kom den 3. spiller et par gange på anden pladsen.

For at opsummere, er ”Sushi go!”:

Hurtigt. Når det kun tager 15 min for 3 mennesker, kan ”Sushi Go!” bruges som en ”filler” hvis man venter på sin spillegruppe, eller nytårsaften, når man venter på dessert, eller hvis man bare vil spille og ikke orker at kaste sig i noget der tager lang tid.

Nemt. Min yngste søn på 7 år, fangede hurtig spillets formål. Så jeg vil sige, at det godt kan spilles af børn der er yngre end de 8 år som er anbefalet. Og spillerne på BGG (Board Game Geek – verdens største database over bræt og kortspil) mener at man kan spille med børn allerede fra 6 år.

Lærerigt. Ud over at øve spillemekanikken drafting, træner man sin hukommelse og koncentration.

Kompakt. Den lille æske gør det nemme til at tage spillet med i sommerhusset, på ferie eller når man skal besøger vennerne. Og så findes der en hurtig spilleresumé på bagsiden af reglerne.

I 2016 kom ”Sushi go party!” (af samme spildesigner) som lader op til 8 personer at spille sammen og tilføjer flere slags sushi. I 2021 blev den nordiske version af spillet nomineret til Guldbrikken for Årets Familiespil 2021, men vandt dog ikke kategorien.

”Sushi Go!” er et simpelt, sjovt og appetitvækkende spil med underholdende design. Man kan næsten ikke stoppe med at spille, efter kun et spil.

– Anastasia Redkina

Læs også spilanmeldelsen af Artic Race

Læs også spilanmeldelsen af Dragon Market

Læs også spilanmeldelsen af The Mind

Dragon Market spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Producent: Blue Orange Games | Distributør: Spilbræt.dk | Designer: Marco Teubner

“Dragon Market er ikke bare et interessant brætspil, hvor man skal planlægge sine bevægelser, men også forstyrre sine modspiller. I nøjes ikke med kun at besøge det asiatiske flydende marked, men er også med i et forhindringsløb på det. Så lad den hurtigste og smarteste arving vinde!”

En spilanmeldelse af Dragon Market

Hvad forestiller du dig, når du hører udtrykket ”Dragon Market”? Jeg ser en flod i Thailand, som er proppet med de små både fyldt med alle mulige ting: eksotiske frugter, fisk, blomster, kurve. Kendetegnet for et “Dragon Market” er at al handel foregår på vandet. Sælgere sætter deres varer på små både og handler fra dem.

I Dragon Market spillet spiller I for en arving, som skal finde gaver til prinsessens bryllup. Spillet er for 2 til 4 spillere fra 7 år og opefter. Det er et strategisk bevægelsesspil som tager ca. 45 min per spil.

Den Tyske brætspildesigner Marco Teubner har designet spillet (han står også bag ”My First Carcassonne”) og Tomek Larek har lavet de flotte illustrationer. Lautapelit.fi (Spilbræt.dk) står for produktionen af spillet i de nordiske lande (Blue Orange Games producerede det oprindeligt), så spillets regler findes på både dansk, svensk, norsk og finsk.

Spillebrættet gøres klar ved skiftevis at sætte en båd af gangen. Spillerne skiftes til at tage en tur og kaster 2 terninger hver gang. Man kan lave lige så mange bevægelser, som terningers resultat viser. I sin tur må man lave 3 ting:

  • Bevæge en båd i hvilken som helst retning lige så mange felter, som ikke er optagede (dog ikke sidelæns)
  • Rotere en båd 90 grader rundt om matrosen gennem ubesatte pladser
  • Flytte sin arving. Han hopper kun på bådens tern og må samle de gaver på sin vej, som hans opgavekort viser. Han kan hoppe over en anden arving, men ikke en matros.

Husk at dele mønter før man starter. Første spiller få ingen mønter, og hver næste en mønt mere. For ikke brugte bevægelsespoint, kan man få mønter, og hvis der ikke flere i banken, så må man tage dem fra den rigeste spiller. Op til 2 mønter kan man bruge, hvis man ønsker at lave ekstra bevægelser.

For at udføre opgaven, skal spiller samle alle gaver på opgavekortet og komme op på sin ponton og få andet kort. Første spiller, som samler gaverne fra 2 kort, vinder spillet.

Avanceret variant foreslår kort med bonuser (som man får efter man har gennemført missionskortet), som spillerne vælger selv. Der findes varianter for forskellige antal spillere og en hold variant.

Spilleæsken måler 26,5 x 26,5 x 6 cm og er rigtig dejlig at holde i hænder, pga. det glatte tryk. Inde i æsken er der en smart “insert” (lavet af rimelig tyk plastik), som rummer alle spillets komponenter: både, farvede brikker, terninger, kort, handelsvare-poletter og mønter. Vi kan godt lide de store speciallavede terninger, hvor der er gule drager i stedet for de traditionelle øjne. Desuden kan jeg nævne det smukke og imponerede artwork, f.eks. søde dyr, der minder mig om ”Kæledyrets hemmelige liv” og tegningen fra æsken, som er bagsiden på missionskort. Spillebrættet er tykt og nemt at slå op og sammen igen. Ovenikøbet er vi helt forelskede i de flotte både (nogle af dem har små lapper i bunden, som om de blev brugt i årevis).  

Spilleregler består kun af 3 sider og har gode eksempler fra forskellige spillesituationer. Husk at læse alt, da vi først missede, at bådene med matros i midten ikke kan placeres langs brættets kanter (ellers kan man ikke rotere dem).

Vi spillede faktisk allerførste gang, mens jeg læste regler højt og prøvede os frem. Børnene skulle lige finde ud af hvordan man flyttede bådene, men efter vi prøvede det et par gange, så lykkedes det. Min ældste søn synes i starten, at det var meget unfair, at den første spiller ikke fik nogle mønter, og ville ikke være første spiller. Det ser ud til, at den, der starter har en lille fordel, men mønterne giver chance for at lave ekstra bevægelser.

Vores mening om Dragon Market

Efter min mening er det meget nemmere at planlægge sine bevægelser, når man kun spiller med 2 spillere. Når der er 3-4 spillere, så er det svært at planlægge på forhånd, da bådene bliver flyttet meget. Man skal være opmærksom på de andres manøvrer.

Nu er det lidt svært for mig, at vurdere, om det er nemt for børn under 7 år (da min yngste er 7 år), men det var uproblematisk for ham at lære spillet. Min ældste på 9 år, kunne efter et par gange, planlægge sin taktik, men de konstant flyttede både, synes han var meget irriterende (dog var vi søde ved hinanden og lavede ikke så mange forhindringer for de andre).

Det er også sjovt, at spille med de avancerede missionskort (de røde), fordi man kun skal samle 3 ting og for hver gennemført kort, får man speciel kraft f.eks. springe over en matros, springe fra båd til båd over vand, flytte en båd sidelæns. Det giver flere bevægelses kombinationer og får dig til at planlægge lidt anderledes.

Vi nåede ikke at prøve holdvarianten, da vores far ikke havde tid til at spille, så vi kunne være 4, men det skal vi prøve i den nærmeste fremtid.

Jeg synes ikke, at jeg kan komme i tanker om et spil, der ligner Dragon Market! Måske ”Flugten fra Atlantis” ligner det lidt. I det spil flytter man også sine mænd og redningsbåde på spillebrættet og skal planlægge sine skridt godt. Dog bruger Dragon Market en del af den mest udbredte mekanik, som terningekast, bevægelses point, sæt samling (missionskort) og muligheden for at “spille på hold”.

Jeg vil fremhæve de vigtigste ting for os i Dragon Market spillet:

Familievenlig. Et spil, som er nemt at præsentere for sin familie (børn, ægtefæle/partner, bedsteforældre). Flot og appellerende design.

Nem. Lette regler, som kan læres under de første par spil.

Lærerig. I spillet lærer man at programmere/kode sine bevægelser (rigtig vigtigt matematisk egenskab), dog kan andres strategi påvirke planlægning.

Ret hurtig. Det tager ca. 25 minutter for os at spille med 2 deltagere og 45 minutter med 3.

Sjov emne. Man ikke bare flytter sine brikker og samler ting, men gør det som en del af historien, som folder sig ud i de flotte og eksotiske omgivelser.

Dragon Market er ikke bare et interessant brætspil, hvor man skal planlægge sine bevægelser, men også forstyrre sine modspiller. I nøjes ikke med kun at besøge det asiatiske flydende marked, men er også med i et forhindringsløb på det. Så lad den hurtigste og smarteste arving vinde!

P.S. Der er ingen ziplock poser i kassen, så hvis I ikke vil have, at gavepoletter og mønter blander sig sammen, så få fat i et par poser med den smarte lukning 😉

– Anastasia Redkina

Cupcake Academy spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Mærke: Spilbræt / Lautapelit | Antal: 1 spil i æske

“Alt i alt et rigtigt fint spil hvis man har det okay med pres, og hvis man kan tænke kombinatorisk – vi har spillet det med et par stykker, som slet ikke kunne finde ud af, hvad de skulle flytte på, for at få de forskellige farver forme frem, og så er det op ad bakke, men langt de fleste vi har spillet det med, har også syntes at det var sjovt. Det bestod også ”bedsteforældretesten”, da vi har spillet det nogle gange med min kones forældre, og det er godkendt fra dem også”

En spilanmeldelse af Cupcake Academy

Kan du godt lide cupcakes? Kan du også tænke hurtigt? Så er Cupcake Academy måske noget for dig!

I Cupcake Academy skal spillerne samarbejde om at lave bestemte kombinationer af cupcake-forme, og det hele foregår på tid, så hvis du slet ikke bryder dig om at arbejde under pres, er det nok ikke lige spillet for dig.

Hvis du derimod har det fint med at et spil stresser dig lidt, og du godt kan tænke hurtigt, så skulle du måske prøve det. Lad os se på hvad Cupcake Academy er for en størrelse, hvordan man spiller det, og om vi herhjemme overhovedet synes at det er sjovt.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • 4 sæt cupcake forme i hård plast
  • Et timeglas
  • 4 sæt ”tallerkener” og en ”deletallerken” i kraftigt pap
  • Opgavekort til hhv. 2, 3 og 4 spillere
  • Et ark med bedrifter man kan opnå
  • Spilleregler

Komponenterne er fine, og skal nok holde til at blive spillet med! Timeglasset er det eneste vi ikke er så glade for – det virker ikke helt ens fra gang til gang, så nogle gange har man mere og nogle gange mindre tid. Måske vi har bare fået en mandagsmodel.

Det gør nu ikke voldsomt meget, for vi skiftede meget hurtigt over til at bruge et køkkenur eller en mobiltelefon, så der er lyd, når tiden er gået, for man har alligevel ikke tid til at se efter, hvornår tiden er gået på timeglasset. Opgavekortene er ret tynde, men da man ikke skal håndtere dem ret meget, gør det ingenting, for så er der plads til flere i æsken. Det hele ligger trygt og godt i en støbt plasticindsats, hvor tingene passer rigtigt fint i.

Reglerne er fint skrevet, de er korte og klare, og man er hurtigt i gang uden at være i tvivl om noget.

Opsætning af spillet

Hver spiller får 3 tallerkener og et sæt cupcake forme, som består af 5 forme i forskellige farver og størrelser, så de passer oveni hinanden. Hver spiller lægger sine cupcake forme med bunden i vejret på en af sine tallerkener og ”deletallerkenen” lægges så alle kan nå den.

Man blander opgavekortene og tager et antal opgaver, som er forskelligt alt efter deltagerantal, og lægger dem så alle kan se dem. Timeglasset (eller en anden timer) gøres klar, og når alle er klar, starter man tiden, og spillet er i gang!

Sådan spiller man Cupcake Academy

Cupcake Academy går ud på at hver spiller skal få sat sine cupcake forme, så de passer med det opgavekort, der er synligt. Det kan f.eks. være at den røde, den gule og den blå form skal være synlige for den ene spiller, mens den anden ”bare” skal have sin røde synlig og de andre to tallerkener tomme.

Spillerne flytter så rundt med deres cupcake forme en ad gangen, for at få de rigtige farver frem, og det gøres ved at flytte dem over på ledige tallerkener, så dem nedenunder kommer frem. Hvis 3 tallerkener ikke er nok, kan man sætte fra på ”deletallerkenen” i midten, men for at en opgave er løst, skal deletallerkenen være tom.

Opgavekort til 4 spillere. Man skal sørge for at vende kortet sådan, at ingen er i tvivl om hvem, der skal lave hvilken opgave, da de ikke er ens.

Nogle opgaver kræver flere forme af samme farve, og så skal man have dem af en medspiller via deletallerkenen. Man må kun tage eller sætte forme på sine egne tallerkener eller deletallerkenen. Når alle spilleres tallerkener matcher opgavekortet, skynder man sig videre til næste kort – målet er nemlig at klare alle de opgaver, man tog i opsætningen, på de 7 minutter timeglasset varer. Med 14 opgaver ved 2 spillere kræver det altså at man løser 2 opgaver i minuttet, så det skal gå stærkt! Klarer man alle opgaverne indenfor tiden, har man vundet, og hvis ikke har man tabt – det er da simpelt.

Stressende – men på den gode måde

Jeg skrev det i starten, og jeg skriver det lige igen: Hvis du skal synes om Cupcake Academy, skal du kunne arbejde under pres, for det kan virkelig blive stressende! Kan du det, kan det dog være ret sjovt, hvis du er til den slags spil, hvor man gerne skal tænke hurtigt.

Et spil tager kun 7 minutter, så det er ikke et spil, vi tager frem for at spille én gang, men det er heller ikke et, vi spiller igen og igen på en aften, for efter 3 eller 4 spil, er vi lidt mentalt drænede, og har oftest lyst til at finde noget frem, der kræver lidt mindre hjerneaktivitet.  

Spillet skalerer fint fra 2 til 4 spillere – det bliver sværere, når der skal løses 4 opgaver, før man kan vende kortet, og især fordi at der oftere skal flyttes forme mellem spillere ved 4 end ved 2, men til gengæld skal man ikke løse lige så mange opgaver for at vinde. Det passer egentlig ret fint, og vi har både vundet og tabt ved alle spillerantal.

Som nævnt længere oppe, vil det være en god ide at bruge en timer, der giver lyd, når tiden er gået, da ingen har tid til at kigge på timeglasset, når musikken først spiller. Det er ikke så vigtigt at alle kan se tiden, for man skynder sig hele tiden så meget man kan, så det vil ikke rigtig gøre nogen forskel, om man kan se tiden eller ej.

Aldersangivelsen på 8 år tror jeg passer rimeligt godt. Vi har haft Marie på 7½ med et par gange, og hun kan godt forstå konceptet, men hun kan ikke helt tænke hurtigt nok endnu, og så bliver hun frustreret. Vi måtte ret tit hjælpe hende, men det hjalp da lidt fra spil til spil.

Vores mening om Cupcake Academy

Vi synes at Cupcake Academy er sjovt, dog i begrænsede mængder ad gangen. Som tidligere nævnt spiller man ikke bare ét spil, når man finder det frem, fordi det er så kort, men heller ikke mere end 3-4 spil i træk, for det kan godt blive lidt ensformigt efter nogle spil, fordi det er det samme man gør igen og igen i 7 minutter. Det er ret godt til at starte en spilleaften op med – men nok ikke til at slutte den, for når vi har spillet en hel aften, skal det være lidt mere stille og roligt, hvis vi lige skal have et mindre spil at slutte af på.

Selve opgaverne kan være svære eller lette, alt efter hvordan ens forme står fra den sidste opgave, og det gør at man ikke rigtigt bare kan køre på rutinen – det vil altid være forskelligt, hvilke træk man skal foretage for at løse sin opgave. Når man er 3-4 spillere, kræver det også noget kommunikation, når en spiller f.eks. skal have to af samme farve, mens en anden måske kun skal have sin mindste form synlig, så han/hun skal af med alle de andre.

Det er det, der gør det sjovest efter vores mening, for så skal man samarbejde i stedet for bare at sidde og flytte rundt på hver sine forme. Til gengæld kommer man også oftere ved 3-4 spillere ud for, at en spiller hurtigt løser sin opgave, og så sidder og venter på de andre, indtil næste opgavekort afsløres – man venter dog aldrig ret længe, når der skal laves opgaver for hver 30-40 sekunder, og så kan man jo sidde og hjælpe de andre imens

Alt i alt et rigtigt fint spil hvis man har det okay med pres, og hvis man kan tænke kombinatorisk – vi har spillet det med et par stykker, som slet ikke kunne finde ud af, hvad de skulle flytte på, for at få de forskellige farver forme frem, og så er det op ad bakke, men langt de fleste vi har spillet det med, har også syntes at det var sjovt. Det bestod også ”bedsteforældretesten”, da vi har spillet det nogle gange med min kones forældre, og det er godkendt fra dem også.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Børne Alias

Læs også spilanmeldelsen af Happy Farm

Læs også spilanmeldelsen af Bermuda Pirates

EXIT: Den Fortryllede Skov spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 60 – 90 min | Sværhedsgrad: 2 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert) | Sprog: Dansk | Antal: 1 spil i æske

“Hvis man er nybegynder i EXIT universet er denne udgave god at starte med. Der er vist på kortene, hvis man fx skal klippe i dem og man ved hele tiden, hvilken side i bogen, der skal bruges til at løse den igangværende opgave. Hvis man tager udgaver i de lidt sværere niveauer, kan man godt ende med at bruge lang tid på at finde ud af, hvad man skal bruge til at løse opgaven, da man ikke får samme hjælp i dem. Der står tydeligt på siden, hvis man ikke må bladre videre, før man har løst den igangværende opgave. Det er ikke fordi, man afslører noget, hvis man alligevel bladrer hele bogen igennem, men udelukkende for, at man ikke skal blive mere forvirret”

En spilanmeldelse af EXIT: Den Fortryllede Skov

”Der var engang… nogle venner, der tog i skoven. Det er jer, lige nu. Men netop som I krydser den eneste bro ind i skoven, hører I et højt WOOOSH – og da I vender jer om, er broen væk”

Sådan starter historien i denne udgave af EXIT. Hvordan kommer I nu ud af skoven, findes der mon en anden bro eller anden vej ud? Det er jeres opgave at slippe ud af skoven, men for at det kan lade sig gøre, må I først gå længere ind og løse en masse gåder/opgaver.

Vi har efterhånden spillet 8 forskellige EXIT udgaver, og derfor turde min mand og jeg godt at tage chancen og se om vi 2 alene kunne løse denne udgave. De lidt sværere udgaver, plejer vi at spille med et hold gode venner, så vi er 4 om det. Men vi har tidligere på en kæreste-weekend, spillet en anden udgave af EXIT i samme niveau, som vi fint kunne klare bare os to, så forventede dette ville blive en smal sag (det endte med at tage knap 2 timer, så helt nem var den altså ikke).

Klar med både saks, papir og blyant

Det vigtigste at vide omkring EXIT spillene generelt er, at man ikke skal være ked af at ødelægge et helt nyt spil. For at løse opgaverne i disse escape-room lignende spil, kræver det nemlig, at man er klar med både saks, papir og blyant og når man er færdig, så duer spillet udelukkende som fyld i en skraldespand.

Da jeg fik mit allerførste EXIT spil gjorde det lidt ondt på mig at skulle klippe i det, skrive på det og ødelægge det. Men må indrømme, at jeg blev så glad for EXIT spillene, at jeg gerne betaler de godt 100 kr., det koster.

Hvis man i stedet havde valgt at tage en tur i biffen, i svømmehallen eller måske ud at bowle for at lave noget sammen, så ville beløbet hurtigt overstige prisen for et EXIT spil. Særligt hvis man er 3-4 om at spille det, hvilket jeg vil anbefale, medmindre man har prøvet det nogle gange før og har en ide om, hvordan opgaverne ”er stillet op”. Det er efter vores mening i hvert fald god underholdning til prisen.

Gennemtænkt spil

Det er et gennemtænkt spil, og undervejs sidder jeg ofte og undrer mig over, hvordan i alverden nogen har kunnet tænke på sådan en finurlig måde og samtidig magtet at lave nogle gåder/opgaver, som ikke bare kræver god fantasi at løse, men sandelig også god fantasi at finde på.

EXIT – den fortryllede skov indeholder regelbog, 30 hjælpekort med hints, 30 resultatkort, 19 mysteriekort, 9 underlige kort, 1 bog, 1 afkodningsskive og 10 mystiske genstande. Hjælpekortene er lavet således, at man ikke bare får løsningen med det samme, man gør brug af dem. Der er 3 hjælpekort til hver opgave, så man starter med at få hints på kort 1 og 2, og kan man stadig ikke løse opgaven, får man løsningen og de 3 tal, der skal bruges for at komme videre på det 3. og sidste hjælpekort. Det er en god måde at gøre det på, fordi man derved får mulighed for stadig selv at løse gåden, når man er ledt i den rigtige retning, fremfor man bare fik løsningen med det samme.

Den anbefalede alder på EXIT – den fortryllede skov er 10 år og opefter. Umiddelbart vil det nok blive lidt for svært, hvis man satte et par 10-årige sammen og bad dem løse opgaverne. Nogle af dem var nemme for os, men det var nok pga. vores erfaring med tidligere spil, og trods det så sad vi alligevel fast i et par opgaver, hvor vi til sidst måtte bruge de medfølgende hjælpekort. Til gengæld så vil det være et godt familiespil, hvor både børn og voksne arbejder sammen. I denne udgave er der rigtig meget tekst, som beskriver historien. Turen igennem skoven er nemlig fyldt med henvisninger til forskellige eventyr, som bl.a. ”Hans og Grethe”, ”Mor Hulda” og ”De syv små dværge”.

Sådan fungerer spillet

Selve spillet fungerer ved, at man skal finde frem til 3 tal, som derefter skal findes på afkodningsskiven under det symbol, der hører til opgaven. Det giver et tal i midten af skiven, som viser, hvilket resultatkort man skal finde frem.

Enten finder man et kort med et rødt kryds, som viser, at det er den forkerte 3-tals kode, man brugte på afkodningsskiven og så må man prøve igen. Eller også er der et kort med illustrationer af alle opgaverne, som henviser til hvilket resultatkort, man derefter skal finde. Hvis man har løst gåden korrekt, vil der på det nye resultatkort stå hvilke mysteriekort, og eventuelle mystiske genstande, man må finde frem til at løse næste gåde. Medmindre der står andet, så bruges alle kort kun én gang. Så når man har løst en gåde, kan man med fordel lægge de gamle kort til side, så de ikke forvirrer.

Hvis man er nybegynder i EXIT universet er denne udgave god at starte med. Der er vist på kortene, hvis man fx skal klippe i dem og man ved hele tiden, hvilken side i bogen, der skal bruges til at løse den igangværende opgave. Hvis man tager udgaver i de lidt sværere niveauer, kan man godt ende med at bruge lang tid på at finde ud af, hvad man skal bruge til at løse opgaven, da man ikke får samme hjælp i dem.

Der står tydeligt på siden, hvis man ikke må bladre videre, før man har løst den igangværende opgave. Det er ikke fordi, man afslører noget, hvis man alligevel bladrer hele bogen igennem, men udelukkende for, at man ikke skal blive mere forvirret.

Vores vurdering

Hvis man ligesom os nyder at bruge tid på at løse gåderne i EXIT, og ender med at ville købe flere, så vil jeg generelt anbefale, at man køber dem efter sværhedsgrad. Man bliver bedre og bedre til at gennemskue udviklernes tankegang, og derfor kan det være en fordel at starte med de nemmeste først og stige gradvist i sværhedsgrad.

Man kan dog også sagtens springe i dem, ligesom vi har gjort. Da vi fik de første, var der nemlig ikke så mange at vælge imellem, så vi tog dem i rækkefølge ud fra, hvornår de blev udgivet. Selvom vi har løst en del i niveau 3 og 4 nu, så blev vi stadig udfordret ved særligt 2 af opgaverne i EXIT – den fortryllede skov, selvom det ”kun” er niveau 2.

EXIT – den fortryllede skov er en god udgave for begyndere, men kan også bruges af erfarne EXIT fans. Af de 8 spil, vi har prøvet, synes jeg, dette er den bedst egnede for børn (sammen med voksne). Er man en familie med halvstore børn, der godt kan lide at løse gåder/opgaver, så vil jeg klart anbefale EXIT – den fortryllede skov som 1-2 timers familiehygge.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af EXIT: Den Gådefulde Villa

Læs også spilanmeldelsen af EXIT: Døden På Orient-ekspressen

Læs også spilanmeldelsen af EXIT: Den Glemte Ø




Zen Garden spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 – 40 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Antal: 1 spil i æske.

“Zen Garden er et hyggeligt og rimeligt hurtigt spil. Ideen med at skulle overholde forskellige krav, minder lidt om spillet Castles of Mad King Ludwig, som vi også er ret glade for – Zen Garden er bare lidt mere simpelt, så det er måske lidt nemmere at få nye med til. De forskellige sværhedsgrader (hvor mange af pladerne med krav man tager med) gør også, at man kan nøjes med en plade eller to med nye spillere, og gå all in når man har prøvet det en gang eller to. Vi synes personligt ikke at det bliver voldsomt komplekst selv med alle 5 plader, så vi har haft dem alle med fra vores andet spil”

En spilanmeldelse af Zen Garden

Kejseren har befalet, at der skal opføres en ny zenhave, og han har nogle meget specifikke krav! Spillerne i Zen Garden skal nu forsøge at være bedst til at opfylde kejserens ønsker, og opføre den perfekte have.

Zen Garden spilles over 16 korte runder, hvori hver spiller vælger 1 havebrik, og lægger den på sin spillerplade, og efter de 16 runder ser man hvilken spiller, som får flest point for sin have. Spillet tager ifølge æsken ca. 35 minutter, og kan spilles fra ca. 8 år.

Indhold af æsken

  • 90 firkantede havebrikker
  • 4 spillerplader og 1 ”ressourceplade”
  • 5 ”præferenceplader” formet som en pagode
  • Pointbrikker, point- og pengemarkører og en ordentlig stor træbrik til at markere første spiller
  • Spilleregler på de nordiske sprog

Brikker og plader virker til at være i fin kvalitet, ret standard paptykkelse til spilleplader. Point- og pengemarkører er af træ, hvilket jo altid er lækkert, selvom de nu ikke skal flyttes så meget med.

Kassens indretning (eller mangel på samme) kan godt irritere mig lidt – man har 90 kvadratiske papbrikker, som når man sætter spillet op, skal lægges i bunker, og så vælger man at lave ét stort rum til alt, hvor brikkerne vil ligge og rasle rundt, så man kan starte med at få styr på dem, når man skal spille.

Heldigvis passer det helt tilfældigt med at bredden næsten passer til at de 90 brikker kan stå oprejst – faktisk kan man godt lige presse dem derned, og så står de i spænd, så de ikke rasler rundt i æsken. Der er oceaner af plads i æsken, så hvis man havde lavet nogle af pladerne, så de foldede på midten, kunne æsken sagtens have været halvt så stor – men sådan er det vist bare, for ellers ser det jo ikke ud af nok på butikshylden.

Noget så ligegyldigt som indretning af en kasse, skal dog ikke ødelægge indtrykket, det er bare mig, der går op i sådan nogle småting.

Sådan spiller man Zen Garden

Regelhæftet forklarer reglerne ganske fint med masser af understøttende billeder, det er ikke for snørklet, og man bør være rimeligt hurtigt i gang med første spil.

Opsætningen af spillet tager kun nogle få minutter: Bland de 90 kvadratiske havebrikker, og læg dem i bunker øverst på ressourcepladen. Fyld så de 12 felter på ressourcepladen op med havebrikker med billedsiden opad, så man kan se hvad man har at vælge imellem.

Så skal man finde ud af hvad kejserens krav til haven er: Man tager den nederste etage af pagoden, og trækker 4 ”kejserbrikker”, som man lægger på de dertil indrettede felter. De viser hvilke præferencer kejseren har.

Der er 5 etager til pagoden, men reglerne anbefaler at man kun tager nederste lag i første spil, så der ikke er for mange forskellige krav at holde styr på. Flere etager giver flere forskellige præferencer – dvs. flere ting, man kan score point på, men så er der jo også flere ting at tage stilling til, når man skal vælge havebrikker. Når man så har lært spillet, kan man bygge flere etager på, som man lyster.

Med ét lag i pagoden, er der 6 måder at score point på: Første krav giver her 1 point pr. brik man har med grå baggrund, andet krav giver 8 point til den, der har flest veje af sand og 4 point til nr. 2, tredje krav, der gælder baggrunde af sand, giver minuspoint hvis man har få af dem, men pluspoint hvis man har minimum 4 stk. (og 0 point hvis man ingen har), og det fjerde krav giver 2 point pr. brik man har med veje af sten. Derudover får man altid point for at have runde veje med samme slags vej, og for at have mange ens pyntegenstande.

Nu skal spillerne på skift vælge en brik fra ressourcepladen, og placere den på deres spillerplade. Spillerpladen har 4 x 4 felter, og her gælder det så om at lægge de 16 brikker, man tager igennem spillet, så de opfylder så mange af kejserens krav som muligt. Brikkerne har 6 forskellige baggrunde, 3 forskellige typer veje og 5 forskellige pyntegenstande, hvilket i alt giver 90 helt unikke brikker – de mange kombinationsmuligheder gør, at der ikke er to brikker, der er ens.

Sats eller betal

Brikkerne på ressourcepladen er delt ind i rækker – den nederste række er gratis, den midterste koster 1 mønt for en brik, og brikkerne i den øverste række koster 2 mønter. Man starter med 15 mønter, så man skal ikke tage alt for mange af de dyre…

Efter hver runde bliver pladen fyldt op, så de brikker, der ikke blev taget fra nederste række, bliver fjernet, alle brikker rykker ned, og så bliver der fyldt op, så de nye brikker altid er dyrest. På den måde kan man vente på, at den gode men dyre brik, man gerne vil have, kommer længere ned – med fare for at en anden spiller betaler prisen og køber den.

Den eneste måde at få flere penge, er at lave rækker (vandret, lodret eller på skrå) med 4 ens pyntegenstande – og det er ikke altid så nemt. Der er aldrig lige det man skal bruge, så man skal ofte gå på kompromis med et eller andet – og så må man jo vælge om det er pyntegenstanden, vejtypen eller baggrunden, der er vigtigst.

Når de 16 runder er slut, og alle gerne skulle have en fuld plade, tæller man point, og den med flest point vinder (ja, meget overraskende).

Vores mening om Zen Garden

Zen Garden er et hyggeligt og rimeligt hurtigt spil. Ideen med at skulle overholde forskellige krav, minder lidt om spillet Castles of Mad King Ludwig, som vi også er ret glade for – Zen Garden er bare lidt mere simpelt, så det er måske lidt nemmere at få nye med til.

De forskellige sværhedsgrader (hvor mange af pladerne med krav man tager med) gør også, at man kan nøjes med en plade eller to med nye spillere, og gå all in når man har prøvet det en gang eller to. Vi synes personligt ikke at det bliver voldsomt komplekst selv med alle 5 plader, så vi har haft dem alle med fra vores andet spil.

Fordi kejserens krav er forskellige fra spil til spil, vil det også være forskellige ting, man går efter fra gang til gang, og det giver lidt variation – og uden det, blev det nok ret hurtigt trivielt. Det gør, at spillet kan udvikle sig ret forskelligt, alt efter om de forskellige slags krav er baggrunde, veje eller pyntegenstande, og især med alle 5 plader med krav, kan det blive ret forskelligt hvad spillerne går efter, da man ikke kan gå efter det hele med kun 16 brikker.

Allerede fra første spil tog det os ca. en halv time med 2 spillere, men med 4 tager det naturligvis lidt længere, da der jo er dobbelt så mange brikker, der skal vælges. Når man kun er 2, er der også den lille krølle, at man vælger 2 brikker hver, før der bliver fyldt op, så spillet altså kun varer 8 runder. Det gør, at man lidt bedre kan vente på, at brikkerne falder ned i den nederste række, hvorimod ved 3 eller 4 spillere, hvor man kun skal vælge 1 brik pr. runde, er det bare ærgerligt, hvis der ligger 2 brikker, man gerne vil have i nederste række, da den jo bliver tømt, når hver runde slutter.

Alt i alt et fint spil, som godt kan noget, og som rammer lidt et sweet spot i forhold til spilletid for os – når det ikke varer længere, kan man finde det frem, når man lige har tre kvarter, eller man kan nå et par spil eller tre på en aften, hvor man har bedre tid. Så er man til det lidt abstrakte med at bygge mønstre, og kunne gennemskue hvad man skal gå efter for at maximere sine point i forhold til de mange forskellige krav, er Zen Garden er rigtigt godt bud på et spil i den lidt lettere ende. Det får i hvert fald lov at blive i vores spilreol.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Majesty – For The Realm

Læs også spilanmeldelsen af Biotopia

Læs også spilanmeldelsen af Power Grid Recharged

Mondo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 1 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 20 – 30 min | Antal: 1 spil i æske

“Som et simpelt, hurtigt spil fungerer det ganske godt. (Det kan være en fordel, hvis man har børn, som ikke gider eller har tålmodighed til at spille i længere tid). Det er tilpas udfordrende og bliver det for nemt, kan man sagtens selv finde på flere regler, som kan øge sværhedsgraden. Er det for svært, kan man vælge at sætte tiden op til 5 min. og fjerne den bonus som det giver at blive først færdig”

En spilanmeldelse af Mondo

Et spil der er nemt at lære, hurtigt at spille og kræver god koncentration.

Spillet er i en lille fin og solid spilleæske. Den indeholder 48 landskabsbrikker, spillevejledning på de nordiske sprog og en plasticpose til at samle brikkerne i, når spillet skal pakkes sammen.
Man skal derudover bruge papir, noget at skrive med og noget som kan måle tid (fx et minutur eller mobilen). Disse ting følger ikke med spillet.

Spillevejledningen er kort og overskuelig. Det tog os få minutter fra spillet var åbnet til vi begyndte at spille. Der var en enkelt lille ting vedr. nogle vandfelter, som ikke stod beskrevet i reglerne. Her valgte vi dog blot at tolke reglerne på vores egen måde.

Selve spillet

I Mondo gælder det om at få bygget den ø, som kan indbringe flest point ud af 9 brikker (er man 2 spillere kan man vælge at bygge en ø med 16 brikker i stedet), som skal ligge i et kvadrat på 3*3 brikker. Man spiller i alt 3 runder, hvor der tælles point efter hver runde og vinderen er den, som samlet set har flest point efter sidste runde.

Landskabsbrikkerne er kombinationer af forskellige former for terræn. Der er savanne, ørken, skov og vand.
Øen skal bestå af vand i alle yderkanter og må ikke have et vandfelt på inder-kanterne. Disse 2 vand-kriterier SKAL være opfyldt for, at man kan få point. Har man ikke opfyldt disse to kriterier, så får man altså 0 point i den pågældende runde uanset, hvordan øen i øvrigt ser ud. Det var her, vi ikke helt kunne læse os frem til om et forkert placeret vandfelt talte som en inderkant, hvis man ikke nåede at få lagt en brik ned ved siden af den.

Man skal lave så mange korrekte landskaber som muligt, ved at få formet firkanter som er i samme terræn. Får man langt en brik, som laver et ”Mis-match” – altså fx lægger en ørken kant mod en skov kant, giver det minuspoint. Når tiden at gå inden man har lagt alle 9 brikker, vil man få minus for de tomme felter.

På nogle af landskabsbrikkerne er der også dyr og/eller vulkaner. Hvis man har brugt brikker med vulkaner, risikerer man, at de kan give minus point. For at undgå dette skal man holde øje med sine modspillere. Den/de spillere som har flest vulkaner på øen, får 1 minus for hver. Så hvis du kan se din modspiller, har 2 vulkaner allerede efter 6 brikker, så sker der altså ikke noget ved, at du har en enkelt vulkan. Bare hold antallet under de andres – hvis du kan.

Alle dyr på øen giver 1 point, så hvis det er muligt, er det godt at vælge landskabsbrikker med dyr på. Men det er bare ikke altid, at det er så nemt lige præcist at finde den brik, som passer med dem, du har i forvejen, som også har dyr og ingen vulkaner. Det betyder, at du ofte bliver nødt til at prioritere undervejs. Nogle gange kan det være nødvendigt at ofre et par point på et par vulkaner, til gengæld for at få point for et landskab. Et korrekt (firkantet) landskab giver nemlig 2 point pr. stk.  

Landskabsbrikkerne har på bagsiden også terræn. Her er der dog tale om et ”rent” terræn, som altså kun indeholder 1 slags – fx en brik kun med ørken. Man må selv vælge, hvilken side af brikken, man vil bruge.

En runde varer max 4 min. (Hvis man vil øge sværhedsgraden, kan tiden sættes ned til 3 min. eller omvendt)
Når tiden starter, går alle i gang med at finde de brikker, som de vil bruge til deres ø, som man bygger på bordet foran sig. Man må kun bruge 1 hånd og tage 1 brik ad gangen. Man vælger selv om man vil lægge den pågældende brik tilbage i bunken, eller om den skal bruges som en del af øen. Men bordet fanger. Når først man har lagt en brik foran sig som en del af sin ø, kan den altså ikke flyttes mere.

Den første spiller, som får lagt alle 9 brikker, får en bonus på 4 point.

Vores vurdering af spillet

Mondo er et spil, som er hurtigt at lære og det tager ikke særlig lang tid at spille. Max 15 min pr. spil.
I de første spil skal man lige ”lære fidusen”. Det mest frustrerende er, når man står og mangler én bestemt brik for at det hele falder på plads, og man opdager den ligger hos en modspiller.
Så er man ofte nødt til at prioritere og regne lidt på, hvad der så bedst kan betale sig ud fra de resterende brikker.

I nogle runder nåede de 4 min. ikke at gå før vi alle var færdige med at bygge vores ø. Men det er faktisk vores vurdering, at tidsfaktoren giver noget godt til spillet. Man kan mærke presset ved at tiden går. Vi brugte en mobil, som blev lagt til side, så man vidste ikke engang HVOR lang tid, der var tilbage. Det giver helt sikkert et ekstra stress-element til spillet, som gør det lidt sjovere. Ligeledes giver det et element, at der er 4 ekstra point til den spiller, som først har lagt de 9 brikker. Det er gode point at gå efter, men samtidig er det slet ikke nok, til at man kan bruge det som en strategi alene. 

Man kan helt sikkert træne sig bedre og bedre i dette spil, men der er også lidt en tendens til at nogle bare er bedre til at spille det end andre. Vi kunne i hvert fald tydeligt se, at der var nogen, som var meget hurtigere til at kombinere og have overblikket end andre.
Som et simpelt, hurtigt spil fungerer det ganske godt. (Det kan være en fordel, hvis man har børn, som ikke gider eller har tålmodighed til at spille i længere tid).
Det er tilpas udfordrende og bliver det for nemt, kan man sagtens selv finde på flere regler, som kan øge sværhedsgraden. Er det for svært, kan man vælge at sætte tiden op til 5 min. og fjerne den bonus som det giver at blive først færdig.

Det egner sig fint til både 2-3 og 4 spillere. Dog kan der opstå lidt problemer, hvis man er 4 spillere, og har en spiller med, som ikke er så hurtig. Der er kun et begrænset antal rigtig gode brikker, så er man 4 spillere, så ryger de ret hurtigt. Det kan give en lidt større ulighed i spillet, da den langsomme spiller dermed hver gang er låst fast til brikker, som ikke passer eller giver minus point.

Det kunne også være en mulighed, at man lavede det til et turbaseret spil, hvis der er stor ulighed imellem spillerne. Stress-faktoren kunne så være, at man satte en tid på hvert træk. På den måde når de hurtige spillere ikke at hapse alle de gode brikker, inden man får set sig om. Omvendt skal man stadig tænke hurtigt, for at vælge den bedste brik inden tiden løber ud og næste spiller må trække.
Denne version er ikke en del af spillet, men vores eget forslag til en variation, der kan bruges, hvis der er en tendens til at det er den samme spiller, som vinder stort hver gang og den samme spiller, som kommer på sidstepladsen hver gang.

Så konklusionen er: et udmærket spil, med mulighed for at lave egne variationer, der passer til spillerne. Nok ikke spillet man finder frem til en decideret spilleaften, da hvert spil kun tager 10-15 min. Til gengæld et fint spil til en hverdagsaften, campingturen, færgeoverfarten osv.

– Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af Ticket To Ride – New York

Læs også spilanmeldelsen af Imagic

Læs også spilanmeldelsen af Colour Brain

Mr. Jack spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 min | Spillere: For præcis 2 deltagere | Mærke: Spilbræt / Hurrican | Antal: 1 spil i æske

“Mr. Jack er et fremragende spil, når man som os ofte spiller 2 personer. Der er masser af taktik, men alligevel bliver det ikke for meget, så et spil tager kun en god halv times tid – æsken siger 30 minutter, mens samtlige af vores spil har ligget mellem 30 og 40 minutter. Noget af det første vi fandt ud af, var at man skal tænke markant anderledes alt efter om man er Jack eller detektiven, så det kan være en fordel i den første håndfuld spil at spille med den samme rolle, så man får forfinet taktikken lidt. For detektiven handler det meget om at holde de tilbageværende mistænkte på forskellige statusser (synlig/usynlig) ved hver rundes afslutning, så der kan udelukkes nogle, mens det selvfølgelig for Jack handler om at alle helst skal have samme status – men hvis han vil vinde ved at flygte, skal han også forsøge at holde sig usynlig”

En spilanmeldelse af Mr. Jack krimispillet

Mr.  Jack er et spil for 2 spillere, hvor den ene er den mystiske Jack the Ripper, som ingen ved hvem er, og den anden skal prøve at afsløre ham. Denne version af spillet er 2. udgave, som blev lavet som 10 års jubilæumsudgave i 2016, hvor der er ændret lidt på de grafiske detaljer, og justeret en lille smule på reglerne, da man jo altid finder lidt, der kan rettes på, når et spil er blevet spillet i 10 år.

Mr. Jack har været nomineret til spilpriser i forskellige lande, og vandt International Gamers Award 2007 i kategorien Two Player Strategy, samt spilprisen JoTa i kategorien Best 2 Player Board Game i 2008. JoTa er måske ikke verdens største spilpris, men det interessante er, at den første gang blev uddelt i 2008, så der kæmpede Mr. Jack altså mod alle andre spil udgivet til og med 2008.

Indholdet af æsken

I æsken finder man

  • 8 runde brikker af træ
  • 1 rundemarkør
  • Klistermærker til at sætte på brikkerne
  • 8 karakterkort i kraftigt pap
  • 8 alibikort også i kraftigt pap
  • 1 vidnekort med sider, der markerer hhv. ”synlig” og ”usynlig”
  • 6 brikker med tændte gadelamper
  • 2 politiafspærringer
  • 2 dækninger til mandehuller
  • Spilleplade
  • Spilleregler på dansk, svensk, norsk og finsk

Komponenterne er af lækker kvalitet – jeg er altid glad, når et spil har træbrikker, for så vidner det om at de går op i kvaliteten, og især karakter- og alibikort er rigtigt lækre i kraftigt pap i stedet for almindelige tynde kort (som det sagtens kunne have været).

Æsken kunne dog godt have været tyndere, da alle komponenterne ligger i et lille rum i midten – havde de været spredt lidt mere ud over hele æsken, kunne den have nøjedes med at være halvt så høj. Dette er dog kun et issue, når man mangler plads på spilhylden (hvilket vi altid gør…).

Der skal lige sættes klistermærker på brikkerne – en i farver og en i gråtoner på hver brik. Det er hurtigt overstået, og så er man klar til at spille.

Regelbogen

Regelbogen er fint skrevet, og det er nemt at forstå reglerne. En fin detalje er, at der sluttes med en FAQ (ofte stillede spørgsmål), som jeg gætter på er spørgsmål, der er blevet stillet i løbet af spillets første 10 år, og man så har valgt at lade indgå i regelbogen i jubilæums-genudgivelsen. Det opklarer faktisk en del småting, der kunne være opstået i løbet af spillet, så vi oplevede ikke at der var noget vi var i tvivl om, da vi kom i gang med at spille.

Opsætning af spillet

Inden man kan gå i gang, skal brikkerne placeres på spillepladen efter et billede i reglerne, da personerne altid starter bestemte steder. Det er ikke markeret på pladen, så man må lige hive reglerne frem hver gang.

Alibikort og karakterkort blandes (i hver sin bunke) og den, der spiller som Jack, trækker et alibikort, som han holder hemmeligt for den anden. Personen på kortet er Jacks identitet, og det er det, som detektiv-spilleren skal finde ud af.

Sådan spiller man

Spillereglerne i Mr. Jack er egentlig rimeligt simple, selvom der er masser af taktik i de valg man skal foretage.

4 af de 8 karakterkort vendes, og spillerne skal nu flytte rundt med de 4 karakterer. Først vælger detektiven en karakter, og flytter med den, derefter vælger Jack to karakterer, som han flytter med, og til sidst får detektiven den tilbageværende.

I næste runde bliver de resterende 4 karakterkort lagt ud, og denne gang er det Jack der vælger først, og detektiven der tager 2 i træk. De 8 kort blandes igen, og så fortsætter det, så detektiven vælger først i alle ulige runder, og Jack vælger først i alle lige runder. Dette er også indikeret på spillebrættet, så man altid kan huske det.

Rundt omkring på brættet er der en række mandehuller, og dem kan man bruge til at komme hurtigt rundt på brættet med. Man kan nemlig bruge et ryk på flytte fra ét mandehul til et andet, hvilket gør at man kan flytte en karakter fra den ene til den anden ende af brættet på én tur, hvis man er i nærheden af et mandehul.

Når de 4 karakterer i en runde har flyttet, kommer det vigtigste i en runde: Jack skal fortælle om han er ”synlig” eller ”usynlig”. Kun spilleren, der spiller Jack, ved jo hvilken af de 8 karakterer, der er Jack, så han skal fortælle om han kan ses sådan som brikkerne står. Jack er synlig, hvis han står ved siden af en tændt gadelygte eller ved siden af en anden karakter.

Her kan man jo godt tro, at det gælder om for Jack at være usynlig, så han ikke bliver opdaget, men nogle gange er det nemmest at gemme sig i ”plain sight” – det der sker, er nemlig at detektiven kan udelukke de karakterer, der er det modsatte af Jack.

Det er derfor vigtigere for Jack, at der er så mange som muligt, der har samme status som ham selv, end at hans status er ”usynlig”, ellers regner detektiven for hurtigt ud, hvem Jack er. For at detektiven kan holde styr på hvem, der er udelukket, vender han de uskyldige karakterbrikker med den sort/hvide side opad.

Efter hver af de første 4 runder slukker man en gadelygte, så det bliver nemmere for Jack at holde sig usynlig.

Detektiven vinder ved at regne ud (eller gætte) hvem Jack er, og rykke hen til den karakterbrik med en anden karakter (lige meget hvilken) og fremsætte sin anklage.

Jack kan vinde på 2 måder: Han kan slippe ud af byen via en af de 4 udgange (hvilket han dog kun kan gøre, hvis hans status er ”usynlig”) eller han kan overleve i 8 runder uden at blive afsløret og anklaget. Han vinder altså hvis detektiven anklager en forkert.

Karakterernes specialevner er vigtige

Hver af de 8 karakterer har en specialevne, som skal bruges, når man vælger at flytte med dem (i nogle få tilfælde er det dog valgfrit at bruge den). F.eks. kan Inspector Lestrade flytte en politiafspærring fra en udgang til en anden, Miss Stealthy kan gå igennem forhindringer, Sergeant Goodley kan tilkalde andre karakterer med sin fløjte, og Sherlock Holmes kan trække et alibikort fra bunken, og dermed eliminere en mistænkt, hvis han bliver valgt af detektiven, eller holde et alibikort fra detektiven, hvis han bliver valgt af Jack.

Sherlock er derfor meget populær som førstevalg, når han er tilgængelig. Karakterernes specialevner er vist med ikoner på karakterkortene, så allerede efter et par runder har man styr på dem, uden at skulle se efter i regelbogen hvad de gør. Karaktererne er en dejlig blanding af fiktive karakterer og virkelige personer. F.eks. optræder Sherlock Holmes, dr. Watson og inspector Lestrade, mens sergeant Goodley må være baseret på den virkelige politimand George Godley, der var involveret i jagten på Jack the Ripper, og sir William Gull var virkelig dronningens livlæge.

Mange år efter begivenhederne, er der endda blevet spekuleret i om han skulle være selveste Jack pga. den kirurgiske præcision, der blev brugt ved mordene – selvom Gull var 71 år gammel og ved dårligt helbred da mordene skete. Alt dette har dog ingen betydning i spillet, men er lidt sjovt ”ekstra guf” for nørder.

Lidt fordel til detektiven

En af de ting, der er blevet justeret på i denne jubilæumsudgave, er balancen mellem Jack og detektiven. I den gamle version havde detektiven en ret klar fordel, og i denne nye version er der justeret lidt på nogle ting, for at gøre det mere lige. Detektiven har dog stadig lidt lettere ved at vinde – om ikke andet så fordi at han i sidste runde kan gætte på en af de tilbageværende mistænkte, og fremsige en anklage mod en af dem.

Rammer han rigtigt har han vundet, rammer han forkert vinder Jack, men det ville han alligevel hvis han ikke blev anklaget i 8. runde, så detektiven har intet at miste ved at gætte i sidste runde. Da en anklage kan fremsættes med en hvilken som helst anden karakter end den, der anklages, er det svært for Jack at få sig placeret et sted, hvor ingen af de andre 7 karakterer kan nå hen til ham – hvilket i praksis er den eneste måde, han kan være sikker på at vinde, hvis han ikke får flygtet ud af byen (hvilket er ret svært synes vi).

Vores mening

Mr. Jack er et fremragende spil, når man som os ofte spiller 2 personer. Der er masser af taktik, men alligevel bliver det ikke for meget, så et spil tager kun en god halv times tid – æsken siger 30 minutter, mens samtlige af vores spil har ligget mellem 30 og 40 minutter.

Noget af det første vi fandt ud af, var at man skal tænke markant anderledes alt efter om man er Jack eller detektiven, så det kan være en fordel i den første håndfuld spil at spille med den samme rolle, så man får forfinet taktikken lidt.

For detektiven handler det meget om at holde de tilbageværende mistænkte på forskellige statusser (synlig/usynlig) ved hver rundes afslutning, så der kan udelukkes nogle, mens det selvfølgelig for Jack handler om at alle helst skal have samme status – men hvis han vil vinde ved at flygte, skal han også forsøge at holde sig usynlig.

Spillets største ulempe er efter vores mening, at detektiven kan vinde ved at gætte til sidst. Oftest er man nede på 2 eller måske 3 mistænkte i sidste runde, og så kan det blive et 50/50 gæt, der afgør hvem, der vinder.

Følelsen af en sejr eller et nederlag er markant anderledes når spillet er sluttet med et gæt, så det mere bare føles som en uafgjort.

Den detalje skal dog ikke ødelægge helhedsindtrykket af et rigtigt godt spil, så Mr. Jack får en klar anbefaling herfra til alle, der kan lide et spil, hvor man skal gruble lidt!

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Power Grid Recharged

Læs også spilanmeldelsen af Pandemic Hot zone North America

Læs også spilanmeldelsen af Bezzerwizzer ORD