Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Kvaksalver spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Jeg ved ikke helt hvorfor, men vi elsker det! Grunden til at jeg ikke ved hvorfor, er at jeg personligt ikke plejer at være så meget til spil, hvor held spiller for stor en rolle, men i Kvaksalver gør det af en eller anden grund ikke noget. Det har været på bordet hver eneste uge siden vi har fået det, og der mangler ellers ikke umiddelbart forskellige spil at vælge imellem herhjemme…” 

Det prisvindende spil, med den spøjse titel Quacks of Quedlinburg

“Quacks of Quedlinburg”! Denne lidt spøjse spiltitel var jeg stødt på et utal af gange i brætspilsgrupper på Facebook, og det lød til at de fleste var begejstrede for det – men hvad var det egentlig for noget?

I forbindelse med at det er blevet oversat til dansk under titlen Kvaksalver, har jeg været så heldig at få muligheden for at anmelde det her på bloggen.

Quacks of Quedlinburg har vundet adskillige spilpriser, så noget må det jo kunne. Den største af disse priser er Kennerspiel des Jahres i 2018 (årets spil i Tyskland – brætspillenes Oscar – hvor Kennerspiel er kategorien til strategispil/voksenspil), men det er også blevet årets spil i adskillige andre lande, bl.a. vandt det Guldbrikken i kategorien Årets Voksenspil herhjemme i 2019.

Det vandt også en Golden Geek (en brætspilspris, der bliver udgivet af verdens største brætspils-site boardgamegeek.com) i kategorien Best Family Board Game.

Læs mere Årets Brætspil i 2020 i denne artikel!

Så kan det leve op til de store forventninger jeg havde? Lad os se på det…

Indholdet i æsken

I æsken finder man:

  • 1 spilleplade (point- og rundetæller)
  • 4 spillerplader (”gryder”)
  • 4 flasker af pap (dobbeltsidet med fyldt på den ene side og tom på den anden)
  • 4 stofposer
  • 16 små runde træbrikker (1 pointbrik, 1 ”rottebrik” og 2 ”dråber” i hver spillerfarve)
  • 1 lille flammebrik i træ (rundetæller)
  • 4 papbrikker (1 i hver spillerfarve) til at markere +50 point når man har nået en omgang på pointtælleren
  • 24 ”spådomskort”
  • 12 ”ingrediensbøger”
  • 1 bonusterning
  • 219 (jeps, 219!) ingrediensbrikker i pap i forskellige farver og værdier
  • Spilleregler

Alting virker til at være fin kvalitet, papbrikkerne har en god tykkelse og spillerplader og pointbræt er ret standard for spilleplader. Skal der være en lille anke, er det at hvis man spiller det meget, kan jeg godt forestille mig at ingrediensbrikkerne bliver noget slidt, da man roder noget rundt i dem nede i en stofpose…

Spillet ville dog nok blive for dyrt, hvis man skulle lave det med plasticbrikker (man kan købe et ”pimpet” sæt ingrediensbrikker i plastic til omkring 350 kroner!).

Vi har i skrivende stund spillet det 10-15 gange, og de er ikke begyndt at gå i stykker i kanten, men hvis det skulle begynde at ske, har jeg læst et trick med at putte dem i plastickapsler til mønter (21 mm), som kan købes for næsten ingen penge på f.eks. Ebay eller Amazon.

Man skal huske at sætte lidt tid af til udpakning inden første spil, da alle de mange brikker skal prikkes ud af deres rammer først 🙂

Opsætning af spillet

Kvaksalver er et såkaldt ”push your luck” spil, altså et spil hvor man skal se hvor længe man tør blive ved, men fortsætter man for længe, sker der noget negativt.

Hver spiller har en ”gryde”, altså en spillerplade med et billede af en gryde, hvor der er en række bobler med tal i, som er lagt ud i en spiral. Hver spiller får en ”dråbebrik”, som lægges i det inderste felt i gryden.

Man modtager også en rubin, en flaske og en ”rottebrik” – mere om dem senere. Sidst – men ikke mindst – har man en stofpose med ingrediensbrikker, som skal bruges til at brygge miksturer. Man får et lille ”startsæt” af ingredienser, og man skal så købe flere undervejs.

Ingredienserne i ”banken” lægges ud så man kan nå dem, og rundemarkøren (flammebrikken) sættes på første runde på scorebrættet.

Opskriftsbøgerne lægges ud, så man kan læse hvad de forskellige ingredienser gør – der er nemlig flere forskellige opskriftsbøger. Lidt mere om dem senere.

Gryde klar til start

Sådan spiller man Kvaksalver

Kvaksalver bliver spillet over 9 runder, og de forløber sådan set ens.

Man starter med at den første spiller trækker et spådomskort og læser det. Spådommene gælder for alle spillere, ikke kun den, der læser det (det forvirrer nogen i starten, da der godt kan stå ”du” og ”dig”, men det henvender sig altså til alle).

Spådommene gør som regel et eller andet godt, men ikke nødvendigvis for alle. Det kan f.eks. være at dem, der er bagud, får en fordel, eller at alle må få et eller andet.

Derefter kigger man på brættet, og ser hvor mange rottehaler, der er imellem den førende spiller og en selv. Jeps, der er simpelthen rotter på pointbrættet, og deres haler stikker ind imellem pointfelterne. Det antal rottehaler der er imellem føreren og en selv, er det antal felter man må starte længere fremme i gryden i den runde, når man skal brygge sin mikstur.

Dette gøres selvfølgelig ikke i første runde, hvor alle har 0 point 😅  Det er en fin ”catch up mekanisme”, der gør at man har en chance for at indhente lidt når man er bagud, da man får lov at starte længere fremme i den runde.

Der er 5 rottehaler mellem den førende spiller og grøn spiller, så grøn må
lægge sin rottebrik 5 felter foran sin dråbe, og starte runden derfra.

Så skal der brygges!

Nu skal der brygges miksturer! Spillerne trækker nu ingredienser fra deres poser, og lægger dem på felterne i gryden. Man starter på feltet foran sin dråbebrik (dråben kan blive flyttet fremad som spillet skrider frem, så man ikke starter helt inde i midten hver gang) eller fra feltet foran sin rottebrik, hvis man er bagud. Har ingrediensbrikken værdi af 1, lægger man den på det første ledige felt, men har den en større værdi lægger man den det antal felter længere fremme.

De forskellige farver ingredienser gør forskellige gode ting, men de hvide skal man passe på med! Det er nemlig kirsebærbomber, og får man for mange af dem i sin mikstur, eksploderer den…

Man må maksimalt have hvide brikker til en samlet værdi af 7 i sin mikstur – trækker man en hvid brik, der bringer værdien over 7, eksploderer miksturen, og man kan ikke fortsætte længere i den runde. Eksploderer man, får ingrediensbrikkerne dog lov at blive liggende i gryden.

Ingen ventetid mens andre har tur

Alle spillere brygger deres miksturer samtidig, så der er ikke noget med at sidde og vente på andre spillere (medmindre man eksploderer hurtigt 😄).

Når runden er slut (alle er stoppet eller eksploderet), starter ”evalueringsfasen”. Først ser man hvem der kom længst rundt i spiralen, og den/de må slå med bonusterningen. Hvis man er eksploderet, kan man ikke vinde runden, så selvom man måske er længst, kan man ikke få lov at slå med terningen.

Herefter ser man om der er nogle, der har sorte, grønne og/eller lilla ingredienser i deres gryder, og udfører evt. deres effekter (de andre farver bliver udført med det samme de bliver lagt), og spillerne får derefter point og valuta at købe nye ingredienser for, alt efter hvor langt de er kommet – feltet foran deres sidste ingrediensbrik er deres ”pointfelt”, og tallet i firkanten er deres point, og det grønne tal er den mængde man må købe ingredienser for.

Hvis ens gryde eksploderede, må man dog kun vælge én af disse ting! Det gælder derfor om at stoppe i tide, da man ellers hurtigt kan komme bagud (i de første par runder er det dog ikke så mange point det drejer sig om, da man ikke kommer ret langt i starten). Hvis der er en rubin på pointfeltet, modtager man også en rubin (uanset om man eksploderede eller ej).

Alle tingene i evalueringsfasen er vist på pointbrættet, så det er bare at gå frem efter den, så glemmer man ikke noget 😊

Runderne bliver længere, som man får flere ingredienser

Efterhånden som man får købt flere ingredienser, kan man jo så komme længere og længere rundt i spiralen, da mængden af hvide brikker er konstant (alle får dog lige en enkelt hvid brik ekstra i runde 6).

Man må maksimalt købe 2 brikker hver runde, og de må ikke være i samme farve. De fleste af ingredienserne har værdier på 1, 2 eller 4, men der er også nogle, der kun findes i værdi 1.

Når alle har købt ingredienser, må man bruge rubiner, hvis man har nogle. For 2 rubiner kan man f.eks. købe sin dråbebrik 1 felt frem, så man starter længere fremme i gryden resten af spillet.


Man kommer ikke ret langt i første runde, da man næsten kun har hvide brikker
i sin pose. Her satsede gul spiller for meget, og gryden eksploderede
(de hvide brikker giver tilsammen 8). Han kan derfor vælge imellem at
købe ingredienser for 9 ”penge” eller få 1 point.
Han får også en rubin uanset om han vælger penge eller point.

Efter alt dette rykker man rundemarkøren frem, giver spådomskortene videre til den næste spiller, som er første spiller i næste runde. Da alle spillere brygger samtidig, betyder ”spiller 1” egentlig kun, at det er den spiller, der køber først når der skal købes ingredienser, og så går det efter tur rundt om bordet. Det kan have lidt betydning i de senere runder, da der kan være nogle ingredienser, der løber tør for bestemte værdier.

Og sådan fortsætter det egentlig bare i 9 runder, hvorefter man ser hvem der har flest point 😃

Da vi somme tider kunne finde på at glemme spåkort eller rottebrikker, lavede jeg en opsummering af en tur, som vi har liggende på bordet når vi spiller, for ikke at glemme noget.

Mulighed for variation med forskellige sæt ingrediensbøger

Som nævnt gør de forskellige farver noget forskelligt, så når der skal købes nye ingrediensbrikker, kan man enten bare købe det man har råd til, eller man kan gå efter bestemte farver og forsøge at lægge en eller anden form for strategi.

F.eks. gør de røde brikker (i sæt 1) at hvis man allerede har en eller flere orange brikker i gryden, når man trækker en rød, må man lægge den røde brik 1 eller 2 felter længere fremme, end det tal der står på den. Så går man efter en ”rød strategi”, er det altså en god ide også at købe nogle orange brikker.

Hvad de forskellige farver gør, kan man se i ingrediensbøgerne (og i et tillæg til reglerne), og der er faktisk hele 4 sæt ingrediensbøger, så hvis det bliver lidt ensformigt, kan man skifte sæt, og så gør alle ingredienserne pludselig noget andet, hvilket gør spillet anderledes.

Det er super at man har inkluderet denne måde at variere spillet på! Der er også 2 sider af gryderne, hvor bagsiden også ændrer lidt ved nogle ting.

Hver farve ingrediens gør noget forskelligt i forskellige sæt. Man kan godt blande dem, men det anbefales ikke, da sættene er lavet til at være nogenlunde balancerede.

”Er det kylling du koger i den gryde?”

En af de ting, der er sjovt ved Kvaksalver, er når man kan sidde og køre lidt på hinanden. Man holder som regel lidt øje med hvor langt de andre kommer, for er man foran, er der jo ikke så stor grund til at fortsætte, hvis man risikerer at eksplodere, og når man kan se at de andre overvejer at stoppe, kan man jo se om man kan få dem til at fortsætte, så de ryger i luften.

Når man når lidt ind i runderne, kan man høre masser af drillerier (og ærgrelsesudråb når nogen eksploderer) hen over bordet, og en af de bedste kommentarer kom fra min bror, da han prøvede at få en til at fortsætte med ”Hvaaa’, er det kylling du koger i den gryde?” 😄  Marty McFly ville helt sikkert ikke være god til Kvaksalver…

Udover det med at drille hinanden lidt, er der dog ikke så meget interaktion spillerne imellem – hver spiller kører lidt sit eget spil, og man kan ikke gøre meget for at påvirke de andre. Det er jo smag og behag om man synes om det – vi synes ikke det gør noget.

Vores mening om Kvaksalver

Jeg ved ikke helt hvorfor, men vi elsker det!

Grunden til at jeg ikke ved hvorfor, er at jeg personligt ikke plejer at være så meget til spil, hvor held spiller for stor en rolle, men i Kvaksalver gør det af en eller anden grund ikke noget.

Det fænger simpelthen bare, og det er allerede blevet et af vores yndlingsspil.

Der er bare noget over at have opbygget en ”god pose” med lige de rigtige ingredienser til at komme langt – selvom der stadig er risikoen for at trække tre hvide brikker til at starte med, og så være i fare for at eksplodere med det samme…

Det er selvfølgelig frustrerende, men alligevel sjovt med den uforudsigelighed. Og selvom held spiller en tydelig rolle, så har det også en del betydning hvilke brikker man kommer i sin pose.

Så skal man bare modstå fristelsen til liiige at trække én brik mere – når man har regnet ud at der kun er én ud af 9 brikker i posen, der kan få en til at eksplodere, sker det alligevel lidt for ofte, at man trækker netop den 😄

Skal man nævne en lidt negativ ting, er det at man ofte kan se hvem, der vil vinde, et par runder før spillet er færdigt.

Hvis en spiller er kommet mere end 7-8 point foran inden de sidste par runder, kræver det næsten en eksplosion at indhente.

Rottemekanismen gør en del i hver enkelt runde, men hvis føreren har gode nok brikker til at komme langt, selvom han/hun starter længere tilbage i gryden, indhenter man jo ingen point.

Så mens eksplosioner i de første par runder næsten ikke har nogen konsekvens (1-2 point), har en eksplosion i midter-runderne ret stor konsekvens da man enten mister 7-10 point eller muligheden for at udbygge indholdet i sin pose – hvilket så rammer en bagi i de efterfølgende runder.

Det skal dog ikke ødelægge indtrykket af et virkelig godt spil! Det har været på bordet hver eneste uge siden vi har fået det, og der mangler ellers ikke umiddelbart forskellige spil at vælge imellem herhjemme 🙂  De ca. 50 minutter det tager at spille (og det er ca. det samme om man er 2, 3 eller 4, da alle jo spiller samtidig) er lidt et sweet spot herhjemme, da det lige kan nås på nogle hverdagsaftener efter ungerne er puttet, hvor de lidt længere spil er forbeholdt weekenderne.

Fordele:

  • Let at lære – det nemmeste er faktisk bare at begynde at spille, hvis der er nogen med, som kender spillet.
  • Sjovt (det er selvfølgelig en smagssag, men alle vi har spillet det med er enige).
  • Fin blanding af held vs. lidt strategi.
  • Rigtig god genspilbarhed, især med variationerne fra de 4 sæt opskriftsbøger.
  • Lækkert design.

Ulemper:

  • Uanset hvordan man vender og drejer det, er held en stor faktor. Jeg så en der sammenlignede det med Mario Kart: Du kan køre et perfekt løb, og alligevel blive ramt af 3 blå skjolde lige før målstregen… Igen er det en smagssag om det er et turn-off eller ej (men Mario Kart er jo også populært!). Jeg ville have troet det var for mig, men de gode ting opvejer det til fulde.
  • Svært at indhente en føring hvis den førende spiller ikke eksploderer.

Hos os opvejer de gode ting helt klart de få minusser, så Kvaksalver får en kæmpe anbefaling herfra!

– Kim Larsen

Læs også artiklen om Årets Brætspil i 2020 – klik her!

Its A Wonderful World spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 14 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 1 – 5 deltagere | Priser: Nomineret til As dOr 2020

“It’s a Wonderful World er et sjovt og udfordrende brætspil, hvor du får lov til at bygge din drømmecivilisation. Reglerne kan måske lyde lidt kringlede ved første øjekast, men det er slet ikke slemt, når man kommer i gang. Og det er helt sikkert besværet værd, for It’s a Wonderful World er et fremragende spil, som jeg allerede glæder mig til at få spillet igen – også selvom jeg tabte sidst…”

Skab en vidunderlig verden

I It’s a Wonderful World konkurrerer du og dine modspillere om at skabe den mest fabelagtige civilisation, verden har set.

I udvikler opfindelser, gør opdagelser og bygger våben, bygninger og monumenter. Alt sammen for vise jeres overlegenhed.

Lyder det ikke spændende?

Så lad os komme i gang!

Klar, parat, tænk

Spillet er hurtigt at komme i gang med. I sætter spillepladen sammen og lægger ressourcekuber på. I de farver, I kan se på brættet. Så trækker I hver et civilisationskort, som giver nogle særlige startbonusser. Og så kommer den største udfordring, nemlig at blande den meget store bunke med kort. Der er cirka 170 styk, så bunken er ikke helt nem at håndtere.

Så er I sådan set klar. Spillet forløber over fire runder. Hver runde har tre faser. Først vælger I syv kort hver, så vælger I, hvilke af de kort I vil bygge og så producerer I de ressourcer, som I bruger til at bygge kort med.

It’s a Wonderful World er et såkaldt card-drafting spil. Det vil sige, at man vælger kort og forsøger at få kortenes evner og bonusser til at spille sammen. Hvert kort viser et projekt, som giver en særlig bonus.

Tænk dig godt om

Helt konkret starter I med at dele syv kort ud til hver spiller i første fase. Så vælger I hver især et af de syv kort, I har på hånden, og sender resten videre til næste spiller. Så vælger I et kort til, og sender resten videre. Sådan fortsætter det, indtil alle kortene er fordelt.

Når man vælger kort på den måde, er spillet mindre baseret på held. For så slipper man for, at én spiller kommer til at sidde med alle de gode kort på hånden, så de andre ikke har en chance. Dermed ikke sagt, at det er nemt at vælge. Den første fase er som regel den, der tager længst tid, fordi du skal lægge en plan og få alle delene til at passe sammen.

Hvad skal bygges og hvad skal skrottes?

Så er det tid til næste fase, hvor I vælger, om I vil prøve at bygge de enkelte kort, eller om I vil genbruge dem for at få ressourcer med det samme.

Hvert kort har en pris, som det koster at bygge. For eksempel skal man bruge fire grønne forskningsressourcer for at udvikle gensplejsning, eller tre sorte energiressourcer og en grå produktionsressource for at bygge en ubåd.

Til gengæld producerer de fleste kort også ressourcer, når de er bygget. Men fra start af er der ikke mange ressourcer at gøre godt med, så du skal tænke dig rigtig grundigt om for at være sikker på, at du kan bygge alt det, du gerne vil.

Producér og byg

Ressourcerne bliver produceret i fase tre. Efterhånden som du får ressourcer nok til at færdiggøre et projekt på et kort, kan du flytte kortet over til dine færdige projekter. Og så begynder det kort også at producere ressourcer. Så i løbet af spillets fire runder får du flere og flere ressourcer mellem hænderne, indtil du til sidst kan bygge de dyreste projekter, der giver en ordentlig bunke point.

Efter fire runder er det hele ovre, og I kan tælle pointene sammen og finde en vinder. Der er masser af forskellige måder at samle point, så det er svært at vide på forhånd, hvem der løber med sejren.

Det er en rigtig god egenskab i et spil som It’s a Wonderful World. For der er ikke noget værre i brætspil end at vide, at man er langt bagude og ikke kan gøre så meget ved det. Det er derfor at gammeldags spil som Matador egentlig ikke er særligt sjove at spille.

Hjernegymnastik på den sjove måde

It’s a Wonderful World kræver en hel del omtanke. I de første par spil går det nok lidt langsomt med at tage beslutninger, men det bliver hurtigt lettere og mere underholdende.

Det er vildt fedt, når man lægger en indviklet plan, som lykkes. Der er en lille smule held indblandet, men langt hen ad vejen, er det dine egne beslutninger, der afgør om du klarer dig godt eller skidt.

Spillet er virkelig vellavet og illustrationerne er flotte. Stilen minder om, hvordan folk i 1950’erne forestillede sig fremtiden og dens mange vidundere. Det hele er veldesignet, så spillet er hurtigt at få på bordet. Og det er vigtigt i forhold til, hvor tit man rent faktisk får spillet det.

It’s A Wonderful World blev i 2019 nomineret til en Golden Geek pris for Årets Spil og i 2020 blev det nomineret til den franske spilpris As dOr 2020 – Jeu de lAnnée Expert Nominee, som er Frankrigs svar på den danske pris for “Årets Voksenspil”.

For voksne og større børn

Spillets designere anbefaler det til børn på 14 år eller ældre. Men selvom spillet kræver, at man tænker sig om, mener jeg godt, at lidt yngre børn også kan være med.

På verdens største brætspilsside, Board Game Geek, har brugerne stemt sig frem til, at It’s a Wonderful World egner sig til børn helt ned til 10 år. Den grænse passer bedre efter min mening.

Reglerne kan måske lyde lidt kringlede ved første øjekast, men det er slet ikke slemt, når man kommer i gang. Og det er helt sikkert besværet værd, for It’s a Wonderful World er et fremragende spil, som jeg allerede glæder mig til at få spillet igen – også selvom jeg tabte sidst.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Nova Luna spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | Spillere: For 1 – 4 deltagere | Priser: Nomineret til Årets Spil i Tyskland 2020

“Nova Luna er et fremragende spil, for børn og voksne, der kan lide spil, hvor man skal tænke sig om. De fleste spil er meget tætte, så der skal kun et lille fejltrin til for at smide sejren. Men til gengæld føler man sig heller ikke hægtet af, hvis man er lidt bagude. Og det er vigtigt, for ellers er det knapt så sjovt at spille…”

En farverig udfordring for de små grå

Nova Luna er et nyt spil fra en af brætspil verdenens store navne, Uwe Rosenberg. Du behøver ikke at vide, hvem han er. Du skal bare vide, at kvaliteten altid er høj, når hans navn står på æsken.

Uwe Rosenberg har designet mange fremragende spil i den krævende og komplekse ende af skalaen. For eksempel Agricola, som jeg tidligere har anmeldt. Men han er lige så dygtig til at lave enkle og sjove spil som Patchwork, som også er anmeldt her på bloggen.

Nova Luna hører til den enkle kategori. Det er nemt at lære, men man skal alligevel have gang i de små grå for at blive god til det. Den anmeldte version er engelsk, da spillet i skrivende stund ikke er udgivet med danske spilleregler.

Spillet blev i 2020 nomineret til Årets Spil i den tyske prisuddeling Spiel des Jahres, men vandt desværre ikke.

I gang på et øjeblik

Nova Luna er også et dejligt enkelt spil at gøre klar til. Du blander bare brikkerne og lægger det såkaldte månehjul klar. Så sætter du den måneformede markørbrik op ved startfeltet og lægger 11 brikker ud rundt om månehjulet.

Hver spiller får 20 runde opgavemarkører, og så er I klar til at spille.

Kort fortalt går spillet ud på at løse de opgaver, der er vist på hver af de mange brikker. Hver gang du løser en opgave, dækker du den til med en af dine opgavemarkører. Og den første, der lægger alle sine 20 markører – og dermed har løst 20 opgaver – vinder spillet

Brikkerne viser fra nul til tre opgaver. Alle opgaver går ud på at lægge brikker i bestemte farver ved siden af den brik, opgaven står på.

Hvis du for eksempel har en brik, der viser tre orange prikker, gælder det om at lægge tre orange brikker op ad den brik, opgaven står på. De tre orange brikker behøver ikke alle at ligge lige op ad opgavebrikken, så længe de bare er forbundet med hinanden.

Og hvis du synes, det lyder lidt forvirrende så bare rolig. Det giver fin mening, når du sidder med spillet.

Kombinationer på kryds og tværs

Det udfordrende element ved Nova Luna er, at de nye brikker, du lægger for at løse en opgave, også selv indeholder nye opgaver. Derfor er du hele tiden nødt til at tænke på, hvordan brikkerne bedst passer sammen, så du kan løse flest mulige opgaver.

Selvom det kan være svært at regne ud, er det netop den spilmekanik, der gør Nova Luna sjovt og tilfredsstillende at spille. Det føles godt at lægge en brik, som gør, at du med det samme kan løse to-tre opgaver. Men det kræver koncentration og omtanke at få det til at lykkes.

Taktik for viderekomne

Nova Luna indeholder også en anden vigtig dimension, nemlig måden du vælger brikker på.

Der er nemlig ikke frit valg på alle hylder – desværre. Når det er din tur, kan du vælge en af de næste tre brikker, der ligger efter den måneformede markørbrik ved månehjulet. Når du har taget brikken, rykker du markøren frem til det sted, hvor brikken lå. Så kan den næste spiller vælge mellem de tre næste brikker.

Få to ture i træk

Men i Nova Luna spiller I ikke altid på skift. Hvis du spiller taktisk smart, kan du nemlig få flere ture i træk.

For hver brik, du tager, rykker du nemlig det antal felter frem, der står på brikken. Det kan være alt fra 1 til 7 felter. Men det er altid den spiller, der står bagerst, som har næste tur. Så hvis du rykker 3 felter frem, men stadig er den bagerste spiller på brættet, er det din tur igen.

Men hvorfor så ikke bare altid tage brikkerne med lave tal, så man får flere ture? Det er en dårlig idé, fordi brikkerne med lave tal altid har sværere opgaver. Så du altid nødt til at vurdere, om du vil have en nem opgave og rykke langt frem eller en svær opgave og få flere ture. Der var ingen, der sagde, det skulle være nemt.

Sjovt, spændende og udfordrende

Nova Luna er et spil, vi vender tilbage til igen og igen herhjemme. Man bliver fristet til at tage spil mere, for måske kan man lige snuppe sejren, hvis man spiller på en lidt anden måde.

De fleste spil er meget tætte, så der skal kun et lille fejltrin til for at smide sejren. Men til gengæld føler man sig heller ikke hægtet af, hvis man er lidt bagude. Og det er vigtigt, for ellers er det knapt så sjovt at spille.

Hvis du tidligere har spillet Patchwork, får du nogle af de samme spilmekanikker her – selvom det også er ret anderledes på flere punkter. Men hvor Patchwork er begrænset til to spillere, kan I være op til fire, når I spiller Nova Luna.

Spillet fungerer godt, uanset om I er to, tre eller fire spillere. Og du kan faktisk også spille en soloversion, hvis du har lyst til lidt hurtig adspredelse.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Agricola

Læs også spilanmeldelsen af Patchwork

Læs også mere om alle Årets Brætspil 2020

EXIT: Døden På Orient-ekspressen anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 60 – 120 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sværhedsgrad: 4 af 5 (1 = begynder & 5 = ekspert)

“Spillet egner sig glimrende som god underholdning til en aften med vennerne (og jeg er sikker på at det også vil fungere super fint til to personer), og til en pris på 120-140 kroner, er det billigere end en tur i biffen, hvilket jo også er en engangsoplevelse – og i EXIT – Døden på Orientekspressen får man selv lov at spille detektiven i filmen…”

Escape room in a box

”Escape rooms” – altså et sted, hvor man betaler for at blive låst inde, og så skal finde ud, eller løse et mysterium inden for en given tid, ved hjælp af gådeløsning og detektivarbejde – er blevet voldsomt populære, og der kommer flere og flere af dem rundt omkring.

Man kan dog også få lidt af oplevelsen hjemme i stuen, med de mange forskellige “escape-room”-spil, der også findes. Her har du ikke de stemningsgivende omgivelser, men til gengæld kan man gøre det derhjemme, og så koster det ikke de 500-600 kroner, som et rigtigt Escape Room oftest koster.

Jeg har fået lov til at prøve et par escape room spil i den prisvindende EXIT – The Game serie, som vandt den meget prestigefyldte Kennerspiel Des Jahres (årets spil i Tyskland, som nærmest er brætspillenes Oscar, i kategorien ”kenderspil”) i 2017, hvor det fik stor ros af juryen.

Dette indlæg handler om det 6. spil i serien, der hedder “Døden på Orientekspressen”, men jeg må hellere komme med en ”disclaimer”: En del af anmeldelsen vil være ret generel for ikke at afsløre for meget, ligesom nogle af billederne vil være sløret.

EXIT spillene er en type escape room spil, der kun kan spilles én gang. Stort set alle escape room spil kan man selv kun spille én gang, for så kender man jo løsningen, men hvor man med nogle af spillene så kan give dem videre til nogle andre, når man har spillet det, er det ikke muligt med EXIT spillene, da man ødelægger nogle af komponenterne undervejs. Til gengæld koster de ikke en bondegård købe, når man tænker på at 2-4 voksne underholdes undervejs. Priserne ligger ofte fra 120-140 kr.

EXIT serien har i skrivende stund 9 forskellige spil på dansk, og selvom de er opbygget på nogenlunde samme måde, er de forskellige nok, til at man sagtens kan spille dem, selvom man har prøvet andre i serien.

Indholdet af æsken i EXIT 6

Når man åbner æsken, skal man IKKE begynde at bladre i de forskellige ting. Det er meningen at man først åbner ”historiehæftet” når man starter med at spille, og kortene og de små hæfter må man først se, når man er nået til bestemte steder i mysteriet.

I æsken finder man:

  • Et hæfte, som hører til historien
  • 3 små forseglede hæfter
  • Et kodehjul
  • En bunke kort, som indeholder 24 mysteriekort, 30 resultatkort og 32 hjælpekort (og et stop-kort i hver ende, så man ikke får set kortene ved et uheld)
  • 2 ”mystiske genstande”
  • Spilleregler – dem må man gerne kigge i 😄

Udover tingene i spillet, er det en fordel at have papir og blyant til at tage noter med samt et stopur til at tage tid på hvor lang tid man bruger (der findes også en EXIT app, der kan tage tid og udregne score), og da der står i reglerne at man må bøje, skrive på og klippe i komponenterne, fandt vi også en saks og en sprittusch frem.

Sådan spiller man

Man starter med at sortere kortene i mysteriekort (røde med bogstaver), resultatkort (blå med tal) og hjælpekort (grønne med symboler). Hjælpekortene sorteres efter deres symboler, sådan at ”første hint” ligger øverst for hvert symbol fulgt af ”andet hint” og ”løsningen”.

Historien i dette spil er, at der (surprise, surprise) er begået et mord på Orientekspressen, og det skal opklares inden toget ankommer til sit bestemmelsessted, så morderen ikke slipper væk. Det vil selvfølgelig ikke være noget problem for mesterdetektiven Achilles Pussot, som tilfældigvis også er med toget – men han er sporløst forsvundet! Derfor må man selv tage over. Heldigvis har man Pussots notesbog, hvor han allerede har lavet nogle notater om sagen, men kan man hitte rede i hans noter og koder?

Når man har læst spillereglerne igennem, og er klar til at starte, åbner man hæftet med Pussots noter (man må læse alle sider med det samme) og starter tiden.

Måden man spiller på er, at når man kan se et mysteriekort i bogen eller andre steder, må man tage det i bunken. På mysteriekortene er der opgaver, der fører en videre igennem historien. Der kan være nogle opgaver, som kræver mere end ét mysteriekort at løse.

Når man ser et mysteriekort, må man tage det i bunken og læse det

Ligesom i mange rigtige escape rooms, hvor alt er låst med hængelåse med koder, er resultatet af gåderne i EXIT også trecifrede tal, der så ”låser låsen op”. Det foregår ved at når man mener at man har løsningen på en gåde, putter man tallene ind i kodeskiven, og får så et resultat, som er et tal. Man tager så det blå resultatkort med dette tal, og læser det. Hvis der er et stort rødt X, var resultatet af gåden forkert, men hvis man får en ”måske rigtig”, henviser kortet til endnu et kort. Dette kort kan så være et rødt X, hvorpå man må forsøge at løse gåden igen, eller man kan få at vide at det var rigtigt, og få nogle nye oplysninger, eller få adgang til et nyt sted i historien, f.eks. at få lov til at åbne en ny kupé (de små forseglede hæfter) og undersøge den.

Når man så er kommet i gang, og har fundet de første gåder, er det egentlig ”bare” at følge historien fra gåde til gåde, indtil man skal udpege morderen.

Hjælpekortene kan bruges hvis man sidder fast i en gåde, og til sidst kan man så beregne en score, så man får en ide om hvor godt man klarede det, som er baseret på hvor lang tid man brugte, om man fandt morderen og hvor mange hjælpekort man brugte.

Ubegrænset tid, men det påvirker scoren

EXIT spillene er lidt anderledes end de fleste andre escape room spil (og de rigtige escape rooms) på det punkt, at man ikke absolut skal klare det på en given tid. De fleste escape rooms og -spil skal klares på 60 minutter, ellers taber man, og vi havde prøvet rigtige escape rooms nogle gange, og et andet escape room spil en enkelt gang, så målet var fra starten, at klare det på under 60 minutter, og helst uden at bruge ledetråde.

Jeg kan godt røbe med det samme, at det kom ikke helt til at ske… Jeg kan godt lide konceptet med at man ikke bare har tabt, hvis man ikke når det hurtigt nok. På den måde behøver man ikke at stresse sig selv helt så voldsomt, men man kan jo stadig sætte sig et tidsmål. Tiden påvirker også den score man kan udregne til sidst, men alt over 90 minutter giver det samme.

Efter en lidt langsom start, hvor vi lige skulle vænne os til den måde spillet fungerede på, kom der lidt fart over feltet, og vi kom hurtigt fra den ene gåde til den anden, men da vi kom til de sidste gåder, blev det sværere. For hver ny gåde man får adgang til, følger der lidt historie med, og historien er ganske fin.

I forhold til de andre escape rooms og -spil jeg har prøvet, var historien en lidt større del i dette spil – måske fordi det mere var en detektivopgave end en ”flugtopgave”, så man skulle holde styr på alibier, beviser osv., hvilket gjorde at man faktisk skulle bruge historien til noget.

Når man kommer lidt ind i spillet, er der lidt forskelligt at holde styr på

Spillet angiver at det er fra 1-4 personer, men man kan vel godt være flere – dog bliver det sværere for alle at have noget at give sig til. Vi spillede det 4 personer, og det var ganske passende – nogle gange hjælper det at have lidt forskellige måder at tænke på, og flere gange var det en enkelt person (og ikke den samme hver gang), der tænkte lidt anderledes end de andre, og løste en gåde.

Selvom jeg ikke har prøvet det, vil jeg ikke anbefale at spille det alene. Man kunne da godt løse gåden, og for nogle er det måske også nemmere ikke at ”dele oplysningerne” men have styr på alt selv, men for mig er det en social ting. Jeg ville heller aldrig tage i et fysisk escape room alene, det er bare sjovere at have nogen at dele oplevelsen med.

Der granskes omhyggeligt

Rigtigt vellykket, og i hvert fald ikke sidste gang vi prøver det…

Jeg kunne rigtigt godt lide temaet med at man skulle løse en mordgåde – men nu har jeg selvfølgelig også altid været glad for detektivromaner og -film 🙂 

Det var sjovt at lege detektiv, og jeg synes at selvom hver gåde skulle ende ud med et resultat, der var tre tal man kunne putte ind i kodeskiven, var der masser af forskellighed i opgaverne. Jeg synes også at spillet lykkedes med at gøre historien levende, så det ikke bare blev som at sidde og lave nogle opgaver i et eller andet “kryds-og-tværs”-hæfte – man levede sig godt ind i legen.

Jeg synes generelt det fungerer super fint med ”escape room in a box”, og jeg glæder mig til at prøve flere spil i EXIT serien, og se om de andre fungerer lige så godt, eller om det var fordi temaet var ekstra egnet til at lave det som spil.

Sværhedsgraden var lidt i den høje ende, og selvom vi alle havde prøvet escape rooms og -spil før (både sammen og hver for sig med andre), måtte vi have fat i et par hjælpekort, og vi var et godt stykke fra målet om de 60 minutter.

Det gjorde dog ikke så meget, for det gjorde at vi havde 2 timers god underholdning i stedet for én 😄  I bagklogskabens klare lys skulle vi dog måske have startet med et af de lettere spil i serien, men det er jo også sjovest når det er en udfordring.

Spillet egner sig glimrende som god underholdning til en aften med vennerne (og jeg er sikker på at det også vil fungere super fint til to personer), og til en pris på 120-140 kroner, er det billigere end en tur i biffen, hvilket jo også er en engangsoplevelse – og i EXIT (6) – Døden på Orientekspressen får man selv lov at spille detektiven i filmen 🙂

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Escape Room spillet

Læs også anmeldelsen af CO-OP spillet Den Forbudte Ø

Photosynthesis spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Sprog: Dansk | Priser: Nomineret til Årets Spil 2018 og Mensa Select Vinder 2018

“Det er en verden i forandring, hvor man tydeligt kan følge udviklingen i verdenen omkring sig. Det var let at lære, da vi først havde fundet vores vej gennem regelbogen, og det var sjovt at spille – og bød op til endnu et spil umiddelbart efter 😊”

Generelt om spillet

Når spillet Photosynthesis ryger på bordet, er det tid til at finde den indre biolog frem. Det er nemlig både lærerigt, flot og naturtro. Som en person, der selv har været ret optaget af fænomenet fotosyntese helt fra barnsben, er det noget, der tiltaler mig.

Photosynthesis er et godt brætspil af typen eurogame. Det er et godt strategispil, der kan spilles som et alternativ til blandt andre strategispillene Catan, Ticket to Ride eller Stratego. Æstetisk er Photosynthesis et meget flot spil. Det er designet i en meget autentisk stil, således at træerne er så naturtro som muligt.

Da jeg modtog spillet med posten, kunne jeg ikke vente med at åbne den flot udsmykket æske. Jeg havde kigget på det et stykke tid på nettet for at købe det hjem, men fik så muligheden for at anmelde det hertil bloggen. Det passede jo perfekt med intentionen om at prøve det alligevel. Og det skuffede bestemt ikke.

Opsætning af Photosynthesis

Derhjemme fik vi sat spillet op, og Christian og jeg fik en træsort hver, som vi skulle få til at vokse op, så de kunne fældes. Det er kun de største træer i spillet, der kan fælles.

Målet med spillet er, at man via sine lyspoint skal føre sine træer gennem deres livscyklus fra kimplante til fuldt udvokset træ. Lyspointene gør altså, at man kan foretage sig handlinger. De lyspoint får du hver runde, mængden af point afhænger af kvalitet af den jordbund, træerne er plantet i.

Dog kan træerne også skygge for hinanden, hvorfor det sjældent er alle træer, man får sollys/energi fra. Det foregår over 18 runder, hvilket svarer til, at solen kommer 3 gange rundt om brættet.

Hver runde består af 2 faser; en fotosyntesefase og en livscyklusfase.

I fotosyntesefasen får spillerne lyspoint, i livscyklusfasen bruger spillerne deres lyspoint til at foretage handlinger. De handlinger, man kan foretage, er at købe frø eller træer, plante et frø, gro et træ eller indsamle ved at fjerne store træer.

Spillet slutter, når solen har fuldført tre omdrejninger rundt om spillepladen. Vinderen er den spiller med flest point.

I reglerne er der også forslag til, hvordan man kan gøre spillet lidt mere avanceret, hvilket bidrager til, at spillet kan spilles endnu flere gange og samtidig undgå at det bliver for ensformigt.   

Photosynthesis er udgivet af brætspilsudgiveren Blue Orange Games, der også står bag spil som King Domino, Armadora og Beagle or Bagle. De tilkendegiver på deres hjemmeside, at de prioriterer kvalitet og holdbarhed, derudover også spil, der ikke ’går af mode’. De vil gerne sikre sig, at de spil, de udgiver, er lette at lære, sjove at spille og kan engagere enhver spiller.

Ved udgivelsen af Photosynthesis byder Blue Orange Games spillerne velkommen i en verden, der styres af lys, hvor det er strategi og dyrkning af træer, der er styrende for spillets gang.

Det er en verden i forandring, hvor man tydeligt kan følge udviklingen i verdenen omkring sig. Det var let at lære, da vi først havde fundet vores vej gennem regelbogen, og det var sjovt at spille – og bød op til endnu et spil umiddelbart efter 😊

Spillets komponenter

Når du åbner æsken til, finde du følgende komponenter

  • 1 spilleplade
  • Træer i fire forskellige typer og flere størrelser, samt stiklinger
  • Markører til indikatorer
  • Spilleregler på flere sprog, heriblandt dansk og engelsk
  • 1 fælles spilleplade
  • 1 solsegment
  • 4 solomdrejningsmarkører
  • 4 individuelle spillerplader
  • 1 startspillerbrik
  • 24 pointbrikker
  • 4 lyspointmarkører
  • 24 frø-markører (6 af hver træsort)
  • 32 små træer (8 af hver træsort)
  • 16 Medium træer (4 f hver træsort)
  • 8 store træer (2 af hver træsort)

Det æstetiske udtryk, der mødte mig, da jeg åbnede æsken, var bestemt så smukt, som jeg havde regnet med.

Det var lidt overvældende at se, hvor mange træer og tokens, der skulle ’poppes’ ud, det tog lidt tid, da spillet består af mange dele. Det var en hyggelig lille beskæftigelse. Det tog lige lidt tid, før jeg fandt ud af, hvordan man samlede træerne, så til en start troede jeg, at det var defekt. Det var dog ikke tilfældet, jeg skulle bare lige kigge bedre efter i manualen for samling af træerne 😉.

Delene er af en god tyk kvalitet, træerne står godt fast på spillepladen, når de er samlet. Det kræver dog lidt plads, da det fylder en del. Pladen er af en helt almindelige størrelse for et eurogame, men de mange træer, spirer og solen fylder noget, når den skal rykke rundt om pladen.

Regelbogens tilgængelighed

I regelbogen finder du en fin indledning, der rammesætter temaet for spillet.

Der bliver beskrevet en lille konkurrence træerne imellem om at få de bedste betingelser for vækst i den lille frodige skov. Dernæst kommer en oversigt over spillets komponenter (magen til den ovenover).

På den næste side får vi en oversigt over opstillingen med en tekst stillet op med bogstaver, der matcher tilsvarende bogstaver på et illustreret billede over spillepladen og brikker. Dette letter virkelig arbejdet med at stille op.

Dernæst ser vi en oversigt over rundernes forløb og de mulige handlinger. Disse assisteres igen af illustrationer. Til slut får vi at vide, hvordan spillet slutter, hvordan vinderen afgøres og forslag til mere avancerede udgaver.

Disse regler kan også assisteres af en fin video, der er lavet af Blue Orange, som står bag spillet. Den illustrerer meget fint spillet forløb.

Reglerne gøres simplere med de mange illustrationer, dog kan det være en god idé lige at læse dem igennem et par gange, og havde dem ved siden af ved opsætningen af spillet.

Videoen dertil kunne også have haft lidt tekst i siden eller lignende, der forklarer reglerne og opsætningen, eventuelt på de sprog, som reglerne er skrevet på. Dette ville igen hjælpe til at forsimple det lidt, hvilket også ville være gavnligt for børn, der skal spille det og måske selv sætte sig ind i reglerne.

Et prisvindende brætspil

Photosynthesis spillet blev i 2018 både nomineret til Årets Spil 2018 i samtlige nordiske lande og det vandt en Mensa Select pris, som uddeles årligt i USA, til 5 helt særlige brætspil.

– Camilla Liv Pedersen

Læs også anmeldelsen af Catan brætspillet

Læs også spilanmeldelsen af Ticket To Ride: USA

Læs også spilanmeldelsen af Stratego

The Crew – spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år og op | Spilletid: Ca. 15 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | Prisbelønninger: Årets Voksenspil 2020 i Danmark | Kennerspiel des Jahres 2020 i Tyskland

“Jeg kan ikke få armene ned – jeg er vild med The Crew! Ideen med at skulle samarbejde om at bestemte spillere, skal tage bestemte kort i deres stik, er intet mindre end genial. Jeg vil helt bestemt anbefale The Crew til alle, og især til folk der i forvejen er glade for kortspil! Jeg synes det er et fantastisk spil, og den store hype omkring det er fuldt fortjent! 10/10 herfra! Selvom alle kan lære at spille The Crew – og have det sjovt med det – er det allerbedst når det spilles med nogen, som er vant til ”stik-kortspil”…”

Man vinder – eller taber – altså i samlet flok

The Crew er noget så sjældent som et kortspil, hvor man skal tage stik, men hvor man skal samarbejde om det. Man vinder – eller taber – altså i samlet flok.

Vi har prøvet andre samarbejdsspil herhjemme, og er ret glade for en del af dem (specielt Pandemic og Den Forbudte Ø), men havde aldrig før prøvet det i et kortspil.

The Crew har vundet prisen Kennerspiel des Jahres 2020, som er årets spil i Tyskland, og en af de allermest prestigefyldte priser i verden for brætspil (well, teknisk set er det jo et kortspil, men så ”analoge spil”). Spiel des Jahres har flere kategorier, og “Kennerspiel” er for spil med lidt mere taktik og dybde.

Tidligere vindere og nominerede i denne kategori af spil, inkluderer f.eks. the Quacks of Quedlinburg (som er kommet på dansk under navnet Kvaksalver) (vinder 2018), Wingspan (vinder 2019) og Terraforming Mars, som er et af de bedst bedømte spil på brætspilsforummet Boardgamegeek, men som alligevel “kun” måtte nøjes med en nominering til prisen i 2017, hvor EXIT – the Game spillene vandt, så The Crew er kommet i fint selskab! The Crew vandt også den danske pris Guldbrikken for Årets Voksenspil i 2020.

At vinde Spiel des Jahres giver en vis omtale i spilleverdenen, og især med The Crew har der været en del hype, fordi det er så nyskabende med at skulle samarbejde i et ”tage-stik-kortspil” – men er The Crew sat op på en lidt for høj piedestal, eller er det så godt, som der bliver snakket om? Det skulle sættes på en prøve!

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Et sæt med spillekort med værdierne 1-9 i farverne blå, grøn, gul og rød samt 4 ”raketter” (trumfer) med værdierne 1-4
  • Et sæt små kort (”opgavekort”) magen til de store, bare uden trumfer
  • 10 firkantede ”opgavebrikker” med forskellige symboler/tal
  • 5 runde ”kommunikationsbrikker”, som er grønne på den ene side og røde på den anden
  • 1 ”hjælpebrik” med et billede af en satellit
  • 1 ”kommandørfigur”, som angiver hvem, der er ”kommandør” i hvert spil
  • Spilleregler og ”Logbog”

Komponenterne er fine, kortene er almindelige spillekort og papbrikkerne er ”standard spil-papbrikker” i tykkelse og kvalitet. Brikkerne skal ikke håndteres hele tiden, så der vil ikke rigtigt komme noget slid på dem. Æsken er dejligt lille, ca. 18 x 13 x 4 cm (så lidt mindre end et A5 papir), så der er ikke en masse spildplads – alligevel er der god plads til komponenterne.

Jeg er jo stor fan af at spil ikke behøver at fylde mere end nødvendigt, så er der plads til dejligt mange spil i reolen – og de er nemmere at have med på tur.

Det hjælper at kende andre ”stik-kortspil”

Spillet er klart nemmest at komme hurtigt i gang med, hvis man har spillet ”stik-spil” som whist eller hjerterfri før, men kan sagtens læres selvom man ikke har kendskab til disse.

Reglerne er detaljerede, og forklarer rigtigt fint hvad man skal, så det er til at gå til selvom man ikke har den store erfaring med kortspil.

Jeg opdagede dog i vores første spil, som var med nogle, som aldrig havde spillet den slags kortspil, at mange af de udtryk jeg tog for givet, ikke lige var noget de kendte, så jeg vil forsøge at forklare reglerne, så de kan nogenlunde forstås selvom man ikke har erfaring med kortspil.

Hvis du har spillet spil som whist før, vil der nok være en del (eller det hele) i det følgende, som vil være ret overflødigt for dig, men bær over med mig – vi skal have alle med 🙂

Først vil jeg lige gå over nogle af de udtryk, som jeg sikkert kommer til at bruge flittigt (du kan bare springe dette afsnit over, hvis du har spillet stik-spil før):

Et stik: Hver spiller spiller ét kort og ser hvem, der har vundet kortene (altså stikket).

At spille ud: At være den første, der spiller et kort i et stik.

At bekende kulør: At spille et kort i samme farve, som der er spillet ud.

At smide af: At spille et kort i en anden farve end den, der er spillet ud (bortset fra en trumf).

At trumfe: At spille en trumf (et af de fire raket-kort).

At være ”renonce” i en farve: Ikke at have nogle kort i en farve.

Sådan spiller man The Crew

Først en lille heads up: The Crew fås desværre ikke på dansk endnu, så spillereglerne er på engelsk. Det er heldigvis ikke noget stort problem, for til trods for en regelbog, der først så lidt skræmmende ud med sine 20 sider, er reglerne ikke svære at finde ud af.

Man kan gå i gang ”allerede” når man er nået til side 11 (der er ikke så meget tekst på hver side, så selvom det lyder voldsomt, er det ikke slemt!), og så forklarer de næste sider de regler, der løbende bliver introduceret efterhånden som man kommer længere i spillet.

Der er heller ingen tekst i selve spillet, så det er nok at én i selskabet kan engelsk og oversætte/forklare. Jeg har hørt at reglerne er ved at blive oversat til dansk, men at logbogen vil blive ved med at være engelsk.

Teksten i logbogen er dog allermest ”flavour text”, altså tekst der ikke har noget at sige for selve spillet, men kan læses for at sætte en stemning.

The Crew er missionsbaseret (det er jo rum-tema), og der er 50 missioner i spillet, som bliver gradvist sværere. De første missioner er hurtigt overstået, men når man kommer lidt længere hen, kræver det noget mere taktik og samarbejde at løse dem.

En mission er én ”hånd”, altså at man deler kortene ud mellem spillerne, og spiller et stik ad gangen til man ikke har flere kort. Missionerne står i en ”logbog”, hvor man kan se hvad man skal, for at vinde i hver mission.

Hver mission består af én eller flere opgaver. Man deler de 40 spillekort ud til spillerne (ved 3 spillere er der en, der får en ekstra, det gør ikke noget), og ser i logbogen hvad missionen går ud på. I starten er det ofte at en bestemt spiller skal have et bestemt kort i et af sine stik, men det kan også f.eks. være at en bestemt spiller ikke må få nogle stik, eller at der skal tages et stik med en 1’er (den var lidt tricky).

For hver mission er der en beskrivelse, som egentlig bare er ”pynt”, og så missionens opgaver.
I denne mission skal der lægges 4 opgavekort ud, som så bliver de fire kort, der skal tages
af bestemte spillere. Der skal også bruges opgavebrikkerne 1-4, hvilket betyder at
hver opgave skal løses i en bestemt rækkefølge.

Først skal man finde ud hvem der er ”kommandør” i missionen. Alle spillerne kigger på deres kort, og den der har 4’eren med en raket på (trumf), er kommandør og får en lille figur foran sig som påmindelse.

I nogle missioner får kommandøren et eller andet at bestemme inden missionen går i gang, men for det meste betyder det bare at han spiller ud i det første stik – og så at alle ved at han har den højeste trumf (det kan være rar viden!). Han er også førstevælger af de opgaver, der er i missionen.

Man ser så hvad missionen går ud på, og hvis der indgår ”opgavekort” (det gør der i de fleste missioner) og evt. opgavebrikker, lægges de ud på midten af bordet. Kommandøren ser så på sine kort, og tager den opgave han/hun helst vil have, og den næste spiller kan så vælge mellem de resterende, og sådan fortsætter man til at alle opgaver er fordelt.


Der er tre opgavekort i denne mission: Blå 3, blå 4 og gul 7 – den lille opgavebrik
med omega-symbolet, betyder at gul 7 opgaven skal udføres som den sidste
af de tre opgaver – rækkefølgen på de to andre er valgfri. Man kan også godt komme
ud for at alle opgaverne skal udføres i en bestemt rækkefølge!
Jeg vil nødig have opgaven med gul 7, når jeg kun har 1 og 4, men det kan også
godt være tricky at vinde et lavt kort, man selv har, så blå 3 eller 4
er heller ikke voldsomt attraktive… What to choose…

Herefter spiller kommandøren et kort ud til det første stik, og alle de andre spillere skal efter tur spille et af deres kort. Man skal bekende kulør hvis man kan, men man bestemmer selv om man vil spille et højere eller lavere kort, end det der ligger på bordet – man er altså ikke tvunget til at tage et stik, selvom man kan.

Hvis man ikke har et kort i den pågældende farve, må man spille en trumf eller en anden farve. Når alle spillerne har spillet ét kort hver, vinder den med den højeste værdi i den farve der blev spillet ud, hvis ingen har spillet en trumf. Kun kort i den farve, der blev spillet ud, eller en trumf kan vinde stikket – hvis man spiller et højere kort i en anden farve, fordi man ikke har nogen i den farve der spilles, er det ”tabt” (det kan jo være en måde at komme af med uønskede kort, eller få et kort til at blive vundet af en bestemt spiller, selvom vedkommende ikke har et højt kort i den farve).

Nu gælder det så om at få de rigtige kort til at blive vundet af de rigtige spillere. Hvis missionen f.eks. går ud på at Jens skal have den blå 3er og Tina skal have den gule 7er, gælder det så om at samarbejde om at få de kort til at blive vundet af dem – selvfølgelig uden at snakke om sine kort, ellers ville det jo blive for nemt. Man ved altså ikke om Tina overhovedet har en gul, der er større end en 7er, så hun kan tage et stik med 7eren i, eller om Jens har nogle blå kort overhovedet.

Til det får man lidt hjælp i form af kommunikationsbrikkerne. Én gang i hver mission må hver spiller kommunikere noget om et af sine kort. Man må lægge det kort, man gerne vil kommunikere om, på bordet, og lægge kommunikationsbrikken på det – lægger man den i toppen af kortet betyder det at det er det højeste kort man har i den farve, ligger det i bunden er det det mindste kort i den farve, og ligger brikken i midten af kortet er det det eneste kort man har i den farve. Har man altså f.eks. 3-6-8 i rød, kan man kommunikere om 3eren eller 8eren, men ikke om 6eren da den hverken er størst, mindst eller eneste. Når kortet ligger på bordet er det stadig en del af ens hånd, så man skal huske at bruge det, når man kan 🙂


Eksempel: I denne mission er der 4 stik, der skal fordeles rigtigt. Jeg skal have den røde 5er, spilleren til venstre for mig skal have den blå 2er, den næste skal have den røde 3er og den sidste skal have den grønne 7er. Spiller 3 har kommunikeret at hun har den røde 7er, og at det er hendes højeste røde kort. Jeg kan rimeligt nemt vinde den røde 5er da jeg har 9eren. Jeg skal også prøve at få min blå 2er til at blive vundet af spiller 2, hvilket heldigvis bliver lidt nemmere af at jeg har 3 blå kort – havde jeg nu haft 2eren som den eneste blå, var jeg tvunget til at spille den første gang, der blev spillet ud i blå.

Nu spiller man så et stik ad gangen indtil alle opgaver er løst. Hvis et kort, som indgår i en opgave, går til en forkert spiller, har man tabt missionen, og må prøve igen. Når alle opgaverne er løst, er missionen vundet (også selvom man stadig har kort på hånden – man behøver ikke at spille hånden færdig).

The Crew variant for 2 spillere

The Crew er egentlig for 3-5 spillere, men det inkluderer også en variant for 2 spillere. Hvis man spiller det ”almindeligt”, kan man jo med 2 spillere nemt regne ud hvilke kort den anden har, og det er der jo ikke noget sjovt ved. Derfor introduceres JARVIS – en ”blind makker”, som består af 7 kort med billedsiden nedad og 7 kort ovenpå dem med billedsiden opad. 4er trumfen bliver sorteret fra inden der bliver lagt kort ud til JARVIS, og den blandes så ind i resten af kortene, inden de bliver fordelt til de 2 spillere, så det altid bliver en af de 2 rigtige spillere, der bliver kommandør.

Kommandøren i hver mission styrer JARVIS, dvs. kommandøren vælger opgaver til JARVIS og vælger hvilke kort JARVIS skal spille i hvert stik. Dette må ikke diskuteres – det er kommandøren, der styrer JARVIS – lige ved dette er der ikke samarbejde (ellers kunne den anden spiller jo påvirke på baggrund af egne kort).

2 spiller varianten er noget anderledes, men jeg kan egentlig godt lide den. Jeg kan nok lidt bedre lide den almindelige måde at spille det på, men det er et ganske fint alternativ, hvis man kun er 2. Det at halvdelen af JARVIS’ kort ligger synligt for begge spillere, gør at man har lidt mere information at træffe sine beslutninger på, og JARVIS har jo også den fordel, når han skal spille, at ”han kender kommandørens kort”.

Til gengæld er der nogle kort, der er låst, og man ved jo ikke om det er medspilleren eller JARVIS, der har de kort man selv mangler, så det gør taktikkerne lidt anderledes – normalt ville man f.eks., hvis man skulle vinde den blå 5er og man selv har 9eren, bare kunne spille 9eren i første runde, og så regne med at den, der har 5eren spiller den, men nu ved man ikke om medspilleren har den, eller om det er et at JARVIS’ låste kort.

Det kan godt gøre nogle ting lidt tricky! Man kan også risikere at nogle missioner simpelthen ikke kan lade sig gøre, fordi de kort der skal bruges ligger låst, og kommer frem for sent. F.eks. hvis der skal tages 4 bestemte kort i en bestemt rækkefølge, men det kort, der skal tages som den første opgave, er et af de sidste kort man får frigivet hos JARVIS. Det er jo dog ikke værre, end at så må man bare prøve igen 🙂

Stigende sværhedsgrad, så alle kan være med

Vi har spillet lidt whist med nogle gode venner før i tiden, og det hjalp os med at komme hurtigt i gang, men spillet er lavet så de første missioner er nemme nok til at man kan vinde dem, selvom man ikke har erfaring med kortspil. Langsomt bliver der så bygget flere og sværere opgaver på, så man skal tænke mere og mere taktisk for hver mission, for at få stikkene rigtigt fordelt.

Første gang vi prøvede det, spillede vi med nogle venner, som aldrig havde spillet den slags kortspil – jeg blev helt overrasket da jeg var ved at forklare reglerne, over at de ikke var med på hvad et stik var – men hvor skulle man dog også vide det fra, hvis man ikke har spillet den slags spil før? Alligevel gik det fint med at spille, og efter de første par missioner var de helt med på reglerne, og jo længere vi kom, jo mere kom vi også ”i sync” med taktikken.

Dagen efter spillede vi det med mine svigerforældre, som spiller kort en gang om ugen. De fangede det lynhurtigt, og eftersom de var helt vant til hvordan man kan spille sammen med en makker, faldt det dem rimeligt nemt at vi faktisk skulle samarbejde om hvor de forskellige kort skulle gå hen. Vi endte med at nå de første 15 missioner under vores yngste datters middagslur, og kun ved 2 af dem måtte vi bruge et ekstra forsøg.

En lille genistreg er logbogen, hvor man kan holde styr på hvor man er kommet til med forskellige ”hold” (crews). Forrest i logbogen med missionerne, kan man nemlig skrive hvem man har spillet med, og der er plads til 6 forskellige konstellationer af spillere. Under hver mission er der så 6 tomme firkanter, hvor man kan skrive hvor mange forsøg man brugte med hvert hold, og på den måde kan man hurtigt se hvor man er kommet til, næste gang man spiller det med de samme mennesker.

Vores bedømmelse af The Crew

Jeg kan ikke få armene ned – jeg er vild med The Crew! Ideen med at skulle samarbejde om at bestemte spillere, skal tage bestemte kort i deres stik, er intet mindre end genial. Jeg elsker at der er noget deduktion i det – man ved jo f.eks. hvem der har den højeste trumf, og så kender man de kort som folk har kommunikeret om, og ud fra det skal man forsøge at regne ud, hvad der er bedst at spille.

Det gør det heller ikke dårligere, at det ikke fylder ret meget, så det er ideelt at tage med på ferien – æsken er ikke ret stor, og man skal heller ikke bruge ret meget plads til at spille det, og det gør det perfekt til campingvognen/sommerhusferien!

Det er også hurtigt at spille, da hver mission vel tager 5-10 minutter – vi er godt nok ikke nået til de helt svære missioner endnu, men uanset hvor langt man kommer, kan en mission jo ikke bestå af mere end 13 stik (ved 3 spillere), så selvom man nok kommer til at tænke lidt mere over hvert kort man skal spille i de senere missioner, tror jeg ikke at en mission kommer til at tage over 15-20 minutter at spille (hvilket også er det, der er angivet som spilletid).

Det gør at man kan spille det antal missioner man har lyst til – har man lige en halv time, kan man nå 2-3 missioner, men har man lyst til at spille løs en hel aften, kan man nå en masse missioner, og fordi opgaverne er forskellige, bliver det ikke så ensformigt som andre spil kan blive, hvis man spiller det 15-20 gange i træk.

Det med at skrive hver gruppe af mennesker man spiller med i logbogen, så man kan fortsætte hvor man kom til, er også rigtig fint. Jeg glæder mig allerede til vi skal spille videre med Lisbeths forældre – vi spiller tit når vi er sammen med dem (og de er nogle gange lidt trætte af hele tiden at skulle lære nye spil, når vi har fået noget til test), og jeg er ret sikker på at The Crew bliver et fast tilbagevendende spil sammen med dem. Jeg er spændt på hvor langt vi kan fortsætte den gode stime med 1 eller 2 forsøg pr. mission 🙂

Når man bliver færdig med de 50 missioner, kan man jo vælge nogle ud, hvor man synes at opgaverne er sjove, når man gerne vil spille det, men man kan også på fabrikantens hjemmeside downloade 15 ekstra missioner, og med lidt held kommer der flere i fremtiden – spillet er jo fra i år (2020), så det at der allerede er nye missioner på hjemmesiden, giver håb om at de også vil fortsætte med det.

Hvis man spiller det med flere end 6 forskellige grupper mennesker, kan man også gå på hjemmesiden Boardgamegeek.com og hente hele logbogen og printe den, eller hente nogle af de fan-skabte mission sheets, f.eks. dette som jeg personligt godt kan lide, hvis man vil spare lidt papir.

Selvom alle kan lære at spille The Crew – og have det sjovt med det – er det allerbedst når det spilles med nogen, som er vant til ”stik-kortspil”.

Det at man har en fornemmelse for hvornår man skal spille hvad, hvad man skal spille ud for at signalere bestemte ting osv. er ret værdifuldt, når man har begrænset kommunikation til rådighed, især når man kommer lidt længere i missionerne.

Til gengæld er det super fedt, når man skal spille det med nye folk, at hver mission går så hurtigt – når nogen får spillet noget forkert (eller det en sjælden gang bare ikke kan lade sig gøre sådan som kortene er fordelt), tager det ingen tid at blande og give kortene igen, og give det et forsøg mere. Man kan jo også aftale hvor meget man må snakke om taktik, for at justere sværhedsgraden lidt 😊

Jeg vil helt bestemt anbefale The Crew til alle, og især til folk der i forvejen er glade for kortspil! Jeg synes det er et fantastisk spil, og den store hype omkring det er fuldt fortjent! 10/10 herfra!

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Den Forbudte Ø

Den Forbudte Ø spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Som ivrig Pandemic-spiller ser jeg masser af ligheder mellem de to spil, men det er mest i forhold til enkelte mekanikker – spillet føles ikke som en ”knock off” af Pandemic på nogen måde…”

Masser af roser

Samarbejdsspil bliver mere og mere populære (eller også er det bare hjemme hos os de gør), og nyeste skud på stammen her i huset er Den Forbudte Ø.

Den Forbudte Ø er egentlig ikke nyt, det er fra 2010 og var nomineret til den meget prestigefyldte Spiel Des Jahres (årets spil i Tyskland, som vel nærmest er spillenes Oscar) i 2011, men det er relativt nyt at det kan fås på dansk.

Den danske version er nomineret til Guldbrikken 2020 i kategorien Årets Familiespil (prisen er ikke uddelt i skrivende stund).

Det skal også lige nævnes, at Den Forbudte Ø i 2010 blev ét af de fem årlige udvalgte spil i Mensa Select prisuddelingen i USA.

Hvis man ser navnet Matt Leacock på forsiden af æsken, og synes at det da ser bekendt ud, så er det nok fordi det også er designeren af det meget populære samarbejdsspil Pandemic, og det var da også en af grundene til at jeg bare måtte prøve det, da Pandemic virkelig er et hit hjemme hos os.

Det satte et vist pres på Den Forbudte Ø – kunne det leve op til forventningerne? Lad os tage et kig på det.

Indholdet af æsken

Æsken er i sig selv en lækker detalje. Ikke særligt stor (hvilket er et stort plus for mig – spilæsker skal ikke være større end nødvendigt, der skal jo være plads til så mange som muligt i reolen) – ca. 23 x 17 x 7 cm – og er af metal med 3D detaljer på forsiden.

Allerede inden man får åbnet den, signalerer den kvalitet. Inde i æsken finder man:

  • 24 dobbeltsidede Ø-felter (kraftige papbrikker)
  • 58 kort fordelt med:
    • 6 eventyrerkort (“rollekort”)
    • 28 artefaktkort med rød bagside
    • 24 oversvømmelseskort med blå bagside
  • 6 spillerbrikker
  • 4 plasticfigurer af artefakter
  • 1 vandstandsmåler og en vandstandsmarkør
  • Spilleregler

Delene virker også til at være fin kvalitet, og der er faste pladser til alting med små rum i æsken. Tingene ligger altså ikke hulter til bulter, hvis man har spillet med sig.

Sådan sættes spillet op

Den Forbudte Ø har mange mekanikker, der kan genkendes fra Pandemic, men ligner ellers ikke sin kendte bror voldsomt meget.

Historien i Den Forbudte Ø er, at man er et hold eventyrere, som skal finde 4 artefakter på en ø, der er ved at synke i havet, og komme væk inden den synker. Hver spiller får en bestemt rolle, med en specifik evne, der kan hjælpe holdet – en mekanik der kan genkendes fra Pandemic, og som gør at hver spil udvikler sig forskelligt, da sammensætningen af holdet gør en forskel på hvordan kan griber det an.

Man starter med at lægge de 24 ø-brikker ud, så de danner en (ja, du gættede det) ø. Hver brik er et navngivet sted på øen. Så sorterer man kortene i oversvømmelseskort, artefaktkort og eventyrerkort, blander de tre bunker og lægger bunkerne med oversvømmelseskort og artefaktkort ved siden af øen.

De 4 plastic-artefakter placeres rundt om øen (det er lige meget hvor de står, bare man har styr på hvilke, der er taget, og hvilke der ikke er).

Nu trækker man 6 oversvømmelseskort, og de steder der er på kortene, starter med at være oversvømmet. Ø-brikkerne med de tilsvarende navne vendes om – de er blå på bagsiden, hvilket indikerer at de er oversvømmede.

Man trækker nu et eventyrerkort til hver spiller – eventyrerkortene giver spillerne hver en specialevne, som kan hjælpe holdet – og stiller spillerbrikkerne i de pågældende farver på deres respektive startfelter.

Til sidst får hver spiller 2 artefaktkort, som man lægger foran sig (alle må gerne se dem, da man jo arbejder sammen), og så er man klar til at spille.

Sådan spiller man

Målet med spillet er som tidligere nævnt at samle de 4 artefakter og komme væk fra øen inden den synker, og det gør man ved at samle artefaktkort. Når man har 4 ens artefaktkort, kan man snuppe det pågældende artefakt – der er bare lige den lille hage ved det, at der kun er 5 af hvert artefaktkort, og at man maksimalt må have 5 kort på hånden…

I hver tur må en spiller udføre op til 3 handlinger. En handling kan være:

  • At rykke et felt
  • At tørlægge et oversvømmet felt (den man står på eller et tilstødende felt)
  • At give et artefaktkort til en af de andre spillere (man skal stå på samme felt)
  • At snuppe et artefakt hvis man har 4 ens kort

Det er bydende nødvendigt at undgå at øen synker, og derfor skal man tørlægge nogle felter – men man skal også have fordelt artefaktkortene til hinanden, for ellers er der aldrig nogen, der får 4 ens. Her er det så at specialevnerne kommer ind, for f.eks. kan Ingeniøren tørlægge 2 felter på en handling mens Sendebuddet kan give artefaktkort til en anden spiller uden at stå på samme felt, så hver rolle kan hjælpe teamet på sin måde.

Man har dog ikke alle eventyrerne med hver gang (der er 6 forskellige og spillet er for 2-4 spillere), så taktikken kommer meget an på hvilke eventyrere man har på holdet.

Efter hver spillers tur, trækker spilleren 2 artefaktkort fra bunken, og hvis det bringer antallet af kort på hånden over 5, skal man smide de overskydende i artefakt-udsmidningsbunken.

Blandt artefaktkortene kan man også være heldig at få nogle specialhandlingskort, der kan hjælpe – ”Helikopterlift” der kan rykke en spiller til et hvilket som helst felt, eller ”Sandsække” der kan tørlægge et felt uden at bruge en handling eller stå på eller ved siden af feltet.

Til sidst i hver tur trækkes et antal oversvømmelseskort (antallet bestemmes af vandstandsmåleren), og de pågældende felter vendes. Hvis de allerede var oversvømmede, fjernes de helt fra spillet – den del af øen er nu sunket i havet!

En gang imellem kommer der et ”Vandet Stiger” kort – nu blandes de brugte oversvømmelseskort og lægges øverst i bunken, og derfor bliver det nu de allerede oversvømmede felter, der begynder at komme igen – så forhåbentlig har man fået tørlagt nogle af dem!

Hvis bunkerne med artefaktkort eller oversvømmelseskort bliver tomme, blandes de og bruges igen. På den måde kan man godt samle 4 ens af hver artefakt, selvom man har måtte smide nogle ud undervejs. Der er 3 ”Vandet Stiger” kort i artefaktbunken, så jo flere gange man skal igennem bunken, jo sværere bliver det at undgå at øen synker…

Noget må ofres

Man kan lige så godt indse fra start, at man ikke kan redde hele øen – men det er heller ikke nødvendigt, så længe at de felter man absolut skal bruge, ikke synker i havet.

Hver artefakt kan snuppes fra 2 forskellige felter, så i princippet kan man godt ”ofre” den ene (selvom det jo er rart at have 2 steder, så man kan vælge den nærmeste når man får de 4 kort – man kan jo kun rykke 3 felter pr. tur medmindre man har et helikopterkort), men der er også masser af felter, der bare er ”fyld” og som godt kan ofres, hvis man vurderer at man ikke kan tørlægge alle felterne.

En god del af øen er sunket, men vi mangler også kun ét artefakt

Der er dog ét felt der er vitalt: Helikopterlandingspladsen. Hvis den synker, har man tabt spillet, da det er der man skal hen for at flyve fra øen, for at vinde spillet, når man har samlet de 4 artefakter.

Ligheder med Pandemic, men alligevel sit helt eget spil

Som ivrig Pandemic-spiller ser jeg masser af ligheder mellem de to spil, men det er mest i forhold til enkelte mekanikker – spillet føles ikke som en ”knock off” af Pandemic på nogen måde.

Nogle af de ligheder der slår mig mest, er rollekortene, det med at samle kort sammen og dele dem med hinanden for at nå et delmål, ”Vandet Stiger”, som ligner Pandemics epidemier til forveksling samt det at ”redde et felt” – her er det at tørlægge det, i Pandemic er det at fjerne virus-kuber. Alligevel er det et helt andet spil, og den variable spilleplade, hvor noget af den ligefrem kan forsvinde er godt fundet på.

Spilletiden er også kortere end Pandemic, så man kan godt nå et par spil eller tre i træk 🙂  Aldersmæssigt er det angivet fra 10 år, og det er nok ikke helt skævt. Muligvis kan børn godt være med lidt før, da man jo hjælper hinanden, men det skal også helst være sådan at de ikke bare sidder og føler at de voksne foretager deres træk for dem.

Faktisk er det generelt en af faldgruberne ved samarbejdsspil – når en ”alfaspiller” nærmest overtager spillet, og dikterer hvad alle skal gøre, og det skal man specielt passe på, hvis man kender et spil godt, og spiller det med nogle nye spillere.

Vi prøvede at have Marie på 6 med, men det var for tidligt – hun syntes det var sjovest at lege med plastic-artefakterne, og ville bare samle kort, men forstod ikke helt hvad det ellers gik ud på 😄

Den Forbudte Ø er hurtigt blevet et hit herhjemme – det kommer ikke helt op på siden af Pandemic, men det er vi også voldsomt glade for, men det kan virkelig noget, og den kortere spilletid er godt for en børnefamilie.

Samtidig er det også som om det er lidt bedre for 2 spillere end Pandemic, men der spiller vi tit med 3 roller, som vi så styrer sammen – det er jo et samarbejdsspil. Dette kan man også sagtens i Den Forbudte Ø, hvis man gerne vil have flere eventyrere (og dermed flere forskellige specialevner) – det var lidt det vi gjorde, da vi havde Marie med 🙂  Og specielt med den pris det har, får spillet de allervarmeste anbefalinger herfra!

– Kim Larsen

Læs også anmeldelsen af Matt Leacocks brætspil Pandemic

Quest for El Dorado spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Dybt inde i den sydamerikanske jungle ligger El Dorado – den sagnomspundne by af guld. Men hvem kommer først frem til de uanede skatte? Det finder I ud af med det spændende kapløbsspil Quest for El Dorado…”

Et spændende kapløb gennem junglen

I Quest for El Dorado kæmper spillerne sig gennem tæt jungle og over farlige floder for at finde frem til den store skat.

Quest for El Dorado er et populært og meget rost brætspil, der netop er udkommet på dansk. Spillet var nomineret til årets familiespil i 2017 ved Spiel des Jahres, som er den vigtigste pris i brætspilsbranchen. Selvom det ikke vandt prisen, er der ingen tvivl om, at det er et fremragende spil, som der er mange timers underholdning i.

Sådan spiller I Quest for El Dorado

El Dorado er et spil, hvor du samler kort, der skal hjælpe dig med at navigere forbi junglens mange farer. Målet er at være den første spiller, der får sin opdagelsesrejsende frem til El Dorado midt i ​​junglen.

Hver spiller starter med 8 kort. De kort bruger I til at bevæge jer gennem forskellige slags terræn. Kortene kan også bruges til at købe flere og mere kraftfulde kort, som du kan føje til din kortsamling.

En ny spilleplade hver gang

Spillepladen i Quest for El Dorado består af en bunke forskellige plader, som kan kombineres på mange forskellige måder, så I kan lave en ny rute hver gang. Regelhæftet viser flere forskellige forslag til, hvordan I kan lægge ruterne. Men I kan også lave jeres egne. På den måde er spillene aldrig ens

Hver plade viser en masse sekskantede felter med enten jungle, vand, bjerge, huler eller byer med indfødte beboere.

Så sætter hver spiller sin spillebrik på et af startfelterne. Det sidste, I skal gøre klar, før I kan spille, er markedspladsen. Den består af bunker af alle de forskellige kort, I kan købe gennem spillet. Der er 18 slags i alt, så der er mange muligheder.

Kæmp dig gennem junglen

Du starter som sagt med 8 kort. Du har en sømand, der kan hjælpe din ekspedition over floder, 3 opdagelsesrejsende, der kan bane vej gennem junglen, og 4 turister, der giver flere penge til din ekspedition. Pengene bruger du både, når du skal igennem indfødtes landsbyer, og når du køber nye kort.

Dine kort ligger i din personlige trækbunke, men du har også altid fire kort på hånden. Når du har brugt dem, trækker du fire nye, som du kan bruge i næste tur. Og når der ikke er flere tilbage i bunken, blander du dine brugte kort og laver en ny trækbunke.

Når det er din tur, kan du spille så mange kort, som du vil. Hvis der er nogle kort, du ikke vil bruge endnu, kan du også gemme dem til næste runde.

Hvis du for eksempel spiller en sømand, kan du se, at det kort har et ikon med enkelt åre i hjørnet. Når du spiller kortet, kan du rykke ind på et felt med en åre på. Senere kan du købe et kaptajnkort med tre årer på, så du kan rykke længere på din tur.

Køb forstærkninger på markedet

Nogle kort har som sagt mønter på. Du starter med fire turister, som giver en mønt hver. Så hvis du spiller tre af dem, kan du – selvfølgelig – købe et kort, der er tre mønter værd.

Jo dyrere kortene er, jo mere kraftfulde er de. Og de stærke kort bliver uundværlige senere i spillet, når du skal igennem hårdere og hårdere terræn for at nå frem til skatten. For eksempel kan du købe et lille fly, der kan transportere din ekspedition langt over alle slags terræn.

Du køber kort fra markedet. I starten er der kun fem kort at vælge imellem. Men når de bliver udsolgt, får I adgang til 10 stærkere kort.

Når du har rykket din figur, købt nye kort eller begge dele, slutter du din tur med at trække kort fra din bunke, indtil du har fire kort på hånden igen.

Nå først over målstregen

Når en spiller når en af ​​de tre felter ved El Dorado, spiller I runden færdig, så flere spillere måske kan nå i mål. Den første spiller, der når El Dorado, vinder.

Og hvis I er flere spillere, der når frem på samme tur, afgør I sejren ud fra, hvem der har samlet flest af de forhindringsbrikker, der ligger mellem pladerne på hele ruten.

Søg efter skatte i hulerne

Når I har fået styr på reglerne i El Dorado, kan I gøre det endnu mere spændende ved at spille med huler. Det gør I ved at lægge nogle særlige hulebrikker på alle hulerne langs ruten.

Når du kommer til et felt ved siden af en hule, kan du vende en brik. Brikken kan for eksempel have mønter på eller andet, som kan hjælpe dig på ekspeditionen.

Hulerne giver lidt ekstra variation, og man er tit splittet mellem at gå den direkte vej og at  tage en lille omvej for at udforske en hule.

Et stærkt familiespil som er sjovt for alle

El Dorado er ret enkelt og meget nervepirrende, især når målstregen nærmer sig. I får tætte afslutninger og spændende spurter i næsten hvert spil, så underholdningsværdien er stor.

Selvom spillet anbefales til spillere på 10 år, kan man godt spille det med yngre børn. De mindre børn kan godt matche de farvede kort med de farvede felter, de skal krydse. I starten kan du hjælpe med at holde styr på strategien og vælge, hvilke kort der er smartest at købe. Men inden længe giver det hele sikkert god mening for dem.

El Dorado er et af de spil, som der godt at have på hylden, fordi det er underholdende, varieret og nemt at komme i gang med.

Quest for El Dorado blev i 2017 nomineret til Spiel des Jahres prisuddelingen – Årets Spil i Tyskland, men vandt desværre ikke. Det er desuden et af BoardGameGeek.com’s bedst anmeldte familiespil nogensinde – en meget store ære, Quest for El Dorado absolut fortjener. Spillet er også i sin danske udgave blevet nomineret til den danske brætspilpris Guldbrikken, i kategorien Årets Familiespil 2020. Det vides i skrivende stund ikke hvem der løber med prisen i 2020.

God spillelyst!

– Søren Vinggaard Hellerung

Myretuen spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.

“Myretuen, et brætspil som taget længere tid, end mange af de typiske spil for mindre børn. Mellem 20 og 45 minutter er typisk for spillet. Hjemme hos os, har vi alle sammen spillet det. Det kan nemlig samle hele familien, både voksne, store børn og de mindre børn…”

Myretuen var mit yndlings brætspil

Denne gang var det mig (Tine på 33år), som ikke kunne få armene ned, da pakken fra Legebyen.dk ankom.

Nede i kassen med spil, vi skulle teste lå nemlig Myretuen. Myretuen var mit yndlings brætspil i min barndom tilbage i 90’erne. Helt nøjagtigt blev Myretuen første gang spillet i 1990, det vil sige at det i år (2020) har 30 års jubilæum. Allerede tilbage i 1990, blev myretuen kåret til Årets Familiespil af Legebranchen LEG.

Der er bare ikke noget sjovere og bedre end, at genopleve gode, og sjove spille-minder, fra ens barndom. Spillet går ud på, at fange modstanderens myre, så du kan samle puslespillet med myredronningen og vinde spillet. Desværre er det ikke alle myrerne, der lader sig fange så let.

Optakt til spillet

Brikkerne blandes og lægges med den farvede side opad. Brikkerne sorteres i farverne grøn, blå, gul og rød og hver spiller får et sæt i den farve de vælger.

Ved spil med kun 2 spillere, får hver spiller 2 sæt farvede brikker.

Brikkerne starter i deres egen farve myretue (myretuen er den med billedet af dronningen). Brikkerne placeres efter deres farve, på felterne på spillepladen ved egen dronning.

I spillet kan man kun rykke med sine egne brikker/myre.

Myretuerne har to start felter og spillerne kan selv bestemme, hvilken en de vil benytte.

Der med følges 2 stop-brikker, som er små afspærringsskilte.

Spillets start

Den yngste spiller starter og turen går i urets retning.

Spillerne slår med 2 terninger, og man bestemmer selv om man vil dele slaget ud på 2 brikker, eller rykke begge terningernes værdi, med blot en brik. Det vil sige, at slår du en 2’er og en 4’er, kan der rykkes 6 felter med en brik, eller 2 felter med en brik og 4 felter med en anden brik.

I spillet er det op til den enkelte spiller, hvor mange brikker man vil have i spil. Når brikkerne er ude på spillepladen, kan de rykkes i alle retninger med mindre, der står en stop-spærring og blokerer.

Stop-spærringen kan bruges, når en spiller slår et dobbelt slag. Spilleren der har slået det dobbelte slag, må bestemme hvor stop-brikken/spærringen skal stå, derefter kan ingen komme igennem den, ikke engang den spiller der placeret den.

Er begge stop-brikker/spærringer i brug på spillepladen, og der igen bliver slået et dobbelt slag, må spilleren flytte en af de 2 stopbrikker/spærringer til et nyt sted.

Ved et dobbeltslag, får spilleren også en ekstra slag.

Det gælder om, at fange modstandernes myre. For at kunne det skal man lande på et felt, hvor en myre fra modstanderen står, og samle dem op med ens egen magnet brik.

Hvis din fangst (modstanderen) tiltrækkes når du sætter din brik oven på, har du taget den til fange. Men afvises magneten modstanderen, så må modstanderen tage din brik og vende den om, og sætte den under sin brik og så er man selv blevet fanget.

Når nu man har fanget modstanderens myre, er det med at få fart på og komme hjem til myretuen. Fordi de andre myre kan lande på dig og fange både dig og din fangst.

For at komme ind i myretuen skal du slå præcis det antal øjne, som der er ind til din myretue. Slår man ikke det præcise antal øjne, kan man rykke med en anden brik eller lade turen gå videre, hvis man ikke har nogle brikker og rykke med.

Når man kommer hjem, til sin myretue med sin fangst, må man vende de fangede myre om og bruge dem til at samle puslespillet med dronningen. Det er kun de fangede myre fra modstanderne, der må bruges til brikker til puslespillet.

Får man 2 ens brikker til dronninge-puslespillet smides de, overflødige i fængslet, som passer til deres farve.

Lander man på feltet, med myren der er fængslet, må man få alle de myre som der er i fængslet. Er myrerne ens egne, skal de tilbage til de blankefelter ved myretuen og starte forfra. Men er det modstanderens myre, så må man fange dem alle sammen også selv om der ikke er til tiltrækningskraft og de bliver frastødt.

Det kan ske, at alle dine myre er blevet fanget og brugt til puslespillet og resten er i fængsel. Du har derfor ingen mulighed for at kunne rykke, sker dette skal du nævne et tal mellem 2 og 12 og kaste med terningerne. Bliver øjnene det tal som du sagde, får de dine myre ud af fængslet. Man har 3 runder til at prøve dette, lykkes det ikke er man ude af spillet.

Vinderen er den som først får samlet sit myredronninge-puslespil, af modstanderens brikker.

Hvis der kun er 2 spillere, får spillerne hver især 2 sæt myre i hver deres farve.

Spillerne skifter mellem at spille med hver farve, og må ikke rykke med begge farver i samme tur.

Der gælder også det samme med, at der ikke må manges myre i egen farve og kun samle myredronninge puslespillet med modstanderens farve myre. Myredronninge puslespillet skal bygges i den myretuen som svarer til den farve myre som fangede modstanderen.

Vores oplevelser med Myretuen

Myretuen er en rigtig familiespil klassiker, og vi har spillet det utallige af gange. Spillet er rigtig sjovt, udfordrende og nervepirrende fordi der hele tiden er en chance for at blive fanget. Det er nemlig ikke givet på forhånd, hvordan tiltrækningskraft er på myrerne.

Spillet har både været med på ferie og med vores datter, når hun har overnattet hos veninderne og det har også været lånt ud til vores venner.

Spillet er anbefalet fra 7 år og op efter, hvilet giver rigtig god mening. Der en nemlig en masse grundlæggende, spillekompetencer som skal være på plads for at kunne spille Myretuen. Eksempelvis; “at kunne vente på tur”, “at kunne tælle øjnene på terningerne sammen”, “at kunne tælle felterne”, “samle puslespillet”, “forstå grundlæggende regler” og “kunne tåle, at tabe og at ens myre bliver fanget”.

Myretuen, et brætspil som taget længere tid end mange af de typiske spil for mindre børn. Mellem 20 og 45 minutter er typisk for spillet. Hjemme hos os, har vi alle sammen spillet det. Det kan nemlig samle hele familien, både voksne, store børn og de mindre børn.

Vi forstår godt, at spillet igen i år, er blevet kåret til Årets Familiespil 2020 af Index Retail, en spilpris-uddeling, som både er baseret på salgstal fra legetøjsbutikker og boghandlere og udvalgte testfamilers vurderinger.

Myretuen er et god gedigen genoptryk, af et klassisk familiespil. Det er kåret som Årets Bedste Familiespil – både for 30 år siden – og idag. Så det er et familiespil, der virkelig kan noget helt særligt, nemlig at hele familien hygger sig sammen og finder det sjovt og spændende.

– Tine Rasmussen

Queendomino spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 min. | Spilere: For 2 – 4 deltagere

“Hvordan forbedrer man det perfekte? Det er muligt med Queendomino. Queendomino er en videreudvikling af det enkle og fantastisk underholdende spil Kingdomino.”

Hvordan forbedrer man det perfekte?

I mange af de bedst sælgende spil, er det af naturlige grunde populært at lave udvidelser. Disse kræver oftest at man ejer grundspillet for at kunne bruge udvidelsen.

Queendomino er eksemplet på et selvstændigt spil, der er udviklet med udgangspunkt i det prisvindende Kingdomino. Det helt geniale er, at spillet dermed både henvender sig til de rutinerede Kingdomino spillere og til nye ‘domino’ spillere, uden man i forvejen har spillet – eller ejer Kingdomino i forvejen.

Ikke nok med det! Ejer du Kingdomino i forvejen, bliver du forkælet med nye spilvarianter, hvor de to spil kan kombineres. Det er blandt andet en variant for op til 8 spillere ved at kombinere Kingdomino og Queendomino.

Queendomino er ligesom Kingdomino et strategispil, der er enkelt at gå til, men det betyder ikke, at det er kedeligt. Du skal hele tiden tage beslutninger, som har betydning for resten af dit spil.

Der er i skrivende stund også kommet en udvidelse, som både kan bruges til Kingdomino og Queendomino. Se mere om Age Of Giants udvidelsen her)

Hvad handler det om?

I Queendomino spiller du en konge, der skal opbygge sit rige. Det gør du ved at lægge dominobrikker med forskellige typer landskab rundt om dit kongerige. Der er gule marker, grønne skove, golde sletter, guldminer og som noget nyt: røde bygninger. Alt efter hvordan du lægger dine dominobrikker, kan du bygge et velhavende rige og få mange point.

Spillet er – ligesom Kingdomino – ret nemt at lære, når du først har forstået, hvilken værdi de røde brikker har.

Sådan kan spillepladen se ud i et spil Queendomino.
Markedspladsen er den grå plade til venstre i billedet.

De nye røde dominobrikker er et område, der ikke findes i Kingdomino. Der er derfor færre af de traditionelle områder, som er erstattet af røde åbne byggepladser. De åbne byggepladser (røde brikker) kræver bygninger på sig for at give point. De åbne byggepladser har ikke kroner som f.eks. marker eller græs har. Til gengæld giver de andre point. Bygningerne kan man købe fra den fælles markedsplads, som du ser på den aflange grå plade ovenover.

Prisen for en rød bygning afhænger af, hvor bygningen ligger på markedspladsen. Øverst på markedspladsen koster bygningen 0 mønter og nederst koster bygningen 5 mønter. Når hver runde er slut, skubber man bygningerne opad mod pladsen til 0 mønter og sætter nye bygninger på.

Du kan se et eksempel på en af bygningerne på billedet herunder. Den hvide spillebrik har købt bygningen savværket. Den giver 2 point for hver skov region, som IKKE er sammenhængende. Altså helt modsat det du kender fra Kingdomino, hvor det primært gælder om at få så store sammenhængende områder som muligt. Det giver et sjovt afbræk i opbygningen af dit kongerige.

Læs med herunder for at få spillereglerne forklaret.

Spilleregler til Queendomino

Du starter med at vælge en farve og et slot. Hver spiller starter med 3 mønter og 2 riddere. Bland dominobrikkerne og læg 4 dominobrikker midt på bordet med den nummererede side opad i stigende rækkefølge. Vend brikkerne, så landskabssiden vender opad.

En af spillerne tager alle kongerne i én hånd og blander dem, og trækker én brik op ad gangen. Når din konge bliver trukket, skal du placere den på en tom dominobrik i rækken. Der må kun stå én konge på hver dominobrik. Hvis du spiller 2 personer, trækkes en konge tilfældigt. I det eksempel, som du ser på billedet herunder, er førstevælger i næste runde orange, da han valgte det laveste nummer i denne runde.

Brikkerne har en højere værdi, jo højere tal, de har på bagsiden. Det betyder, at du skal overveje dit valg her, fordi hvis du vælger den mest værdifulde brik i denne runde, bliver du sidstevælger i næste runde.

Turrækken afgøres af kongernes placering på rækken med dominobrikker: Hvis din konge står på den første dominobrik på rækken (den med det laveste nummer) starter du. Herefter skal du tage følgende handlinger i denne rækkefølge (bemærk at handling A og E er tvungne. Resten af valgfrie):

  1. Tilføj den valgte dominobrik til dit territorie i henhold til reglerne om, hvilke brikker, der passer til hvilke brikker.
  2. Send 1 eller 2 riddere (små sorte brikker) ud for at opkræve skatter. For hver ridder du sætter på en dominobrik, får du 1 mønt per antal brikker, der er forbundet, f.eks. hvis du stiller en ridder på et område med 4 korn, får du 4 mønter.
  3. Byg en bygning, hvis du har et ledigt rødt felt (Køb en bygning på markedspladsen)
  4. Bestik dragen til at brænde en bygning af på markedspladsen (koster 1 mønt og kan med fordel bruges, hvis der ligger en bygning på markedspladsen, som du ikke vil have, at din modstander køber)
  5. Vælg en ny dominobrik i den nye række ved at placere din konge på den.

Derefter skifter I tur, så den konge, der står på den anden dominobrik, skal tage sin tur, indtil alle spillerne har taget sin tur. I et spil med to spillere vil hver spiller foretage handlingerne 2 gange. Én gang for hver sin konge.

Du skal så vidt forsøge at bygge et kongerige med 5×5 felter i en firkant (7×7 felter, hvis I spiller 2 personer).

Eksempler på træk i spillet

I dette eksempel har den orange spiller valgt at købe en rød brik (en bygning) der giver ham et tårn, som derved også giver ham dronningen. Dronningen placeres på den region med flest sammenhængende ens områder. Dronningen giver spilleren en ekstra krone ved pointoptællingen. Den person med flest tårne får dronningen, så det kan man kæmpe om. Ulempen ved at have dronningen er, at man ikke kan bruge dragen til at brænde bygninger af på markedspladsen.

Et andet eksempel med riddere er vist herunder. Hvid har opbygget 5 sammenhængende vandregioner, ved at lægge en vandbrik med 2 vandfelter. Her vælger han at indkræve skatter med sin sorte ridder for disse 5 regioner, hvilket giver ham 5 mønter han kan bruge til at købe nye bygninger på markedspladsen.

Spillets afslutning

Når de sidste dominobrikker er lagt op på række, skal spillerne spille en sidste tur, hvor de kun udfører handlingerne A og D. Hver spiller burde nu have en spilleplade på 5×5 felter (i spil med 3-4 spillere) eller på 7×7 felter (i spil med 2 spillere)

Sådan adskiller King Domino og Queen Domino sig fra hinanden

Den største forskel på Kingdomino og Queendomino er de røde bygningsfelter, hvor du kan opnå særlige bonusser.

Opbygningen af pladen afhænger også i høj grad af de røde brikker og de bonusser, som kommer med de brikker, f.eks. kan en bonus være, at du får ekstra point for antal forskellige områder med korn.

I Kingdomino vil man typisk fokusere på at få så store felter med én ressource på en spilleplade, fordi det giver flest point.

Du kan også tilkøbe udvidelsen Age Of Giants til din samling

Queendomino adskiller sig også med mulighederne for at få tårne og riddere, som kan give point og mønter afhængigt af bygningernes værdi.

Derudover er der også en dronning, der giver et ekstra point i slutningen af spillet, hvis du har flest tårne. Dragen bruges til at brænde bygninger af, så dine modspillere ikke får mulighed for at købe en bygning.

Det giver en strategisk twist, fordi du bliver nødt til at købe de bygninger, du gerne vil have på din tur og ikke vente, hvis det er en attraktiv bygning for dig. Ellers risikerer du, at din modspiller brænder den bygning af, som du gerne vil have. Det koster dog 1 mønt at få dragen til at brænde en bygning. Så det er også en omkostning for din modspiller, hvis de vil brænde en bygning af.

Sådan vinder du Queen Domino

Hvis du har det kongerige med flest point, vinder du. I tæller point sammen ved at se på, hvor mange felter, der passer sammen, ganget med det antal kroner, der er i området. På billedet ovenfor kan du se, at der er 2 sorte felter (guldmine) med 2 kroner på hver brik. Det vil sige, at du har 4 kroner x 2 brikker = 8 point. 3 mønter giver 1 point.

Det kræver naturligvis de rigtige brikker, men også lidt taktisk snilde. Der er nogle bestemte bygningsbrikker, der kan afgøre spillet for dig, f.eks. en af de bygningsbrikker, der giver en ekstra mønt, for hver ridder du besidder i dit kongerige. Det kan gå hen og blive en god forretning, fordi du med flere mønter kan købe dyrere bygninger.

Hvad synes vi om spillet?

Som man måske kan spore af starten af anmeldelsen, er vi svært begejstrede for spillet. Vi har spillet Queendomino 40-50 gange. Det er let at gå til, når du først har forstået mulighederne i spillet og hvert spil er hurtigt at spille.

Spillet fylder ikke ret meget, så man kan også nemt have det med på tur. Der er selvfølgelig et element af tilfældighed i spillet, fordi det afhænger af de brikker, der kommer i hver runde. Men det er i overvejende grad et enkelt strategispil, hvor dit spil afhænger af dine træk.

– Nicoline Sørensen

Læs også spilanmeldelsen af Kingdomino