Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Alibaba spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 15 min | Spillere: For 2 eller flere deltagere | Producent: Tactic

“Alibaba spillet er ekstremt underholdende, og spillet har virkelig skabt smil og høje grin herhjemme. Vi har haft intense timer med spillet, der på ingen måder har kedet os. Alibaba spillet har derimod skabt lettere rystende hænder, og så har vi hver især givet utroligt mange komplimenter til den gnavne dromedar (i håb om, at den ikke skulle blive vred!). Alibaba spillet har vi nydt i selskab med vores søn, som elsker at spillet spillet med os. Vi er også overbeviste om at det er et spil, vi finder frem til familiearrangementer og fødselsdage…”

En anmeldelse af Alibaba spillet fra Tactic

Vores dreng, Mateo, der snart fylder 3 år, er blevet rigtig glad for spil. Vi har (heldigvis) fundet ud af at der er en del spil derude, der er tilpasset hans alder. Det er vi rigtig glade for, for god familiehygge og underholdning, er noget vi alle sammen holder meget af herhjemme. Vi blev derfor noget begejstret da vi faldt over børnespillet Alibaba, som virkelig så morsomt ud! Det sjove ved spillet er, at hele omdrejningspunktet er en gnaven dromedar.

Vi kunne ved første øjekast se, at spillet var et underholdningsspil – og vi var klar til at blive underholdt!

Det praktiske om spillet Alibaba fra Tactic

Alibaba er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 eller flere deltagere. Spilletiden kan variere fra 5 til 15 minutter (efter vores mening) – men absolut længere, da spændingen og nervøsiteten hurtigt kan tage over!

Der følger en god spillevejledning med til spillet – som kort og godt – forklarer hvordan spillet skal spilles.

Spillet indeholder;
● Dromedar
● Alibaba
● 20 kort
● Sadel
● 15 ting (der kan hænges på dromedaren)

Alibaba spillet kommer i en farverig æske, med en illustration af, at Alibaba bliver smidt af dromedaren. Allerede ved første øjekast af spilleæsken, kan man mærke spændingen ved at skulle spille spillet.

Spillets regler

Til at starte med placeres den medfølgende sadel, på dromedarens ryg. Herefter skal dromedaren sidde ned, og Alibaba placeres på sadlen. Alle kortene skal nu blandes og lægges i en bunke. De forskellige ting der skal læsses på dromedaren fordeles ud over bordet. Det tager absolut ikke lang tid at forberede spillet, hvilket er et kæmpe plus, med
vores søn ved bordet.

Spillet går ud på at få så mange point som overhovedet muligt. Pointene fås ved at trække de “gode” kort og “klare” udfordringerne man bliver stillet. Kortene består af tre forskellige kategorier; bagagekort, bonuskort og spring-over-kort.

● Bagagekortene viser hvilken ting du skal læsse på dromedaren. Jo størrer tingen er, desto flere point vil du få. De størrer ting er absolut sværere end de små ting, at få til at hænge på dromedarens sadel – og så vejer de altså også mere!
● Bonuskortet er et kort, hvor du får foræret point. Du skal ingenting gøre for pointene, og turen går derfor videre til næste spiller. Det er virkelig det kort man håber allermest på at få, når dromedaren er godt læsset!
● Spring-over-kortet giver i bund og grund sig selv. Du lader simpelthen turen gå videre til den næste spiller, UDEN at modtage nogle former for point. Øv!

Spillet kan slutte på to forskellige måder. Den ene måde spillet kan slutte på, er hvis dromedaren bliver vred og kaster alle tingene af sig. I denne situation taber den spiller, der har “udløst” reaktionen fra den gnavne dromedar. De andre spillere skal derfor tælle deres point sammen, den spiller med flest point vinder.

Den anden måde spillet kan slutte på er hvis alle kortene er vendt, og alle tingene derfor er læsset på dromedaren. Her tæller hver spiller deres point, og den spiller med flest point vinder.

Det lyder meget enkelt – men for at gøre spillet endnu mere spændende, er der nogle flere regler. Hvis en spiller taber sin ting der skal læsses på dromedaren eller tingen ryger af sadlen – skal tingen lægges tilbage – og kortet der er trukket, skal lægges tilbage og nederst i bunken igen. Hvis en spiller kommer til at skubbe en eller flere ting af sadlen – skal tingene sættes tilbage på sadlen igen (med fare for at dromedaren bliver vred!).

Vores oplevelse med spillet

Efter at have forklaret Mateo de vigtige regler, var vi allesammen nu klar til, at hilse på Alibaba og hans gnavne dromedar. Vi startede med at blande alle kortene, som herefter blev lagt i en bunke på bordet. Vi spredte også de forskellige ting ud på bordet, som vi snart skulle bruge, til at hænge på dromedaren. Til sidst skal dromedaren blidt trykkes ned. Det gør at dromedaren ligger ned når spillet starter. Dromedaren kan nu – hvert øjeblik – finde på at smide alt læsset af. Vi var noget spændte, for nu skulle spillet begynde.

Den yngste deltager starter altid, så Mateo var den første til at trække et kort. Kortene viser tydeligt hvilke ting dromedaren skal læsses med. Vi havde på intet tidspunkt svært ved at “efterligne” illustrationen på kortet, med den fysiske ting på bordet. Kortene er sådan delt op at – jo størrer tingen er der skal læsses på dromedaren – desto flere point vinder man. Mateo trak et kort med en af de store ting, og kunne derfor vinde 3 point (hvis han ellers ikke fik dromedaren til at smide tingen af). Det gik super godt og Mateo fik hurtigt sat sin ting på dromedarens sadel.

Det blev mors tur, som hurtigt fik sat sin ting på dromedarens sadel. Far var “heldig” og trækkede et kort der kunne give ham 3 point – han skulle altså hænge en stor ting på dromedaren sadel. Overmodig og kæk får han hurtigt sat sin ting på dromedaren og så fik vi alle sammen et chok! Dromedaren var vred, og kastede tingene og Alibaba af sig – og far havde tabt den første runde. Mateo skraldgrinede og var vinderen af første runde!

Hurtigt fandt far ud af at med forsigtighed, og taktisk sans kom man længst i spillet. Vi spillede herefter en masse runder, og hver gang dromedaren hoppede op, fik man et sus i maven. Grinene udeblev bestemt ikke, og tiden med Alibaba spillet omkring spisebordet,
blev til fantastisk familiehygge!

Vores vurdering af Alibaba spillet

Alibaba spillet er ekstremt underholdende, og spillet har virkelig skabt smil og høje grin herhjemme. Vi har haft intense timer med spillet, der på ingen måder har kedet os. Alibaba spillet har derimod skabt lettere rystende hænder, og så har vi hver især givet utroligt mange komplimenter til den gnavne dromedar (i håb om, at den ikke skulle blive vred!).

Alibaba spillet har vi nydt i selskab med vores søn, som elsker at spillet spillet med os. Vi er også overbeviste om at det er et spil, vi finder frem til familiearrangementer og fødselsdage.

Det er virkelig sjovt at spændingen er konstant i spillet, og man derfor på ingen måde kan tage “for let på opgaven” eller “gemme” sig lidt. Vi er rigtig glade for kvaliteten på spillet – og vi må bare erkende, at dromedaren selv kan give os forældre et chok – når den for alvor hopper op. Det er super sjovt, og så ligger tingene ud over hele bordet!

– Camilla Jakobsen

Rummy spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år| Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.

“Spillet er fra 10 år og opefter, men efter vores vurdering, vil man sagtens kunne spille det med lidt yngre børn også. Vi har bl.a. spillet det med en 8-årig, som lynhurtigt fangede konceptet. Man bestemmer selv, hvor længe et spil skal vare, altså over hvor mange runder. På den måde er man ikke bundet fast til det i lang tid, men kan spille lige så længe, man har lyst. Nu sammenlignede jeg det med kortspillet 500, og det har helt sikkert mange fællestræk. Alligevel vil jeg dog klart hellere tage et spil Rummy end et spil 500.”

En spilanmeldelse af Rummy

Jeg husker tydeligt Rummikub fra min barndom. Det simple spil med tal, der ikke krævede, at man var dygtig til matematik. Simpelt og godt. Rummy er samme slags blot med ”kort” som brikker i stedet for tal.

Spilleæsken er flot at kigge på, men den er ikke nær så solid, som mange af vores andre kvalitetsspil. Det er dog en minimal detalje og skulle spillet ende med at blive hurtigere slidt, så har gaffatape på hjørnerne da virket upåklageligt ved andre spil også.

Der er 4 brune plastik brikholdere med (præcist som i de gamle Rummikub spil), 104 brikker samt hæfte med spillevejledning på bl.a. dansk.

Da vi pakkede spillet op og min 14-årige datter så hæftet med spillevejledningen lød der et dybt suk, da det var et stort hæfte og hun troede, at jeg skulle læse igennem hele hæftet, inden vi kunne spille. Men så slemt var det slet ikke. Faktisk er vejledningen ganske kort og hurtigt at læse. Det kan godt tænkes, at det var hurtigere for os, da vi i forvejen kendte Rummikub, som jo er samme genre.

Spillebrikkerne er ligesom et spil kort. Der er fra es til konge i 4 forskellige farver: blå, rød, gul og sort -ligesom der i et rigtigt kortspil er spar, klør, ruder og hjerter.

Selve spillet

Alle spillebrikker lægges på midten af bordet og rodes godt rundt imellem hinanden. Herefter trækker hver spiller 14 brikker, som er ”starthånden”. Den spiller, som først kommer af med alle sine spillebrikker, har vundet. Herefter tælles der point sammen. De øvrige modstandere får minuspoint ud fra brikkernes værdi, som de har tilbage på deres brikholdere/plade. Deres minuspoint lægges alle sammen og dette angiver, hvilke plus point vinderen har fået.

Man kan lægge brikker ned, hvis de (ligesom i kortspillet 500) hænger sammen fx: 1-2-3 i farven rød. Eller man kan lægge samme værdi i forskellig farve (max 1 af hver farve) fx: rød 2’er, sort 2’er og gul 2’er.
Et sæt skal altid bestå af minimum 3 brikker, men man må også lægge en enkelt brik ned til noget, der i forvejen lægger på bordet (Igen ligesom ved 500).

Når man lægger brikker ned til en anden spillers række, lægger man brikken over til rækken, så man hele tiden kan se, hvad der hænger sammen. Det betyder ikke noget ift. point, da point tælles for de brikker man har tilbage på sin plade og ikke de brikker, som ligger på bordet.
Udover at kunne ”lægge til” brikker, der i forvejen ligger på bordet kan man også ”bygge om”, så længe man sørger for at der altid ligger mindst 3 sammenhængende brikker alle vegne. Man må altså ikke lade nogle løse brikker ligge tilbage – ligesom man ikke bare kan tage de overskydende/løse brikker op på sin egen spilleplade.

Fx: Anders lægger spar 3-4-5-6. På bordet ligger i forvejen hjerter 3-4-5 og klør 3-4-5.
Bruno har hjerter 6, ruder 6. Hjerter 6 kan lægges til de hjerter, der i forvejen ligger på bordet, men da der ikke er ruder på bordet, kan Bruno ikke komme af med denne… medmindre han bygger om.
Bruno tager spar 3, hjerter 3 og klør 3 og samler disse i en række, og gør det samme med 4’erne og 5’erne. Det betyder, at han får låst spar 6 op og kan bruge den sammen med både hjerter 6 og ruder 6.
Den opmærksomme læser vil nok opdage, at den nemmeste løsning i dette tilfælde blot ville have været at tage spar 6 og lade resten ligge som de er og lægge sine to 6’ere til spar 6. Det kan nemlig lade sig gøre fordi der er 4 i spar rækken, så man kan fjerne enten spar 3 eller spar 6 og stadig have en række på minimum 3 sammenhængende brikker.

En vigtig regel er, at man først må begynde at bygge om og lægge enkeltbrikker ned, når man har lagt en række ned fra sin egen plade, som giver minimum 30 point. Herefter er pladen ”låst op” og alle brikker kan bruges frit.
Ligesom i et spil kort er der i Rummy også jokere. Der er 2 i alt og disse kan bruges som en hvilken som helst anden brik. (Dog må den ikke bruges ved åbning, hvor man skal kunne lægge minimum 30 point ned).
Jokeren må fjernes fra rækken på bordet, hvis en spiller kan lægge den brik ned, som jokeren repræsenterer – dog skal det være fra egen plade og ikke fra brikker, der i forvejen ligger på bordet i en anden række. Erstatter man jokeren, skal den bruges med det samme i samme runde. Det er altid rart at have en joker, men det gælder om at få den ud inden spillet slutter, da den giver minus 30 point at have på pladen, når en anden spiller er færdig.

Kan man ikke lægge noget ned fra sin plade, eller vælger man blot at vente, skal man trække en brik fra ”rodebunken” af ubrugte brikker på bordet.

Vores vurdering

Rummy er bare et godt gammelt spil, som stadig holder. Det er nemt at lære og alle kan være med.
Denne version er lidt genial, da den også er god, hvis man er farveblind. Hver farve har sin egen kortværdi; alle de røde tal har et ”hjerter-ikon” i bunden, alle gule har et ”ruder-ikon” osv.
Spillet er fra 10 år og opefter, men efter vores vurdering, vil man sagtens kunne spille det med lidt yngre børn også. Vi har bl.a. spillet det med en 8-årig, som lynhurtigt fangede konceptet.
Man bestemmer selv, hvor længe et spil skal vare, altså over hvor mange runder. På den måde er man ikke bundet fast til det i lang tid, men kan spille lige så længe, man har lyst.

Nu sammenlignede jeg det med kortspillet 500, og det har helt sikkert mange fællestræk. Alligevel vil jeg dog klart hellere tage et spil Rummy end et spil 500. Forskellen er, at der kommer flere muligheder i spil for at kunne lægge ned, end der gør i et spil 500. Man skal altså tænke lidt mere.
I spillereglerne står der, at man har 1 minut til at foretage sit træk. Det har vi dog valgt hver gang at se bort fra. Vi synes det er sjovere, når man får lidt ekstra betænkningstid, som netop åbner op for lange indviklede ombygninger. Når det er sagt, skal man også passe på, at det ikke bliver FOR længe.
Rummy har en fast plads i vores skab fyldt med spil, og det vil det altid have.

– Joan Frederiksen

Sludder spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 3 – 8 deltagere | Producent: Tactic

“I starten skulle man lige have fantasien i gang. Derefter begyndte det at gå bedre, og de falske forklaringer blev sværere at gennemskue. Man bliver ligesom bedre og bedre til at lyve og finde på undervejs i spillet. Sludder er et af de spil som (efter vores mening) kun bliver sjovere af, at man er flere. Det gør det sværere at gennemskue den rigtige forklaring…”

En spilanmeldelse af selskabsspillet Sludder (aka Balderdash)

Sludder er i samme familie som Balderdash. Eller måske nærmere én version af Balderdash. Et spil som efterhånden nærmer sig de 40 år med 15 millioner solgte spil.

Egentlig burde det danske navn nok nærmere være “bluff”, da hele spillet går ud på at bluffe sig igennem og få de andre spillere til at hoppe på den.

Spillet indeholder en spilleplade, 400 kort, en notesblok, 8 brikker, spillevejledning og en pil på plade.

Spillevejledningen er kort og let at forstå. Ordene på kortene er primært meget svære ord, som de færreste ved, hvad er. Men dette er hele meningen med spillet. Det hele er pakket sammen i en lille aflang æske, der måler 11*8*25,5 cm.

Det er en fordel med mindre æsker, når der skal være plads til mange i spilskabet. Til gengæld er det en ulempe, at spillepladen bliver bukket 2 gange. Vi har måtte pakke spillepladen ud i lidt god tid, og sætte et andet tungt spil ovenpå, så pladen blev jævn nok til at spille på.

Selve æsken bliver hurtig slidt, og man skal passe lidt på, når man stiller det ind i skabet/på reolen, at man ikke får lavet skrammer på æsken (særligt låget).

Der følger kun 1 notesblok med (ingen skriveredskaber). Alle spillere får hvert et stykke fra denne notesblok. Det er som sådan nok med 1 blok, da man skal bruge løst papir. Så om man hiver det af fra hver sin blok eller den samme er ligegyldigt. Desværre er der bare ikke så mange papirer med i alt, når der kun er den ene notesblok.

Papiret er lavet således, at man i toppen skriver ordet. Midt på papiret skriver man forklaringen på ordet og nederst noterer man point og skriver sit navn.

Det betyder altså, at alle spillere skal have et nyt stykke papir for hvert nyt ord.

Der var 40 stykker papir i vores blok. Til vores første spil var vi 5 spillere og vi nåede 12 ord i alt. Det vil altså sige, at man faktisk kan bruge hele blokken, inden man er færdig med sit første spil.

Vi valgte at strege ud og skrive flere forklaringer på samme stykke papir, så vi brugte hver især kun 2 stykker papir.

Problemet er selvfølgelig ikke større end, at man kan tage et helt almindeligt stykke A4-papir, som man klipper i stykker og bruger i stedet.

(Det havde måske været smartere med fx whiteboard-plader, hvor man kunne skrive med tilhørende whiteboard tuscher og viske ud igen).

Selve spillet

For at vinde Sludder, skal man være den første spiller, som kommer i mål på spillepladen.

Man skiftes til at være spilleleder.

Spillelederen tager et kort, drejer med pilen (kunne også have været en terning, man slog med) og læser ordet med samme nummer, som pilen peger på.

Alle spillere skriver nu hver deres forklaring på ordet på deres papir, uden andre ser, hvad der står. Spillelederen skriver den korrekte forklaring (som står på bagsiden af kortet) og alle papirer samles hos spillelederen.

Spillelederen skal som det første læse alle forklaringer og tjekke om andre har skrevet den rigtige forklaring af ordet. Hvis der er 1, der har skrevet den sande forklaring, tages dette papir ud af bunken og den pågældende spiller må rykke 3 felter med det samme.

Er der 2 eller flere spillere, der har skrevet den rigtige forklaring, stopper runden og et nyt ord tages af samme spilleleder. Alle spillerne, som havde den korrekte forklaring, rykker 3 felter.

Når papirerne er samlet sammen, blander spillelederen dem under bordet, så ingen kan se det. Nu læser spillelederen alle forklaringerne op og spillerne skal på skift vælge, hvilken forklaring de mener, er den rigtige.

Når alle har givet deres bud, fortæller spillelederen, hvad den korrekte forklaring var.

Har man gættet den korrekte forklaring, må man rykke 2 felter frem. Har man bluffet en eller flere medspillere, må man rykke 1 felt for hver spiller, der gættede på denne forklaring.

Er der ingen, som gætter den rigtige forklaring, må spillelederen i stedet rykke 3 felter frem.

Vores vurdering af Sludder

Da vi først så kortene og ordene derpå, blev vi lidt skeptiske.

Der var MANGE ord, vi aldrig havde set før.

Men da vi kom i gang med at spille, gav det rigtig god mening, at det var sådanne ord.

Hele ideen er jo netop, at ingen skal vide, hvad det betyder, så man har muligheden for at bluffe sig til en forklaring.

I vores første spil ramte vi 3 ord, som måtte kasseres fordi 2 eller flere havde skrevet den rigtige forklaring (det var ordene ”afhaspe”, ”amnesi” og ”caballero”).

Yngste spiller var 13 og ældste 39. Det fungerede som udgangspunkt fint med aldersspredningen, men der var dog alligevel en tendens til, at de voksne oftere kunne gætte den korrekte forklaring.

I starten skulle man lige have fantasien i gang. Derefter begyndte det at gå bedre, og de falske forklaringer blev sværere at gennemskue.

Man bliver ligesom bedre og bedre til at lyve og finde på undervejs i spillet.Sludder er et af de spil som (efter vores mening) kun bliver sjovere af, at man er flere. Det gør det sværere at gennemskue den rigtige forklaring.

Jeg synes, at det er lidt synd, at det kun er ord.

Vi har et lignende spil, hvor man også selv skal skrive forklaringer på ord, fortsætte en lovtekst, beskrive en film m.m.

Jeg har set andre versioner af Balderdash i en engelsk version, som minder mere om dette, og som bliver væsentligt sjovere. Fx at skulle fortsætte en lovtekst som: ”I Houston er det forbudt at købe øl når…” (det korrekte svar er: ”klokken søndag aften slår midnat”)

I Sludder er det udelukkende mærkelige ord, man skal give en sandsynlig forklaring til.

Når det er sagt, så fungerer Sludder-spillet faktisk ganske fint. Det kan både bruges som familiespil i familier med lidt større børn, samt som selskabsspil med vennerne.

Sludder kræver ingen stor viden – blot en rigtig god fantasi 🙂

– Joan Frederiksen

Gold Armada spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spilletid: Ca. 25 – 30 min. | Spillere: For 2 – 5 deltagere | Kategori: Familiespil/Børnespil

“Vi synes virkelig det var et godt spil, som man sagtens kan spille sammen som familie. Spillet var så stor en succes hos min niece, at hun bestemt ikke synes jeg skulle tage det med hjem igen, så hun fik lov at låne det på ubestemt tid 🙂 Helt klart en af de bedste børnespil / familiespil, som jeg har prøvet…”

En spilanmeldelse af Gold Armada

Vi skulle teste spillet Gold Armada og herhjemme plejer vi voksne at teste spil, men da Gold Armada kan spilles fra 7+ tænkte vi det var oplagt at lade nogle af familiens børn lege med.

Så til testen af dette spil var deltagerne min 7 årige niece, hendes far og undertegnede. Allerede da min niece så æsken, var hun helt betaget og hun var også rigtig dygtig til at hjælpe med at få stillet spillet op og lagt de rigtige mønter på deres pladser.

Niecen min, var tidligt i spillet rigtig begejstret for at skulle være med, da spillets design og udtryk mindede meget om en skattejagt, med en masse guldmønter. Sammen stillede vi spillet op og hun hjalp til med at lægge guldmønterne de rigtige steder, så det gav rig mulighed for at tælle og regne lidt sammen.

Da vi først læste spilanvisningen tænkte vi; “Det kan ikke være rigtigt! Det er alt for enkelt og spillet må da være hurtigt overstået” Sådan var det dog slet ikke. Det var overhovedet ikke så nemt som vi troede. Reglerne står rigtig godt forklaret og er super nemme at forstå! Faktisk så nemme, at man anledes til at tro, at man har forstået det hele forkert.

Sådan spiller man Gold Armada

På den meget flotte spilleplade skal der lægges nogle mønter på. På et billede er det vist hvordan de forskellige mønter skal lægge. De forskellige mønter har forskellige værdier alt efter hvor svær en kombination man slår. En kombination kan f.eks. være tre kanoner, fire kanoner eller to tønder og tre sværd. Så kombinationerne er i flere forskellige sværhedsgrader.

Når spillet er opstillet og klart, skal man bruge de 5 terninger.

På terningerne er der forskellige motiver f.eks. et sværd, en papegøje eller en tønde.

På spilpladen er der så vist hvilke kombinationer man skal slå, for at få lov til at tage en mønt.

I starten af spillet er alle mønter på pladen og det er her det er nemmest.

Ved en af broerne er det f.eks kun tønder man skal slå efter. Den første der slår to tønder må så tage den første mønt, også selv om man slår tre tønder.

Man skal altid tage den mønt der lægger tættest på øens midte. Når så den første mønt er taget, kan man i næste runde prøve at se om man kan slå tre tønder og kan man det, må man således tage mønten med den lidt højere værdi.

På spilpladen er der også seks dødningehoveder, her skal de seks dødningehoveder lægges.

Man skal tage et dødningehoved hvis man på sine tre slag, ikke slår noget der giver en mønt (de forskellige kombinationer står forklaret i reglerne og der er også billeder af dem på spilpladen).

Når alle seks dødningehoveder er opsamlet af deltagerne, så slutter spillet. Ellers spiller man til der ikke er flere mønter.

Min vurdering af Gold Armada

Jeg ved ikke om vi var dårlige til at slå terninger eller om det bare var sværere end vi troede, men vores spil sluttede ofte lidt tidligt, fordi vi havde svært ved at ramme en kombination og i stedet endte med at få et dødningehoved.

Vi besluttede derfor, at prøve a spille spillet til ende, også selvom der ikke var flere dødningehoveder. Her gjorde vi så bare det, at vi trak en mønt fra, så det gav samme resultat i sidste ende.

Vi prøvede også en runde hvor, at man ikke skulle tage den mønt der lå tættest på øen, men hvor man godt kunne slå fire tønder i den første runde og godt måtte tage mønten med en højere værdi.

Det fungerede godt på den måde, at spillet blev mere spændende fra start, til gengæld gjorde det, det noget nemmere at ramme en kombination og ofte havde vi så de “lette kombinationer” tilbage. På den måde startede det hele rigtig spændende, men blev så nemmere og nemmere efterhånden. Det vil jeg IKKE anbefale jer at gøre.

Spillet fungerer bedst på den måde, som står beskrevet i reglerne. Vores familie synes dog altid det er rart med et spil, hvor der er mulighed for at tilpasse reglerne lidt, så det forbliver sjovt for alle og det må vi sige man kan med Gold Armada,

Spillets design er rigtig flot og min syv årige niece, var meget betaget af selve spillepladen og hele opbygningen omkring spillet. Det var også oplagt, at når der skulle tælles point/mønter sammen, at vi gjorde det sammen og hjalp hende med at regne hendes point sammen.

Derudover var det en stor succes, at det var billedemotiver på terninger i stedet for en almindelig terning med prikker eller tal.

Det gjorde det langt mere overskueligt for hende at se hvor mange ens hun havde og hvilke kombinationer hun skulle bruge for at få mønterne.

Spillet har også en flot lille detalje med låget, som kan inddeles til fire kasser, så man kan inddele sine mønter. På den måde blev det rigtig synligt, hvor mange mønter/point vi hver især havde, så man kunne bedre se om man var nød til at satse på at slå en sværere kombination, for at få en højere mønt.

Hele spillet er rigtig gennemtænkt med et rigtig godt tema, som man sagtens ville kunne bygge en spændende historie op omkring, som f.eks. at man skal hjælpe øens beboer med at undslippe piraterne, ved at fjerne tingene fra broen. Det fandt min niece meget underholdende, så var der også et formål med spillet, hvis man er lidt mere ligeglad med at vinde eller få mange point.

Vi synes virkelig det var et godt spil, som man sagtens kan spille sammen som familie.

Det var sjovt for både voksne og børn, uden at det blev kedeligt for de voksne.

Vi hyggede os rigtig meget med spillet og det var langt mere udfordrende end vi først havde regnet med, da de kombinationer var noget sværere at slå, end det så ud til.

Spillet var så stor en succes hos min niece, at hun bestemt ikke synes jeg skulle tage det med hjem igen, så hun fik lov at låne det på ubestemt tid 🙂 Helt klart en af de bedste “børne” spil som jeg har prøvet…

– Maria Lauritsen

Skal Vi Vædde spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 – 45 min. | Spillere: For 3 – 6 deltagere

“Skal Vi Vædde er et virkelig godt selskabsspil. Jeg tror faktisk slet ikke, at jeg kan rose det nok. Vi har spillet det utallige gange, og det bliver ved med at være lige sjovt hver gang…”

En anmeldelse af selskabsspillet Skal Vi Vædde

Skal Vi Vædde er et af de spil, som med det samme blev en af favoritterne her i huset. Både som familiespil og som voksen-/selskabsspil.

På kassen står der 3-6 spillere, men vi har også formået at spille det flere sammen i hold nogle gange. Det anbefales fra 8 år og opefter.

Spillet indeholder 3 timeglas (sort, rød og gul) på henholdsvis 15, 30 og 60 sek. Der er 144 aktive-kort og 144 passive-kort, altså 288 udfordringer/opgaver i alt, hvoraf nogle af dem har en juniorudgave, man kan vælge i stedet, hvis man har børn med i spillet. 12 ja-nej kort, 1 notesblok, 6 spillebrikker, 1 terning, spilleplade, pengesedler og spilleregler.

Man skal selv sørge for en blyant eller kuglepen, samt andre remedier som skal bruges undervejs i spillet. Det kan fx være ekstra terning, skeer, tændstikker og lign.

Notesblokken, der medfølger i denne udgave, er ikke god at bruge med en blyant. Det mærkes som om der er en blank/glat overflade på papiret, som ikke føles rart at skrive på. Det er dog en mindre detalje, og notesblokken kan fint bruges. Personligt foretrækker vi bare at bruge en alm. blok eller papir fra printeren.

Hvordan vinder man?

For at vinde spillet, skal man have tjent flest penge, når spillet er slut. Man kan vælge enten at spille på tid, eller til banken er tom for penge. Man starter med 80 pengeenheder, som man skal bruge til at satse og dermed tjene flere penge.

Man må aldrig satse mere end halvdelen af sin kapital. Første spiller slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser.  Man kan lande på følgende felter på spillepladen:

blind felt, aktiv opgave, passiv opgave, duel, kast igen og start.

Alle spillere starter med deres brik på startfeltet. Herudover har startfeltet også funktion som et kast igen felt, hvis man lander på det, når man er kommet hele vejen rundt på spillepladen. Derudover får alle spillere 50 pengeenheder, hver gang de passerer startfeltet.

Hvis man lander på et blindt felt, skal den igangværende spiller vælge, hvorvidt h*n vil tage en passiv eller aktiv opgave.

Når der er valgt, skal de resterende spillere satse på om h*n kan eller ikke kan klare opgaven. Man bestemmer selv hvor meget man vil satse på sit ”ja” eller ”nej”, dog stadig kun op til halvdelen af sin kapital, som gælder under hele spillet.

Herefter læses kortet højt og opgaven forsøges løst.

Lander man på en aktiv opgave, skal man trække et kort fra denne bunke og læse opgaven højt. Herefter skal alle andre spillere igen satse på om spilleren kan eller ikke kan klare opgaven.

Man lægger altid sit ”ja” eller ”nej” kort med bagsiden opad, så vedkommende, der skal løse opgaven, ikke kan se om de andre spillere tror på, at h*n kan klare opgaven.

Kan man se, at alle fx har satset på ”ja” vil det kunne være ideelt for spilleren at fejle opgaven med vilje. Dette undgår man ved, at man først viser sit sats efter opgaven er forsøgt løst. Dog er det synligt for alle hvor mange pengeenheder, man satser på sit svar.

Et aktiv kort indeholder altid en fysisk opgave, der skal løses. Det kan kræve balance, styrke, hurtighed, en rolig hånd eller andet.

Et passivt felt på spillepladen udløser et kort med en passiv opgave. Disse opgaver kræver mere brug af hjernen end af kroppen.

Duel-feltet er vist som en terning. Her skal spilleren vælge en modstander, som h*n vil duellere imod. Igen satses der på samme måde som ved de øvrige opgaver. Forskellen er dog, at det kun er den igangværende spiller, der kan tabe pengene, mens de begge har mulighed for at vinde penge.

Det sidste felt er en grøn pil på en sort cirkel, som giver adgang til at kaste terningen endnu en gang.

Fordeling af pengene efter en endt tur er ret simpel. Har man satset 100 pengeenheder på ”ja” og spilleren klarer udfordringen, får man 100 pengeenheder af banken oveni de 100 man satsede. Klarer spilleren ikke opgaven, og man havde satset på ”ja” så skal man aflevere de 100 pengeenheder i banken i stedet.

Spilleren, der klarede opgaven, får derudover den totale mængde penge, som de andre spillere satsede udbetalt af banken. Altså kan man få ret mange penge, ved at klare en opgave, hvor alle spillere har satset højt. Klarer spilleren ikke opgaven, er alt uændret for denne spiller.

Vores mening om Skal Vi Vædde spillet

Skal Vi Vædde er et virkelig godt selskabsspil. Jeg tror faktisk slet ikke, at jeg kan rose det nok. Vi har spillet det utallige gange, og det bliver ved med at være lige sjovt hver gang.

Der er flere gode elementer i spillet. Man kan fx aldrig spille det for meget, for det er ikke opgaver, der kan huskes fra gang til gang.

Har man tidligere fået et aktiv kort, som man kunne klare, er det ikke sikkert, man kan klare det næste gang, man spiller. Spillet er derfor dejligt uforudsigeligt, som gør det sjovt HVER gang, man spiller.

Sidder man nu med forskellige fysiske skavanker, vil man nok tænke, at det ikke kan lade sig gøre at spille, fordi man ikke kan klare de aktive udfordringer. Men det kan vi godt afkræfte.

Jeg har selv en ødelagt ryg og hoftedysplasi, men jeg kan stadig spille med. Når vi spiller det, har jeg blot en særregel, der hedder, at jeg må tage et nyt aktivt kort, hvis det er en udfordring, jeg ikke kan klare pga. mit handikap.

Lykkes det ikke at finde et på de næste 3-5 kort, så plejer vi i stedet at sige, at jeg så kan trække et passivt kort i denne tur. Det er nemlig langt fra alle aktive kort, der kræver de store fysiske udfoldelser, fx kan et aktivt kort være, at man skal skille en kuglepen ad og samle igen med kun én hånd.

Derfor har vi også haft fin succes med at spille det med bl.a. mormor og morfar, selvom de også har lidt alders-skavanker. Generelt er der rig mulighed for at man kan tilpasse reglerne lidt, hvis man synes, det giver bedst mening.

Udover at spille spillet sammen med familie og venner, så har jeg også gentagne gange brugt kortene som inspiration til at lave en selskabsleg til en fest. Der er virkelig god inspiration at hente i både de aktive og passive kort.

Skal vi vædde er klart iblandt Top-5 af vores (og vennernes) yndlingsspil.

– Joan Frederiksen

Læs også Top 10 brætspil til en spilaften over Skype

Læs også Top 10 spil vi har prøvet i 2020

Kimble Junior spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 – 15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Det er dejligt simpelt børnespil og terningen er indkapslet i spillepladen, så den bliver aldrig væk og brikkerne står stabilt i fordybningerne rundt på spillebrættet. Du kan spille 2-4 personer og som sagt er det et spil, som yngre børn selv kan spille uden at den voksne behøves at indblandes…”

Kimble junior – et børnespil hvor alle kan være med

Kimble Junior fra Tactic er en meget simpel udgave af Kimble, som er en nyfortolket udgave af det klassiske spil Ludo, som vi alle kender. I bund og grund handler Kimble Junior om at få alle dine brikker i mål først.

Kvaliteten af selve spillet er god. Selve spillepladen er dækket af hård gennemsigtig plastik og i midten er terningen indkapslet i en lille plastik kuppel. Der medfølger fire røde, fire gule, fire grønne og fire blå spillebrikker. Altså er der forholdvis få dele du skal bruge for at kunne spille spillet, klargøre og ikke mindst holde styr på.

Desuden medfølger der også regler. Reglerne er på dansk, kortfattede og nemme at forstå.

Spillet fungere på følgende måde

Du vælger den farve du gerne vil være og placere de fire brikker på hjemfelterne i den tilsvarende farve. Vil du spille et hurtigere spil kan du også vælge at spille spillet med kun en, to eller tre brikker.

Ifølge reglerne starter den yngste, men herhjemme går det altid på tur eller vi slår sten, saks, papir om hvem, der må starte.

Du starter din tur med at klikke på den indkapslede terning. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke helt havde forstået hvordan det fungerede i begyndelsen. Men heldigvis var min 7 årige datter mere kvik end mig og regnede det ud.

Skulle du også være i tvivl kan jeg fortælle, at du bare skal trykke på den indkapslede terning, som så giver en kliklyd. Dit tryk får underlaget til at give sig og det får terningen til at hoppe og vise den farve du skal rykke til.

Ifølge reglerne skal du ikke slå en bestemt farve for at rykke ud fra dit startfeltet, men den regel kan du selv indføre, hvis du vil gøre det sværere og derved få det til at minde lidt om det klassiske ludo spil, hvor du skal slå en globus eller en sekser for at komme ud fra start.

Nu skal du flytte din brik rundt på banen i urets retning til den farve, som terningen viser. Du kan enten rykke en ny brik eller flytte den brik du tidligere har rykket ud. Slår du din egen farve med brikken, altså den farve, som dine brikker har, må du rykke din brik og du må prøve igen.

Derefter er det den næste spillers tur.

Hvis du havner på et felt, hvor der står en anden spiller, slår du denne brik retur til hjemmefeltet og du overtager deres plads. Vi har indført en regel om at slår jeg eksempelvis en grøn og er det mig selv, som står på det førstkommende grønne felt må jeg rykke til det næste grønne felt. Der står ikke noget om det i reglerne, men vi synes ikke at det giver mening at slå sig selv hjem til start.

Du kan rykke i mål, når du er nået hele pladen rundt og med en valgfri farve, så længe der ikke er flere felter i denne farve du har slået mellem din brik og dit målfelt.

Første spiller der får alle brikker i mål vinder

Spillets længde afgøres af hvor mange brikker du vælger at spille med og hvor meget I driller hinanden. Jeg oplever ofte at være næsten i mål og pludselig slår en af børnene lige præcis den farve jeg står på og de vælger altid at slå mig hjem og så er det tilbage til start.

Men det er et dejligt simpelt og forholdsvis hurtigt spillet spil. Det er sådan en type spil du godt kan finde frem en halv time før senge tid og stadig nå at være færdig med inden det er tid til at børste tænder.

Karl på 5 år og Sofia på 7 år finder ofte Kimble Junior frem selv, når de vil spille et spil sammen. Jeg tror det er fordi det er så ukompliceret, nemt at holde styr på og hurtigt klargjort.

Det er dejligt simpelt børnespil og terningen er indkapslet i spillepladen, så den bliver aldrig væk og brikkerne står stabilt i fordybningerne rundt på spillebrættet.

Du kan spille 2-4 personer og som sagt er det et spil, som yngre børn selv kan spille uden at den voksne behøves at indblandes.

Hygiejne er desværre noget vi fortsat skal være ekstra opmærksomme på pga. Covid-19. Her har Kimble Junior en fordel fordi både brikker og spilleplade ikke vil tage skade af at blive tørret over med en opvredet klud eller en spritserviet, da de er lavet af plastik.

Hvis du oven i det lægger at terningen ikke kan blive væk, vil jeg mene at spillet egner sig fint i børnehaven til de ældste børn, eller de yngste i SFO’en, hvilket også matcher spilproducentens vejledning på kassen, som siger +3år.

Det er som sagt ikke et spil, som er særlig kompliceret og heller ikke et spil, hvor du skal kunne en masse for at være med. Jeg mener derfor det er et rigtig fint begynder spil til børn, som træder deres første spæde skridt ind i brætspils verdenen.

Du kan øve at vente på at det bliver din tur og øve dig i at håndtere ærgrelsen, når du bliver slået hjem til start.

Vi er glade for Kimble Junior i vores familie og jeg ved at mine børn kommer til at finde det frem mange gange i fremtiden.

– Marianne Gaardsdal

Læs også spilanmeldelsen af Kimble Original


Havforskerne spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.

“Det er enkelt at gå til, der er ingen svære regler og det har en tilpas spillelænge så både forældre og børn finder det sjovt og hyggeligt. Et spil tager typisk 10 min afhænigt af antallet af spillere. Der kan være mellem 2 og 4 spillere, hvilket virker helt optimalt for den yngre aldersgruppe, så de ikke skal forholde sig til for meget…” 

Tag med på eventyr på havets bund

Tag med havforsker-børnene på et lille eventyr, på bunden af havet. I vores lille familie, har vi taget snorkel og dykkermaske på, og testet Havforskerne.

Havforskerne er en del af “Story Game” -serien fra Tactic, hvor hvert spil består af både et spil og en hyggelig børnebog. Der er sammenhæng mellem spillet og børnebogen, så børnene oplever at kunne bevare fantasiverdenen fra spillet, over i bogen – eller omvendt.

Bogen er et fint lille eventyr om 2 børn, 1 hund og mormors dag på stranden, hvor de udforsker havet. Bogen har rigtig mange fine illustrationer og en tilpas længde, til at kunne fastholde børnene.

Om producenten Tactic

Tactic er producenten bag havforskerne. Det er et finsk firma som har udviklet og produceret spil i mere end 50 år. Spillene er i en høj kvalitet og de fleste af deres udgivelser er hurtigt blevet meget populære.

Tactic bestræber sig på, at udvikle og lave spil som samler familien og vennerne til en hulens masse sjove, udviklende, spændende, udfordrende og hyggelige timer sammen.

Havforskerne æsken indeholder

6 puslespil på hver 6 brikker.

1 terning

1 sæt klistermærker

1 sæt regler 

1 bog 

Forberedelser

Placerer klistermærkerne på alle terningens sider.

Tag det antal puslespil, som der er spillere, resten skal ikke bruges.

Tjek at farverne på de puslespil-brikker i skal bruge, passer med de rammer I har valgt.

Alle puslespilsbrikkerne ligges med bagsiden opad midt på bordet og blandes.

Om Havforskerne spillet

Puslespillene er på 6 brikker og hvert puslespil, har sin egen farveramme, der passer til de rammer der medfølger. Puslespillet med den gule farveramme i siden, passer dermed ned i den gule udenoms-ramme og på samme vis med blå, lilla og orange.

Spillerne kaster terningen og tager en brik, som matcher symbolet på terningen.

Hvis det er spillerens første brik, skal spilleren tjekke at ingen andre samler på puslespillet med samme farveramme.

Har spilleren allerede en brik, som passer I farven, skal spilleren beholde den.

Hvis spillerens nye brik har en forkert farve, vises den til de andre spillere og lægges tilbage med bagsiden opad. Får spilleren et symbol,  som du allrede har, skal den ligges tilbage med bagsiden opad.

Den der først får samlet sit puslespil vinder.

Vores vurdering af Havforskerne

Vores 5 årige pige, elsker dette meget simple spil, fordi det er på mange måder kombinationen af huskespil og puslespil.

Det er enkelt at gå til, der er ingen svære regler og det har en tilpas spillelænge så både forældre og børn finder det sjovt og hyggeligt. Et spil tager typisk 10 min afhænigt af antallet af spillere. Der kan være mellem 2 og 4 spillere, hvilket virker helt optimalt for den yngre aldersgruppe, så de ikke skal forholde sig til for meget.

Havforskerne er så simpelt, at børn kan spille det med andre børn, uden forældre indblanding.

Den medfølgende bog er helt perfekt og underbygger hele spillet historie. Den er tilpas lang og fantasifuld til at kunne fastholde de yngste læsere og spillere.

Vi finder tit spillet frem, og tager gerne 2-3 spil fordi de er simple og hurtige. Terningen er stor, hvilket er meget nemmere for små børn af administrere med deres små hænder, og så bliver den ikke så nemt væk.

Alt I alt er dette spil, helt perfekt til de yngste børn, som er ved at lære at spille. Hele spillet ver bygget op, så det  er perfekt til første gangs spillere og der mange rigtig fine og gode overvejelser bag dette spil.

Der findes yderligere tre spil i serien af historiespil fra Tactic. Det startede med spillet Tabt & Fundet, som blev nomineret til Guldbrikken i 2018 for Årets Børnespil og siden da, er serien altså blevet udvidet med tre andre spil, hvor Havforskerne er det ene. Se hele serien af Tactics historiespil her!

– Tine Rasmussen

Børne Alias spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 4 eller flere deltagere | Priser: Nomineret til Guldbrikken for Årets Børnespil 2015

“Aldersangivelsen på 5+ synes vi passer rigtigt fint. Der er selvfølgelig nogle ord som Marie ikke kender, men langt de fleste kender hun, og efter at have spillet det et par gange, blev hun også bedre til at forklare – at gætte gik rigtigt fint fra starten, men at forklare kunne godt i de første par spil være a’la ”det er noget i et køkken” efterfulgt af laaang tavshed… ?”

Det meget populære ordforklaringsspil

Børne-Alias er, som navnet måske antyder, en børneudgave af det originale og meget populære ordforklaringsspil Alias. Alias, som efterhånden har 30 år på bagen, findes i adskillige varianter, men alle går de basalt set ud på at forklare ord for sine holdkammerater, og hver variant af spillet har så sine særegne ting, som gør det specielt.

Vi har i mange år haft familieudgaven af Alias, som vi har været rigtig glade for, men vi har egentlig aldrig haft børn med i spillet, så vi kunne nok lige så godt have haft Alias i originaludgaven ? Nu har vi fået børn, men da de ikke er store nok til familieudgaven endnu, er vi rigtig glade for at have fået muligheden for at anmelde børneudgaven, og se om den kan leve op til forgængerne.

Børne Alias blev nomineret til Årets Børnespil til Guldbrikken i 2015, men vandt desværre ikke. Guldbrikken er en dansk spilpris, hvor 4 spil bliver nomineret i hver af 4 forskellige kategorier, og med over 400 nye spil på markedet om året, er det lidt et kvalitetsstempel bare at blive nomineret.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • Spilleplade
  • 300 kort med billeder og tilhørende ord
  • 6 spillebrikker
  • Et timeglas
  • Spilleregler

Kvaliteten er helt ”standard”, altså som almindelige spillekort og som spilleplader nu er til de fleste spil ?   Min eneste lille anke er, at man sagtens kunne nøjes med en mindre æske – som spilleglad familie har vi efterhånden en del spil, og spil der fylder mere end de behøver, er bare et lille irritationsmoment. Men det hører trods alt til i småtingsafdelingen, når det gælder negative ting.

Sådan spiller man

Børne Alias er et spil for minimum 4 personer, da man skal spille i hold.

Konceptet er ret simpelt:

  • På hvert kort er et billede (og et ord, hvor der står hvad der er på billedet)
  • Deltagerne skal, når det er deres tur, trække et kort og forklare deres hold hvad der er på billedet uden at nævne ordet eller dele af ordet. Så hvis der er et billede af en fodbold, kunne man f.eks. sige ”noget rundt, som man sparker til” og hvis det ikke er nok, kan man jo fortsætte med ”man prøver at sparke den ind i et mål” osv.
  • Når ordet er gættet, trækker man et nyt kort, og forsøger at forklare det.
  • Hvis et kort er for svært, kan man melde pas, men det giver et minuspoint når der skal tælles point.
  • Ligeledes giver det minuspoint, hvis man kommer til at nævne ordet, der skal gættes, eller en del af det.
  • Målet er så at nå så mange ord man kan på et timeglas tid.
  • Når tiden løber ud, bliver det ord, der er i gang med at blive forklaret, frit for alle hold at gætte på.
  • Når tiden er gået, og sidste ord er gættet, tæller man hvor mange der blev gættet, og trækker eventuelle minuspoint fra, og man må så rykke det antal felter frem på brættet. Det gælder så (surprise!) om at komme først i mål på brættet.
Det er tæt løb!

Vi har også prøvet at spille 3 personer, hvor vores datter Marie var med på begge hold, og dermed skulle forklare/få forklaret af skiftende voksne, og det kunne godt lade sig gøre, men er ikke optimalt. Det blev lidt presset for hende hele tiden at ”være på”, da hun jo skulle enten forklare eller gætte i hver eneste runde.

Men vil man gerne spille lige netop det spil, og man er to voksne og et barn, kan det godt lade sig gøre (og jeg tænker at det også vil kunne du med to børn og én voksen, så det er den voksne, der er på begge hold).

Lever op til forventningerne

Da vi jo, som nævnt øverst, har spillet en del Alias i forvejen i både original og familieudgaven, var der et vist forventningspres på Børne Alias. Det klarede det dog fint, da det føltes som det gode gamle Alias, selvfølgelig bare enklere end de andre udgaver.

Den store forskel på de andre udgaver og Børne Alias, er at det er billeder i stedet for skrevne ord på kortene, og det er jo en lille genistreg, da børnene så kan være med inden de kan læse. Det gør dog også at man måske skal være lidt mere large med hvad man godkender, da det ord der står forneden på kortet, ikke altid er det som barnet prøver at forklare, fordi de tror det er noget andet. Her har vi valgt at hvis man gætter det som barnet prøver at forklare, giver det point selvom det ikke er det ord, som står på kortet.

Sådan en analog vægt, havde Marie aldrig set,
og prøvede derfor at forklare et komfur…

Selv med de voksne er det sjovest når man ikke er alt for regelrytteragtig med at der skal siges nøjagtig hvad der står på kortet. F.eks. ved vægten på billedet ovenfor, ville vi også godtage eksempelvis ”badevægt” eller ”personvægt” selv hvis det var en voksen, der forklarede.

Man kan evt. også blive enige om at det ikke tæller som minuspoint hvis et barn melder pas på et ord, de ikke kender, eller den voksne melder pas på et ord som barnet ikke kender.

Nogle gange kan det godt være en fordel, hvis en voksen fra et andet hold kigger med over skulderen når et barn skal forklare, så man lige kan hjælpe lidt hvis barnet kører fast.

Den person kan selvfølgelig så ikke gætte med, når tiden løber ud og kortet bliver frit, men det lever man nok med – det er nu sjovest, når spillet flyder. Dette kommer selvfølgelig an på barnets alder (og ordforråd), men det hjælper i hvert fald vores Marie (som lige var fyldt 6 da vi fik spillet).

Sådan en fætter havde Marie aldrig lige set…

Dommen over Børne-Alias

Hvis man skal pege på en lille svaghed, er det, at der ”kun” er 300 ord med i spillet (imod f.eks. 3200 ord i Alias Original), og da man skal 29 felter frem for at komme i mål, bruger man hurtigt omkring 60 kort selv med kun 2 hold, så hvis man spiller det tit, bliver det nemt at huske hvordan man skal forklare et ord, så det hurtigt bliver gættet.

Dette kan dog afhjælpes lidt ved at man bruger kort fra de andre Alias spil, hvis man har flere versioner, og så bruge kortene med bogstaver på når de voksne forklarer (selvfølgelig kan det give lidt sorteringsarbejde afhængigt af børnenes alder, så man kun får ord som børnene har en chance for at kende).

Aldersangivelsen på 5+ synes vi passer rigtigt fint. Der er selvfølgelig nogle ord som Marie ikke kender, men langt de fleste kender hun, og efter at have spillet det et par gange, blev hun også bedre til at forklare – at gætte gik rigtigt fint fra starten, men at forklare kunne godt i de første par spil være a’la ”det er noget i et køkken” efterfulgt af laaang tavshed ?

Umiddelbart er det bedst/sjovest hvis der er børn på alle hold – både fordi det jo er et børnespil, så at sidde med et barn på det ene hold og de andre hold er rene voksenhold virker bare lidt mærkeligt, men rene voksenhold har også lidt for stor fordel, da det jo er ret nemme ord for dem for det meste. Her kan man igen (hvis man har flere versioner af Alias) bruge kort fra de andre spil, til de rene voksenhold.

Alt i alt synes vi at det er et rigtigt godt spil, da der også er noget læring i at skulle forklare ord for andre (og de lærer måske også et par nye ord undervejs), og det rammer ånden fra de andre Alias spil fint. Og så er det jo ikke så dårligt at kunne starte tidligt med at præge ungerne, så de gider at spille Alias Family, når først de lærer at læse ?

– Kim Larsen

Verdens Lande & Flag spilanmeldelse

Flotte flag og fantatiske fakta for alle pengene

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere

“Verdens lande og flag er et spil for alle videbegærlige børn og voksne. Det et hyggeligt og udfordrende spil, hvor I ikke kan undgå at lære noget nyt. Så hvis du har et nysgerrigt skolebarn derhjemme eller selv vil slippe din indre flagnørd fri, er Verdens lande og flag en rigtig god tilføjelse til samlingen af brætspil…”

Alle verdens flag

Har du nogensinde haft en ambition om at lære alle verdens flag?

Det har jeg, og derfor tøvede jeg ikke et øjeblik, da jeg fik mulighed for at få fingrene i spillet Verdens lande og flag.

Spillet byder på lige præcis det, som titlen lover. Alle verdens nationalflag er med, og så får du et væld af spændende og sjove fakta med i købet.

Lær og spil på mange måder

Man skal aldrig bedømme hunden på hårene eller dømme bogen efter omslaget. Det skal man også huske, når det gælder Verdens lande og flag. Det ser ikke specielt inspirerende ud, når man dømmer ud fra æsken, men indholdet fejler ingenting. Både kort og spilleplader er flot lavet.

Spillets producenter lægger op til, at man kan bruge spillet på mange måder. Men de foreslår selv et spil, som fungerer rigtig godt. Det forklarer jeg om et øjeblik.

Du kan også sagtens bare bruge spillet som et læringsredskab. Kortene fungerer perfekt som såkaldte flash cards – eller memokort – hvor man skal forsøge at huske landets navn ud fra flaget på forsiden og så kan tjekke svaret med det samme på bagsiden.

Sådan spiller I

Spillet, som producenterne foreslår, er sjovt og enkelt. Det går kort sagt ud at gætte landenes navne og finde ud af, hvilke lande der hører til hvilke kontinenter.

I kan være op til fire spillere. Hver spiller lægger 10 tilfældige kort foran sig med flagsiden opad.

Resten af flagkortene ligger i en stor bunke, som hedder pointbunken. Hver man gætter et land korrekt, får man lov til at tage et eller kort fra pointbunken. Det giver mulighed for at få flere point.

Gæt et land – med eller uden ledetråde

Den første spiller peger på et kort foran en af de andre spillere og gætter på, hvilket land det tilhører. Hvis du gætter rigtigt med det samme, får du kortet og tager to kort fra pointbunken. Nu gælder det om at lægge alle tre kort ved de rigtige kontinenter på din kontinentplade. Først til sidst i spillet får du at vide, om du har gættet rigtigt.

Hvis du ikke gætter rigtigt i første forsøg, får du en ledetråd af den modspiller, der har kortet foran sig. Ledetrådene står bag på hvert kort  og gør det lidt lettere at gætte – som regel i hvert fald. Andre gange består ledetrådene bare af sjove fakta, og de gør det ikke lettere at gætte svaret.

Hvis du gætter rigtigt efter første ledetråd, tager du ét kort fra pointbunken, og hvis du har brug for en ledetråd mere, tager du ikke nogen.

Find en vinder

I bliver ved, indtil alle kort er væk fra bordet, og så er det tid til at se, om I hver især har lagt landene på de rigtige kontinenter. Det er nemt at tjekke, fordi der er farvekoder bag på hvert kort.

Hvert korrekt placeret land giver et point, og vinderen er selvfølgelig den med flest point.

Svært og lærerigt

Verdens lande og flag er nok udfordrende for de fleste. De første 30-40 flag er nemme nok, men så bliver det sværere og sværere. Og med i alt 200 flagkort kan man hurtig komme på glatis.

Derfor er spillet også først egnet for børn fra cirka otte år. De skal kunne læse rimelig godt for at læse ledetrådene op, og så er det selvfølgelig især relevant, hvis de interesserer sig for flag og geografi.

En ting er sikkert, når du spiller Verdens lande og flag: Du bliver bedre til at genkende flag. Jeg har selv forbedret mig markant, så jeg nu kan genkende over halvdelen af verdens flag. Men der er et stykke vej igen, før jeg får fod på alle de mærkværdige flag fra Afrika og de mange sydamerikanske flag, der ligner hinanden til forveksling.

Så hvis du har et nysgerrigt skolebarn derhjemme eller selv vil slippe din indre flagnørd fri, er Verdens lande og flag en rigtig god tilføjelse til samlingen af brætspil derhjemme.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Skæg Med Matematik spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: 15 – 20 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

“Med spillet Hr. Skæg – Sjov med matematik, kan du give dit barn en rar introduktion til matematikkens verden. Det sjovt og hyggeligt – og så må man tegne på pladen…”

Gør matematik til en leg

Hr. Skæg er en figur, som de fleste forældre nok stifter bekendtskab med før eller senere. For når ungerne skal til at lære bogstaver og tal, er DR’s programmer med Hr. Skæg svære at komme uden om. De er lærerige og tilpas fjollede til at holde børnenes opmærksomhed.

De egenskaber er også oversat til brætspil. Der er en hel serie af spil, der ser nærmere på ord, bogstaver og tal. Men her ser jeg på spillet, der giver en stille og rolig intro til matematikkens verden.

Helt ligetil

Spillet er helt enkelt. Man skiftes til at trække opgavekort og løse dem med alle de hjælpemidler, der er i kassen og på spillepladen.

Der er ikke fokus på, hvem der er bedst, så man udnævner ikke nogen vinder. Man spiller bare så længe man har lyst. Og man kan for eksempel vælge at sige, at spillet skal slutte, når man har løst 10 opgaver hver.

Mange forskellige opgaver

Der er 10 forskellige slags opgaver, som angriber det med matematik på lidt forskellige måder. Fælles for dem alle sammen er, at de formår at gøre matematikken jordnær og vedkommende.

En af opgaverne går ud på, at man skal betale for en vare. Det kan for eksempel være en tomat til 3 kroner. Så skal man bruge de fine papmønter til at betale 3 kroner. Det giver både en god forståelse for mængder og for hele princippet med, at varer koster penge.

I en anden opgave gælder det om at dele kagen på spillebrættet op i et bestemt antal dele. Det gør man ved at tegne streger hen over kagen, som om man skærer den over. Her var jeg ret overrasket over at min datter på 5 kunne gøre det uden problemer. For mig virker det som en lidt abstrakt øvelse, men det er præsenteret på en måde, der gør det let at gå til.

Den mest specielle opgave går ud på at tage hånden ned i en pose fyldt med forskellige former (en cirkel, en trekant og så videre) og gætte, hvilken form man har fat i uden at kigge på den. Igen er det med til at gøre en lidt abstrakt forståelse mere nærværende.

Plus og minus med gode hjælpemidler

Der er flere forskellige opgaver, der handler om at lægge til og trække fra. For eksempel går en opgave ud på at se, hvor mange etager, Hr. Skæg skal tage elevatoren op eller ned, hvis han for eksempel skal fra ottende etage til tredje.

Som sagt kan man bruge alle hjælpemidler til at løse opgaven. Det betyder at man for eksempel kan bruge mønterne, når man skal tælle to mængder sammen, eller tælle ned på talrækken, når man skal trække fra.

Det er op til barnet – og dig – at bruge den metode, der giver mest mening. Det er med til at tage presset af og gøre det mere til en leg.

Variation gør en stor forskel

Det er en kæmpe fordel i et læringsspil, at der er mange forskellige indgangsvinkler. For børn er vidt forskellige i forhold til, hvad de synes er logisk. Men næsten uanset hvordan dit barn tænker, giver det her spil dem formentlig en indgangsvinkel, der gør, at der lige pludselig går et lys op for dem.

Det gjaldt også min datter, Agnes, der hurtigt fangede princippet med, hvordan man betaler med mønter og hvordan man laver regnestykker ved at hoppe frem og tilbage på en talrække.

Et stærkt læringsspil

Agnes går ikke i skole endnu, men hun starter til efteråret, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at bruge spillet en del for lige at varme lidt op. Spillet er mindst lige så godt til børn, der allerede er startet i skole og bare skal øve matematikken på lidt forskellige måder.

Hr. Skæg – sjov med matematik fungerer super godt, fordi det er flot lavet og lader til at bygge på nogle solide, pædagogiske principper. Der bliver ikke talt ned til børnene. De bliver udfordret, men også hjulpet godt på vej til at forstå matematik bedre.

Der er masser at tage fat på i spillet. Det handler om at lege sig frem til løsningerne uden pres. Og efterhånden er det tydeligt, at børnene kan mere og mere selv. Det er indlæring, der virker og samtidig er sjov og hyggelig.

God spillelyst.

– Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Skæg Med Bogstaver