Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag titel

Autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et dolore feugait.

Tag-arkiv

Alias Original spilanmeldelse

Alder: Fra 10 år | Spilletid: Cirka 45 minutter | Spillere: For 4 eller flere deltagere | Antal: 1 spil i æske | Mærke: Tactic

“Udover at bruge Alias Original i undervisningen, har jeg også haft stor glæde af at spille det med mine søskende, venner og familie. Det har vakt både begejstring, frustration og hygge med sig :). Men faktisk er det også blevet tilføjet til et par ønskesedler undervejs, da det gik op for både min veninde og kusine, at de var ret vilde med hele konceptet bag Alias. Det mindede dem lidt om Tegn og Gæt, bare uden at man behøvede at være god til at tegne”

En spilanmeldelse af Alias Original

Alias Original taler på flere måder virkelig til både mit brætspils- og  dansklærerhjerte. Det er et spil, der forener underholdning og læring på fineste vis! Jeg kan faktisk undres lidt over, at det ikke har vundet nogle priser, da det i min optik, har fortjent det.

Jeg stiftede selv bekendtskab med Alias Orignal i en af mine praktikperioder på læreruddannelsen, og det fik ret hurtigt en fast plads i mit undervisningskatalog, derfor var det også uden betænkningstid, at jeg sagde ja til at anmelde det her på bloggen.

Spillet går i al sin enkelthed ud på at forklare et ord, uden at benytte selve ordet (heller ikke dele af det eller oversat til andre sprog). Jo hurtigere man er til at forklare og modparten til at gætte, desto flere ord, kan man nå, inden sandet i timeglasset rinder ud, og desto flere point/felter får man.

Det lyder jo ikke særlig kompliceret – og der er selvfølgelig også lidt flere regler, men det gør ikke spillet kedeligt. Der er masser af underholdning i at få andre til at gætte lige dét ord, man er ved at forklare, de små grå kommer på arbejde, og så er der hele konkurrence-elementet, som også optager en, når man først er igang.

Jeg har særligt brugt Alias i undervisningen på dage, hvor vi trængte til at lave lidt andet eller som ordforrådstræning på mellemtrinnet. Her har det fungeret rigtig godt både pga. underholdningsværdien – konkurrence + spil forbindes ofte med hygge og fritid, og pga. læringsværdien – som udvidelse af ordforrådet og til at træne forståelse – både at gøre sig forstået, men også til at træne forståelsen af andres forklaringer.

Udover at bruge Alias Original i undervisningen, har jeg også haft stor glæde af at spille det med mine søskende, venner og familie. Det har vakt både begejstring, frustration og hygge med sig :). Men faktisk er det også blevet tilføjet til et par ønskesedler undervejs, da det gik op for både min veninde og kusine, at de var ret vilde med hele konceptet bag Alias. Det mindede dem lidt om Tegn og Gæt, bare uden at man behøvede at være god til at tegne.

Selvom der i spillets regler står, at man skal være 4 deltagere, har det ikke afholdt mig fra at spille det med færre. Der har vi bare tilpasset reglerne lidt, så de passede til os. Vi har spillet mod hinanden, men hjulpet hinanden med at forklare for hverandre, og så haft hver sin brik, det har fungeret super fint, så det kan jeg bestemt også anbefale andre at gøre, hvis man gerne vil spille Alias Original, men ikke er helt nok spillere.

Bag om Tactic og Alias Original

Alias Original er udgivet af Tactic Games, som er den originale finske producent af spil. De har i over 50 år været kendt for deres innovative og spændende spil – produceret i høj kvalitet. De har som mål at producere spil, som skal bringe venner og familie til at tilbringe kvalitetstid sammen, samt kun at levere den bedste underholdning til spillere i alle aldre.

De er en ret stor virksomhed, der sælger produkter i 70 lande verden over, så det er nok ikke helt ved siden af at sige, at mange danske familier nok har et spil udgivet af Tactic stående hjemme i skabet. De udgiver nemlig bl.a. både børnespil, familiespil, udendørs spil og rejsespil.

Måske I kender Alibaba, Doodle Doo eller Coral Reef? Det er alle kendte børnespil udgivet af Tactic. Jeg har i hvert fald selv både Doodle Doo og Coral Reef på brætspilsreolen derhjemme og hiver dem også jævnligt frem til f.eks. familiefester.

Spillets komponenter

Når du åbner æsken, finder du:

  • 1 spilleplade
  • 400 kort med 8 ord på hver af dem
  • 1 timeglas
  • 6 brikker
  • Danske spilleregler

Alle delene er af super fin kvalitet, det er en tyk pap-plade, der er nem at folde ud og ind. Kortene er ikke alt for tynde og nemme at skille fra hinanden, æsken har en fin ruminddeling til hhv. kort, brikker og timeglas, så alting har en plads.

Dog skal der ikke så meget til for at kortene ryger lidt rundt ved transport, så her kan man med fordel sætte en lille elastik omkring, hvis det er generende – de ryger ikke ud af æsken, som lukker fint tæt.

Brikkerne er nogle små fine mænd i plastik formet som Alias-figurerne udenpå æsken, de står stabilt på pladen og vælter ikke rundt, så det er virkelig rart ved brug. Reglerne fylder ikke meget, det er et kvadratisk stykke papir med tekst på begge sider i en udmærket tykkelse, der ikke krøller for let. Alt i alt er spillet lavet i en ganske fin og for Tactic gaming velkendt kvalitet.

Regelbogens tilgængelighed

Reglerne er let tilgængelige og meget kortfattet. Spillets formål står fint beskrevet på forsiden af papiret. Her er der også et billede af spillepladen, så det er nemt at forholde sig til undervejs i læsningen. På første side er der også en kortfattet version af reglerne, så man kan hurtigt lige genopfriske dem, hvis det er lidt tid siden, man sidst spillede det – eller lige hurtigt kigge undervejs i spillet.

På bagsiden af papiret kan man også let få et overblik over reglernes inddeling med overskrifterne i blå. Derudover er de listet op numerisk, så det også skabe et let tilgængeligt overblik i spillets fremgangsmåde.

Jeg vil dog ikke mene at alle 10-årige let kan gennemskue reglerne, så det er godt med et lidt ældre barn eller en voksen, som kan hjælpe med at gøre dem forståelige, inden spillet går igang.

Dog er det ikke et svært spil at spille, når man først er igang, da det er meget lige til og intuitivt. Det er ikke et spil, jeg er bleg for at give en god anmeldelse, og det har også fået en fast plads i min brætspilssamling

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af Doodle Doo

Læs også spilanmeldelsen af RISK

Læs også spilanmeldelsen af SNAK samtalespil


Alias Junior Party spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 – 10 år | Spillere: For 2 – 6 deltagere | Spilletid: Cirka 20 min | Antal: 1 spil i æske.

“Det var virkelig sjovt, at man skulle bevæge sig som et dyr og at man ikke måtte fortælle hvad det var. Det er sjovt at se de andre når de skal vise, hvad der er på kortet. Det var især sjovt, da far han trak en kamel. Han vidste ikke, hvordan en kamel sagde og så hentede han en pude til ryggen. Det var så sjovt. Man griner rigtig meget, når man spiller det!”.

En spilanmeldelse af Alias Junior Party

Hvornår har i sidst været gæster i en forlystelsespark? Med en candyfloss i hånden og taget en tur i tekopperne, den gamle karrusel eller pariserhjulet?

Kan i huske sidste gang i sad, i det store cirkustelt og måbende så til, imens tryllekunstneren svingede sin tryllestav og tryllede en kanin om til en due? Eller hvad med sommerferien sidste år, hvor i legede med vandpistoler og spiste gammeldags isvafler i den varme sol?

Hvad siger i til at samle alt dette i én forlystelsespark? Det er lige nøjagtig, hvad familiespillet Alias Junior party gør. Så vælg din brik og øv dig på dine bedste imitationer og ordforklaringer. Det får du nemlig brug for, hvis du vil være den første, der når målet for enden af banen; det store cirkustelt.

Praktisk om Alias Junior Party

Familiespillet anbefales til børn mellem 5-10 år. Det kan spilles af 3-6 deltagere. Når man går i gang med Alias Junior party, skal man påregne en varighed på 30+ min.

I spillevejledningen, som er på dansk, beskrives spillets regler kort og præcist. Reglerne er letforståelige og lige til, så man kommer relativt hurtigt i gang med spillet.

Æsken indeholder:

  • 1 spilleplade (der samles af 3 puslespilsmoduler).
  • 1 pariserhjul (4 dele + akse).
  • 150 ordkort.
  • 50 actionkort.
  • 6 store spillebrikker.
  • 1 spillevejledning.

Spillets gang

Før vi kan komme i gang, skal vi samle spillepladens puslespilsmoduler. Pariserhjulet som man også selv skal samle inden det allerførste spil, placeres i hullet i midten af spillepladen. Ord kort og action kort placeres i to bunker uden for spillepladen. Når alle deltagere har valgt deres brik og placeret den på startfeltet, kan spillet begynde.

Den deltager, der sidst har besøgt en forlystelsespark, får lov til at starte. Står ens brik på startfeltet, skal man ligge ud med et ord kort. Er ens brik allerede kommet ud på banen, skal man følge feltets instrukser, som er beskrevet i spillevejledningen. Der er fem forskellige felter, som man kan lande på.

Action feltet er illustreret ved et forhæng med to dyremasker i midten. Lander man på et action felt, skal man imitere figuren på action kortet så godt som muligt. Man må bevæge sig og lave lyde som figuren, men man må ikke bruge ord.

På ordfeltet er der en silhuet af et hoved der snakker. Lander man her skal man trække et ord kort, herefter skal man forklare ordet helt uden rent faktisk at bruge ordet.

Kommer man til et ordfelt med en næse eller en der hopper øverst, skal man henholdsvis holde sig for næsen eller hoppe, imens man forklarer ordet og dem, der gætter, skal gøre det samme.

Lander man på turbofeltet, som ligner pariserhjulet, må man dreje pariserhjulet og rykke sin brik det antal felter, som hjulet viser. Gætter en anden spiller ordet eller figuren, som du forsøger at forklare eller imitere, må du og den pågældende spiller rykke hver jeres brik et felt frem.

Man må gætte, lige så mange gange man vil, så nogle gange gælder det om at være rigtig hurtig for, at være den første der gætter ordet eller figuren. Spillet er vundet, når den første brik når cirkusteltet, hvis flere brikker når i mål inden samme tur er afsluttet, deler de sejren.

Pigernes egne ord om Alias Junior party

Lucca 4 år: “Jeg synes det sjoveste var, at man skulle lege dyr og sige som dyr. Man måtte ikke sige hvad det var, og så skulle de andre gætte det. Det var sjovt, at man ikke måtte fortælle, hvad det var der var på kortet. Det er så sjovt det spil!”.

Silje 7 år: “Det var virkelig sjovt, at man skulle bevæge sig som et dyr og at man ikke måtte fortælle hvad det var. Det er sjovt at se de andre når de skal vise, hvad der er på kortet. Det var især sjovt, da far han trak en kamel. Han vidste ikke, hvordan en kamel sagde og så hentede han en pude til ryggen. Det var så sjovt. Man griner rigtig meget, når man spiller det!”.

Morens og pædagogens vurdering af Alias Junior party

Allerede da vi lagde æsken på bordet, blev vi inviteret ind i forlystelsesparken. Uden på æsken er der afbilledet flere af elementerne, som vi også møder, når vi åbner æsken.

På æsken står der: “En herlig oplevelse med masser af ord!”. En overskrift som må siges at beskrive spillet rigtig godt.

Alias Junior partys design er virkelig en wow faktor hos pigerne. Pariserhjulet i midten hjælper med at skabe illusionen og stemningen om at være i en forlystelsespark. Hele spillepladen summer af liv og aktiviteter. Lige meget hvor øjnene falder på pladen, fortælles historien om, at man befinder sig i en forlystelsespark.

Alle motiverne fra ord- og action kortene er placeret et eller andet sted på spillepladen, så muligheden for at justere i spillet er der også. Eksempelvis ved at man skal finde ordet/figuren på pladen, før man har gættet det.  

De forstørrede spillebrikker, kunne slet ikke være anderledes i det her spil, det er så smart at man blot kan stable dem oven på hinanden, hvis man står på det samme felt.

Spillet er anbefalet til børn i alderen 5-10 år, hvilket virker meget passende. Lucca på 4 år har som os andre haft en fest med at spille Alias Junior party, hun har kunnet deltage på samme vilkår som os andre.

Når vi spiller Alias Junior party, berører vi faktisk en del pædagogiske elementer. Vi øver os i at vente på tur, som træner udholdenhed og tålmodighed hos børnene. Derudover er der i høj grad mulighed for at styrke børnenes sproglige kompetencer, både når det kommer til ordkendskab, ordforråd, det talte sprog, kropssprog og mimik.

Selv de små kan være med her, fordi ordene og figurerne man skal forklare eller imitere, netop er afbilledet på de forskellige kort. Nederst på kortene står ordet eller figuren skrevet, så der er også rig mulighed for, at de lidt større børn kan træne deres bogstav sammensætning.

De sociale kompetencer kommer også i spil, blandt andet når vi øver os i, at stå foran hinanden og være den som alle kigger på.

Spillet Alias findes i flere forskellige udgaver, med denne Junior party udgave er det lykkedes at tage et populært voksenspil og forene det med de forestillinger, som vi har om et underholdende og godt familiespil.

Herhjemme er vi allerede ret glade for spillet. Det formår virkelig at skabe en god stemning med smil, grin og nærvær når vi samler os omkring spillepladen, med pariserhjulet der tårner i midten.

Alias Junior party er helt sikkert et spil, som vi vil tage frem igen og igen, det er også et af de spil som vil komme med på ferierne.

– Maria Ejler

Læs også spilanmeldelsen af Dyreskoven

Læs også spilanmeldelsen af Børne Alias

Læs også spilanmeldelsen af JEG ER Junior Alias

Doodle Doo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 20 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Mærke: Tactic | Antal: 1 spil i æske.

“Spillets tema kan godt virke lidt fjollet og useriøst, men det er både sjovt og lærerigt. Jeg kan i hvert fald se en mærkbar forbedring i mine søskendes finmotorik og visualiseringsevner. De kan langt nemmere bane sig vej i de svære tarmsystemer nu, end de første 3 gange de prøvede spillet. Det kan også være hukommelsen, men jeg synes også, at deres finmotorik virker meget mere tunet ind. Alt i alt har jeg kun positivt at sige om dette spil, det er også muligt at spille det som yngre end de 6 år med lidt hjælp fra en voksen. Den yngste spiller, jeg har haft med var 4,5 år gammel og synes bestemt også, at det var vældig skægt”

En spilanmeldelse af Doodle Doo

”Kan vi ikke godt prøve en af de andre ’baner’?!?” var den mest brugte sætning i det sidste Doodle Doo, jeg spillede. Det er et yders vanedannende spil, som både bringer tungerne ud i mundvigen for MAX koncentration, smil, latter (specielt når pruttepuden lyder) og – som I kan køre – spørgsmål om endnu en omgang. Det er et spil, der er mindst lige så sjovt for voksne, som det er for børn – så det er ikke ufortjent, at det er blevet nomineret til både årets selskabsspil og familiespil i 2019.

Doodle Doo er et fint familiespil, hvor det handler om ikke at tegne uden for stregerne, imens man finder vej igennem et dyrs tarmsystem – med bind for øjnene. Det har nærmest været fast inventar i min bil ved de familiesammenkomster og børnefamilie-besøg, der har været i min omgangskreds i det sidste års tid.

Det har nogle gange virket som om, at mine søskende og fætre og kusiner har været mere interesseret i, hvorvidt jeg havde spillet med, end i at jeg kom på besøg – lidt fornærmende, men samtidig også ret forståeligt. For hvis sandheden skal frem, så synes jeg vist, at det er lige så sjovt som de gør.

Første gang jeg havde det med hjem til mine søskende, var særligt min søster på 13 år lidt skeptisk. Hun ville egentlig ikke være med, da hun synes, at det så lidt barnligt ud. Og sandt at sige, så ser det også ret barnligt ud. Men da vi først var i gang og havde prøvet et par runder, så spurgte hun alligevel, om hun ikke godt måtte være med. Og selvfølgelig måtte hun det – alle de 3 spil vi nåede den aften.

Spillets tema kan godt virke lidt fjollet og useriøst, men det er både sjovt og lærerigt. Jeg kan i hvert fald se en mærkbar forbedring i mine søskendes finmotorik og visualiseringsevner. De kan langt nemmere bane sig vej i de svære tarmsystemer nu, end de første 3 gange de prøvede spillet. Det kan også være hukommelsen, men jeg synes også, at deres finmotorik virker meget mere tunet ind.

Alt i alt har jeg kun positivt at sige om dette spil, det er også muligt at spille det som yngre end de 6 år med lidt hjælp fra en voksen. Den yngste spiller, jeg har haft med var 4,5 år gammel og synes bestemt også, at det var vældig skægt! Vi viklede en elastik rundt om whiteboard-pennen, så den var lidt lettere at holde ved, det fungerede rigtig godt og den lille fyr blev vildt glad, da han også kunne være med til det spil, som storebror grinede så højt over.

Bag om Tactic og Doodle Doo

Doodle Doo er udgivet af Tactic Games, som er den originale finske producent af spil. De har i over 50 år været kendt for deres innovative og spændende spil – produceret i høj kvalitet. De har som mål at producere spil, som skal bringe venner og familie til at tilbringe kvalitetstid sammen, samt kun at levere den bedste underholdning til spillere i alle aldre.

De er en ret stor virksomhed, da sælger produkter i 70 lande verden over, så det er nok ikke helt ved siden af at sige, at mange danske familier nok har et spil udgivet af Tactic stående hjemme i skabet. De udgiver nemlig bl.a. både børnespil, familiespil, udendørs spil og rejsespil.

Måske I kender Alibaba, Alias eller Coral Reef? Det er alle kendte børnespil udgivet af Tactic. Jeg har i hvert fald selv både Alias (i flere udgaver) og Coral Reef på brætspilsreolen derhjemme og hiver dem også jævnligt frem til eksempelvis familiefester.

Spillets komponenter

Når du åbner æsken, finder du:

  • 4 x dobbeltsidet spilleplade med i alt 8 labyrinter
  • 4 x whiteboard-penne 
  • 1 x svamp
  • 1 x pruttepude
  • 1 x maske  
  • Danske spilleregler

Man kan umiddelbart godt blive lidt nervøs for, om de her fire dobbeltsidet spilleplader nu også kan holde til, at man tegner på dem igen og igen, men det er altså ikke et problem. Nu har jeg haft det med til ret mange familiefester og børnefamilier, og det er IKKE et problem. Vi har spillet på hver spilleplade i hvert fald 5 gange, og det kan man ikke se, når først svampen har gjort sit job.

Whiteboard-pennene er også af overraskende god kvalitet, vi har ikke været nødt til at finde andre tuscher frem endnu, og der er ikke blevet sparet på ’blækken’, så der er ingen grund til bekymring på disse områder.

Det er alle komponenter af høj kvalitet – det eneste jeg måske kan sætte en finger på, er at pruttepuden måske godt kunne prutte lidt højere og lidt mere velvilligt. Det har dog ikke sat en stopper for, hvor mange gange mine søskende og fætre og kusiner har slåsset om, hvis tur det var til at trykke på den, så værre er det heller ikke.

Regelbogens tilgængelighed

Reglerne i Doodle Doo er ret simple, man skal i bund og grund blot tegne sig vej igennem forskellige dyrs tarmsystemer uden at tegne uden for stregerne – vel og mærket med bind for øjnene, det er altså temmelig svært, skulle jeg lige hilse og sige.

Der er to sværhedsgrader af hver labyrint og fire forskellige labyrinter i alt. De er hver især formet som et dyrs tarmsystem – hvem har lige prøvet at TEGNE sig vej igennem en slanges tarm? Eller en ko? Det havde jeg i hvert fald ikke, før jeg prøvede at spille Doodle Doo.

Hvis du skulle være så uheldig at ramme ind i en tarmvæg, så er det en af dine modspilleres opgave at trykke på den medfølgende pruttepude, den lyd markerer også afslutningen på din tur, så det bliver næste spillers tur.

Når det så bliver ens tur igen, så sætter man pennen, der hvem stregen røg uden for tarmsystemet, og man tegner videre derfra, indtil man rammer uden for tarmvæggen igen – og tro mig, det sker altså mere end et par gange ;D.  

Jeg kan kun opfordre jer til at fatte jeres pen, tag masken på og stift nærmere bekendtskab med disse fire dyrs tarmsystemer – som sagt, det er vanedannende, man har slet ikke lyst til at pakke spillet væg igen, når man først er i gang.

– Camilla Liv Pedersen

Læs også spilanmeldelsen af GOKI Backgammon

Læs også spilanmeldelsen af GOKI Kalaha

Læs også spilanmeldelsen af L.A.M.A. 

Villads fra Valby lærer klokken spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 20 min | Mærke: Tactic | Antal: 1 spil i æske.

“Villads fra Valby lærer klokken var lige præcis det redskab der skulle til, for at min datter knækkede nøden i forhold til at lære klokken. Hun er seks og lige startet i skole. Indtil videre har interessen ikke været der, men pludselig faldt det hele i hak, efter vi kun havde spillet Villads fra Valby lærer klokken et par gange. Som sagt skal interessen være til stede, så det er selvfølgelig ikke en mirakelkur. Men spillets legende tilgang og fokus på situationer, barnet kan relatere til, hjælper godt på vej i forhold til at skabe en god og lærerig oplevelse”

En spilanmeldelse af Villads fra Valby lærer klokken

Det er ikke altid, børn er motiverede for at lære. Det forestiller jeg mig, at alle forældre oplever fra tid til anden.

Men når motivationen er der, kan indlæringen til gengæld gå lynhurtigt. Så når det sker, er det en fordel at have nogle gode redskaber ved hånden.

Villads fra Valby lærer klokken er netop et godt redskab til at lære. Det er hyggeligt og enkelt, og det gør læring til en leg.

Spillet bruger de stemningsfulde illustrationer af tegneren Dina Gellert, som også bliver brugt i de mange bøger om Villads fra Valby skrevet af Anne Sofie Hammer.

Som en sidebemærkning vil jeg opfordre til at få fat i bøgerne og læse dem for dine børn, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er en af de bogserier, der er bedst til kunsten med både at være sjov for børn og voksne.

En aha-oplevelse

Sammen med min datter på seks år har jeg prøvet et par andre spil, der har til formål at lære børn at aflæse urskiven. Men Villads fra Valby lærer klokken var det, der gave gennembruddet for hende.

Det har selvfølgelig også noget at gøre med, om man er klar til at lære det. Men allerede i et af vores første spil klikkede det med den store og den lille viser lige pludseligt.

Billedlotteri med ekstra features

Villads fra Valby lærer klokken er i bund og grund en slags billedlotteri – bare med et par ekstra krøller.

I har fire spilleplader, en stak kort, en urskive af pap og en bunke brikker.

Brikkerne viser klokkeslæt på den ene side og hverdagssituationer med Villads på den anden side. Før I spiller, fordeler I alle brikkerne ud på bordet.

Hver af de fire spilleplader dækker over et tidsrum på dagen: Morgen, formiddag, eftermiddag og aften. Og de viser de samme situationer som på brikkerne.

Til sidst er der kortene, som enten viser klokkeslæt eller et billede af Villads med et ur.

Hver tur starter med, at en spiller trækker et kort fra bunken. Hvis kortet viser et klokkeslæt, skal spilleren finde det tilsvarende klokkeslæt blandt brikkerne på bordet. Det kan I sig selv være en udfordring, hvis man ikke har lært klokken endnu, så det er en god idé at vende alle brikkerne den rigtige vej i forhold til, hvor barnet sidder.

Når du finder den rigtige brik, tager du den op, uden at dine modspillere ser, hvad der er på bagsiden. Bagsiden viser som sagt en hverdagssituation. Det kan være Villads, der er i skole, leger med sin veninde, eller Villads, der er syg og ligger i sengen. Du skal beskrive, hvad kortet viser, og dine medspillere ser på deres plader for at se, om det er en af deres brikker, der bliver beskrevet.

Når du får en brik, lægger du den på din plade – som i billedlotteri – og så er det din tur til at vende det næste kort.

Sådan fortsætter spillet, indtil en spiller har fået fyldt alle felterne på sin spilleplade og dermed vinder. Da vi spillede Villads fra Valby lærer klokken, var konkurrencen dog ikke så meget i centrum, så vi spillede videre, indtil alle plader var fyldt.

Brug urskiven

Undervejs i spillet trækker I også nogle gange et kort med et billede af Villads, der holder et ur. Hvis du trækker det kort, skal spilleren til venstre for dig sige et klokkeslæt, som du så skal vise ved at dreje viserne på den papurskive, der er med i spillet.

Det er en god tilføjelse, fordi det giver lidt afveksling spillet og samtidig giver mulighed for, at du kan tilpasse sværhedsgraden til, hvad dit barn kan.

Vi startede for eksempel med at give min datter opgave, hvor hun bare skulle stille uret på hele timer. Altså klokken 5, klokken 11 og så videre. Men efterhånden som hun blev mere fortrolig med det hele stillede vi opgaver, hvor klokken var halv 12, og så senere kvart i eller kvart over.

På den måde kan man tage det hele lidt efter lidt, så barnet ikke bliver overvældet og samtidig får en succesoplevelse med at udbygge sine evner på en meget tydelig måde.

Det virker bare

Jeg er hverken lærer eller pædagog, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det er, der gør Villads fra Valby lærer klokken til en effektiv måde at lære klokken på.

Men hvis jeg skal komme med et bud, tror jeg, der er mange elementer, der spiller ind.

Det giver noget i sig selv, at spillet bygger på et univers, der er velkendt for rigtig mange børn. Det er med til at fange og holde interessen.

Det hjælper også, at spillet knytter de lidt abstrakte klokkeslæt sammen med konkrete situationer, som børnene selv kan genkende fra deres hverdag.

Og så tror jeg også, det giver noget, at det er et spil, hvor alle sidder og udfører de samme opgaver, så barnet ikke føler noget af det pres, der kan opstå i en læringssituation.

Tykt pap, tak

Eneste lille ved spillet minus er, at pladerne og brikkerne er trykt på noget ret tyndt pap i forhold til mange andre brætspil. Det er formentlig ikke et stort problem, fordi børn, der er ved at lære klokken, som regel er gode til at være forsigtige med ting. Men spillets materialer holder ikke længe, hvis det havner i grabberne på lillebror eller lillesøster, der er i den alder, hvor alt skal puttes i munden.

Et fremragende læringsspil

Villads fra Valby lærer klokken var lige præcis det redskab der skulle til, for at min datter knækkede nøden i forhold til at lære klokken. Hun er seks og lige startet i skole. Indtil videre har interessen ikke været der, men pludselig faldt det hele i hak, efter vi kun havde spillet Villads fra Valby lærer klokken et par gange.

Som sagt skal interessen være til stede, så det er selvfølgelig ikke en mirakelkur. Men spillets legende tilgang og fokus på situationer, barnet kan relatere til, hjælper godt på vej i forhold til at skabe en god og lærerig oplevelse.

– Søren Vinggaard

Læs også spilanmeldelsen af VIGA Ærteposespil

Læs også spilanmeldelsen af Kryds og Bolle

Læs også spilanmeldelsen af Crocodile

Kimble Twister spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spilletid: Ca. 30 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Mærke: Tactic | Antal: 1 spil i æske

“Vi har virkelig brugt mange hyggeligt stunder i selskab med kimble twister, det er nemlig sjovt for både børn og voksne. For børnene er der en masse læring i, at vente på tur, at kunne håndtere sine følelser når man lige troede man var ved målet men blev drejet, at kunne lære at tabe og at kunne glædes over egen og andres sejrer. Spillet er virkelig nemt at have med, pga. De få løsdele. Vi er glade for at, kimble twister er blevet en del af vores efterhånden kæmpe spil samling”

En spilanmeldelse af Kimble Twister

Vi har været så heldige, at få lov til at teste Kimble Twister.

Kimble Twister er udviklet og produceret af Tactic.

Lidt om Tactic

Tactik er et finsk firma som har produceret spil i mere end 40 år. Spillene er i høj kvalitet og er blevet meget populære. De lægger stor vægt på, at lave og udvikle sjove og underholdende spil som samler familie og venner om ægte glæde og samvær. I de fleste af deres spil er der en perfekt balance mellem held og strategi. 

Tactik står b.la. bag spil som havforskerne, kimble,sludder, alibaba, loopin louie mm. Mange af spillene fra Tactik har også vundet flere spil-priser.

Spillet indeholder følgende:

  • 1 spilleplade i hård plastik med indbygget ternings-kuppel også kaldet pop-op terning
  • 4 blå plastik spillebrikker.
  • 4 røde plastik spillebrikker.
  • 4 gule plastik spillebrikker.
  • 4 grønne plastik spillebrikker.
  • 1 sæt spilleregler på 10 forskellige sprog inklusiv dansk.
  • 1 kasse i hård pap som måler 28 gange 28 cm.

Spillet er anbefalet fra 6 år og op efter.

Der kan være mellem 2 og 4 spille-deltager og spillet vare ca.30 minutter skriver Tactik.

Forberedelserne inden spillet går i gang.

Hver spiller tager 4 brikker i den farve de gerne vil være og sætter dem på hjemmet i tilsvarende farve.

Indstil den roterende centerdel, så farverne på den matcher farverne på brikkerne overfor.

Altså fx at de grønne brikker står overfor den grønne centerdel ved spillets start.

Hver spiller trykker efter tur på pop-op terningen. Den spiller der slår det højst antal øjne, starter spillet.

Lad spillet begynde

Spillerne må rykke deres brik på i startfeltet, ligegyldigt hvilket tal de slår med pop-op terningen. Dette må kun gøres når de ikke har andre brikker ude, og de resterende brikker enten står i hjemmet eller målområdet.

Hvis spillerne allerede har en brik på banen, skal de slå en 6ér inden de kan rykke en ny brik fra hjem til start.

Ved hver spillers tur, skal spilleren trykke på terningen og rykke sine brikker tilsvarende det der er slået, med urets retningen rundt på pladen. Alle felter tælles med uanset om det er tomt eller optaget.

Spilleren kan også vælge at lade vær med at rykke sine brikker, og blot blive stående.

Spillerne kan slå hinanden hjem, hvis de lader på et felt som er optaget af en modstanders brik. Den spiller der bliver slået hjem, skal rykke sin brik tilbage til hjem.

Terningen

Denne pop-op terning har 2 specielle symboler, drejepilen og sidedrejeren.

Slår en spiller drejepilen, må denne spiller dreje centerdelen en kvart omgang mod uret, hvis spilleren ønsker dette.

Slår en spiller sidedrejeren, må spilleren dreje en valgfri banezone en halv omgang, hvis spilleren ønsker dette.

Spillerne skal altid først rykke deres egen brik, før de må benytte deres slået drejepil eller sidedrejer.

Målet og vinderen

Hver spilleres målområde består af tre felter i samme farve (2,3 og 4) samt det første felt, som ligger udenfor centerdelen, men ligger op ad hver spillers hjem (1).

Den første spiller, der får alle sine 4 brikker i sit målområde har vundet og er derfor den bedste twister.

Spillerne behøver ikke at slå det nøjagtige tal for at rykke ind i målområdet. Hvis en spiller slår en for højt antal øjne, stopper spilleren bare på det sidste ledige felt i målområdet. Spillernes eget målområde, er det eneste sted på spillepladen, hvor alle de slået antal øjne ikke behøver bruges.

Spillerne har også mulighed for at, rykke ind på det sidste ledige felt i en modstanders målområde med det nøjagtige antal øjne på terningen, og derefter dreje sit eget målområde over til sin sidste brik.

Vores erfaringer

Kimble twister er virkelig corona-virus venligt, da alt kan tørres af og brikkerne vaskes.

Spillet er rigtig sjov, uforudsigelig, spændende og anderledes. Det er det fordi, spillerne kan slå en drejepil, og sætte de andre spiller langt bagud. Drejepilen er virkelig spillets joker, og man ved aldrig om man er tæt på målområdet eller langt fra, fordi alt kan se.

Sidedrejeren er virkelig også en sjov, funktion og her er det muligt at komme foran i spillet, eller sætte modspillerne bagud i spillet.

Selv om kimble og kimble twister har begge elementet, som minder om ludo i begge spil.

Der ophører samligningen så også, kimble twister har meget fart over feltet, uforsigelighed, strategi, held og spænding, spillerne ved aldrig rigtig hvordan spillet udarter sig.

I forhold til spilletiden, oplever vi at lige som med spillet så ved, man aldrig rigtig hvor lang tid det tager.

Vores opleve er, at et spil tager mellem 10 og 30 minutter afhængigt af antallet af spiller og antallet at heldige slag.

Vores datter som er knap 6 år, forstår spillet og spillet det helt på samme plan som os voksne.

I forhold til kimble har kimble twister mere kompliceret regler og en mere kompliceret spilleplade og derfor giver det, fint mening at kimble er fra 5 år imens Kimble twister er fra 6 år.

Vi har virkelig brugt mange hyggeligt stunder i selskab med kimble twister, det er nemlig sjovt for både børn og voksne.

For børnene er der en masse læring i, at vente på tur, at kunne håndtere sine følelser når man lige troede man var ved målet men blev drejet, at kunne lære at tabe og at kunne glædes over egen og andres sejrer.

Spillet er virkelig nemt at have med, pga. De få løsdele.

Vi er glade for at, kimble twister er blevet en del af vores efterhånden kæmpe spil samling.

– Tine Rasmussen

Læs også spilanmeldelsen af 5 sjove klassikere

Læs også spilanmeldelsen af Tropic Race

Læs også spilanmeldelsen af Pyjama Drama

Pop N Find Choco spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca 25 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Antal: 1 spil i æske

“Stine blev ret glad for Pop’n Find Choco lige fra starten. Chokolader med peanuts og kirsebær med ansigter var lige noget for hende, og selv den negative chokoladelarve var jo sød, så det var ikke engang slemt, når man stødte på den. Det var også sjovt at trykke på kuplen og få terningen til at hoppe rundt derinde”

En spilanmeldelse af Pop N Find Choco

Pop’n Find Choco er et spil for de mindste, hvor man kombinerer terningslag med at huske, hvor de forskellige brikker er. Så ikke helt så meget at huske, som de klassiske memoryspil, men noget mere heldbetonet – hvilket 3-4 årige er fuldstændigt ligeglade med. Min erfaring med vores egne 2 unger er, at temaet betyder alt i den alder, og gameplay er en by i Rusland – vi har forskellige rul-og-flyt spil, hvor man slår med en terning og flytter og ingen indflydelse har på spillet overhovedet, men af en eller anden grund, er de vilde med det med Paw Patrol og det med bondegården (okay, der er lidt mere end bare at flytte i det med bondegården), mens de andre ikke har nogen interesse, selvom det princippet er samme spil med forskellig grafik. Så lad os se på hvad Pop’n Find Choco er for noget, og om mine unger kunne lide det.

Indhold af æsken

I æsken finder man:

  • 16 plastic-chokolader (eller flødeboller?)
  • 16 papbrikker til at sætte under chokoladerne
  • 1 terning i en kuppel (”Pop-O-Matic” terning)
  • Spilleregler

Jeg ved ikke hvor meget jeg synes at det ligner chokolader, men Stine på 3 år var ligeglad med hvad det skulle forestille. Papbrikkerne var nemme at sætte under chokoladerne, så Stine kunne sagtens være med til det inden første spil. Man skulle bare sørge for at hun vendte dem rigtigt eller ikke fik 2 brikker, der hang sammen, for de kunne godt være lidt træls at få ud igen. Chokoladebrikkerne er også dejligt kraftige, så de skal nok holde til de mindre børn, der jo (i hvert fald her i huset) godt kan være lidt hårde ved tingene.

Spillereglerne er korte og nemme at forstå (det er jo også et spil fra 3 år).

Opsætning af spillet

Man er hurtigt i gang med at spille Pop’n Find Choco – chokoladerne lægges ud på bordet (hulter til bulter eller i pæne rækker alt efter temperament) og terningen gives til den, der skal starte – og det er det.

Sådan spiller man

Første spiller trykker på terningen (eller rettere på kuplen, så terningen hopper derinde), og den kan så vise enten kirsebær eller peanut. Nu skal man prøve at finde en chokoladebrik med samme billede, som terningen viser, og hvis det lykkes, må man tage chokoladen. Hvis ikke, lægges den tilbage på bordet, og så er det næste spillers tur.

Der er dog en enkelt brik, som ikke er kirsebær eller peanut – nemlig larven. Hvis man vælger chokoladebrikken med larven under, skal man aflevere en af sine chokolader, og blande alle chokoladebrikkerne (inklusive larven)…

Spillet slutter, når der kun er larven tilbage, og så ser man hvem, der har flest chokolader.

Vores mening om Pop’n Find Choco

Stine blev ret glad for Pop’n Find Choco lige fra starten. Chokolader med peanuts og kirsebær med ansigter var lige noget for hende, og selv den negative chokoladelarve var jo sød, så det var ikke engang slemt, når man stødte på den. Det var også sjovt at trykke på kuplen og få terningen til at hoppe rundt derinde.

Der er dog nogle ting der irriterer mig ved Pop’n Find Choco, selvom man skal huske på at det er et spil til 3-årige. Jeg nævner dem nu alligevel.

Det kan godt være at jeg overvurderer Stine (eller 3-årige generelt), men jeg forstår ikke hvorfor, der kun er 2 forskellige billeder under brikkerne. Stine er ret god til memoryspil, og man skal ikke huske hvor de forskellige brikker er ret længe, før de er blevet slået på terningen og dermed bliver taget. Man kunne sagtens have haft flere forskellige brikker efter min mening – også selvom det er målrettet 3-årige.

Jeg forstår heller ikke helt hvorfor terningen skal være i den der kuppel, man så skal trykke på, men det er dog en mindre ting. Det er mest fordi den godt kan være lidt svær at trykke ned for Stine, og hun kan godt finde ud af at slå med en almindelig terning. Jeg gætter dog på at det er for at den ikke skal ryge på gulvet, og det kan jo godt ske, når en på 3 år slår med terninger. Og da hun fandt teknikken, så hun kunne få den trykket ned, var det evigt sjovt at den sådan hoppede rundt derinde.

Det, der dog irriterer mig mest er, at slutningen af spillet kan det trække ud i en evighed, fordi brikkerne bliver blandet, når man tager larven, og så aner man ikke hvor noget som helst er – og man risikerer at tage larven igen, hvilket giver flere brikker på bordet, da man jo skal aflevere en chokoladebrik. I et af vores første spil var der 2 brikker tilbage, og så tog vi selvfølgelig larven, afleverede en brik, blandede de nu tre brikker, og så var det næste spillers tur. Larven igen – så var der 4 brikker, og vi anede ikke hvor noget var. Larven igen – så var der 5 brikker… Og her troede vi at vi var næsten færdige.

Men som jeg startede med at sige, så er alt det jo voksenbetragtninger. Stine synes bare det er sjovt at slå med terningen og se, om hun kan finde det, der bliver slået – der er stor begejstring når hun rammer rigtigt, og ærgrelse når hun rammer forkert. Og den positive ting ved at det er så styret af held, som det er, er at der er lige stor chance for at vinde, når man spiller en 3-årig, en 6-årig og en voksen sammen, og det er jo en god egenskab, for ellers ville den lille hurtigt blive træt af det.

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Stratego Junior

Læs også spilanmeldelsen af Happy Farm

Læs også spilanmeldelsen af ToPoLoGo GEO

Touché spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere | Mærke: Tactic

“Touché kombinerer kortspil og brætspil så du får det bedste fra begge verdner. Touché er flot og farverigt, og spiller man med sine børn er der også god læring i tal, former og mønstre. Jeg synes Touché er sjovere end sin populære fætter sequence, da det byder på mere taktik og man skal tænke lidt mere. Spillet har dog også et held-element der gør, at selvom man har lagt de bedste planer, så kan man blive overhalet når din modstander bruger en joker imod dig. Dette er smart nok når man spiller med børn så alle har en lige chance…”

En spilanmeldelse af Touché

Touché er nok et ord du kender mest fra fægtning, når spilleren rammer sin modstander rigtigt.
Men Touché er også navnet på et sjovt brætspil der overhovedet ikke er så udbredt som det burde være.

Touche kom frem helt tilbage i 1979, men er genoptrykt flere gange siden og med god grund. Den nuværende udgave er fra det kendte spilforlag Tactic og har vundet flere spil-priser blandt andet for bedste spil.

Touche er et 4 på stribe agtigt spil, men med meget mere strategi. Måske du har hørt om spillet sequence?

De to spil minder meget om hinanden men touché har flere elementer og er lidt mere udfordrende. Det jeg prøver at sige er, at kan du lide at spille sequence vil du elske touché. 

Touché er et spil for hele familien (fra ca. 8år) og kan spilles både individuelt eller i hold.

Touché er et spil der kræver god taktik, men også en smule held. Hvis du spiller dine kort rigtigt og danner de forskellige mønstre før din modstander, og samtidig prøver at sabotere modstanderen, ja så vinder du.

 Målet er at samle 3 mønstre (Et kryds, en firkant og en linje) med sine pyramider på spillebrættet. Kortene bestemmer hvor du kan placere dine pyramider og hvis du er rigtig heldig trækker du en joker, der kan hjælpe med at trække sejren i land.

Hvad er der med i spillet

Spillet består af en spilleplade med billeder af alle kortene fra et almindeligt kortspil.

2 pakker spillekort (110 kort i alt)

210 pyramidebrikker (60 gule, 60, turkise, 60 lilla og 30 sorte)

Og en bog med spilleregler på 12 forskellige sprog, men bare rolig, de danske spilleregler fylder kun 2 sider og er hurtige at læse igennem og der er fyldt med billede eksempler for at øge forståelsen.

Det hele er lavet i flotte farver, både billeder, kort og brikker, det har helt klart pyntet at det hele opgraderet til en nyere udgave end dets forgængere.

Sådan spiller I Touché

I Touche gælder det om at være den person, eller det hold, der først danner 3 forskellige mønstre på spillepladen.

Det starter med du får 5 kort på hånden og hver runde skal du så sætte din pyramide på et af de to felter med dette kort, og derefter trækker du et nyt kort op.

Du skal så lave et mønster ud af dine pyramider, enten en firkant, en T-form eller en linje eller et kryds. Den samme formation må ikke laves 2 gange, så spillet bliver sværere og sværere når du til sidst er tvunget til at lave en af de sidste mønstre, selvom dine kort passer bedre til noget andet.

Et mønster må kun bestå af dine egne pyramider, dette betyder også du kan sabotere din modstander ved at sætte din pyramide midt i hans mønster, hvis dine kort tillader det.

Der er også jokere med i spillet. Hvis du er så heldig at trække en joker, kan du lægge din pyramide lige på det felt du vil. Du kan endda også bytte en modstanders pyramide ud med din egen.

Når det er lykkedes dig at lave et mønster færdigt med dine pyramider, skal du råbe TOUCHÉ!

herefter låses dine pyramider, og kan ikke længere fjernes. Dette gøres ved at de sorte pyramider stilles oven på, så det bliver synligt for alle at de ikke må fjernes. Runden er nu ovre og alle de andre brikker, foruden dem med sorte pyramider fjernes fra brættet og man starter forfra. Denne gang kan de felter hvor de sorte pyramider står så ikke bruges igen.

Vinderen af forrige runde, er den der starter næste runde og sådan forsætter spillet indtil den ene har lavet de 3 forskellige mønstre.

Det er også muligt at spille Touche i hold hvor spillerne fra samme hold skal samarbejde om at lave mønstrene. Dette gør det muligt at være op til 6 spillere.

Hvad er det Touché kan byde på?

Touché kombinerer kortspil og brætspil så du får det bedste fra begge verdner. Touché er flot og farverigt, og spiller man med sine børn er der også god læring i tal, former og mønstre. Jeg synes Touché er sjovere end sin populære fætter sequence, da det byder på mere taktik og man skal tænke lidt mere.

Det tager kun ca 30min at spille Touché, hvilket er helt ideelt til et spil med ungerne, og kan du ikke få nok kan man sagtens spille det flere gange i træk da hvert spil er forskelligt.

Spillet har dog også et held-element der gør, at selvom man har lagt de bedste planer, så kan man blive overhalet når din modstander bruger en joker imod dig. Dette er smart nok når man spiller med børn så alle har en lige chance.

Touché er både sjovt og underholdende og et spil der kan hives frem fra hylden og spilles igen og igen. Touché får helt klart mine anbefalinger.

– Michala Flacheberg

Alibaba spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 15 min | Spillere: For 2 eller flere deltagere | Producent: Tactic

“Alibaba spillet er ekstremt underholdende, og spillet har virkelig skabt smil og høje grin herhjemme. Vi har haft intense timer med spillet, der på ingen måder har kedet os. Alibaba spillet har derimod skabt lettere rystende hænder, og så har vi hver især givet utroligt mange komplimenter til den gnavne dromedar (i håb om, at den ikke skulle blive vred!). Alibaba spillet har vi nydt i selskab med vores søn, som elsker at spillet spillet med os. Vi er også overbeviste om at det er et spil, vi finder frem til familiearrangementer og fødselsdage…”

En anmeldelse af Alibaba spillet fra Tactic

Vores dreng, Mateo, der snart fylder 3 år, er blevet rigtig glad for spil. Vi har (heldigvis) fundet ud af at der er en del spil derude, der er tilpasset hans alder. Det er vi rigtig glade for, for god familiehygge og underholdning, er noget vi alle sammen holder meget af herhjemme. Vi blev derfor noget begejstret da vi faldt over børnespillet Alibaba, som virkelig så morsomt ud! Det sjove ved spillet er, at hele omdrejningspunktet er en gnaven dromedar.

Vi kunne ved første øjekast se, at spillet var et underholdningsspil – og vi var klar til at blive underholdt!

Det praktiske om spillet Alibaba fra Tactic

Alibaba er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 eller flere deltagere. Spilletiden kan variere fra 5 til 15 minutter (efter vores mening) – men absolut længere, da spændingen og nervøsiteten hurtigt kan tage over!

Der følger en god spillevejledning med til spillet – som kort og godt – forklarer hvordan spillet skal spilles.

Spillet indeholder;
● Dromedar
● Alibaba
● 20 kort
● Sadel
● 15 ting (der kan hænges på dromedaren)

Alibaba spillet kommer i en farverig æske, med en illustration af, at Alibaba bliver smidt af dromedaren. Allerede ved første øjekast af spilleæsken, kan man mærke spændingen ved at skulle spille spillet.

Spillets regler

Til at starte med placeres den medfølgende sadel, på dromedarens ryg. Herefter skal dromedaren sidde ned, og Alibaba placeres på sadlen. Alle kortene skal nu blandes og lægges i en bunke. De forskellige ting der skal læsses på dromedaren fordeles ud over bordet. Det tager absolut ikke lang tid at forberede spillet, hvilket er et kæmpe plus, med
vores søn ved bordet.

Spillet går ud på at få så mange point som overhovedet muligt. Pointene fås ved at trække de “gode” kort og “klare” udfordringerne man bliver stillet. Kortene består af tre forskellige kategorier; bagagekort, bonuskort og spring-over-kort.

● Bagagekortene viser hvilken ting du skal læsse på dromedaren. Jo størrer tingen er, desto flere point vil du få. De størrer ting er absolut sværere end de små ting, at få til at hænge på dromedarens sadel – og så vejer de altså også mere!
● Bonuskortet er et kort, hvor du får foræret point. Du skal ingenting gøre for pointene, og turen går derfor videre til næste spiller. Det er virkelig det kort man håber allermest på at få, når dromedaren er godt læsset!
● Spring-over-kortet giver i bund og grund sig selv. Du lader simpelthen turen gå videre til den næste spiller, UDEN at modtage nogle former for point. Øv!

Spillet kan slutte på to forskellige måder. Den ene måde spillet kan slutte på, er hvis dromedaren bliver vred og kaster alle tingene af sig. I denne situation taber den spiller, der har “udløst” reaktionen fra den gnavne dromedar. De andre spillere skal derfor tælle deres point sammen, den spiller med flest point vinder.

Den anden måde spillet kan slutte på er hvis alle kortene er vendt, og alle tingene derfor er læsset på dromedaren. Her tæller hver spiller deres point, og den spiller med flest point vinder.

Det lyder meget enkelt – men for at gøre spillet endnu mere spændende, er der nogle flere regler. Hvis en spiller taber sin ting der skal læsses på dromedaren eller tingen ryger af sadlen – skal tingen lægges tilbage – og kortet der er trukket, skal lægges tilbage og nederst i bunken igen. Hvis en spiller kommer til at skubbe en eller flere ting af sadlen – skal tingene sættes tilbage på sadlen igen (med fare for at dromedaren bliver vred!).

Vores oplevelse med spillet

Efter at have forklaret Mateo de vigtige regler, var vi allesammen nu klar til, at hilse på Alibaba og hans gnavne dromedar. Vi startede med at blande alle kortene, som herefter blev lagt i en bunke på bordet. Vi spredte også de forskellige ting ud på bordet, som vi snart skulle bruge, til at hænge på dromedaren. Til sidst skal dromedaren blidt trykkes ned. Det gør at dromedaren ligger ned når spillet starter. Dromedaren kan nu – hvert øjeblik – finde på at smide alt læsset af. Vi var noget spændte, for nu skulle spillet begynde.

Den yngste deltager starter altid, så Mateo var den første til at trække et kort. Kortene viser tydeligt hvilke ting dromedaren skal læsses med. Vi havde på intet tidspunkt svært ved at “efterligne” illustrationen på kortet, med den fysiske ting på bordet. Kortene er sådan delt op at – jo størrer tingen er der skal læsses på dromedaren – desto flere point vinder man. Mateo trak et kort med en af de store ting, og kunne derfor vinde 3 point (hvis han ellers ikke fik dromedaren til at smide tingen af). Det gik super godt og Mateo fik hurtigt sat sin ting på dromedarens sadel.

Det blev mors tur, som hurtigt fik sat sin ting på dromedarens sadel. Far var “heldig” og trækkede et kort der kunne give ham 3 point – han skulle altså hænge en stor ting på dromedaren sadel. Overmodig og kæk får han hurtigt sat sin ting på dromedaren og så fik vi alle sammen et chok! Dromedaren var vred, og kastede tingene og Alibaba af sig – og far havde tabt den første runde. Mateo skraldgrinede og var vinderen af første runde!

Hurtigt fandt far ud af at med forsigtighed, og taktisk sans kom man længst i spillet. Vi spillede herefter en masse runder, og hver gang dromedaren hoppede op, fik man et sus i maven. Grinene udeblev bestemt ikke, og tiden med Alibaba spillet omkring spisebordet,
blev til fantastisk familiehygge!

Vores vurdering af Alibaba spillet

Alibaba spillet er ekstremt underholdende, og spillet har virkelig skabt smil og høje grin herhjemme. Vi har haft intense timer med spillet, der på ingen måder har kedet os. Alibaba spillet har derimod skabt lettere rystende hænder, og så har vi hver især givet utroligt mange komplimenter til den gnavne dromedar (i håb om, at den ikke skulle blive vred!).

Alibaba spillet har vi nydt i selskab med vores søn, som elsker at spillet spillet med os. Vi er også overbeviste om at det er et spil, vi finder frem til familiearrangementer og fødselsdage.

Det er virkelig sjovt at spændingen er konstant i spillet, og man derfor på ingen måde kan tage “for let på opgaven” eller “gemme” sig lidt. Vi er rigtig glade for kvaliteten på spillet – og vi må bare erkende, at dromedaren selv kan give os forældre et chok – når den for alvor hopper op. Det er super sjovt, og så ligger tingene ud over hele bordet!

– Camilla Jakobsen

Rummy spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år| Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere.

“Spillet er fra 10 år og opefter, men efter vores vurdering, vil man sagtens kunne spille det med lidt yngre børn også. Vi har bl.a. spillet det med en 8-årig, som lynhurtigt fangede konceptet. Man bestemmer selv, hvor længe et spil skal vare, altså over hvor mange runder. På den måde er man ikke bundet fast til det i lang tid, men kan spille lige så længe, man har lyst. Nu sammenlignede jeg det med kortspillet 500, og det har helt sikkert mange fællestræk. Alligevel vil jeg dog klart hellere tage et spil Rummy end et spil 500.”

En spilanmeldelse af Rummy

Jeg husker tydeligt Rummikub fra min barndom. Det simple spil med tal, der ikke krævede, at man var dygtig til matematik. Simpelt og godt. Rummy er samme slags blot med ”kort” som brikker i stedet for tal.

Spilleæsken er flot at kigge på, men den er ikke nær så solid, som mange af vores andre kvalitetsspil. Det er dog en minimal detalje og skulle spillet ende med at blive hurtigere slidt, så har gaffatape på hjørnerne da virket upåklageligt ved andre spil også.

Der er 4 brune plastik brikholdere med (præcist som i de gamle Rummikub spil), 104 brikker samt hæfte med spillevejledning på bl.a. dansk.

Da vi pakkede spillet op og min 14-årige datter så hæftet med spillevejledningen lød der et dybt suk, da det var et stort hæfte og hun troede, at jeg skulle læse igennem hele hæftet, inden vi kunne spille. Men så slemt var det slet ikke. Faktisk er vejledningen ganske kort og hurtigt at læse. Det kan godt tænkes, at det var hurtigere for os, da vi i forvejen kendte Rummikub, som jo er samme genre.

Spillebrikkerne er ligesom et spil kort. Der er fra es til konge i 4 forskellige farver: blå, rød, gul og sort -ligesom der i et rigtigt kortspil er spar, klør, ruder og hjerter.

Selve spillet

Alle spillebrikker lægges på midten af bordet og rodes godt rundt imellem hinanden. Herefter trækker hver spiller 14 brikker, som er ”starthånden”. Den spiller, som først kommer af med alle sine spillebrikker, har vundet. Herefter tælles der point sammen. De øvrige modstandere får minuspoint ud fra brikkernes værdi, som de har tilbage på deres brikholdere/plade. Deres minuspoint lægges alle sammen og dette angiver, hvilke plus point vinderen har fået.

Man kan lægge brikker ned, hvis de (ligesom i kortspillet 500) hænger sammen fx: 1-2-3 i farven rød. Eller man kan lægge samme værdi i forskellig farve (max 1 af hver farve) fx: rød 2’er, sort 2’er og gul 2’er.
Et sæt skal altid bestå af minimum 3 brikker, men man må også lægge en enkelt brik ned til noget, der i forvejen lægger på bordet (Igen ligesom ved 500).

Når man lægger brikker ned til en anden spillers række, lægger man brikken over til rækken, så man hele tiden kan se, hvad der hænger sammen. Det betyder ikke noget ift. point, da point tælles for de brikker man har tilbage på sin plade og ikke de brikker, som ligger på bordet.
Udover at kunne ”lægge til” brikker, der i forvejen ligger på bordet kan man også ”bygge om”, så længe man sørger for at der altid ligger mindst 3 sammenhængende brikker alle vegne. Man må altså ikke lade nogle løse brikker ligge tilbage – ligesom man ikke bare kan tage de overskydende/løse brikker op på sin egen spilleplade.

Fx: Anders lægger spar 3-4-5-6. På bordet ligger i forvejen hjerter 3-4-5 og klør 3-4-5.
Bruno har hjerter 6, ruder 6. Hjerter 6 kan lægges til de hjerter, der i forvejen ligger på bordet, men da der ikke er ruder på bordet, kan Bruno ikke komme af med denne… medmindre han bygger om.
Bruno tager spar 3, hjerter 3 og klør 3 og samler disse i en række, og gør det samme med 4’erne og 5’erne. Det betyder, at han får låst spar 6 op og kan bruge den sammen med både hjerter 6 og ruder 6.
Den opmærksomme læser vil nok opdage, at den nemmeste løsning i dette tilfælde blot ville have været at tage spar 6 og lade resten ligge som de er og lægge sine to 6’ere til spar 6. Det kan nemlig lade sig gøre fordi der er 4 i spar rækken, så man kan fjerne enten spar 3 eller spar 6 og stadig have en række på minimum 3 sammenhængende brikker.

En vigtig regel er, at man først må begynde at bygge om og lægge enkeltbrikker ned, når man har lagt en række ned fra sin egen plade, som giver minimum 30 point. Herefter er pladen ”låst op” og alle brikker kan bruges frit.
Ligesom i et spil kort er der i Rummy også jokere. Der er 2 i alt og disse kan bruges som en hvilken som helst anden brik. (Dog må den ikke bruges ved åbning, hvor man skal kunne lægge minimum 30 point ned).
Jokeren må fjernes fra rækken på bordet, hvis en spiller kan lægge den brik ned, som jokeren repræsenterer – dog skal det være fra egen plade og ikke fra brikker, der i forvejen ligger på bordet i en anden række. Erstatter man jokeren, skal den bruges med det samme i samme runde. Det er altid rart at have en joker, men det gælder om at få den ud inden spillet slutter, da den giver minus 30 point at have på pladen, når en anden spiller er færdig.

Kan man ikke lægge noget ned fra sin plade, eller vælger man blot at vente, skal man trække en brik fra ”rodebunken” af ubrugte brikker på bordet.

Vores vurdering

Rummy er bare et godt gammelt spil, som stadig holder. Det er nemt at lære og alle kan være med.
Denne version er lidt genial, da den også er god, hvis man er farveblind. Hver farve har sin egen kortværdi; alle de røde tal har et ”hjerter-ikon” i bunden, alle gule har et ”ruder-ikon” osv.
Spillet er fra 10 år og opefter, men efter vores vurdering, vil man sagtens kunne spille det med lidt yngre børn også. Vi har bl.a. spillet det med en 8-årig, som lynhurtigt fangede konceptet.
Man bestemmer selv, hvor længe et spil skal vare, altså over hvor mange runder. På den måde er man ikke bundet fast til det i lang tid, men kan spille lige så længe, man har lyst.

Nu sammenlignede jeg det med kortspillet 500, og det har helt sikkert mange fællestræk. Alligevel vil jeg dog klart hellere tage et spil Rummy end et spil 500. Forskellen er, at der kommer flere muligheder i spil for at kunne lægge ned, end der gør i et spil 500. Man skal altså tænke lidt mere.
I spillereglerne står der, at man har 1 minut til at foretage sit træk. Det har vi dog valgt hver gang at se bort fra. Vi synes det er sjovere, når man får lidt ekstra betænkningstid, som netop åbner op for lange indviklede ombygninger. Når det er sagt, skal man også passe på, at det ikke bliver FOR længe.
Rummy har en fast plads i vores skab fyldt med spil, og det vil det altid have.

– Joan Frederiksen

Sludder spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 45 – 60 min. | Spillere: For 3 – 8 deltagere | Producent: Tactic

“I starten skulle man lige have fantasien i gang. Derefter begyndte det at gå bedre, og de falske forklaringer blev sværere at gennemskue. Man bliver ligesom bedre og bedre til at lyve og finde på undervejs i spillet. Sludder er et af de spil som (efter vores mening) kun bliver sjovere af, at man er flere. Det gør det sværere at gennemskue den rigtige forklaring…”

En spilanmeldelse af selskabsspillet Sludder (aka Balderdash)

Sludder er i samme familie som Balderdash. Eller måske nærmere én version af Balderdash. Et spil som efterhånden nærmer sig de 40 år med 15 millioner solgte spil.

Egentlig burde det danske navn nok nærmere være “bluff”, da hele spillet går ud på at bluffe sig igennem og få de andre spillere til at hoppe på den.

Spillet indeholder en spilleplade, 400 kort, en notesblok, 8 brikker, spillevejledning og en pil på plade.

Spillevejledningen er kort og let at forstå. Ordene på kortene er primært meget svære ord, som de færreste ved, hvad er. Men dette er hele meningen med spillet. Det hele er pakket sammen i en lille aflang æske, der måler 11*8*25,5 cm.

Det er en fordel med mindre æsker, når der skal være plads til mange i spilskabet. Til gengæld er det en ulempe, at spillepladen bliver bukket 2 gange. Vi har måtte pakke spillepladen ud i lidt god tid, og sætte et andet tungt spil ovenpå, så pladen blev jævn nok til at spille på.

Selve æsken bliver hurtig slidt, og man skal passe lidt på, når man stiller det ind i skabet/på reolen, at man ikke får lavet skrammer på æsken (særligt låget).

Der følger kun 1 notesblok med (ingen skriveredskaber). Alle spillere får hvert et stykke fra denne notesblok. Det er som sådan nok med 1 blok, da man skal bruge løst papir. Så om man hiver det af fra hver sin blok eller den samme er ligegyldigt. Desværre er der bare ikke så mange papirer med i alt, når der kun er den ene notesblok.

Papiret er lavet således, at man i toppen skriver ordet. Midt på papiret skriver man forklaringen på ordet og nederst noterer man point og skriver sit navn.

Det betyder altså, at alle spillere skal have et nyt stykke papir for hvert nyt ord.

Der var 40 stykker papir i vores blok. Til vores første spil var vi 5 spillere og vi nåede 12 ord i alt. Det vil altså sige, at man faktisk kan bruge hele blokken, inden man er færdig med sit første spil.

Vi valgte at strege ud og skrive flere forklaringer på samme stykke papir, så vi brugte hver især kun 2 stykker papir.

Problemet er selvfølgelig ikke større end, at man kan tage et helt almindeligt stykke A4-papir, som man klipper i stykker og bruger i stedet.

(Det havde måske været smartere med fx whiteboard-plader, hvor man kunne skrive med tilhørende whiteboard tuscher og viske ud igen).

Selve spillet

For at vinde Sludder, skal man være den første spiller, som kommer i mål på spillepladen.

Man skiftes til at være spilleleder.

Spillelederen tager et kort, drejer med pilen (kunne også have været en terning, man slog med) og læser ordet med samme nummer, som pilen peger på.

Alle spillere skriver nu hver deres forklaring på ordet på deres papir, uden andre ser, hvad der står. Spillelederen skriver den korrekte forklaring (som står på bagsiden af kortet) og alle papirer samles hos spillelederen.

Spillelederen skal som det første læse alle forklaringer og tjekke om andre har skrevet den rigtige forklaring af ordet. Hvis der er 1, der har skrevet den sande forklaring, tages dette papir ud af bunken og den pågældende spiller må rykke 3 felter med det samme.

Er der 2 eller flere spillere, der har skrevet den rigtige forklaring, stopper runden og et nyt ord tages af samme spilleleder. Alle spillerne, som havde den korrekte forklaring, rykker 3 felter.

Når papirerne er samlet sammen, blander spillelederen dem under bordet, så ingen kan se det. Nu læser spillelederen alle forklaringerne op og spillerne skal på skift vælge, hvilken forklaring de mener, er den rigtige.

Når alle har givet deres bud, fortæller spillelederen, hvad den korrekte forklaring var.

Har man gættet den korrekte forklaring, må man rykke 2 felter frem. Har man bluffet en eller flere medspillere, må man rykke 1 felt for hver spiller, der gættede på denne forklaring.

Er der ingen, som gætter den rigtige forklaring, må spillelederen i stedet rykke 3 felter frem.

Vores vurdering af Sludder

Da vi først så kortene og ordene derpå, blev vi lidt skeptiske.

Der var MANGE ord, vi aldrig havde set før.

Men da vi kom i gang med at spille, gav det rigtig god mening, at det var sådanne ord.

Hele ideen er jo netop, at ingen skal vide, hvad det betyder, så man har muligheden for at bluffe sig til en forklaring.

I vores første spil ramte vi 3 ord, som måtte kasseres fordi 2 eller flere havde skrevet den rigtige forklaring (det var ordene ”afhaspe”, ”amnesi” og ”caballero”).

Yngste spiller var 13 og ældste 39. Det fungerede som udgangspunkt fint med aldersspredningen, men der var dog alligevel en tendens til, at de voksne oftere kunne gætte den korrekte forklaring.

I starten skulle man lige have fantasien i gang. Derefter begyndte det at gå bedre, og de falske forklaringer blev sværere at gennemskue.

Man bliver ligesom bedre og bedre til at lyve og finde på undervejs i spillet.Sludder er et af de spil som (efter vores mening) kun bliver sjovere af, at man er flere. Det gør det sværere at gennemskue den rigtige forklaring.

Jeg synes, at det er lidt synd, at det kun er ord.

Vi har et lignende spil, hvor man også selv skal skrive forklaringer på ord, fortsætte en lovtekst, beskrive en film m.m.

Jeg har set andre versioner af Balderdash i en engelsk version, som minder mere om dette, og som bliver væsentligt sjovere. Fx at skulle fortsætte en lovtekst som: ”I Houston er det forbudt at købe øl når…” (det korrekte svar er: ”klokken søndag aften slår midnat”)

I Sludder er det udelukkende mærkelige ord, man skal give en sandsynlig forklaring til.

Når det er sagt, så fungerer Sludder-spillet faktisk ganske fint. Det kan både bruges som familiespil i familier med lidt større børn, samt som selskabsspil med vennerne.

Sludder kræver ingen stor viden – blot en rigtig god fantasi 🙂

– Joan Frederiksen