Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Rundt Om Danmark spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere

“Vi synes det bedste ved spillet var, at man ikke på noget tidspunkt sad og ventede, alle spillere var aktive gennem hele spillet og man behøvede ikke og sidde og bide sig selv i tungen, hvis nogen fik et spørgsmål man selv kendte svaret på.”

Danmark Trivia Spillet: Rundt Om Danmark

Vi har testet spillet “Rundt om Danmark” i forbindelse med en god kammerats fødselsdag, hvor vi var 6 venner samlet. Vi var i alderen 26-30 år, vi spiller ofte spil sammen, men ikke så ofte spil, med videns spørgsmål.

Vi blev interesserede i Rundt Om Danmark spillet, da vi kom til at snakke om hvor meget man egentlig vidste, hvis man gør lidt i dybden om Danmark. Vores viden til Danmark, blev i den grad også testet i spillets forløb.

Spillet er i lavet i noget godt materiale, som godt kan holde til noget. Det er super enkelt at sætte op, og meget lige til.

I spillet er der en masse spørgsmål kort, så man behøver ikke være bange for at løbe tør for spørgsmål eller at man får de samme spørgsmål igen.

Da vi fik sat spillet op, fandt vi det meget nemt at komme i gang med. Reglerne var forklaret, så spillet var nemt at forstå og hurtigt at komme i gang med, hvilket vi synes er rigtig rart, så man ikke skal bruge for lang tid på at læse regler.

Reglerne er skrevet på en side, og tager ikke mere end 5 minutter at læse igennem, man kommer derfor hurtigt i gang med det som er sjovt, nemlig at spille.

Spillet er et quizspil, hvor man tester sin viden om Danmark. Det gode ved dette spil, er at det er et spil med multipul choice svar, så alle har mulighed for at deltage.

På hvert spørgsmåls kort er der et spørgsmål og 4 svar muligheder A, B, C eller D.

Spillepladen er rund, med forskellige farver yderst som indikere forskellige kategorier, på den yderste bane sætter man Danmarks flaget som rykkes et felt per omgang, det vil sige man ikke slår med terning og man kommer igennem alle kategorier, man har kun selv indflydelse på kategorien hvis der landes på et tomt felt og man lægger sidst, i denne situation må man vælge kategori.

Vi var seks spillere, og skiftedes til at læse op. Vi oplevede flere gange at lande på det blanke felt, hvor den der lå sidst, måtte bestemme kategorien. Vi var dog ofte flere der lå til sidst og i denne situation skal man lave en lodtrækning. Her tager man de 4 bogstaver, og den der trækker det første bogstav efter alfabetisk rækkefølge har vundet, og må frit vælge hvilken kategori mellem de 6, der skal dystes i.

Personen som læser spørgsmålet op skal også selv svare, da det rigtige svar står på den anden side af kortet, det var derfor ikke så væsenligt at man skiftes til at læse op. Det benyttede vi os af, da ikke alle i vores vennegruppe finder det lige behageligt, at læse højt.

Selvom man ikke læser op, kan man stadig være med på lige fod med alle andre, og det synes vi altid er en vigtig egenskab i et godt spil.

Når et spørgsmål læses op hører man alle 4 svarmuligheder, herefter lægger man en af de fire svarbrikker frem på bordet med bogstavet ned af, og først når alle har svaret vendes brikkene og læseren fortælle det rigtige svar, alle dem der svare rigtigt må rykke et felt frem på den inderste del af spillepladen, på denne måde minder spillet meget om EGO-spillene.

Vi synes det bedste ved spillet var, at man ikke på noget tidspunkt sad og ventede, alle spillere var aktive gennem hele spillet og man behøvede ikke og sidde og bide sig selv i tungen, hvis nogen fik et spørgsmål man selv kendte svaret på.

Spørgsmålskortene findes i 6 kategorier Historie, Kultur, Natur & Videnskab, Geografi, Sport & Fritid, samt Blandet.

Den anbefalede aldersgrænsen for spillet er 12+, hvilket er meget passende, alle kan som sagt være med, da der er svar muligheder, men hvis man tænker på sværhedsgraden af spørgsmålene er 12+ lidt lavt sat, vi ville anbefale omkring 16-18 år, da nogen af os fandt spørgsmålene lidt svære.

Til gengæld gjorde de sværere spørsmål, at vi rigtig kunne diskutere hvad der var rigtig, da vi generelt havde meget forskellige ideer til, hvad det rigtige svar kunne være.

Det er altid spændende og sjovt, at se hvad andre tænker om spørgsmålet, og især hvad der ligger til grund for at de svarede, som de gjorde.

Vi valgte at spille spillet enkeltvis, og vi havde derfor ikke nogen at spare med. Så næste gang vi skal spille det, vil vi helt sikkert prøve at spille det i hold, så vi kan bruge hinandens viden, således man har nogen at snakke med, så man sammen forhåbentlig kan komme frem til det rigtige svar.

Skulle man komme med lidt kritik af spillet, så ville det være at nogle af spørgsmålene kunne lyde: “Hvor mange øer er der i Danmark?”, her til svarmuligheder der indikere, at der også menes de helt små øer. Her gætter vi alle seks, og dem der er heldige at gætte rigtigt, rykker frem på pladen. Der var flere andre spørgsmål, hvor man tænkte, at det har man ikke en chance for at vide. Eksempelvis hvor mange træer, der er i Danmark?

Vi fik en håndfuld spørgsmål af denne karakter i træk, og det ærgeligt, for i en lille periode gik den mest ud på hvem der var bedst til at gætte. Men udover disse meget svære spørgsmål, var de andre spørgsmål gode og underholdende.

Vi synes at Rundt Om Danmark, var et hyggeligt og udfordrende spil, hvor vores paratviden om Danmark, virkelig blev sat på prøve. Nogen af os fandt spørgsmålene svære, men samtidig også meget lærerige.

Da vi havde spillet færdigt, snakkede vi om, at spillet ville fungere rigtig godt som et læringsspil i skolen, hvor man kan virkelig opbygge en stor viden om Danmark.

Vores viden om Danmark, var i hvert fald noget større efter vi havde spillet Rundt om Danmark, end den var inden vi gik i gang.

Alt i alt vurdere vi det som et godt spil, men man skal have en del viden om Danmark, for at kunne være med (hvis man vil vinde :-)).

Alle der var med til at spille, kunne deltage pga. svarmulighederne, og det synes vi var rart. Fremfor man skal sidde og svare “det ved jeg ikke” til en masse spørgsmål. Vi vil helt sikkert spille spillet igen.

– Maria Lauritsen

Speedy Beedy spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca. 10 min. | Spillere: For 2 – 3 deltagere

“Vi har efterhånden samlet en del blomster og for at “spice” tingene lidt op, så spiller vi nogle gange med, at vi kun hurtigt må se kortet når vi vender det, og derefter skal man så selv huske hvilken rækkefølge farverne skal komme i.”

Nomineret til årets børnespil 2019

Speedy Beedy er et hurtigt spil, som ikke kræver den helt store forberedelse eller spilforståelse – en stor fordel for mindre børn, hvis der skal spilles med jævnaldrende!

Dette er sikkert også én af årsagerne til, at spillet to forskellige steder var nomineret til årets børnespil i 2019. Både hos Guldbrikkens prisuddeling og hos Årets Spil prisen, som kåres af brancheforeningen LEG.

Indhold og udpakning af spillet

Speedy Beedy indeholder tre bier i plastik, 12 plastikblomster i fire forskellige farver, (12 klistermærker) og 33 spillekort. Herudover medfølger der også et sæt regler på dansk.

Udpakningen af selve spillet er meget hurtigt klaret i og med, at spillet ikke indeholder mange forskellige dele.

Første gang skal man dog lige sætte fem minutter af til at sætte klistermærker i bunden af plastikblomsterne – det synes Inger dog var meget hyggeligt, så det tog vi som en del af spillet.

Herefter er man sådan set klar til at spille 🙂

Reglerne i spillet:

Reglerne i Speedy Beedy børnespillet er rimelig simple, og det er også derfor, at jeg i indledningen skriver, at det er et godt spil fordi det ikke kræver en lang gennemgang – eller at børnene er vant til at spille, for den sags skyld.

Spillet henvender sig til børn fra 3 år og opefter – Inger er lige knap tre, og det gik rigtig fint med at spille det. Hvert spil varer mellem 5-15 minutter og man kan være 2-3 spillere.

I al sin simpelhed går det ud på, at hver spiller har én bi, som man så skal forsøge at samle fire blomster i fire forskellige farver.

Hver runde starter med, at man lægger alle blomsterne ud på bordet. På bagsiden af blomsterne har man sat klistermærkerne, som enten er med en dråbe honning eller med en larve. Man vil for alt i verdenen undgå at sætte sin bi på en blomst med en larve, da blomsten dermed er ugyldig.

Når runden så går i gang, så vender man som sagt et kort.

Kortet viser eksempelvis, at man skal samle blomsterne i rækkefølgen gul, blå, rød og lilla. Det gælder så her om, at hurtigst muligt at få samlet blomsterne.

De første gange vi spillede med Inger, der var hun ikke helt med på ideen om, at man “bare” skulle samle fire blomster, så hun gav den så meget gas, at hun bare forsøgte at samle alle blomsterne – det var nu meget sjovt at se hende sidde og hamre den stakkels bi ned i alle blomsterne, men det var desværre ikke helt sådan reglerne er 🙂

Når man får indsamlet blomsterne i den korrekte rækkefølge, skal man pille blomsterne af igen, for at sikre sig, at man ikke har fået indsamlet en larve.

Her var der igen lidt en sjov situation, fordi vi måtte forklare Inger, at bien altså ikke ville have blomster med larver i 🙂

Den spiller der samlede blomsterne hurtigst, uden larver havde vundet. Man beholder så kortet, og der trækkes et nyt. Til sidst, når der ikke er flere kort, tæller man op hvem der fik flest, og dermed vandt spillet.

Vores oplevelse med spillet:

Selvom spillet måske ikke virker til at have nok at byde på, i forhold til børnenes gentagende interesse for at spille spillet, så er det faktisk et spil som Inger tit gerne vil spille.

Vi har efterhånden samlet en del blomster og for at “spice” tingene lidt op, så spiller vi nogle gange med, at vi kun hurtigt må se kortet når vi vender det, og derefter skal man så selv huske hvilken rækkefølge farverne skal komme i. Bare lige et lille tip til en anden, men sjov spillemåde 🙂

– Anders Østergaard

Tungen På Gled spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | Spillere: For 2 – 6 deltagere

“Udover det så er det helt klart et spil som vil blive taget frem med jævne mellemrum – både som familiespil men også til game-night med vennerne…”

Vores oplevelse af spillet Få Tungen På Gled

Spillet leveres i en god solid æske, som indeholder 200 emnekort, et timeglas, 1 spilleplade, 2 spillebrikker og en pointtavle.

Spillepladen er ikke speciel stor, så det kræver ikke alverden bordplads.

På æsken vurderes det at spillet egner sig fra 8 år.

Min datter kendte spillet på forhånd fra SFO/klubben i skolen, hvor hun fortalte, at det af og til blev spillet.

Mit umiddelbare gæt vil være, at 8 år passer meget fint, men at det ikke er alle kort, som egner sig til børn i den alder.

Mine døtre er 12 og 13 år og der var flere kort, hvor de begge havde svært ved at skulle svare. Både pga. kortets emne, som egnede sig bedre til voksne, men også fordi de ganske enkelt ikke var gamle nok til at ”have oplevet” kategorien.

Der var fx et kort med danske tv-serier, hvor flere af dem var fra før de blev født eller op til de var omkring 6 år, hvor de ikke har set tv-serier som ”Borgen”, ”Dicte”, ”Arvingerne”, ”Krøniken” osv.

Men når det er sagt, så var der også mange kort, som de sagtens kunne være med på. Vi var delt op med en voksen og et barn på hvert hold.

Det viste sig hurtigt, at det var en fordel, da børnene var gode til at tænke enkelt og de voksne tænkte videre.

Fx havde vi et kort med rodfrugter – her var min datter hurtig til at sige ord som ”rødbede”, ”kartoffel”, ”gulerod” hvorimod jeg var ovre i ”knoldselleri”, ”pastinak”, ”sukkerroe”. Jeg var ikke kommet i tanke om de basale og mest kendte, som hun nævnte og hun kendte ikke de mere specielle som jeg nævnte.

Så for os viste det sig igennem spillet, at det var et godt samarbejde at være barn-voksen hold.

Selve spillet går ud på, at man mere eller mindre skal forsøge at gætte, hvilke ord der står på kortet.

Eller måske nærmere at man skal få sagt så mange ord som muligt, og håbe på at nogle af dem står på kortet. Man får nemlig point/skal rykke sig det antal ord, som man har ramt rigtigt.

Det vil sige, at det ikke handler om, hvem der kan nævne flest, men hvem der rent faktisk rammer de 10 ord som er skrevet på kortet.

Dette gør efter vores mening spillet mere jævnbyrdigt, da man ikke risikerer, at nogen får langt over 10 point. Der er selvfølgelig altid noget held involveret, da der er forskel på sværhedsgraden på de forskellige kort.

Nogle kort bliver svære fordi man bare ikke kan særlig mange svær – her kan igen bruges eksemplet med danske tv-serier, som også var svært for os voksne at komme i tanke om. Men det kan faktisk også gør et kort svært, at der er alt for mange mulige svar, da sandsynligheden for så at ramme lige præcist de 10 på kortet er mindre.

Til gengæld som eksempel på et nemt kort findes der kort som er mere afgrænset, hvor der faktisk kun findes måske 15 svar i alt, og kategorien er noget de fleste kender til – et eksempel på dette kunne være kortet ”i ansigtet”; alle kan hurtigt svare næse, mund, øjne osv. og da der er få mulige svar er der stor sandsynlighed for at man rammer tæt på de 10 ord.

Det var vores oplevelse at fordelingen af svære og nemme kort var på et passende niveau, så de fleste kort var nogen, man godt kunne nævne nogle svar på.

Jeg tror kun er lykkedes os at få de 10 ord en gang til trods for spillet har været fremme flere gange. Til gengæld har vi lagt meget mellem 4 og 8 rigtige, så det virker meget afbalanceret i sværhedsgraden.

Pointtavlen som følger med, er en fin lille detalje, som gør det nemt at holde styr på hvilke ord, der er gættet rigtigt. Hvis man fx tager et kort som ”drengenavne med S”, så er det et af dem, hvor der ofte bliver sagt en hel masse navne hurtigt efter hinanden. Her er det rart at kunne registrere det vha. tavlen.

En lille ulempe er, at ordene ikke passer helt præcist med knapperne på tavlen. Så det blev indimellem lidt forvirrende når det gik stærkt, med at få presset den rigtige knap over på modsat side. Det er sket en del gange, at vi bagefter har fundet ud af, at det var de forkerte, vi havde brugt.

Til gengæld har det så ikke den store betydning, da man ofte kan huske, hvilket ord det skulle have været og pointene er jo de samme uanset hvilket ord, man har trykket knappen ind på.

Min ældste datter synes, at det var svært at trykke knapperne ind, fordi de sidder meget tæt, og når man som pige har lidt lange negle, så er det sværere at nøjes med at ramme en.

Så den eneste lille bitte ændring, vi kunne tænke os ville være en lige smule større tavle (dog stadig ikke større end man kan sidde med den behageligt i hånden), at ordene passede mere præcist med knapperne og at der var en smule mere afstand mellem hver ord/knap.

Udover det så er det helt klart et spil som vil blive taget frem med jævne mellemrum – både som familiespil men også til game-night med vennerne.

Spillet tager ca. 30-45 min. hvilket passer meget godt i vores familie, når den yngste med autisme skal være med, da det er ca. så længe koncentrationen varer.

– Joan Frederiksen

JEG ER Junior Alias spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Ca. 15 min. | Spillere: For 2 – 4 deltagere

Afslapning og familiehygge

I de mange skønne juledage, med afslapning, nærvær og familiehygge, har vi testet og spillet familiespillet; JEG ER Junior – Alias for Legebyen.dk

I følge Wikipedia blev Alias opfundet i starten af 90’erne og introduceret på brætspilmarkedet af den finske forfatter og komponist Mikko Koivusalo.  Det originale Alias brætspil – der netop har haft 30 års jubilæum – blev voldsomt populært i Finland, og simpelthen revet ned af hylderne, hvorfor originalspillet sidenhen er blevet videreudviklet, til mange nye varianter.

I dag kan man bl.a. få Party Alias, Terning Alias, Børne/Junior Alias, Families Alias osv. Find udvalget af Alias spil hos Legebyen.dk – klik her!

Børne Alias blev i 2015 nomineret til “Guldbrikken” -prisen som årets børnespil, men vandt ikke kategorien. Spillet blev dog kåret til Årets Spil af Index Retail kæden samme år, en spilpris der ikke tæller helt så højt. 

Lidt mere om producenten Tactic

I mere end 40 år har den finske brætspilsvirksomhed Tactic forsynet forbrugerne med innovative højkvalitets produkter, der er blevet meget populære. Det er en af de stærkeste, mest produktive og hurtigst udviklende aktører på markedet for brætspil I Europa.

Der er sat fokus på at producere underholdende spil, som danner ramme om ægte glæde og samvær, og som bidrager med meningsfuldt indhold, ved forskellige selskabelige sammenkomster.

JEG ER Junior – Alias spillet indeholder

  • 180 “JEG-ER Junior” kort
  • 20 Rykkekort
  • 4 Brikker
  • 1 Timeglas
  • 1 Spilleplade
  • 4 Pandebånd
  • Danske regler

Om JEG ER Junior – Alias spillet

JEG ER Junior – Alias går ud på, at hver spiller får placeret et billedekort i pandebåndet, så det kun er synligt for modspillerne. Derefter skal modspillerne forklare, hvad kortet på spillerens pandebånd er, uden at sige ordet.

Gætter spilleren det inden tiden i timeglas det er løbet igennem, må spilleren trække et rykkekort og rykke sin brik hen til den diamant som er afspejlet på kortet. Gætter spilleren det ikke, indenfor tidsrammen skal spilleren blive stående.

På denne måde skiftes alle spillerne, til at være dem der forklare ordet og dem der skal gætte ordet. 

Den spiller der først kommer i mål, har vundet. 

Voksenperspektiv på JEG ER Junior – Alias

Spillet har mange forskellige kort, som er i forskellige sværhedsgrader. Eksempelvis; Professioner, Dyr, Skeletter, Madvare m.f. Fordi kortene har så mange forskellige sværhedsgrader, er det nemt at vurdere og udfordre børnene, afhængigt af kompetencer, udvikling og alder.

Spillet er med til, at udfordre børne til at tænke kreativt og anderledes men stadig kunne formidle ordet, uden at sige det konkrete ord. Vi har særligt brugt spillet til, at have fokus på bogstavs-lyde, fordi det er en stor interesse for vores datter fra 2015.

Spillet formår på mange måder, at kunne udfordre børn på eksempelvis koncentration, paratviden, reflektion, kreativitet, bogstavslyde mm.

Det er nemt, at få tilrettelagt spilet på det niveau som passer til barnet og det man har for øje, at barnet skal have ud af det.

For de mindste børn kan ledetråden eksempelvis være “Det er et lille dyr og det rimer på hus” Simpelt men stadigvæk, så barnet får lov til at tænke og prøve sig frem på, hvad der dog kunne rime på hus?

Børneperspektiv på JEG ER Junior – Alias

“Spillet er sjovt og der bliver grint meget i spillet, særligt når modspilleren gætter helt forkert”.

“Kortene er rigtig fint illustreret og der mange forskellige”.

“Det lidt ærgerligt, at spillerne ikke kan slå hinanden hjem og/eller er mere spænding i spillet”.

Familiens oplevelse af JEG ER Junior – Alias

Der kan i spillet kun være mellem 2 og 4 spiller, pågrund af pandebåndene og brikkerne. Men vi har op til flere gange, spillet i hold mod hinanden, hvilket giver mulig for flere spillere. 

Spillet anbefales fra 5 år og op efter, hvilket vi faktisk er helt uenig i. Spillet kan spilles med børn allerede fra omkring 3 års alderen, afhæning af hvilket sværhedsgrad kortene har.

Spillet er sjovt, udfordrende og lærerigt. Det sætter også de voksne igang med at tænke kreativt og nogle gange ud af boksen. Spillet kan bruges på mange niveauer og ofte med øje for lige det der pt, rør sig i barnet eller i børnegruppen. 

Vi har haft mange hyggelige timer som familie, hvor vi har spillet det. Spillet tager op til 15 minutter og det er en perfekt tidshorisont at kunne fastholde især de mindre børn.

Vi elsker JEG ER Junior – Alias, og bruger det både som leg/underholdning og som lærings redskab for både de små og de store 🙂

– Tine Rasmussen

Læs flere Alias spilanmeldelser…

Læs spilanmeldelsen af Det Originale Alias her!

Læs spilanmeldelsen af Alias: Mænd Imod Kvinder her!

Læs spilanmeldelsen af Late Night Alias her!

Late Night Alias spilanmeldelse

Alder: Fra 18 år | Spilletid: Ca. 30 – 60 min. | Spillere: For 4 eller flere deltagere

Det gav et frisk element i spillet, og det var morsomt, at man kunne sidde og grine lidt med, af de ord man selv havde fundet på, når en anden skulle forsøge at forklare sig frem til det pågældende ord.

Rødmer du nu?

Hvis man kender til Alias spillet i nogle af de andre udgaver, så kan man hurtigt se, at denne udgave lægger sig meget op ad de andre versioner. Endnu engang gælder det om at kunne forklare alverdens ord, uden at ”bryde reglerne”, og på en måde så holdkammeraterne kan gætte flest mulige indenfor den givne tid.

Spillevejledningen er kort og den er let at forstå. Man kan derfor ret hurtigt gå i gang med spillet efter man har pakket det ud. Der er 6 spillebrikker i forskellige farver, og man spiller i hold. På æsken står der 4+ spillere. Vores vurdering er, at man max skal være 3 spillere på hvert hold, hvilket vil sige minimum 4 spillere og maximum 18 spillere, hvis alle 6 brikker er i spil.

Det anbefales til 18 år og opefter og spillet lægger meget op til, at det er frække, vovede og grove ord, som er med i denne udgave. Som det ses på æsken, så lægger det op til, at kortene (altså ordene) vil få dig til at rødme. Det var dog ikke helt tilfældet.

Ud af de kort vi indtil videre er stødt på igennem spillet, så har der faktisk kun været et enkelt ord, som vi opfattede som decideret ”frækt” – det var ordet ”erektion”.

Nu har vi ikke kigget ALLE kort igennem og det er muligt, at der er flere ord som er tilsvarende eller mere frække end det. Men det virker nu som et meget politisk korrekt spil – så at sige.

Umiddelbart vil vi – ud fra de ord vi har set indtil videre – sagtens kunne spille det med nogle fra ca. 15 års-alderen og opefter.

Hvad med indholdet?

På æsken står der spillet tager 45+ minutter, hvilket ikke er helt ved siden af. Det kommer selvfølgelig an på hvor god man er til at forklare og til at gætte. Vi var ret gode til at nå en del ord for hvert træk, og kom derfor ret hurtigt rundt på spillepladen, og det passede meget godt med at det tog lige knap 45 min.

Der er ikke så mange felter rundt på spillepladen, hvilket er med til at et spil ikke tager så lang tid, som nogle af de andre varianter. Bliver man glad for at spille det, er det jo nemt lige at snuppe et spil mere.

Der er en ny variation i denne udgave, som vi ikke er stødt på før.

Her skal man nemlig selv være med til at finde på ord, der skal forklares. I starten var vi ikke begejstret for den ide og tænkte først, at vi da bare kunne springe den del over, og kun spille med de kort, som var lavet til spillet. Men vi prøvede det nu alligevel, og det viste sig, at være ret underholdende på den måde.

Alle skrev ord på et kort, så det passede med, at der altid var minimum 12 kort i den medfølgende æske. Når man passerede nogle specielle felter på spillepladen, skulle man i næste runde trække kort fra denne æske, og forklare de hjemmelavede ord i stedet for dem, der allerede var lavet i spillet.

Vores erfaringer med spillet

Det gav et frisk element i spillet, og det var morsomt, at man kunne sidde og grine lidt med, af de ord man selv havde fundet på, når en anden skulle forsøge at forklare sig frem til det pågældende ord.

Det viste sig så faktisk også, at vi indimellem kunne have svært ved at gætte et ord, som vi selv havde skrevet på kortet, når en anden skulle forklare det, da man måske ikke lige havde tænkt i samme baner ift. hvordan det kunne forklares. Her har man jo så muligheden for at gøre det endnu mere frækt, hvis man ønsker det.

Det er vigtigt i lige netop den del af spillet, at man tænker sig lidt om, når man skal skrive et ord på kortet. Det må gerne være noget sjovt og også udfordrende, men det ødelægger spillet, hvis man gør det ALT for svært.

Det er så spillemæssigt heller ikke altid en fordel, da man jo selv risikere at trække det kort, man selv har skrevet og skulle forklare det for sin medspiller.

Vi valgte at skrive videre på de samme kort, som vi var startet med i stedet for at tage nye hele tiden, og så var det jo bare altid at læse det nederste ord på kortet, så man vidste, at det var det nyeste ord, der endnu ikke havde været forklaret/gættet.

Selve kortene er lavet således, at der er en grå og en blå side. Det gør det nemmere at sikre, at man putter kortene i ”den hemmelige æske” med tekstsiden nedad. Ligeledes når man skal bruge kortene, kan man bedre se, hvorledes man tager dem ud af æsken uden selv at komme til at se flere kort end dem man selv skal forklare. Der er mulighed for at skrive 6 ord på begge sider af kortet.

Det er dog vigtigt, at man igennem samme spil på forhånd er enige om, hvorvidt man skriver på den blå eller den grå side, for netop at få ovenstående fordel ved det. Der er en blyant med i spillet, og kortene er lavet således, at det er nemt at skrive med blyant derpå, hvilket også gør det muligt at viske ud og bruge kortene igen og igen.

Der er dog en hel del kort med, så man ikke behøver at viske ud og genbruge sådan lige med det samme.

En fin variation af ALIAS spillene, som er nem at gå til og med et nyt element, der giver mulighed for, at man selv bestemmer i hvilken retning spillet skal gå.

– Joan Frederiksen

Læs også anmeldelsen af Alias: Kvinder Mod Mænd

Læs også anmeldelsen af Familie Alias

Kimble spilanmeldelse

Alder: Fra 5 år + | Spilletid: Ca. 10 – 30 min. | For 2 – 4 spillere

Kimble spillet samler os som familie og vi hygger os alle sammen, selv om der er over 30 år mellem den yngste og ældste. Vi bliver ofte grebet af stemningen og uden vi ved af det, har vi hurtigt spillet 3-4 spil.

Lidt historie

“Hvad er Kimble tænker du måske?” Faktisk så er Kimble næsten 100% det samme som Ludo – dog er der lige nogle små forskelle i reglerne til de to spil. Der findes flere forskellige varianter af Kimble, ligesom der også findes forskellige typer af Ludo. I Kimble har man dog ikke nogen globus eller stjerner.

Kimble spillene bliver produceret hos Tactic Games, som er et finsk firma, der har produceret spil i mere end 40 år. Spillene bliver fremstillet i høj kvalitet og er blevet ret så populære i hele Norden.

Tactic lægger stor vægt på, at lave og udvikle sjove og underholdende spil, som samler familie og venner, om ægte glæde og samværd. Og i de fleste spil fra Tactic, er der en perfekt balance mellem held og strategi. Ligeså i Kimble Original spillet, som vi har testet for Legebyen.dk herunder.

Indhold

  • 1 spilleplade i plastik med indbygget terning!
  • 16 spiller brikker (4 i hver farve)
  • 1 sæt spilleregler på engelsk

Spillet

I slår med den indbyggede terning om, hvilken spiller der får det højeste antal øjne og derfor kan starte spillet.

Hver spiller har 3 slag per runde, til at slå en 6’er og dermed komme ud fra startpositionen.

Når en spiller har fået en brik ud på spillepladen, så har man kun ét slag per runde. Slår spilleren en 6’er, har han/hun et ekstra slag med terningen.

Spillerens mål er at få alle sine brikker – hele vejen rundt på pladen – og sikkert hjem i sit mål.

På vejen gælder det om, at slå de andre spillere hjem,  ved at ramme det felt som en anden spiller står på, bliver de slået hjem skal spillerens brik starte forfra.

Har en spiller 2 brikker, på samme felt, så er brikkerne i hælle, og rammer en anden spiller dette felt, vil man i så fald slå sig selv hjem.

Den spiller der først, har alle sine 4 brikker hjemme i målet vinder spillet.

Vores erfaringer

Kimble er på mange måder identisk med ludo, hele spillets opsætning og regler er ens. Dog er der i Kimble ingen globus og der kan ikke springes.

Kimble har dog den fordel, at der er en “brik-holder2 på hvert eneste felt. Brik-holderen holder brikken på plads og det er en kæmpe fordel når mindre børn spiller med. Udover det, så er det også meget nemmere for mindre børn, at tælle sig frem til hvor brikken skal rykkes hen, med disse brik-holdere.

Den smarte indbyggede terning, er rigtig sjov at bruge og sikrer at terningen ikke bliver væk. Spillet er baseret på en hel del held, men bestemt også på strategi.

Et spil tager mellem 10 og 30 minutter, afhængigt af antallet af deltagere. Hjemme i vores familie, har Kimble fået en central plads på spisebordet. Vi spiller Kimble både om morgenen, når vi spiser morgenmad og om aftenen og nogen gange også om eftermiddagen.

Kimble spillet samler os som familie og vi hygger os alle sammen, selv om der er over 30 år mellem den yngste og ældste. Vi bliver ofte grebet af stemningen og uden vi ved af det, har vi hurtigt spillet 3-4 spil.

Spillet er hurtigt at rydde op og nemt at have med, hvis man eksempelvis skal ud at rejse.

Vores datter havde det med til “legetøjsdag” i børnehaven, hvor det også var en kæmpe succes hos alle børnene.

– Tine Rasmussen

Mexican Train spilanmeldelse

Alder: Fra 7 år + | Spilletid: Ca. 30 min. | For 2 – 8 spillere

Mexican train er et super hyggeligt spil. De benspænd der er lagt ind i forhold til almindeligt domino, hæver det op, så det bliver væsentligt mere interessant. Der er ikke høj drama, eller de store følelsesudbrud (ok, et par stykker skal der nok komme), men det er spændende og underholdende hele vejen.

Kender du domino?

Naturligvis kender jeg domino, det troede jeg i alle tilfælde at jeg gjorde. Domino, det der halv-kedelige spil, man kan spille med børn på fem/seks år. Meget hyggeligt, men så heller ikke mere end det. Nå, men det viser sig at der er mere til domino, end man umiddelbart tror…

Lad os starte med det helt basale. Som alle ved er dominobrikker nogle aflange brikker, der er delt på midten. På hver ende er der et antal prikker, der repræsentere et tal. Ikke to brikker er ens. Men, lærte jeg for nyligt, så har det stor betydning på spillet, hvor stort det største tal i spillet er.

De spil vi kender fra legetøjsbutikken har normalt 9 som det højeste tal. Det giver 55 brikker i spillet. Det er et lille og meget hurtigt overstået spil, man kan spille med så få brikker. I dette sæt er det højeste tal f.eks. 12, hvilket giver 91 brikker, næsten det dobbelte.

At skifte fra det almindelige ”fritidshjems domino” til denne udgave, er lidt som at gå fra Yatzy til Poker. Det vil sige, at det ligner på rigtigt mange måder, men det bliver bare meget sjovere og mere komplekst.

Denne variation hedder altså Mexican Train. Jeg er sikker på at der er en sjov og fascinerende historie bag navnet, jeg har dog ikke lige haft held til at grave den frem og det er også lige meget.

På midten af bordet ligger en lille plastik dims, med 8 hakker i og et hul i midten, denne kaldes stationen. Til at starte med trækker hver spiller et antal brikker (afhængigt af hvor mange spillere der er). Så går spillet i gang.

Den første brik der SKAL lægges er en dobbelt 12, den skal ind og ligge inde i midten af stationen. Hvis der ikke er nogen spillere der har dobbelt 12, skal spillerene på skrift trække nye brikker, indtil at den dukker op.

Nå dobbelt 12 er lagt, går spillet i gang.

Hver spiller kan nu lægge en brik med 12 i den ene ende til stationen og starte sig eget ”tog” her fra. Hvis spilleren Bjarnold f.eks. lægger en 12-05 brik, skal den næste brik han lægger, passe til den 05 der ligger fri. Og på den måde ligner spillet det almindelige domino.

Men, så går spillet ellers i gang. Hver spiller lægger en 12 – et eller andet til stationen og starter på den måde sit eget tog. Man kan også tage initiativ til at starte et fælles tog, dette gøres ved at lægge en 12-et eller andet brik midt på bordet, dette er så et tog der er frit for alle.

Når en spiller kommer i en situation hvor han/hun ikke kan lægge til hverken sit eget tog eller fællestoge, skal spilleren placere et lille plastiktog på sit eget tog. Dette signalere at nu må alle spille på dette tog. Og det må de så, indtil at spilleren selv kan lægge en brik på sit tog og på den måde tage kontrollen tilbage.

Dobbelt brik på tværs

Som nævnt starter hele spillet med at man skal lægge dobbelt 12. Herefter har dobbelt brikker det så med at stoppe spillet. Når en spiller lægger en dobbelt brik, lægges brikken på tværs, således at rækken af brikker nu forgrener sig.

Nu gælder det for ALLE spillere, at de skal lægge en brik til den ene af siderne på dobbelt brikken, før det almindelige spil kan fortsætte. Hvis spiller A f.eks. har lagt dobbelt 9, så skal der lægges en ”9-et-eller-andet” på hver side af denne dobbelt-brik, før man igen må gå i gang med sit eget tog. 

Og for at gøre det hele rigtigt slemt, skal man også trække nye brikker, hvis man ikke kan lægge til dobbelt brikken.

Spillet slutter når der enten er en spiller der har brugt alle sine brikker, eller der ikke er flere brikker i bunken til at trække fra. Så tæller man prikkerne på sine brikker sammen og det er så minus points. Det vil sige at hvis spiller A har lagt sin sidste brik og spiller B har 50 point og spiller C har 40, er vinder rækkefølgen A-C-B.

Disse points kan man så føre videre til den næste runde, hvis man ønsker at spille et længere spil. Det er nemlig meget almindeligt at man spiller en række af spil, hvor det andet spil bliver startet af en dobbelt 11, spillet efter af en dobbelt 10 osv. osv. når man så har spillet et spil der starter med en dobbelt blank, kan man jo beslutte om man så vil tage turen op igen.

Et super hyggeligt spil

Mexican Train er et super hyggeligt spil. De benspænd der er lagt ind i forhold til almindeligt domino, løfter det op på et andet niveau, så det bliver væsentligt mere interessant.

Der er ikke høj drama, eller de store følelses udbrud (ok, et par stykker skal der nok komme), men det er spændende og underholdende hele vejen.

Blandingen af held og dygtighed er fint balanceret og er nok til at man føler at man har noget kontrol over sin egen skæbne. Det er et spil der er skabt til hygge sammen med en kande the og lidt småkager.

– Jesper Koplev

Alias – Kvinder Mod Mænd anmeldelse

Alder: Fra 15 år + | Spilletid: Ca. 60 min. | For 4 eller flere spillere

Om Alias – Kvinder Mod Mænd spillet

Når du køber spillet får du en flot og indbydende spilleæske, som er fremstillet i god kvalitet. Spillepladen er ligeledes i solid kvalitet, der skal foldes ud en enkelt gang. Der er derudover 2 spillebrikker – en sort og en hvid – som skal bruges til at flytte rundt på spillepladen.

Der er i alt 400 ordkort til spillet, med i alt 6 ord på hvert kort, altså i alt 2400 ord. Halvdelen af disse kort er til mændene og den anden halvdel til damerne. Derudover er der et timeglas og en spillevejledning. Det er en kort spillevejledning på dansk, som kort beskriver reglerne.

Som udgangspunkt er reglerne ret simple, og det er nemt at gå i gang med spillet uden først, at skulle sætte sig ind i en masse regler. Dog var der et enkelt sted, hvor vi (og vores spille-venner) ikke helt kunne gennemskue om vi forstod reglen rigtigt.

Vi var enige om, at såfremt reglen faktisk skulle forstås, som vi læste det, så var det en dum måde at spille på, da det ødelagde en del af spillet – i hvert fald for os.

Vi endte faktisk med at sidde og blive halvvejs uvenner over lige præcist den ene regel. Det drejede sig om et felt på pladen, hvor det modsatte hold måtte stjæle ”svaret” og derved flytte frem, hvor det medfølgende timeglas blev sat ud af spil, og i stedet var det forudbestemt at man skulle forklare 5 ord.

Men det som vi var i tvivl om ift. spillevejledningen var, hvorvidt det modsatte hold hele tiden havde førsteret til at gætte og således sætte det igangværende hold – hvis tur det oprindelig var – lidt ud af spillet. Det var nemt for det modsatte hold bare at vente med at gætte til de var nogenlunde sikre på, hvad ordet var, og derved ikke gav mulighed for at det andet hold kunne få lov at byde ind. Ideen med denne regel kunne vi ikke rigtig se.

Vi endte med at droppe at bruge de pågældende felter, da vi ikke så nogen mening med reglen, og det på ingen måde gav noget godt til spillet og så ødelagde det ikke spillets formål bare at skippe den regel.

Alternativet kunne være, at disse felter var et ”alle gætter-felt” hvor der IKKE var nogen restriktioner på hvem der måtte gætte først – på den måde ville det faktisk derimod give et ekstra element at konkurrence/stress fordi det gælder om at være hurtigst.

Eller at man satte tid på så det modsatte hold fx havde førsteret til at gætte indtil timeglasset var løbet ud, og så snart første ord var gættet, så var det frit for alle at gætte videre på de næste 4 ord. Der er sikkert andre alternativer også, og måske var det oprindeligt meningen, at dette var hensigten, men det var ikke sådan vi læste det – selvom vi prøvede at læse det igennem alle sammen og flere gange.

Kortene er lavet således at mændene får en del kvindeord og omvendt. Men der er også mange ord, som er mere kønsneutrale. Det sjove element i dette, er når man støder på et ord, som man slet ikke kender og aldrig har hørt. (Så er det endnu sjovere, når man bagefter spørger det modsatte køn og de faktisk heller ikke kender det, selvom det er et såkaldt ”kvinde- eller mandeord”)

Selve spillet er bygget enkelt op. Det gælder om at få sin brik i mål som det første hold. Man skal være delt op i et kvindehold og et mandehold. (Det kan også spilles med et mix, men spillet her lægger selvfølgelig mest op til at det er kvinderne mod mændene).

For at rykke med sin brik, skal den ene på holdet forklare så mange ord som muligt indenfor timeglassets tid, som resten af holdet skal gætte. Når timeglasset er løbet ud må modstanderholdet gætte med. Det højeste antal gættede ord vi kom op på var 6 stk.

Men så er der også risiko for at man skal flytte tilbage, hvis man enten kommer til at lave en fejl, fx ved at sige en del af ordet i sin forklaring, eller hvis man vælger at sige ”pas” og tage et nyt kort. Det kan dog være en fordel at sige pas til et ord, selvom man skal rykke et felt tilbage, hvis man sidder fast med det pågældende ord. Det giver jo muligheden for at man kan nå en del flere ord bagefter.

Alderen er anbefalet til at være fra 15+, det er estimeret til at tage 60+ minutter og er for 4+ spillere.

Hvis man vil spille helt efter reglerne, kan vi godt se hvorfor de skriver det er fra 15 år og opefter. Der er nogle ord som er svære at forstå, og endnu sværere at forklare. Vores vurdering er dog, at disse ord faktisk også vil være for svære for 15-årige. Men når det er sagt, så kan det faktisk godt lade sig gøre at spille med nogen endnu yngre.

Det kommer selvfølgelig meget an på personen. Men hvis det er et barn der er god til at læse, og at formulere sig mundtligt, så kan det sagtens lade sig gøre fra 12-13 år. Vores døtre på netop 12 og 13 år sad ved siden af en del af tiden, da vi spillede. De kendte flere ord, kom med ideer til bagefter, hvordan man kunne have forklaret det og kunne også gætte med på nogle af ordene.

Hvis man spiller med nogen, hvor det bliver for svært kan der være en mulighed for, at man kan gøre det valgfrit, hvilket af de 6 ord, de vil forklare. Normalt skal man forklare det ord, som svarer til det felt man står på.

Man kunne også vælge at sige, at dem under 18, eller måske under 15, hvis man vil prøve at have nogle lidt yngre med, måtte bruge 2 * timeglas.

Ang tiden så har det taget os mellem 1,5 og 2,5 time at spille. Ift. antal spillere vil vi nok spille det med 2 eller 3 på hvert hold. I teorien kan man være 10 på hvert hold, hvis man ønsker dette, men vores vurdering er, at det vil være sjovere, hvis man ikke er så mange.

Et ganske udmærket spil, der dog minder meget om det originale.

– Joan Frederiksen

Loopin Louie spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min. | For 2 – 4 spillere

”Wauw, findes spillet stadig?” var min første tanke, da jeg modtog Looping Loui med posten.

Vi havde spillet på spilhylden, da jeg var barn, og jeg husker tydeligt, hvordan min lillebror og jeg kunne kaste stakkels Loui op i luften i timevis, så han ikke stjal vores kyllinger. Det glædede jeg mig til at spille med min søn!

Det var derfor med stor forventning, vi pakkede spillet op. Der blev vi dog mødt af noget af en opgave, da spillet ikke var samlet, men der derimod var en masse dele og flere ark med klistermærker, der skulle sættes på delene.

Det var noget af en udfordring med en 3-årig pilfinger. Så med mindre børnene er skolebørn og kan hjælpe med klistermærkerne, vil jeg anbefale, at forældrene gør spillet klar uden små fingre, der kan sætte klistermærker på tøjet. Og bordet.

Heldigvis var vi to voksne, så vores søn kunne, med lidt vejledning, hjælpe med at tage klistermærkerne af arket og give dem til en voksen, der kunne sætte dem på delene.

Det tog en halv times tid, før alle klistermærkerne var sat på, og Looping Loui var samlet. Umiddelbart virker spillet ikke til at være i så god kvalitet, da delene er i plastik og sidder ret løst sammen. Men det gør ikke noget ved spilleoplevelsen og spillet virker som det skal. Så vi vurderer, det ikke har nogen betydning.

Looping Loui kan ikke spilles i hold, men spilles af fire personer, der hver især har en hønsegård med tre høns, formet som runde mønter. Vores søn godtager ikke hele hønse-historien, men mener i stedet, at Looping Loui vil fange hans penge. Så der er altså mulighed for at skabe flere fortællinger for børnene.

Når der tændes for Looping Loui, vil han flyve rundt i rundkreds. For spillerne handler det nu om at trykke på en katapult, der kaster Looping Loui op i luften, så han ikke får mulighed for at stjæle spillerens høns.

Hvis spilleren får trykket på det forkerte tidspunkt, kan det være, Looping Loui stjæler en høne, som smutter ud af hønsegården. Det gælder om at beholde sine høns i hønsegården, og spillet slutter derfor, når der kun er én spiller, der har høns tilbage i sin hønsegård.

Et spil tager med et barn ca. 10 minutter, måske mere eller mindre tid, afhængigt af barnets motoriske evner. Hvis der spilles med mindre børn vil voksne højst sandsynligt vinde hver gang, da vi som regel er bedre til at koordinere og dermed til at undgå at miste vores høns. Måske vi endda også kan koordinere vores tryk sådan, at Looping Loui lander direkte ned i vores modspilleres hønsegård, uden modspilleren har mulighed for at kaste Looping Loui væk.

Vi mener derfor, at spillet egner sig bedst til, at børn spiller spillet med andre børn alene, eller at voksne taber nogle af deres høns med vilje, så det ikke bliver en magtdemonstration fra forældrenes side.

Der er ikke mange regler i Looping Loui, så derfor er det ikke kompliceret for børnene. Til gengæld kræver det gode koordinationsevner, før børnene kan trykke på katapulten på det rigtige tidspunkt, så Looping Loui ryger over hønsegården og ikke får mulighed for at stjæle nogen høns.

Vores søn synes, det er sjovt at se, når ”mønterne” ryger ned fra hønsegården, så han vil slet ikke trykke på knappen og taber derfor meget hurtigt. Vi synes ikke spillet egner sig så godt til mindre børn, da spillet er meget enkelt, og der derfor ikke kan varieres i reglerne.

Ifølge spillet selv egner Looping Loui sig til børn på 4 år +, hvilket vi er nogenlunde enige i. På grund af enkeltheden er spillet relativt let tilgængeligt for børn, men det kræver gode koordinationsevner og motorik, ligesom spillet og spillets storyline ikke har kunne fastholde vores søns interesse, selvom han bliver 4 år om en måned.

Spillet træner børnenes koordination og motorik, der kan udvikle sig og give en kontant ”belønning” i form af et hop med Looping Loui, så han ikke stjæler hønsene. Jo bedre spillerne bliver til at koordinere trykket, jo mere kan spillet udvikle sig, da strategien går fra at beskytte sin egen hønsegård til at angribe sine modspilleres hønsegård ved hjælp af Looping Loui.

Når først spillerne er i gang med spillet, kan bølgerne og tempoet gå højt, og et afsluttet spil vil næsten altid resultere i endnu et spil. Det gjorde det i hvert fald, da dette hjems forældre røg i den nostalgiske fælde, efter barnet var puttet.

Så Looping Loui er, som vi husker det. Men vores søn skal nok være lidt ældre, før spillet egner sig til at blive spillet igen og igen og igen.

Genudgivelsen af spillet har desuden vundet prisen “Årets Børnespil i 2013“, kåret af Legebranchen (LEG).

– Christian Hjortdal

Skæg Med Bogstaver spilanmeldelse

Alder: Fra 4 år | Ca. 15 – 20 min. | For 2 – 4 deltagere

Vores søn elsker at se ”Skæg med bogstaver” i fjernsynet og har lært hele alfabetet i en ung alder. Derfor var der heller ingen tvivl om, vi skulle prøve at spille ”Skæg Med Bogstaver – spillet”. For det ér nemlig skægt at lære med Hr. Skæg. Men spillet skulle vise sig at blive lidt af en udfordring.

Det var med store forventninger og genkendelsesglæde, at vi modtog ”Skæg Med Bogstaver –spillet”. Vores søn elsker Hr. Skæg og elsker at lege med og lære bogstaver. Da vi pakkede spillet op, blev vi mødt af vores første udfordring. Der var nemlig mange ting, der skulle gøres klar, før vi kunne spille.

De voksne begyndte at sætte klistermærker på terningerne, mens vores søn begyndte at prikke pap-brikkerne ud fra kartonen. Og der var mange.

Det tog cirka 10 minutter før vi var klar til at spille. Men vores søn havde det sjovt med at prikke pap-brikkerne ud, så spillet kan sagtens pakkes ud med børnene som hjælpere.

Udover spillepladen, indeholder spillet fire spille-plader med alfabetet på, næsten hele alfabetet som pap-brikker med billeder bagpå, to terninger, fire pap-bogstaver som spillebrikker, en masse små runde pap-brikker med Hr. Skægs ansigt, en blok og en blyant og en bunke med kort.

Der er altså mange dele i spillet og spillet fremstår en smule komplekst. I hvert fald for en 4-årig.

”Skæg Med Bogstaver –spillet” har mange regler, som det kan være svært for mindre børn at få overblik over. Spilleren skal kaste med begge terninger. Den røde terning angiver, hvor mange felter spilleren skal flytte sin spille-brik. Spilleren bestemmer selv, hvilken retning han går i. Den anden terning fortæller, hvad spilleren skal gøre på dét bogstav, han er landet på.

Der er fem forskellige aktiviteter, hvoraf spilleren skal udføre dén aktivitet, der illustreres på terningen. Det kunne fx være at finde en ting, der begynder med samme bogstav, som det felt spilleren står på, som spillerens fornavn og som spillerens efternavn. Nogle af de fem aktiviteter viste sig dog, at være noget af en udfordring for vores 4-årige søn.

Vi valgte hver vores spilleplade og hver vores spillebrik, der var et stort bogstav på en plastikstander. Herefter lagde vi alle bogstavsbrikkerne midt på spillepladen og gjorde klar til at starte spillet.

Min søn slog med terningerne og kiggede afventende op på mig. Jeg måtte kigge i reglerne for at finde ud af, hvad han nu skulle. Ud af de fem aktiviteter var den eneste ”u-problematiske” aktivitet, at finde bogstavet, han stod på, midt på spillepladen.

Nogle af bogstaverne kunne han godt skrive og syntes det var sjovt, mens vi sprang over de bogstaver, der var svære.

Til de andre aktiviteter fik han hjælp. Fx skrev jeg ordene på kortet fra bunken, så han kunne se hvilket ord, der ikke startede med samme bogstaver som de andre. Det var svært for ham at komme frem til den konklusion, uden at have ordene visuelt foran sig.

Vi undlod eller ændrede flere af reglerne, da det virkede for kompliceret med mange forskellige regler og aspekter af spillet for en 4-årig. Så selvom han kan bogstaverne, blev det for stor en udfordring at få overblik over spillet og dets regler. Fx var det svært at finde på et hvilket som helst ord, der starter med et bestemt bogstav, som ikke skulle være i køleskabet. Det blev kompliceret og krævede hjælp og vejledning fra os voksne.

Derfor er det også en god idé, at der i reglerne står anført forslag til at variationer af spillet. Her er tre forslag til, hvordan man også kan spille spillet, hvoraf nogle af forslagene passede bedre til vores søns niveau.

Eksempelvis kan man spille et spil, hvor der trænes bogstaver. Her anvendes billederne bag på bogstavbrikkerne, hvor børnene skal forsøge at finde frem til begyndelsesbogstavet i ordet.

På bogstavet ”A” er der eksempelvis en ambulance på bagsiden. Billedet af ambulancen vender opad, og spilleren skal nu forsøge at finde frem til, hvad ”ambulance” starter med. Dette spil er simpelt og lettere at gå til og blev spillet med stor glæde hjemme hos os.

”Skæg med bogstaver – spillet” anfører på æsken, at spillet er for de 4-7-årige.

Hjemme hos os var spillet for kompliceret, og det var svært at få spillet ordentligt i gang, da vi ofte stødte på lidt for store udfordringer.

Spillet ville egne sig bedre til 6-8-årige, som netop lærer bogstaverne og skal begynde at lære at stave i skolen.

Spillet er også fint for mindre børn, der begynder at interessere sig for bogstaver og for at stave. Så længe spillet spilles med nogle mere simple regler og lidt voksen-hjælp.

Vi pakker spillet væk i et års tid, men tror vi vil få stor glæde af det, når vores søn bliver 5, eller måske 6 år. Vi vil i hvert fald ikke tøve med at anbefale spillet til andre familier med lidt ældre børn.

– Christian Hjortdal