Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

Tag-arkiv

Time Timer Børneur anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 – 12 år | Farver: Grå/Orange |Dansk manual medfølger | 12/24 timers digital display valg

“Kvaliteten er rigtig god, og uret kan holde til meget. Det er rigtig dejligt, når man har en vild søn, der ikke altid tænker over at passe på sine ting. Vi er blevet beriget med en masse sjove funktioner og en søn, der er begyndt at vise stor interesse for uret, klokken og tal generelt. Time Timer armbåndsuret er et perfekt ur til vores søn, som kan følge ham mange år frem…”

Time Timer Armbåndsur til børn og unge fra 3 – 12 år

Vores snart 3-årige søn, Mateo, er begyndt at blive rigtig glad for tal. Han kan lide at tælle og bruge sine fingre samtidig. Vi er i denne forbindelse også stille og roligt begyndt at snakke om klokken. Her er Time Timer armbåndsuret virkelig ideelt i Mateos læring og i vores snakke om klokken.

Vi har derfor fået lov til at fordybe os og kigge nærmere på det interessante armbåndsur fra Time Timer. Mateo har aldrig haft et armbåndsur på før, og vi var derfor spændte på at introducere ham for det.

Vigtigt at vide om Time Timer armbåndsuret

Time Timer armbåndsuret anbefales til børn og unge fra 3-12 år, og remmen på uret har en længde fra 12 til 17 centimeter. Armbåndsuret kommer i en fin æske af tin, og netop æsken er super flot og informativ. I æsken er der en grundig manual, der forklarer, hvordan de forskellige funktioner på uret fungerer, og hvordan man tager dem i brug. Manualen tager dig i hånden og forklarer grundigt trin for trin, hvordan du eksempelvis indstiller en alarm. Armbåndsuret er på ingen måder vanskeligt at navigere rundt i. Manualen er en god støtte, selvom armbåndsuret ikke er vanskeligt at navigere rundt i.

Time Timer armbåndsuret kommer med beskyttelsesfilm omkring urets store LCD display, og det er solidt og fast placeret i tin-æsken. Remmen og uret er produceret i latexfrit materiale.

Armbåndsuret bærer præg af, at Time Timer bestemt ikke er gået på kompromis med noget. Armbåndsuret har en masse spændende funktioner. Uret er blandt andet vandtæt, og det har en modstandsdygtig funktion i forhold til ridser på urets linse. Derudover kan det både vise analogt og digitalt klokkeslæt. Der en masse andre spændende funktioner, som vi kommer nærmere ind på senere.

Time Timer Armbåndsuret til børn/unge kan fås i fire forskellige farvekombinationer. Der er farvekombinationerne: grå og pink, grå og blå, grå og grøn og grå og orange. Mateo valgte farvekombinationen grå/orange, hvilket – efter vores mening – er den mest neutrale farvekombination af alle armbåndsurene.

Vores oplevelse med Time Timer armbåndsuret

Da Mateo blev præsenteret for sit nye ur, vidste han endnu ikke, hvad et armbåndsur var, og hvad det skal bruges til. Indledningsvis forklarede vi Mateo, hvad det skal bruges til og hvordan, man tager det på. Mateo gav udtryk for, at han syntes, at det var en smule mærkeligt, da han aldrig havde haft noget siddende på håndleddet før (andet end et turpas i Tivoli engang).

Mateo fik lov til at vænne sig til armbåndsuret, og han viste stor interesse for det fra start. Han fik trykket på urets forskellige knapper og kigget på det analoge ur, hvor viserne bevægede sig.

Det var vældigt interessant og noget, han fik brugt overraskende lang tid på. Mateo havde vænnet sig til armbåndsuret ret hurtigt, og vi ville nu undersøge de forskellige muligheder, som uret har. Mateo er ikke stor nok til selv at navigere rundt i uret, men om ét års tid har vi forventninger til hans kunnen. Vi hjalp ham derfor med de forskellige indstillinger, og var med på sidelinjen til at prøve armbåndsurets funktioner af.

Vi startede med at sætte en alarm til, hvornår vi skulle begynde at lave aftensmad. Vi kunne både vælge, at alarmen skulle vibrere med og uden lyd. Vi valgte, at alarmen skulle vibrere med lyd. Midt under en leg med Mateos biler, begyndte armbåndsuret at vibrere. Det var nu tid til påbegyndelsen af aftensmaden, som i dagens anledning stod på lasagne.

Lasagnen er en stor favorit herhjemme, og skal have 25 minutter i ovnen. Alarmen på armbåndsuret blev derfor sat til, at den skulle vibrere 25 minutter senere, når lasagnen var klar. Alarmen fungerede upåklageligt. Vi forestiller os, at alarmen på armbåndsuret vil påvirke Mateo positivt, når han kommer i skolealderen. Her kunne man blandt andet sætte en alarm til om 1 time, og lade Mateo fordybe sig i en god bog – uden distraktioner for hvornår der er gået 1 time, og Mateo igen kan komme tilbage til sin tegnefilm, computerspil – eller hvad han kommer til at interessere sig for om nogle år.

Den anden funktion, som armbåndsuret har, er en helt særlig timer. Den virker som et stopur. Vi fandt hurtigt på mange aktiviteter, hvor vi netop kunne bruge denne funktion – eksempelvis målte vi, hvor langt tid det ville tage Mateo og mor at løbe rundt om huset. Stopuret blev aktiveret og med det samme fløj de begge afsted. Da turen om huset var overstået, blev der trykket på stop-knappen. Mateo mente, at han absolut godt kunne løbe turen hurtigere – og det kunne han!

Vi fandt os selv i at finde på flere og flere lege, som vi kunne inddrage uret og dets funktioner i.

De seneste par dage har vi nydt godt af både snevejr og regnvejr. Især alle de store vandpytter, man møder på sin gåtur, er et kæmpe hit! Her skal vi heldigvis ikke bekymre os om, om Mateo får sprøjtet vand på armbåndsuret. Det er nemlig vandtæt. Dette gør sig også gældende efter toiletbesøg, hvor det ikke er nødvendigt at tage armbåndsuret af ved håndvask.

Mateo er ikke stor nok til at benytte sig af uret alene, men han giver udtryk for, at han finder stor underholdningsværdi i de små lege og aktiviteter, som vi sætter i værk med armbåndsuret. Vi kan sidde og øve tallene på displayet og tælle sekunder sammen med sekundviseren. Hele uret er udstyret med fire knapper, som er rigtig nemme at navigere med.

Fantastisk kvalitet og lækkert design

Vi synes, at designet og kvaliteten af armbåndsuret er helt perfekt til både formål og målgruppe. Designet er let tilgængeligt og armbåndsuret er lavet i materialer, der holder over tid. Armbåndsuret kan holde til en del med dets medgørlige rem og stærke LCD-skærm.

Herhjemme har Mateo tabt uret et par gange uden, at der er kommet en eneste skramme på det. Det er virkelig dejligt, at vi ikke skal “passe på”, at Mateo kommer til at være lidt for voldsom med uret, da armbåndsuret er stærkt og solidt i forvejen.

Kvaliteten af selve LCD-skærmen er vi rigtig glade for. Skærmen er stor og har integreret baggrundslys, der gør, at man – selv i mørke – kan se, hvad der står på skærmen. Dette synes vi er en super vigtig funktion, som især er en fordel på vores gåture i de kolde vintermåneder, hvor mørket hurtigt falder på. At armbåndsuret ovenikøbet er vandtæt er endnu en perfekt faktor, når vi har med et armbåndsur til børn helt ned i 3-års alderen at gøre med. Armbåndsuret skal derfor ikke tages af hvis det for eksempel begynder at regne på gåturen hjem fra børnehaven, eller når hænderne skal vaskes efter toiletbesøg. Det er smart, ligetil og ekstremt børnevenligt!

Vores vurdering af Time Timer armbåndsuret

Vi har været rigtig tilfredse med vores test af det lækre armbåndsur fra Time Timer. Armbåndsuret har et lækkert og enkelt design. Uret passer perfekt til en afslappet hverdag, en vild leg på vores skummøbler, en god kælketur i snevejret eller en vild fodboldkamp.

Vi har været rigtig glade for uret i mange forskellige situationer, og Mateo har på intet tidspunkt udvist ubehag eller andet negativt omkring at have armbåndsuret på.

Kvaliteten er rigtig god, og uret kan holde til meget. Det er rigtig dejligt, når man har en vild søn, der ikke altid tænker over at passe på sine ting. Vi er blevet beriget med en masse sjove funktioner og en søn, der er begyndt at vise stor interesse for uret, klokken og tal generelt.

Det er dejligt at se udviklingen af Mateos bevidsthed om tal generelt. Time Timer armbåndsuret er et perfekt ur til vores søn, som kan følge ham mange år frem.

– Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af det STORE armbåndsur fra Time Timer

Læs meget mere om de visuelle Time Timer ure i denne blogartikel

Blog om Time Timer visuelle ure

“…en smule desperat og motiveret til at løse dette problem, skabte Jan de fantastiske og geniale Time Timer ure. Et visuelt og enkelt tidsstyringsværktøj, designet til at “vise” tidens gang. Efterhånden som tiden går, forsvinder den røde disk inde på urskiven, hvilket gør almindelige rutiner på arbejde, skole eller hjemme stressfri og behagelige…”

Hvad er en Time Timer? 

En Time Timer er et visuelt ur, som er et utrolig godt, trygt og ofte vigtigt hjælpemiddel til især børn og voksne med særlige behov. 

Uret visualiserer hvor lang tid der er til målet, i form af en stor rød skive der drejer rundt. 

I 2020/2021 blev de 3 mest populære modeller af Time Timer uret opdateret med magneter bagpå de to store modeller, så uret kan sættes på eksempelvis køleskabet og urene fik også ny forbedret drejeskive, samt plads til piktogrammer eller “whiteboard-kort” ovenpå urene.

Hvis barnet eller den voksne sætter sit ur til 30 minutter, så vil man tydeligt kunne se, at den røde skive bliver mindre og mindre, i takt med at tiden går. 

Urene tæller ned ad, lidt den samme funktion som på et æggeur, dog er disse ure meget mere visuelle og derfor meget mere overskuelige, for personer med kognitive vanskeligheder.

De forskellige Time Timer ure er lydløse og derfor ikke et forstyrrende element i undervisningen. Urene har en alarm funktion, som kan aktiveres hvis dette ønskes. Hvis man vælger at sætte alarmen til, så vil uret bippe når tiden er gået, så barnet eller den voksne bliver gjort opmærksom på, at opgaven er løst. 

Enkelte af modellerne af Time Timer ure kan købes i andre farver…

Time Timer ure er en genial opfindelse, som kan hjælpe med at skabe ro og overskud i rigtig mange familier.

Opfundet af en initiativrig mor.

For over 20 år siden kæmpede Time Timer opfinderen Jan Rogers ‘yngste barn, for at overskue overgangen fra den ene daglige rutine til en anden.

Det var lige meget om det var når de skulle gøre sig klar til at skulle ud ad døren og i skole, lektielæsningen eller hvornår det var sengetid.

Den unge pige kæmpede med frustrationer og forvirring pga. den manglende forståelse for begrebet tid.

Se historien om Time Timer urene på YouTube (på engelsk!)

En smule desperat og motiveret til at løse dette problem, skabte Jan de fantastiske og geniale Time Timer ure.

Et visuelt og enkelt tidsstyringsværktøj designet til at “vise” tidens gang. Efterhånden som tiden går, forsvinder den røde disk inde på urskiven, hvilket gør almindelige rutiner på arbejde, skole eller hjemme stressfri og behagelige.

Hvem kan have glæde af et Time Timer ur? 

Et Time Timer ur kan gøre en kæmpe forskel hos rigtig mange forskellige personer, diagnoser eller ej. Det er dog især personer med kognitive vanskeligheder, der har stor glæde af disse fantastiske ure. 

I de fleste situationer vil det være forældrene, lærerne eller pædagogerne der indstiller uret. Det kan bl.a. være i skolen, hvor barnet måske har behov for en visuel tydelighed, for at kunne overskue at deltage i hele dansktimen. 

Det kan også være, hvis barnet har fået en iPad pause og gerne ville kunne følge med i hvornår pausen er slut. 

Time Timer uret kan indstilles med alarm, så det bipper når pausen er slut…

Børn og voksne med særlige behov, kan ofte have svært ved at forstå og forholde sig til begrebet tid, hvilket kan give en del frustrationer og konflikter. 

Med de visuelle Time Timer ure, kan I nu gøre tiden mere visuel og overskuelig, end et helt almindeligt digitalt eller analogt ur og på den måde mindske stress. 

Har du et barn med autisme, ADHD, ADD eller andre udfordringer, så kan sådan et ur måske gøre en kæmpe stor forskel for jer.

Det kan også være, hvis dit barn har brug for meget struktur i hverdagen. Måske har du et barn uden diagnose, men som stadig kan have stor glæde af et visuelt ur, så han/hun nemt kan se hvornår tiden er gået. 

Vores erfaringer med de visuelle ure.

Jeg hedder Carina og er 32 år. Jeg er mor til to dejlige drenge, Marcus på snart 16 år og Villads på 1 år.

Marcus er født med CMV, som er en virus, der desværre giver skader i forskellige grader, alt efter hvornår i fosterstadiet barnet bliver ramt af denne virus.

Marcus har desværre flere mén af denne virus. Han har bl.a. diagnosen Infantil autisme og derudover så mistede han også sin hørelse mere og mere, da han var helt lille. Dette er en af de mest ”almindelige” mén af denne virus.

Marcus har derfor levet meget af sin barndom med meget dårlig hørelse og endda nogle år, hvor han var mere eller mindre døv.

Marcus har fået indopereret Cochlear Implant på begge ører, så han har fået noget af hørelsen igen og nu nemmere kan fungere og få noget ud af hverdagen.

Marcus var kun 2,5 år da han fik sin autisme diagnose og selvom jeg ikke var i tvivl om at han  havde den diagnose, så ramte det stadig ubeskriveligt hårdt, da lægerne sagde det højt.

Diagnosen og problemerne med hørelsen, påvirkede vores liv utrolig meget, men jeg er på ingen måde typen der giver op eller bare flyder med strømmen. Jeg ville gøre alt i verden, for at hjælpe Marcus til at få det bedste og mest givende og meningsfulde liv.

Jeg gik derfor i gang med at læse ALT jeg kunne finde om autismespektrumforstyrrelser, hjælpemidler og træningsmetoder.

Nogle af de hjælpemidler som gik igen og igen, lige meget hvor jeg læste, det var Time Timer urene.

Marcus var en lille charmerende dreng, som desværre var meget indelukket. I den alm. vuggestue/børnehave som Marcus startede i inden han fik sin diagnose, sad han ofte og drejede på et hjul på en legetøjsbil eller gik langs indhegningen af legepladsen. Han var rigtig meget inde i sin egen verden og havde ingen interesse i de andre børn, ej heller hvad der skete omkring ham.

Marcus havde store kognitive udfordringer, han var non-verbal, forstod ikke hvad vi sagde til ham, havde store motoriske vanskeligheder, sociale vanskeligheder, søvnproblemer og meget meget mere.

Vi havde så mange konflikter og frustrationer, fordi han ikke forstod ret meget og fordi jeg ikke forstod ham.

Da Marcus fik hans diagnose undersøgte jeg alt for at finde ud af, hvordan jeg kunne ændre på Marcus´ tilstand og gøre både hans og mit liv nemmere og bedre.

Jeg blev opmærksom på, at man kunne hjemmetræne ud fra forskellige metoder, så jeg gik i gang med at læse og lære om metoder til at udvikle hjernen.

I dag har jeg arbejdet med hjemmetræning, hjemmeundervisning og intensiv træning af kognitive færdigheder i snart 10 år. Jeg har nu en stor dreng som er nysgerrig på livet og gerne vil rejse og opleve. Marcus er ikke inde i sin egen lille boble mere, han har fået et nyt liv.

Marcus har stadig ikke et fuldt sprog, men han kan sige rigtig mange ord og sætninger. Han kan læse og skrive, både på dansk men også en hel del på engelsk. Marcus er bl.a. rigtig dygtig til geografi og elektronik.

Vores mange daglige konflikter er væk og vores frustrationer er der styr på.

Marcus forstår nu hvad vi siger og han er meget opmærksom på sine omgivelser, han vil gerne hjælpe andre og er interesseret og motiveret for at lære om nye ting.

Marcus er blevet en helt ny dreng, rettere ung mand, og selvom han stadig har nogle udfordringer, så er det ingenting i forhold til hvordan det var engang. Med en god struktur, tydelig guidning og visuelle anvisninger, så kommer man virkelig langt.

I årenes løb, har vi stiftet kendskab til mange forskellige hjælpemidler, for at finde ud af hvordan det kunne bruges og for at finde ud af om det var ting der kunne hjælpe os i vores liv.

Selvom nogle børn og unge har ens diagnoser, så har de på ingen måde ens behov.

Alle børn og voksne er forskellige, med eller uden diagnoser, så man er nødt til at se på hvilke behov og ønsker den individuelle har, for at kunne gøre en forskel.

Det eneste hjælpemiddel som har hængt ved i alle disse år, er Time Timer uret. Behovet for de visuelle ure er dog blevet mindre, i takt med at Marcus har udviklet sig i positiv retning.

Hvilket ur skal man mon vælge?

De fantastiske Time Timer ure kan købes i rigtig mange forskellige modeller og størrelser, men de har alle den samme funktion, nemlig at gøre tiden mere visuel og overskuelig.

Når I skal vælge det ur, som passer bedst ind i jeres liv, så skal I vælge ud fra hvilken sammenhæng uret skal bruges. Behovet er forskelligt fra familie til familie og måske vil det være det mest optimale, med flere forskellige modeller af urene.

Legebyen.dk har rigtig mange forskellige muligheder indenfor Time Timer ure og der er derfor uden tvivl et ur, som kan gøre en forskel i lige netop jeres familie. 

Er der spørgsmål til de forskellige typer ure, så skal man ikke være bange for at spørge, det er vigtigt at vælge det rigtige. 

Time Timer ur-modellerne i 2010’erne…

For at guide jer bedst muligt, så kommer her en grundig gennemgang af de forskellige modeller: 

Time Timer Pocket (lille): 

Denne model er 7,5 x 7,5 cm og kan indstilles til max 60 minutter. 

Denne model er lille og derfor let at have med på farten. 

Pocket modellen har en klap som beskytter urskiven, hvis man har uret i lommen eller i tasken. 

Den opdaterede 2020 model med plads til “whiteboard-kort” i toppen af uret…

Det lille kompakte ur er meget praktisk at have med i skoletasken og det fylder ikke meget på bordet i skolen. 

Uret er lydløst, så det ikke generer de andre børn i klasseværelser. Der er dog en valgfri mulighed for at sætte en alarm som bipper, når tiden er gået. 

Time Timer Pocket var det første ur vi købte. I starten syntes jeg det var svært at finde ud af hvordan vi skulle bruge det og Marcus forstod overhovedet ikke hvad det var.

Men efter at have undersøgt uret nærmere og læst lidt om det, så forstod jeg meningen med det. For at lære Marcus funktionen af uret, så startede jeg med at slå alarmen til, sætte en bid af en mælkesnitte på bordet og så satte jeg uret på 3 min.

Vi sad sammen og kiggede på uret og Marcus forsøgte mange gange og tage mælkesnitten, men jeg stoppede ham selvfølgelig.

Da uret ringede, sagde jeg ”Jaaaa” og så tog Marcus mælkesnitten og spiste den hurtigt. Dette prøvede vi nogle gange i træk og så havde Marcus fået en forståelse af opgaven.

Derefter prøvede jeg at sætte uret til 15 minutter og så fandt jeg en malebog frem og nogle farver, Marcus havde også motoriske udfordringer og det var derfor også et område vi arbejdede meget med.

Vi satte os ved bordet og begyndte at male i malebogen. Marcus kiggede ofte op på Time Timer uret, for at holde øje med om den røde skive blev mindre og mindre.

Da uret ringede klappede Marcus i hænderne og skyndte sig væk fra malebogen og ned for at lege med noget legetøj i stedet for.

Det lille Time Timer ur på 7,5 x 7,5 cm (pocket udgaven) er lige til at tage med sig,
eksempelvis i jakkelommen eller skoletasken…

Størrelsen på uret gjorde, at jeg nemt kunne tage det med, når vi skulle på familiebesøg eller ud at handle, hvor der også kunne opstå situationer hvor uret kunne være en hjælp.

Urene kræver at alle involverede kender til funktionen og forstår at indstille dem, men når først man har fundet ud af det og brugeren har fået en forståelse af uret, så er det et fantastisk hjælpemiddel.

Alle Time Timerne fungerer mere eller mindre ens, så barnet eller den voksne, skal ikke at vænne sig til det, hver gang man køber en ny model. Det er intet problem.

Time Timer MOD:

Denne model er 8 x 8 cm og kan også indstilles til max 60 minutter. Time Timer MOD modellen dækker mange af de samme behov som Pocket modellen, da det også er en lille model med mulighed for at bruge alarm. 

De mindre og/eller lidt vildere børn kan derfor anbefales denne MOD model.
Her vist i den originale grå farve…

Dog er den gode og praktiske fordel ved denne model, at den er mere holdbar imod slag, da den har et beskyttende cover af silikone. 

Time Timer MOD modellen, blev hurtigt et “must have” produkt hjemme hos os, da vores Pocket ur gik i stykker en dag da Marcus skubbede det på gulvet. De fleste små børn er nysgerrig og lidt vilde og man kan derfor ikke forvente, at de kan passe på et ur.

Da Marcus var 4-5 år, blev han frustreret over uret, fordi han ikke gad den opgave jeg havde stillet ham. Han skubbede derfor uret på gulvet og det gik desværre i stykker.

Jeg blev derfor anbefalet at købe en MOD model i stedet for.

Denne model er meget bedre til de mindre børn, da det holder til mere.

Uret har nu holdt i mange år, også selvom det flere gange er tabt på gulvet, men det beskyttende silikonecover gør arbejdet rigtig godt. Det er endda muligt at købe andre silikonecovere, hvis man ønsker en særlige farve.

Time Timer MOD uret findes også i den lyseblå SPRINT udgave

Time Timer 8″ eller 12″
(Original urene, mellem og stor)

Disse to bedst sælgende modeller af Time Timer urene er 20 x 20 cm. (8 tommer) og 30 x 30 cm. (12 tommer) og de kan begge indstilles til max 60 minutter.

Det er uden tvivl de Time Timer ure vi ser flest steder, da de har en hel perfekt størrelse, om end uret skal stå på et bord eller hænge på væggen.

8″ og 12″ Time Timer urene er de to største modeller vist på billedet herover.
De to ure måler henholdsvis 20 x 20 cm og 30 x 30 cm.

Urskiven er visuel tydelig og denne model er derfor bl.a. brugt i flere specialinstitutioner, men også hjemme i det private hjem, hvor visuel tydelighed også er med til at skabe en rolig hverdag.

Det er muligt at aktivere alarmen, som vil informere om at tiden er gået, ved at ringe med biplyde. Disse to modeller er lige kommet i en ny udgave, hvor der er magnet på bagsiden, hvilket jeg ser som en kæmpe fordel.

Disse to størrelser har vi ikke brugt herhjemme, hvorfor ved jeg faktisk ikke.

I den specialbørnehave hvor Marcus kom i efter hans diagnose, var det disse to ure de havde i mere eller mindre alle rum.

Efter at have set nærmere på dem, så ville især uret på 20 x 20 cm. have været rigtig godt, til at have til at stå på spisebordet.

Da Marcus var lille, brugte vi ofte et Time Timer ur, til visuelt at kunne vise Marcus hvor længe han skulle blive siddende ved bordet. Hvis vi havde haft en af de større modeller, så havde vi lettere kunne sætte uret så Marcus ikke kunne nå det. Men dengang havde vi kun de mindre ure, så vi var tvunget til at stille det tæt på Marcus, så han tydeligt kunne se det. Hvilket også betød, at han ofte pillede ved det.

Hvis jeres behov er at have et Time Timer ur som fast inventar på spisebordet, for at tydeliggøre hvor længe man skal blive siddende, så vil jeg derfor helt sikkert anbefale at I vælger en af disse store størrelser.

De opdaterede 2021 modeller har nu magneter indbygget på bagsiden,
så de kan hænges op på alle større metaloverflader,
såsom køleskabet eller emhætten i køkkenet.


Time Timer MAX:

Denne model lever virkelig op til navnet, MAX. Det er nemlig et ur, som er svært at overse, da det måler hele 44 x 44 cm.

Dette ur var ikke kommet frem, da Marcus var lille og vi har derfor ikke de store erfaringer med lige netop denne model. Dog har jeg nu set nærmere på uret. ….

Og det er stort!

Størrelsen på uret kan være en fordel, hvis uret skal bruges til personer med synsnedsættelse.

MAX uret ville også være helt oplagt til at hænge på væggen i et klasseværelse, i en gymnastiksal eller i en institution.  

Det store ur har også en fod, så der er mulighed for at stille det på bordet eller på en hylde.

MAX uret har rigtig mange forskellige funktioner, som giver gode muligheder for at tilpasse det efter brugerens- og dagens behov. 

MAX uret har 8 forskellige tidsflader fra 5 minutter til 24 timer, som man let kan skifte imellem alt efter situationen.

Uret koster noget mere end de andre Time Timer ure, men det har også mange flere muligheder. 

Time Timer MAX uret bruges ofte hos institutioner med mange børn og unge,
der skal kunne se tiden fra en længere afstand…

Time Timer Plus:

Plus modellen er udstyret med et praktisk håndtag på toppen af uret. Det er derfor nemt at bære uret rundt fra rum til rum.

Time Timer Plus måler 14 x 18 cm. og kan købes i sort eller hvid udgave med 60 minutter på urskiven.

Plus modellen kan også købes med lidt andre tidsintervaller, såsom 5 minutter, 20 minutter og med 120 minutter. Denne model har også fødder, så det kan stå stabilt på bordet, gulvet eller på en hylde.

Vi har brugt vores Time Timer Plus rigtig meget, da det har en rigtig god størrelse og fordi det står stabilt, også hvis man stiller det i sofaen eller i sengen.

Marcus er meget glad for at spille PlayStation eller iPad og hvis ikke vi har tydelige regler omkring brugen af disse, så vil Marcus gerne sidde med elektronik i hånden dagen lang.

Derfor sætter jeg ofte en Time Timer Plus ved siden af ham, så det er tydeligt for ham, hvornår han skal lægge det væk. Marcus kan godt klokken, så jeg kunne sagtens bare skrive et klokkeslæt til ham, men det at uret er så visuelt, gør det ekstra tydeligt at se hvornår tiden er gået. Nogle gange sætter jeg også alarmen til, så den bipper når tiden er gået.

Vi bruger ofte også Plus modellen ude på badeværelset, når Marcus er i bad.

Da Marcus har Cochlear Implant, så er han helt døv når han tager dem af, hvilket han selvfølgelig gør når han går i bad.

Det vil sige, at jeg ikke kan banke på døren eller kalde på ham, når han har været i badet længe nok. Jeg sætter derfor nogle gange Time Timer uret inde i badet. Uret kan desværre ikke tåle vand, så jeg sætter det så det ikke bliver ramt af vandet, men stadig så Marcus kan se det, eftersom han jo ikke kan høre alarmen, så den slår jeg ikke til i badet.

Time Timer Plus med kun 5 minutter på urskiven.
Genialt når der arbejdes med korte intervaller og mindre opgaver…

Plus modellen bliver brugt rigtig meget i skolerne, både specialskolerne men også i specialklasser. Børnene synes uret er lidt mere spændende, fordi det har det store håndtag og fordi det kan købes i andre farver.

Funktionen er den samme, så børnene retter sig stadig efter uret.

Time Timer Twist:

Her har vi et fantastisk designet Time Timer ur, som jeg virkelig manglede da Marcus var lille.

Denne model er rund med en diameter på 8,5 cm. Dette ur er digitalt og det sætter selvfølgelig lidt ekstra krav til brugeren af uret, da det kræver at man har en forståelse for det.

For at indstille tiden på Twist modellen, skal man dreje på ydersiden af uret, i modsætning til de andre ure, hvor man skal dreje inde midt på urskiven.

Tiden kan stilles op til 90 minutter og det bedste ved dette ur er, at der er magnet bagpå. Det giver nogle muligheder, som der ikke er med de andre Time Timer ure. (flere modeller har fra 2021 også fået magneter bagpå…)

Med et Twist ur kan man bl.a. sætte uret fast på køleskabet, på whiteboards, på maskiner i træningscentret, eller andre magnetiske overflader, hvor der kan være behov for at have en Time Timer.

Time Timer Twist er perfekt til brug på et whiteboard

Ligesom ved de andre Time Timer ure, så har Twist modellen også en alarm som kan sættes til, hvis man ønsker det.

Da Marcus var lille, ville jeg rigtig gerne have et Time Timer ur på vores køleskab, men det kunne jeg ikke finde nogle steder, så jeg er virkelig positiv overrasket over dette ur.

Jeg er sikker på, at mange familie kan have stor glæde af et magnetisk Time Timer ur, det kan bl.a. være for at barnet tydeligt kan se hvornår han/hun skal spise, i stedet for at komme og spørge hele tiden, så kan I sætte uret og på den måde gøre tiden mere visuel for jeres barn.

Time Timer Wash:

Det nye Time Timer Wash, er en fantastisk opfindelse, især i en tid som denne, hvor COVID-19 pandemien raser, og hvor håndvask og afspritning er noget vi sætter STOR fokus på.

Et ur som dette kan nemt sættes fast på badeværelsesspejlet med sugekop.

Uret er opdelt i tre faser:

  • Sæbe
  • Vask
  • Afskylning

Uret er genialt til at gøre håndvask til en sjov og interessant leg, fremfor en sur og irriterende pligt.

Time Timer Wash egner sig rigtig godt til især børnehaver og skoler, men selvfølgelig også til det private hjem.

Uret starter ved blot at tage hånden op foran det, man skal ikke røre ved noget eller indstille det. Det fungerer super simpelt og den visuelle guidning i håndvask er en kæmpe hjælp for rigtig mange børn, både med særlige behov, men bestemt også børn uden særlige behov.

Marcus har haft godt af at bruge denne Time Timer Wash, da han ikke har tålmodighed til at vaske hænder og det bliver derfor ofte en sur pligt og bare noget der skal overstås lynhurtigt.

Efter at have sat Wash uret op på vores badeværelse, så har Marcus brugt det og fuldt uret. Han er blevet meget bedre og grundigere til at vaske sine hænder.

Jeg har selvfølgelig også selv brugt Time Timer Wash. Jeg var selvfølgelig nysgerrig og skulle lige tjekke om det tidsmæssigt var passede, i forhold til når jeg selv vasker hænder. Jeg må indrømme at jeg er virkelig positiv over denne Time Timer.

Den bør hænge i alle institutioner og på alle skoler 🙂

Time Timer Armbåndsure:

Nu kan det geniale Time Timer ur også fås som armbåndsur. Uret kan købes i fire forskellige farver til børn/unge og i mørkegrå til voksne.

Armbåndsuret har tre funktioner i én:

  • Et almindeligt armbåndsur (Digitalt/analogt)
  • En alarm, med eller uden lyd/vibration.
  • Et Time Timer ur, med de velkendte funktioner.

Uret er simpelt og brugervenligt.

Der følger en vejledning med på dansk, hvis man skulle være i tvivl om noget.

Armbåndsuret er virkelig praktisk, så har barnet eller den voksne altid et Time Timer ur lige ved hånden.

Uret kan godt tåle, at man har det på i bad eller ude i regnvejr, dog skal man ikke benytte knapperne imens uret er vådt og man bør ikke have det på i svømmehallen eller lign.

Hvorfor bør flere personer bruge et Time Timer ur?

Svaret er ret ligetil. Der er et hav af muligheder og situationer hvor en Time Timer kan gøre en kæmpe forskel.

I kan gøre tiden mere visuel og derfor gøre tiden meget mere overskuelig.

Børn og voksne med særlige behov, har ofte nemmere ved at overskue visuel guidning og med et ur som dette, vil I hjælpe disse personer, med at få et meget bedre overblik. Det vil også medvirke til at disse personer føler sig bedre tilpas, er mere rolige og bliver mindre stresset.

Hverdagens mange opgaver, kan hurtigt gøres lettere og mindre frustrerende.

Undersøgelser har vist, at brugen af Time Timer ure øger koncentrationen og indlæringen hos personer med kognitive udfordringer.

Inspiration til situationer hvor en Time Timer kan være en hjælp:

  • I undervisningen
  • I frikvarteret
  • Ved fritidsaktiviteter
  • Ved møder
  • I badet
  • Læsning
  • Huslige pligter
  • Spisesituationer
  • Computer- eller iPad tid
  • Inden sengetid
  • Pauser
  • For at visualisere hvor lang tid der er til Disney Sjov eller til fredags slikken kommer frem.

Der er simpelthen et utal af situationer hvor et visuelt ur, vil hjælpe og derfor mindske frustrationer og konflikter.

Den varmeste anbefaling

I dag hjælper de prisvindende Time Timer ure børn og voksne over hele verden, med bedre at kunne visualisere og overskue tiden. Et Time Timer ur kan skabe rigtig meget ro og struktur i det private hjem og også i skolen.

Med ro og struktur i hverdagen, så giver du dit barn de allerbedste forudsætninger for at udvikle sig i en god, sund og positiv retning.

Et Time Timer ur kan mindske, måske endda gøre så man helt kan undgå rigtig mange forskellige årsager til konflikter.

Jeg har kun positivt at sige, om disse mange geniale ure og jeg kan derfor give dem de varmeste anbefaler med herfra, de er uden tvivl pengene værd!

– Carina Lund, Anmelder for Legebyen.dk

Vil du vide mere???

Læs også anmeldelsen af Time Timer Wash

Læs også anmeldelsen af Time Timer visuelle ure

Læs også anmeldelsen af Time Timer Armbåndsuret

Læs også anmeldelsen af Time Timers Piktogrammer

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål til de visuelle Time Timer ure, så du velkommen til at skrive en kommentar til denne blogartikel, eller sende en mail til kontakt@legebyen.dk

Time Timer Armbåndsur anmeldelse

Mærke: Time Timer | Mål: Urremmens længde er 14,6 – 19,7 cm | Farver: Mørkegråt med hvidt print

“Armbåndsuret kan gøre en forskel i mange forskellige situationer, det kan bl.a. være på arbejdspladsen eller i skolen, hvor den unge eller voksne måske har behov for en visuel tydelighed, for at kunne overskue tiden til den næste opgave. Det kan også være, hvis personen har fået en spisepause og gerne ville kunne følge med i hvornår pausen er slut. Personer med særlige behov, kan ofte have svært ved at forstå og forholde sig til begrebet tid, hvilket kan give en del frustrationer og konflikter…”

Anmeldelse af Time Timer armbåndsur til unge og voksne

Vores familie har sagt ja til at anmelde det nye smarte Time Timer armbåndsur til unge og voksne.

Uret kan også købes i en børnestørrelse i fire forskellige farver og i voksen modellen, hvor der kun er den ene farve.

Det at voksenmodellen er mørkegrå er et rigtig godt valg synes jeg. Det kan bruges af begge køn og hvis personen ønsker at uret skal være lidt diskret, så er det nemmere med en neutral farve.

Vi har testet voksenmodellen, da min store søn Marcus, snart fylder 16 år og derfor skal bruge en voksenstørrelse.

Jeg sagde ja til at anmelde dette ur, fordi det ville være oplagt for os med sådan et ur. Min ældste søn har nemlig diagnosen Infantil Autisme og er derfor en del af den målgruppe, som vil have stor glæde af et armbåndsur med Time Timer funktion.

Marcus har haft sin autisme diagnose siden han var 2,5 år gammel, vi har derfor efterhånden meget stor viden og erfaringer med de forskellige Time Timer ure, så vi har set meget frem til at undersøge det nye ur.

Armbåndsurets specifikationer

– Stort let aflæselig LCD display med lys
– Start/stop knap og indstille knap
– Ridse modstandsdygtig linse
– Dansk manual medfølger
– 12/24 timers digital display valg
– Mulighed for analog ur visning
– Mulighed for den velkendte Time Timer funktion
– Vibrerende alarm med/uden lyd
– Latex fri materiale
– Rustfri stål bagside
– Vandtæt.

Hvad er en Time Timer? 

Man kan på ingen måde forvente, at alle ved hvad et Time Timer ur er, så for en sikkerheds skyld så vil jeg lige gennemgå lidt generelle informationer om de fantastiske Time Timer ure.

En Time Timer er et visuelt ur, som er et utrolig godt, trygt og ofte vigtigt hjælpemiddel til især børn og voksne med særlige behov. 

Uret visualiserer hvor lang tid der er til målet, i form af en stor rød skive der drejer rundt.  (enkelte Time Timer urer kan købes i andre farver end rød, men funktionen er den samme).

Hvis barnet, eller den voksne, sætter sit ur til 30 minutter, så vil man tydeligt kunne se, at den røde skive bliver mindre og mindre, i takt med at tiden går.

Urene tæller ned ad, lidt den samme funktion som et æggeur, dog er disse ure meget mere visuelle og derfor meget mere overskuelige for især personer med kognitive vanskeligheder.

De forskellige Time Timer ure er lydløse og derfor ikke et forstyrrende element i undervisningen, hvorfor timer-urene også bruges i rigtig mange skoler verden over. Urene har en alarm funktion, som kan aktiveres hvis dette ønskes. Hvis man vælger at sætte alarmen til, så vil uret bippe når tiden er gået, så personen bliver gjort opmærksom på, at målet er nået.

Time Timer ure er en genial opfindelse, som kan hjælpe med at skabe ro og overskud i rigtig mange familier.

Opfundet af en initiativrig mor

For mere end 20 år siden kæmpede en mor, nemlig Jan Rogers, med sit yngste barn, som havde utrolig svært ved at overskue de forskellige daglige rutiner og skift i de forskellige opgaver.

Det var ligegyldigt om det var når de skulle gøre sig klar, til at skulle ud ad døren og i skole, lektielæsningen eller hvornår det var sengetid.

Den unge pige kæmpede med frustrationer og forvirring pga. den manglende forståelse for begrebet tid.

En smule desperat, men alligevel motiveret til at løse dette problem, skabte Jan de fantastiske og geniale Time Timer ure. Et visuelt og enkelt tidsstyringsværktøj designet til at “vise” tidens gang. Efterhånden som tiden går, forsvinder den røde disk inde på urskiven.

Hvem kan have glæde af et Time Timer armbåndsur? 

Et Time Timer armbåndsur kan gøre en kæmpe forskel hos rigtig mange forskellige personer, diagnoser eller ej. 

Det er dog især personer med kognitive vanskeligheder, der har stor glæde af sådan et ur. 

I de fleste situationer vil det være forældrene, lærerne eller pædagogerne der indstiller Time Timer funktionen i uret, men andre gange kan brugeren selv være med til at stille det. Det afhænger selvfølgelig af hvem brugeren er?

Armbåndsuret kan gøre en forskel i mange forskellige situationer, det kan bl.a. være på arbejdspladsen eller i skolen, hvor den unge eller voksne måske har behov for en visuel tydelighed, for at kunne overskue tiden til den næste opgave. 

Det kan også være, hvis personen har fået en spisepause og gerne ville kunne følge med i hvornår pausen er slut. 

Personer med særlige behov, kan ofte have svært ved at forstå og forholde sig til begrebet tid, hvilket kan give en del frustrationer og konflikter. 

Med de visuelle Time Timer ure, kan I nu gøre tiden mere visuel og overskuelig, end et helt almindeligt digitalt eller analogt ur og på den måde mindske stress. 

Det nye Time Timer armbåndsur, har dog begge funktioner, så hvis den unge eller voksne kan klokken, så kan den funktion også bruges.

Uret giver derfor flere forskellige muligheder, for forståelse af tiden og på den måde rammer det også en bredere målgruppe.

Er du en voksen med særlige behov, eller har du en teenager med autisme, ADHD, ADD eller andre udfordringer, så kan sådan et ur måske gøre en kæmpe stor forskel i hverdagen for jer.

Det kan også være, man blot har brug for meget struktur i hverdagen og bedre kan overskue tiden på en mere visuel måde.

Diagnoser eller ej, så kan uret give en ro og et bedre overblik med de forskellige funktioner og muligheder.

Armbåndsuret har tre funktioner i én:

  • Et almindeligt armbåndsur (Digitalt/analogt)
  • En alarm, med eller uden lyd/vibration.
  • Et Time Timer ur, med de velkendte funktioner.

Uret er simpelt og brugervenligt.

Der følger en vejledning med på dansk, hvis man skulle være i tvivl om noget.

Armbåndsuret er virkelig praktisk og på den måde, så har den unge eller den voksne altid et Time Timer ur lige ved hånden.

Uret kan godt tåle at man har det på i bad eller ude i regnvejr, dog skal man ikke benytte knapperne imens uret er vådt.

Hvorfor bør flere bruge et Time Timer ur?

Svaret er ret ligetil. Der er et hav af muligheder og situationer hvor en Time Timer kan gøre en kæmpe forskel. I kan gøre tiden mere visuel og derfor gøre tiden meget mere overskuelig.

Unge og voksne med særlige behov har ofte nemmere ved at overskue visuel guidning. Hverdagens mange opgaver kan hurtigt gøres lettere og mindre frustrerende.

Undersøgelser har vist, at brugen af et Time Timer ur øger koncentrationen og indlæringen hos personer med kognitive udfordringer.

Vores mening om Time Timers nye armbåndsur.

Marcus har været glad og tilfreds med at bruge det nye ur. Han er ikke vant til at have et armbåndsur på, så jeg var spændt på om han overhovedet kunne acceptere at have det på. Det er heldigvis gået over alle forventninger, han var interesseret i uret med det samme vi modtog det og Marcus kunne selv indstille klokken derpå.

Uret har en god størrelse, så det er let at bruge de forskellige funktioner og urremmen har også en fin størrelse. Remmen er behagelig at have på, der er ikke noget der kradser eller er ubehageligt. Dog kan der selvfølgelig være en tilvænningsperiode for nogen, hvis man ikke er vant til at gå med et armbåndsur.

Uret er let at finde ud af, vi har slet ikke haft behov for at kigge i vejledningen, det er meget simpelt, hvilket er super godt, så alle kan let bruge det. Hvis man gerne vil skifte mellem de forskellige funktioner, så er det bare at trykke på knapperne på siden af uret.

Marcus har haft uret på i bad. Det er en smart måde at gøre ham opmærksom på, at han ikke skal blive stående under vandet hele dagen. Vi satte derfor sammen Time Timer funktionen til, så uret vibrerede når Marcus skulle blive færdig.

Uret har været brugt flittigt og det lever op til mine ellers høje forventninger. Kvaliteten er rigtig god og skærmen er virkelig holdbar. Uret er stilrent og simpelt at bruge, det vil derfor være en stor hjælp hos mange unge og voksne.

Vores mening er ret tydelig og meget positiv. Time Timer armbåndsuret er virkelig en god investering og det kan uden tvivl anbefales.

– Carina & Marcus

Time Timer WASH anmeldelse

Alder: Fra 3 år | Mærke: Time Timer | Emner: Hygiejne og håndvask | Ekstra: Kan hjælpe børn med særlige behov

“Håndvasken er gået fra et kedeligt “must do” efter hvert toiletbesøg til en håndvask, Mateo med glæde går op og tager. Det er virkelig dejligt at se, at han med tiden har udviklet en forståelse for, hvorfor håndvasken og hygiejnen er så vigtig. Vi har gjort håndvasken til en leg herhjemme. Time Timer WASH var for os, den helt perfekte løsning!”

En anmeldelse af Time Timer WASH

Vores 2 ½-årige søn, Mateo, er nu kommet i en alder, hvor god hygiejne er noget, vi skal lære ham. Vi har i den sammenhæng fået lov til at teste den helt nye Time Timer WASH.

Uret har til formål at gøre håndvask til en leg og samtidig med, at Mateo lærer, hvor vigtigt det er at vaske hænder ordentligt.

I denne tid med coronavirus er sprit og ekstra høj hygiejne i høj kurs, og i den forbindelse var vi spændte på at teste Time Timer WASH.

Sådan fungerer Time Timer WASH

Time Timer WASH er super let at indstille og den skal blot bruge 3 batterier. Time Timer WASH kan både hænges op på væggen (med et søm) eller på glatte overflader med sugekoppen, som følger med uret.

Time Timer WASH kan samtidig placeres med sugekoppen på bordet, så skærmen på uret vender opad.

Time Timer WASH viser – på en sjov og lærerig måde – dig og dit barn, hvordan en korrekt og grundig rengøring af hænderne skal udføres.

I behøver ikke engang at røre uret, når det først hænger som det skal. For at starte Time Timer WASH vifter man blot en hånd over uret, og så starter programmet helt automatisk.

Har man brug for at stoppe uret igen, holder man en hånd op foran uret i 3 sekunder.

En grundig og korrekt håndvask udføres ved at man starter med at dosere håndsæben i barnets hænder.

Dette tager 5 sekunder. Barnet skal nu bruge 20 sekunder på at fordele sæben på både håndflader, håndryg, imellem fingrene, under neglene og op ad håndleddet.

Til sidst skal sæben skylles af hænderne. Dette tager 5 sekunder. Til sidst skal hænderne tørres godt, og så er en helt korrekt og grundig håndvask klaret!

Hele vejen igennem dit barns håndvask viser uret, hvor lang tid der er tilbage til de forskellige stadier (sæbe, fordele sæbe, vaske, tørre). Du kan både indstille uret til at spille musik, være lydløs eller bippe imellem hvert stadie. Herhjemme har musik-indstillingen været helt perfekt.

Musikken giver en god stemning omkring håndvasken, og hofterne begynder at køre fra side til side – selvfølgelig uden at miste fokus på håndvasken! Man kan til hver en tid ændre lydindstillingerne. Dette gøres ved, at man trykker på den øverste – og eneste – knap på uret.

Sådan bruger vi Time Timer WASH

Time Timer WASH er hurtigt blevet en del af vores hverdag, hvor Mateo gør en dyd ud af at vaske sine hænder på den helt korrekte måde. Der følger en fin og enkel manual med uret.

Manualen forklarer, hvordan Time Timer WASH fungerer. Det var nemt og hurtigt at sætte uret op på badeværelset.

Sugekoppen på uret kan både placeres bagpå til ophæng eller under uret, så det kan stå på et bord. Time Timer WASH er vandtæt

Vi var spændte på at introducere Time Timer WASH for Mateo. Efter toiletbesøg kravler Mateo op på sin skammel, som står ved håndvasken.

Vi skal nu igang med at vaske hænder, så Mateo starter med at vifte hånden foran Time Timer WASH. Vi har nu i fællesskab 5 sekunder til at dosere en god mængde sæbe i vores hænder.

Time Timer WASH bipper, når vi skal begynde at sæbe hænderne godt ind. Time Timer WASH bipper en sidste gang, når sæben skal skylles af hænderne igen. Det er super enkelt, og vi nyder at forklare Mateo, hvorfor vi netop skal bruge den tid, det tager, på en god håndvask.

Vi har valgt at hænge vores Time Timer WASH på spejlet foran håndvasken på badeværelset. Vi har valgt at opsætte Time Timer WASH med den medfølgende sugekop, som er meget stærk.

Sugekoppen har holdt godt, og vi har derfor ikke haft problemer med opsætningen eller at uret pludselig er faldet af spejlet. Det er super dejligt!

Hele designet ved Time Timer WASH er super lækkert. Det passer perfekt ind på et moderne badeværelse i børnehøjde.

Time Timer WASH er – efter vores mening – så pæn, at den passer ind i resten af indretningen på vores badeværelse, hvilket er endnu et stort plus!

Vi er rigtig glade for, at navigationen med uret bliver opfanget af en bevægelsessensor. Den fungerer lige præcis, som den skal, og den fanger alle vores bevægelser.

Gør håndvasken forståelig

Vi er glade for, at Time Timer WASH viser Mateo, hvornår vi skifter fra det ene stadie til det andet stadie i vores håndvask. Det gør, at vi som forældre kan bruge tiden på at forklare ham, hvorfor og hvordan vi skal gøre de forskellige ting.

Vi er begyndt at indføre lege i håndvasken ved blandt andet at tælle fingrene under indsæbning af hænderne. Vi er også begyndt at tælle “med” uret – her øver vi os primært på at tælle fra 1-20 sekunder.

Time Timer WASH er ideel til både børnehaver og vuggestuer, da alt ved uret er berøringsfrit.

Det er rigtig smart at kunne vifte hånden foran uret og derefter gå i gang med en helt korrekt håndvask.

Time Timer WASH gør det muligt at overholde WHO´s retningslinjer, som netop anbefaler 20 sekunders skrubben/indsæbning af hænderne.

Vores vurdering af Time Timer WASH

For vores familie var Time Timer WASH noget helt nyt. Vi havde ikke hørt om det smarte ur før, og vi vidste derfor ikke, hvad vi kunne forvente os.

Vi har tidligere forsøgt at forklare og lære Mateo, hvordan man vasker hænder ordentligt.

Det synes vi egentlig gik meget godt, men det er en langsommelig proces med lange snakke om hygiejne. Time Timer WASH er kommet flere måneders forklaringer i forkøbet, og den gør håndvasken herhjemme så meget nemmere.

Time Timer WASH fortæller, hvornår Mateo skal sæbe hænderne ind og skylle dem igen. Far og mor kan fortælle ham, hvordan man sæber hænderne ordentligt ind og skyller dem igen.

Håndvasken er gået fra et kedeligt “must do” efter hvert toiletbesøg til en håndvask, Mateo med glæde går op og tager.

Det er virkelig dejligt at se, at Mateo med tiden har udviklet en forståelse for, hvorfor håndvasken og hygiejnen er så vigtig.

Vi har gjort håndvasken til en leg herhjemme. Time Timer WASH var for os, den helt perfekte løsning!

– Camilla Jakobsen

Se en kort video her, der også forklarer hvordan produktet virker…

Time Timer Piktogram anmeldelse

Time Timer Piktogrammer: Visualisering af små symboler, tegninger eller billeder, som visualiserer og tydeliggør bestemte begreber eller objekter.

“Piktogrammer er et fantastisk visuelt hjælpemiddel til alle de familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige og rolige børn. Illustrationerne på disse magnetiske piktogrammer er så enkle, at alle børn og voksne kan forstå dem…”

Hvad er Piktogrammer?

Ja, hvad er piktogrammer egentlig? Piktogrammer er små symboler, tegninger eller billeder, som visualiserer og tydeliggøre bestemte begreber eller objekter.

Den verbale kommunikation kan let blive utrolig abstrakt og her kan piktogrammerne med succes understøtte den verbale kommunikation, hvilket kan være en kæmpe hjælp for især børn og voksne med særlige behov. 

Piktogrammer gavner ikke kun børn og voksne med kognitive udfordringer, men de små simple billeder er også en effektiv måde, at gøre folk opmærksomme på forskellige budskaber.

Det kan bl.a. være for at informere og oplyse turister eller andre udlændinge, som ikke taler og forstår det danske sprog.

Hvis I tænker over det, så retter vi os selv efter piktogrammer ude i det offentlige rum, det kan bl.a. være når vi ser et skilt med rygning forbudt, mobiltelefoner forbudt, exit, området er overvåget og lign. Alle disse ting bliver vi informeret om via en visuel tydelig tegning, som kan forstås af både danske, udlandske, børn, voksne, verbale og non verbale personer. 

Vores familie

Vores familie består af Mor, Carina på 32 år. Storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads på 1 år. 

Jeg har i de sidste 9 år arbejdet intensivt med udviklingen af kognitive vanskeligheder og har i den forbindelse lært rigtig meget om gode teknikker og redskaber. 

Min ældste søn Marcus, har diagnosen Infantil autisme og han har derudover også nogle ekstra udfordringer, som bl.a. Cochlear implants på begge ører, da han var mere eller mindre døv, de første år af sit liv.

Da Marcus er et barn med særlige behov, så har vi kendt og brugt piktogrammer i hverdagen i de sidste 13 år. Vi har af den grund virkelig meget erfaring med disse simple og visuelle kort.

Brugen af piktogrammer som lille

Da Marcus var helt lille, brugte vi mange piktogrammer med helt konkrete billeder. Dengang brugte vi dem til at lave et dagsskema, så Marcus kunne overskue og forudse dagen. 

Dagsskemaet lavede jeg ved at sætte billederne i en lodret række, så Marcus kunne fjerne billede efter billede oppefra, når den opgave var løst. 

Da Marcus var helt lille, så bestod et dagsskema typisk af følgende billeder:

  • Stå op.
  • Tage tøj på.
  • Spise morgenmad.
  • Børste tænder.
  • Jakke på.
  • Taxa.
  • Børnehave.
  • (Og så havde børnehaven et skema deroppe som de fulgte.)
  • Hjem til mor.
  • Jakken af.
  • Lege.
  • Tegnefilm.
  • Aftensmad.
  • I bad.
  • Nattøj på.
  • Læse en bog.
  • Sove.

På den måde var alt gjort visuelt og tydeligt for Marcus og på den måde undgik vi en hel del konflikter, om ligegyldige ting. 

Da Marcus også havde meget nedsat hørelse oveni diagnosen, så var han også non verbal, piktogrammerne var af den grund vores eneste mulighed for at kommunikere. 

Marcus lærte lynhurtigt, at han også kunne bruge piktogrammerne til at kommunikere tilbage til mig og for at informere mig om hans ønsker.

Hvis Marcus gerne ville se tegnefilm, så hentede han derfor piktogrammet med tegnefilm billedet på og på den måde kunne han også kommunikere, selvom han ikke kunne tale. 

Marcus var meget hårdt ramt af autismen og den manglende hørelse, da han var helt lille. Alt skulle derfor være meget struktureret og visuelt, for at det kunne fungere for os. 

Vi brugte ikke kun piktogrammerne, men vi havde også stor glæde af et Time Timer ur. Det er et ur der visualiserer tiden, så Marcus hele tiden kunne se at tiden gik og nemt kunne overskue, hvornår tiden var gået og målet nået. 

Vi brugte især Time Timer ur når vi sad ved bordet og spiste, så han kunne se hvor længe han skulle blive siddende. Vi brugte det også hvis han fik lov til at spille iPad eller computer, så satte jeg Time Timer uret til, for at undgå at han blev frustreret, når jeg sagde at han skulle stoppe.

Fra piktogrammer til ord

Da Marcus blev ældre og udviklede sig, ændrede vi piktogrammerne fra at være små simple og konkrete billeder, til at være ord, så Marcus kunne skrive sætninger eller give mig stikord. 

Jeg lærte Marcus, at læse og skrive da han var 5 år, da jeg ville sikre mig at han kunne kommunikere med folk.

Nu hvor Marcus er blevet 15 år og har fået opereret “ny hørelse” så er tingene blevet lettere. Marcus har selvfølgelig stadig sin autisme diagnose, men han har udviklet sig helt vildt meget kognitivt, siden han var lille. 

Den dag i dag, bruger vi derfor næsten aldrig Time Timer ure og Piktogrammer mere.

Dog kan Piktogrammer stadig hjælpe engang imellem, men ikke som decideret skemaer, blot hvis vi skal noget han ikke kender. Det giver ham en ro, når jeg viser ham et visuelt stikord eller billede, så han ikke behøver bruger en masse ressourcer på at tænke over, hvad det mon er vi skal.  

Kendt indenfor Autisme og ADHD verdenen

Piktogrammerne er nok mest kendt indenfor autisme og ADHD verdenen, hvor de ofte bliver brugt i dag- og ugeskemaer, så personerne nemt kan se, hvad der skal ske i løbet af dagen/ugen. 

Det kan også være en rigtig god hjælp, at klistrer piktogrammer på kasser eller mapper, for at fortælle, hvad der er inden i.

Piktogrammer kan også være et godt redskab, når man skal lære børn om trafiksikkerhed. Man kan bl.a. lave et billede med trafiklyset og ved billede af ”rød mand”, så sætte et kryds over, så det visuelt er tydeligt at man ikke må gå.

Det kræver en vis tilvænning for at bruge piktogrammer. 

Piktogrammet for en film kan bl.a. betyde en hvilken som helst film og det kræver derfor lidt mere at formidle, at man gerne vil se en bestemt film. 

Det er derfor heller ikke sikkert, at to personer tolker det samme piktogram helt på samme måde, det afhænger af hvem brugeren er. 

Nogen har brug for at piktogrammerne er små foto af den konkrete ting, hvor andre godt kan bruge de mindre konkretiserede piktogrammer.

Test af de magnetiske piktogrammer

Marcus har testet Time Timers magnetiske piktogrammer. 

Der er to sæt at vælge imellem, et stort sæt og et lille sæt. 

Fælles for de to sæt er, at de indeholder magnetiske piktogrammer.

I det store sæt er der 280 piktogrammer, af forskellige aktiviteter, genstande og dagligdags ting. Virkelig et godt sæt!

I det lille sæt er der kun 35 piktogrammer, derudover er der (som der ikke er med i det store sæt) 35 piktogrammer med Time Timer ure på.

De 35 piktogrammer med hverdagsting, som der er i det lille sæt, er ikke nok efter min mening. Jeg vil derfor uden tvivl vælge det store sæt og hvis man har behov for de piktogrammer med Time Timer ure, så vil jeg anbefale at man køber begge sæt.

Begge sæt indeholder en dobbeltsidet dørhænger med plads til 10 piktogrammer på hver side og en sletbar tusch.

I det store sæt er der også en tavle til at hænge på køleskabet (28×21 cm) med plads til 28 piktogrammer.

Det at piktogrammerne er magnetiske, gør dem meget mere holdbare og slidstærke. 

Jeg ser det også som en stor fordel, at de er nemme at tage af og på tavlerne eller direkte på køleskabet. 

De mindre sæt med piktogrammer

Udover de to store sæt med de magnetiske piktogrammer, så er det også muligt at købe to små sæt, som er lavet til en bestemt situation.

Det første sæt er lavet til at guide barnet eller den voksne visuelt igennem de forskellige steps, som der er, når man skal vaske sine hænder grundigt.

Sættet består af en magnetisk dørhænger og 10 magnetiske piktogrammer som skridt for skridt viser meget tydeligt og detaljeret, hvordan man skal vaske sine hænder.

Billederne indeholder bl.a. motiver med beskidte hænder, hænder der åbner for vandet, hænder under vandet, sæbe, hænder der tørres i et håndklæde og rene hænder.

Ved hjælp af dette sæt, vil brugeren kunne lære at mestre det at vaske sine hænder, helt uden at der står en lærer, pædagog eller forældre på sidelinjen. 

Det andet lille sæt til en konkret situation, er til tandbørstningen. Dette sæt indeholder også en magnetisk dørhænger og 10 magnetiske piktogrammer.

Billederne i dette sæt, er valgt ud fra at kunne tydeliggøre en meget detaljeret rækkefølge for en tandbørstning.

Piktogrammerne forestiller derfor bl.a. en tandbørste, en tube tandpasta, billedet af en tandbørste under vandhanen, tandbørste med tandpasta på, en person der børster tænder og en person der drikker vand.

Et sæt som dette kan være en stor hjælp for personer med kognitive vanskeligheder, for med en visuel guidning, vil personer med særlige behov ikke skulle bruge helt så mange ressourcer på at klare dagligdags opgaver.

Selvom disse to sæt med de magnetiske piktogrammer til en konkret situation, er meget små, så kan de være til en meget stor hjælp.

Min vurdering

Jeg vil hel sikkert anbefale, at sættene kombineres med et Time Timer ur, eller at barnet, eller den voksne, kender til Time Timer urene.

For langt de fleste børn er forudsigelighed, overskuelighed, struktur og gentagelser vigtige nøglebegreber for at få dagen til at fungere. Med piktogrammer kan I nu med børnevenlige illustrationer synliggøre dagen og på den måde skabe en rolig og forudsigelig struktur for jeres familie.

Piktogrammer er et fantastisk visuelt hjælpemiddel til alle de familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige og rolige børn.

Illustrationerne på disse magnetiske piktogrammer er så enkle, at alle børn og voksne kan forstå dem. Og de får de varmeste anbefalinger herfra.

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Time Timer Ure

Anmeldelse af Time Timer Ure

Time Timer ure: Visualisering af tiden – for både barn, voksen og personer med særlige behov, såsom Autisme, ADHD, ADD, indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær.

“Med et Time Timer ur gøres det nu muligt at bedømme, hvor meget tid der er tilbage, helt uden at barnet, eller den voksne, behøver at kunne klokken, på den måde kan I forebygge stress og koncentrationsbesvær.
Efter at have kendt til disse ure i mange år og brugt dem i mange forskellige situationer og sammenhæng, så kan jeg kun anbefale andre at give dem en chance…”

Kan gøre en kæmpe forskel

Vores familie har sagt ja til at anmelde Time Timer urene, da disse ure kan gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, deriblandt mennesker med kognitive vanskeligheder.

Jeg synes derfor, at det er meget vigtigt at informere andre om at disse ure findes og guide andre forældre i, hvordan de kan bruges…

Min ældste søn har en autisme diagnose og vi har derfor haft stor glæde af TimeTimer urene i mange år.

Måske har du hørt om et Time Timer ur, eller måske har du ikke?

Hvad er en Time Timer?

En Time Timer er et visuelt ur, som er et rigtig godt, trygt og ofte vigtigt hjælpemiddel til især børn og voksne med særlige behov. Har du et barn med autisme, ADHD, ADD eller andre udfordringer, så kan sådan et ur måske gøre en stor forskel for jer.

Det kan også være, hvis din dit barn har brug for meget struktur i hverdagen. Måske har du et barn uden diagnose, men som bare har svært ved at forholde sig til begrebet tid.

Et Time Timer ur kan skabe rigtig meget ro og struktur i det private hjem og også i skolen. Med ro og struktur i hverdagen, så giver du dit barn de allerbedste forudsætninger for at udvikle sig i en god, sund og positiv retning.

Et Time Timer ur kan mindske – eller endda gøre så man måske helt kan undgå – mange forskellige årsager til konflikter.

Forskellige behov og særlige behov

Behovet er forskelligt fra familie til familie! Det kan være når I skal ud ad døren om morgenen, hvornår det er sengetid eller hvornår computertid, eller iPad tiden er slut?

Tydeligheden i uret kan gøre det mere overskueligt at sidde stille i timerne i skolen, fordi barnet hele tiden tydeligt kan se hvor lang tid der fx er til frikvarteret. 

Time Timer uret larmer ikke og er af den grund ikke forstyrrende for de andre børn i klassen. Det er derfor ikke kun til brug i hjemmet, men også oplagt til brug i skoler og institutioner.

Visualisering af tiden

De fleste Time Timer ure har en rød urskive som bliver mindre og mindre i takt med at tiden går, på den måde kan barnet visuelt se at tiden forsvinder. (Enkelte ure kan købes i andre farver).

TimeTimer uret kan købes i mange forskellige størrelser og modeller, men de har selvfølgelig alle sammen den samme funktion, nemlig at gøre tiden mere visuel og overskuelig, end et helt almindeligt digitalt eller analogt ur.

Når du skal vælge, hvilket ur der passer til jer, så bør du vælge ud fra, hvilken sammenhæng uret skal bruges til. 

Det virker som et nedtællingsur, som tydeligt viser hvor lang tid der er til “målet”. 

Den skarpe røde farve, gør det derfor meget tydeligt for barnet, eller den voksne, at se at tiden går og også se hvor meget tid der mangler.

Hos Legebyen.dk kan man købe flere forskellige Time Timer modeller:

Time Timer Original:

Den originale, og mest populære Time Timer findes i både 8″ eller 12″ udgaver. Senest er også tilkommet en 17″ MAX udgave, som måler hele 44 x 44 cm, som du kan læse mere om længere nede i artiklen.

Find det originale Time Timer 8″ ur her! (testet i denne artikel)

Bestil den lidt større 12″ udgave her!

Time Timer Plus:

Det er et TimeTimer ur med et smart og praktisk håndtag, som gør at man nemt og ubesværet kan tage uret med sig rundt fra rum til rum.

Uret har fødder, så det står sikkert og stabilt på bordet. 

Time Timer Plus fås med 20, 60 og 120 minutters intervaller. 60 minutters udgaven fås både i sort og i hvid farve, som vist på billedet herunder.

Time Timer MOD:

Time Timer MOD er det mest holdbare af alle urene. Det har nemlig et beskyttelses cover af silikone, som beskytter rigtig godt, hvis uheldet er ude og uret faldet på gulvet.

Det egner sig rigtig godt til de mindre eller vildere børn, da det holder til lidt mere. 

Time Timer MOD uret er lille og derfor nemt at have med sig, både i skole, eller til fritidsaktiviteter.

Hvis man synes nogle af urene er for store til at have med frem og tilbage, så er der mulighed for at købe nogle små Time Timer ure, som vil passe perfekt til at have i skoletasken, eller endda i lommen.

Time Timer MOD måler 8 x 8 cm.

Time Timer 3″ modellen måler kun 7,5 x 7,5 cm.

Ydermere kommer der inden længe armbåndsure i Time Timer design

Time Timer MAX:

Hos Legebyen.dk kan man også købe et Time Timer MAX. Uret lever op til navnet, MAX. Det er nemlig et ur, som er svært at overse, da det måler hele 44 x 44 cm.

Det vil derfor være helt oplagt til et klasseværelse, gymnastiksal eller i en institution.  

MAX uret har rigtig mange forskellige funktioner, som giver gode muligheder for at tilpasse det efter dagens behov. 

MAX uret har 8 forskellige tidsflader fra 5 minutter til 24 timer, som man let kan skifte imellem alt efter situationen.

Uret koster noget mere end de andre Time Timer ure, men det har også mange flere muligheder. 

Alle urerne er lydløse (med mindre man slår alarmen til) og alle har en valgfri alarm.

Brug af Time Timer uret i vores hverdag

Min ældste søn Marcus på 15 år, har diagnosen Infantil autisme. Han fik diagnosen da han var 2,5 år gammel og som lille var han virkelig hårdt ramt af autismen og af andre problematikker.

Han er og har altid været super stærk visuelt og var som lille non verbal (helt uden sprog). Vi har derfor brugt Time Timer ure rigtig meget, især da han var yngre. Disse ure gjorde nemlig en stor forskel for ham.

De gav ro og bedre forståelse af tiden, og fordi Marcus er så visuelt orienteret, så forstod han lynhurtigt urets funktion. 

Da Marcus nu er kommet meget langt i sin udvikling og nu også har helt styr på klokken og tid generelt, så har han ikke det samme behov for at bruge Time Timer ure så meget mere.

Dog kan jeg godt finde på at tage uret frem, hvis han skal lave nogle “kedelige opgaver”, så han nemt kan se hvornår tiden er gået. 

Børn og voksne med særlige behov

Børn og voksne med særlige behov, kan især have meget stor glæde af de visuelle ure, men faktisk også børn uden særlige behov, som bare godt kan lide struktur.

Med et Time Timer ur gøres det nu muligt at bedømme, hvor meget tid der er tilbage, helt uden at barnet, eller den voksne, behøver at kunne klokken, på den måde kan I forebygge stress og koncentrationsbesvær.

Efter at have kendt til disse ure i mange år og brugt dem i mange forskellige situationer og sammenhæng, så kan jeg kun anbefale andre at give dem en chance. 

I vil hurtigt opleve en virkning i form af en mere rolig og mindre stressende hverdag. Hvis I er klar til mere overskud og struktur, så er et Time Timer ur måske noget for jer?

Jeg kan ihvertfald med ro i både mave og sind, anbefale disse geniale ure til andre forældre og børn, som måtte have lyst til at prøve.

– Carina Lund