Viking Toys Vejbane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år | Indhold: 76 vejbane dele | Materiale: 100% Giftfri Plast

"Viking Toys vejbaner er med til at udvikle dit barn. De styrker og stimulerer flere ting, ligefra syns-sansen med de klare flotte farver og til motorikken, når banen skal samles og skilles ad, alt imens legen står på. Derudover styrker leg med vejbaner børnenes fantasi og kreativitet. En vejbane vil bidrage til mange timers leg, hvor dit barn både kan lege alene, eller sammen med flere andre børn..."

Vi starter med lidt info om Viking Toys

Viking Toys er et svensk mærke, der har eksisteret i mere end 40 år, og selvom en masse ting kan have ændret sig i løbet af den tid, har kernen i Viking Toys-filosofien ikke gjort det.

Viking Toys står for varigt, bæredygtigt legetøj. Sikkerhed og kvalitet kompromitteres aldrig. Det var sandt for 40 år siden, og det er stadig sandt i dag.

Du har måske hørt, at Viking Toys kvalitetsstrategi og filosofi let kan sammenfattes til de 5 S'er: Safe, Silent, Simple, Soft og Strong. (sikker, lydløs, enkel, blød og stærk.)

Igennem årene har VikingToys vundet adskillige priser, for både design og funktion. Legetøjet fra VikingToys kan tåle en tur i opvaskemaskinen og alt legetøj fra Viking Toys er selvfølgelig fri for BPA og ftalater.

De 5 Viking Toys S’er:

SAFE (SIKKER)

Viking Toys legetøj er sikkert, selv for de helt små børn. De er grundigt testet og opfylder alle internationale sikkerhedstandarder for legetøj. Den plastik, der bruges i produkterne, er godkendt og indeholder ingen giftstoffer eller ftalater. Ingen små dele kan løsnes, alt sammen for at sikre sikkert legetøj.

SOFT (BLØD)

Alle Viking Toys produkter er produceret i blød fleksibel plast. Designet er afrundet og uden skarpe kanter eller noget andet, der kan skade barnet.

SIMPLE (ENKEL)

Viking Toys mener, at et legetøj i sig selv burde stimulere barnets fantasi og opfordre til leg. Derfor er form og funktion primært vigtig. Med enkle, stærke linjer og klare farver ønsker Viking Toys at opmuntre barnet til at tage kontrol over sin legetid.

SILENT (STILLE)

De bløde dæk på alle Viking Toys biler gør det muligt for dem at køre lydløst på alle overflader. Dette er vigtigt i et skolemiljø og selvfølgelig også i dit hjem. De bløde dæk hjælper også med at forhindre skader på både gulve og møbler.

STRONG (STÆRK)

Alt Viking Toys legetøj er designet til at modstå børns hårde leg, både indendørs og udendørs. Plastmaterialet forbliver det samme, uanset hvad vejret eller klimaet er.

Vejbanen henvender sig til børn fra 1 år

Viking Toys Viking City vejbanen er fremstillet i plast, som er 100% fri for giftstoffer. Testet og godkendt i henhold til 5 førende standarder, EN71 (Europa), ISO 8124 (Australien), ASTM & CPSIA (USA), CCC (Kina) og Japanese Food Sanitation Act... og sættet indeholder, hold nu fast, hele 76 dele!

  • Der er 2 blå broer, der hver består af to dele.
  • 26 stk. røde sving,
  • 29 stk. gule lige baner
  • 2 blå vejkryds.
  • 9 forskellige biler.
  • 6 færdselstavler.

Kan kombineres med garagen

Viking Toys Viking City vejbanen kan kombineres med Viking City Bilgaragen med varenummer 5501, som også kan købes hos Legebyen.dk

Hvis I kombinerer disse to sæt, giver det en sjov og kreativ mulighed for at skabe en endnu større vejbane, hvor bilerne kan køre ind og ud af bilgaragens mange ind- og udgange.

Ved at sætte disse to sæt sammen, giver det flere køretøjer og mere plads at køre på, og derfor bedre mulighed for at flere børn kan lege sammen.

Det er muligt at købe ekstra køretøjer til sættet hos Legebyen.dk

Man kan fx. vælge at købe en hel spand med 20 stk. assorterede biler, varenummer 41120.

En anden mulighed kunne være at købe Viking Toys 5 stk. arbejdsbiler, varenummer 41145.

Der er flere forskellige valgmuligheder, hvis I ønsker flere biler.

Alle Viking Toys biler på 7 cm, passer til sættet.

Vores oplevelse af Viking City vejbanen

Vi har haft stor fornøjelse af at teste og anmelde Viking City vejbanen fra Viking Toys. Vejbanen indeholder rigtig mange dele og broerne giver mulighed for at bygge en mere kreativ og spændende bane.

Banen er meget nem at bygge, dog er broerne svære at samle så de kræver muligvis lidt hjælp fra en voksen, men fordi delene har en god størrelse, er de derfor nemme for selv de små børn at håndtere.

Det kræver ikke ret mange kræfter, for at sætte vejdelene sammen.

Hvis man ønsker at ændre banen eller lave den helt forfra, så er delene også nemme at skille fra hinanden igen.

Det er så god en kvalitet, at man ikke skal være bange for at ødelægge delene, heller ikke hvis legen bliver vild. Så lad I bare drengene gå til den...

Vejbanen har været et hit

Vejbanen har været et hit herhjemme, også min mindste søn Villads på 6 måneder har været meget interesseret i vejbanen og bilerne.

Her er det en stor fordel, at ingen af bilerne indeholder små dele og at hjulene heller ikke kan falde af. Man behøver af den grund ikke at være bekymret, hvis de helt små børn gerne vil være med i legen, lad dem endelig lege.

Vi kan godt lide når legetøj kan bruges forskellige steder, så der ikke er en masse begrænsninger.

Vi har derfor også leget med vejbanen udenfor, og den har både været bygget på græsset og i jord og på fliser. Det gør legen lidt mere spændende, når man har mulighed for at flytte/fortsætte legen udenfor.

Da det begyndte at regne, kunne vi bare løbe ind i huset, vi skulle ikke tænke på at skynde os at pakke hele banen sammen og indsamle bilerne.

Banen har stået udenfor en hel nat i regnvejr og i mudder, men det skete der heldigvis intet ved. Dagen efter tog jeg bare alle delene med ind og smed delene i opvaskemaskinen og så var den så god som ny igen.

Det er dejligt med noget legetøj der kan holde til noget. Det at vejbanen kan tåle både vand, sand, jord osv. gør at børnene kan bruge legetøjet på mange flere forskellige kreative måder og det fastholder interessen for legetøjet i længere tid.

Den gode kvalitet

Den gode kvalitet Viking City vejbanen har, gør det nemt at lave ekstra udfordringer på banen, vi har fx. lavet flere bakker, ved at bygge vejbanen hen over pappet fra tomme køkkenruller.

Vi har også bygget banen ned af bakker i haven, så bilerne selv triller ned af bakken. Leg skal være fantasifuldt og kreativt, man må derfor gerne tænke lidt ud af boksen.

Viking City vejbanen er med til at udvikle dit barn. De styrker og stimulerer flere ting, ligefra syns-sansen med de klare flotte farver og til motorikken, når banen skal samles og skilles ad, alt imens legen står på.

Derudover styrker leg med vejbaner børnenes fantasi og kreativitet. En vejbane vil bidrage til mange timers leg, hvor dit barn både kan lege alene, eller sammen med flere andre børn.

Viking Toys' Viking City vejbane får derfor de bedste og varmeste anbefalinger med herfra!

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjVikingtoys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen