Vippende River Stones anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Plast | Max brugervægt: 100 kg | Mærke: Gonge | Model: Bouncing River Stones

"Dette sjove sæt fra danske Gonge er i en utrolig god kvalitet og det at alle delene kan holde til 100 kg, gør at sættet kan bruges på mange flere fantastiske måder og af alle aldre. De mange farver og den vippende balancesten, vil lynhurtigt fange interessen hos børnene og sættet vil hurtigt blive uundværligt..."

En vippende balancesten

Vores familie har været så heldig, at få lov til at udforske, undersøge og teste River Stone Bouncing sættet fra Gonge. Vi elsker at undersøge legetøj, som er i god kvalitet og som styrker og stimulerer børnene, på mange forskellige måder.

Gonge er et dansk firma, som har produceret kreativt og lærerigt legetøj siden 1966 i høj kvalitet. De er meget kendt for deres mange forskellige balancebaner, som nemt kan kombineres på kryds og tværs.

Sættet vi har testet, består af 5 dele.

  • To små sten, en rød og en blå.
  • To store sten, en gul og en orange.
  • Og en grøn "Bouncing" sten(altså med en slags hoppende/vippene effekt).

Det sjove sæt er CE-mærket og lavet af kvalitetsplast. Balancestenene henvender sig til børn fra 2 år og helt op til voksne og ældre, som også kan have stor glæde af sættet.

Stenene kan holde til en max belastning på 100 kg.

De 5 balancesten ligner sten man kan finde langs floden, som er formet af vandets rislen og brusen. Deraf er River Stones navnet opstået.

Lad dit lille barn slippe fantasien løs, og lege at han/hun springer fra sten til sten, langs den brusende flod, der løber igennem den store jungle.

Kombiner med andre balanceredskaber

Sættet kan med succes kombineres med andre af Gonge’s fantastiske balanceredskaber og på den måde kan balancebanen blive længere og mere udfordrende.

Jeg kan især anbefale at sættet kombineres med Gonges Hill Tops (Legebyen.dk varenummer 62121), der er et super sæt bestående af 5 sten, hvor de er i tre forskellige højder, det vil give barnet mulighed for at styrke balancen lidt oppe i højden også.

Man kan også kombinere med det almindelige River Stone sæt
(Legebyen.dk varenummer 62120), som består af 6 lave flodsten i to forskellige størrelser.

Noget helt særligt

Noget helt særligt ved dette fantastiske sæt fra Gonge er Bouncing-stenen, altså den vippende balancesten. Den grønne trekantede sten, er slet ikke som de andre balancesten. Den vippene effekt, giver ekstra spænding og ekstra udfordringer, for både store og små børn.

Lykkes det at blive på stenen eller falder man i floden?

Det kræver dog lidt vægt, for at få stenen til at bevæge sig, umiddelbart vil jeg sige, at barnet skal veje minimum 20 kg. for at få den ønskede effekt fra Bouncing-balancestenen.

Lad kreativiteten og fantasien guide barnet eller de voksne, til at lave en spændende balancebane og vær åben for at se de mange muligheder for læring, som sættet tilbyder.

Styrker & Stimulerer

Med Gonges River Stone Bouncing sæt, vil barnet bl.a. kunne styrke og stimulere følgende områder:

  • Kreativiteten og fantasien; ved at barnet finder på en sjov leg med sættet.
  • Koncentrationen og tålmodigheden; ved at barnet skal prøve igen og igen, for at blive god til at holde sig på flodstene, uden at falde af.
  • Balance, kropsbevidsthed og grovmotorikken; vil selvfølgelig især blive styrket og stimuleret, ved at barnet øver sig i at holde balancen og hoppe fra sten til sten.
  • Følesansen; vil også blive stimuleret, ved at lade barnet gå på stenene med bare fødder. Stenene har nemlig strukturer/ujævnheder som er sjove at gå på.
  • Sociale kompetencer, samarbejde og turtagning; når flere børn leger sammen og på den måde skiftes til at hoppe fra sten til sten over "floder" og når de hjælper og støtter hinanden igennem banen.
  • Afstandsbedømmelse; vil også være noget som barnet vil lære, når han/hun skal hoppe fra sten til sten.
  • Selvværd og selvtillid; vil hel sikkert få et kæmpe boost, når barnet oplever succesen ved at lykkes med at komme igennem banen, helt uden hjælp og ved at I forældre roser barnet.
  • Farvegenkendelse og ordforråd; er også noget man kan styrke, ved at lege med dette sæt. Det kan bl.a. være ved at snakke om farverne og lære barnet hvad de forskellige farver hedder. I kan også snakke om jeres leg, som måske er en tur i Amazonas jungle, hvor I skal løbe fra en brøleabe som jagter jer. I skal derfor springe fra sten til sten langs floden, i håb om at slippe væk, uden at falde i floden hvor der lever piratfisk.

De 5 flodsten vil uden tvivl skabe stor glæde hos alle børn og den vippende balancesten, vil helt sikkert også blive et kæmpe hit i balancelegen!

Både til institutionen og privaten

Et sæt som dette, vil skabe meget glæde i eksempelvis en vuggestue, børnehave og lign. Børnene vil elske, at lege og udvikle sig ved hjælp af balancestenene. Sættet kan dog også fint bruges hjemme i privaten, hvor børneværelset snart kan omdannes til den store balance-forhindringsbane.

Det at hver sten har gummi nedenunder gør, at sættet kan anvendes både udenfor og indenfor. Gummiringen gør, at stenene ikke glider på gulvet, når børnene springer fra sten til sten med fuld fart og gummiet beskytter også gulvet imod ridser og skader.

Udover at skabe glæde og grin i diverse institutioner, så vil sættet også være en god træning til barnet hjemme i privaten. Ved at have stenene ude i haven, så balancebanen er nem at komme til, så vil det motivere barnet til at bruge sin krop og lege udenfor, istedet for kun at sidde indenfor med diverse spillekonsoller.

Til fysioterapi og specifik træning

Bouncing River Stone sættet kan også bruges som centralt redskab, i fysioterapeutisk og mere specifik træning af bl.a. ankler, knæ og balancen, hos både børn og voksne. Det kunne for eksempel være til genoptræning efter skader, eller efter en operation.

Sættet kan også gøre en stor forskel for de ældre mennesker. Ældre mennesker er ofte mere usikre på fødderne og balancen er ikke hvad den har været.

Flere studier viser, at hvis ældre mennesker styrker og vedligeholder deres balance, så mindsker de risikoen for at falde og derfor også for at få diverse brækkede knogler og andre knubs som den ældre krop desværre ofte får, ved et fald.

River Stones, med eller uden Bouncing-balancestenen, kan derfor også gøre en stor forskel for den ældre generation. Øvelserne kan bl.a. være at gå fra sten til sten uden at træde ned på gulvet, man kan starte med at sætte stene tæt sammen og med tiden ændre på afstanden.

En god øvelse kunne også være at stå på den vippene sten, uden at holde ved noget med hænderne. Man kan starte med at stå med begge fødder derpå og hvis det er for nemt, så kan man stille sig på ét ben.

Der medfølger heldigvis ikke en manual, der fortæller hvordan balancestenene skal bruges, det er derfor op til en selv, hvordan man ønsker at anvende sættet, ud fra den individuelles behov og ønsker. Se de mange muligheder, frem for begrænsninger.

Træning af balancen

Min store dreng på 15 år, har balanceproblemer som bl.a. er opstået efter en operation tæt ved balance-nerven. Vi træner, derfor balancen hver eneste dag og det skal selvfølgelig altid være sjovt, udfordrende og på samme tid motiverende.

En balancebane kan sagtens laves, så den er sjov for alle. Man kan ændre på sværhedsgraden, ved at ændre på afstanden imellem stenene eller ved at kombinerer sættet med andre sæt, eller nogle af de møbler man har i forvejen.

Hvis man bruger sin kreativitet, så er der et utal er muligheder, for at lave en rigtig sjov og anderledes balancebane.

Dette sjove sæt fra danske Gonge er i en utrolig god kvalitet og det at alle delene kan holde til 100 kg, gør at sættet kan bruges på mange flere fantastiske måder og af alle aldre. De mange farver og den vippende balancesten, vil lynhurtigt fange interessen hos børnene og sættet vil hurtigt blive uundværligt.

Vi har haft rigtig stor glæde af at teste dette sæt og vi har grinet meget, imens vi har leget og hoppet rundt på stenene i flere timer.

Sættet har været i brug hver eneste dag og det er stadig et stort hit hjemme hos os. Vi kan derfor sagtens anbefale andre at købe dette fantastiske sæt med den sjove vippende bouncing-balancesten!

Rigtig god fornøjelse!

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Gonges Hilltops balancesten

Læs også anmeldelsen af Gonges River Stones Nordic

Læs også anmeldelsen af Gonges Sansesten

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen