W!sdom Balancebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Balancebanens vægt: Ca. 30 kg. | Mål: L:96 cm. | Mærke: W!sdom | Materiale: Kvalitetstræ

"Balancebanen fra W!sdom er på mange måder helt fantastisk. Hele ideen bag balancebanen er, at man kan bygge den præcis, som man til ud fra sine individuelle behov. Det kunne for eksempel være ud fra boligens størrelse, eller hvor mange børn, der skal kunne være på balancebanen på samme tid. Vi kan stadig ikke få armene ned herhjemme over, hvor fantastisk en balancebane, vi er blevet introduceret til..."

En anmeldelse af W!sdom Balancebanen

Vores 2-årige dreng, Mateo, elsker udfordringer - lige fra de motoriske udfordringer til hjernevridere. Vi har længe været på udkig efter et motorisk legetøj, der ville slå benene væk under os forældre og Mateo.

Vi har efterhånden prøvet rigtig meget motorisk legetøj. Efter kort tid har Mateo enten lært metoden til, hvordan udfordringen skal knækkes, eller så har han simpelthen mistet interessen. Det har altså været rigtig svært for os at finde det helt rigtige motoriske legetøj. Det var derfor med meget store forventninger, at vi modtog balancebanen fra W!sdom.

De vigtige detaljer om W!sdom Balancebane

Balancebanen er fremstillet i træ og er anbefalet fra +2 år.

Balanceudfordringerne måler hver 96 centimeter i længden og 20 centimeter i bredden.

Forbinderøen måler 80 x 80 centimeter.

Pakkerne (der er 3) indeholder; 8 balanceudfordringer og 1 forbinder-ø.

Vores oplevelse med W!sdom Balancebanen

Da vi modtog balancebanen fra W!sdom, ankom den i 3 forskellige kasser. Da vi begyndte at pakke kasserne op, gik det hurtigt op for os, at der er gjort rigtig meget for, at alle dele ligger godt og trygt. Alt var pakket ind i flere lag bobleplast med flere lag stærk tape på. Delene var ovenikøbet også tapet fast til selve kassen, som de ankom i, hvilket er super vigtigt. Det gør, at
de forskellige dele til balancebanen ikke glider rundt i kassen, og der derfor ikke forekommer skader på delene under transport. Det er rigtig dejligt, når man virkelig kan se, at der er gjort alt for at passe på vores nye balancebane.

Da vi kom igennem bobleplasten, var vi klar til at bygge vores nye balancebane. Ideen med balancebanen er i alt sin enkelthed, at man bygger den lige præcis, som man har lyst og plads til. Vi begyndte straks at flytte enkelte ting, så vi kunne få plads til hele balancebanen. Dette gjorde vi, da Mateo var lagt i seng.

Vi var noget spændte på, hvordan Mateo ville reagere, da han stod op og så halvdelen af vores stue var forvandlet til en super sej balancebane.

Balancebanen er nem at samle, og den kræver intet værktøj. Det eneste du skal gøre er at beslutte dig for, hvilken rækkefølge de forskellige balanceudfordringer skal være i, og derefter skal du blot klikke dem fast på hinanden. Samlingsprocessen er derfor super enkel.

Skal der foretages en ændring i rækkefølgen af balanceudfordringerne på din bane, kan det klares hurtigt og nemt. Vi er rigtig glade for, at vi har muligheden for at kunne bytte rundt på balanceudfordringerne, og at vi kan bygge til og fra med dele, som vi har lyst!

Mateo var klar til at stå tidligt op morgenen efter, og vi var klar til at se hans reaktion på hans nye balancebane. Mateo løb med det samme over på balancebanen - den havde virkelig fanget hans opmærksomhed. Mateo udbrød et langt “wooow”, og så var han ellers klar til at tage mor i hånden og kaste sig ud i en balanceudfordring af de helt store! Nogle af balanceudfordringerne vippede, og ved disse skulle Mateo virkelig holde tungen lige i munden for ikke at miste balancen og falde ned.

Mateo fandt det rigtig sjovt, at far skulle dreje ham rundt på cirklen i midten. De udfordringer, som Mateo stoppede ud for, skulle han gennemføre. Det var en rigtig sjov leg, og Mateo blev hurtigt rigtig tryg ved balancebanen.

Mateo var nu klar til at skulle prøve udfordringerne på egen hånd. Vi var noget spændte, da Mateo tit bliver lidt for selvsikker og overmodig. Det var dog helt anderledes på balancebanen fra W!sdom, hvor Mateo istedet var meget forsigtig. Det var han ihvertfald i de første ti minutter, hvorefter både mor og far skulle være med på balancebanen.

Vi startede hurtigt legen “kongens efterfølger”. I vores tilfælde var det Mateo, der agerede konge (far var lettere utilfreds), og vi fulgte trop. Efter kort tid gik det ret hurtigt, og her måtte både mor og far indse, at vi ikke er helt unge længere.

Legen udviklede sig til, at vi nu skulle kravle på balancebanen istedet for at gå. Med ømme knæ og høj puls, tog vi alle sammen - efter et stykke tid - en velfortjent pause. Vi kunne nu sidde og tænke over, hvor meget sjov, motion, leg og latter vi lige havde været en del af.

En verden af udfordringer

Vi er ikke i tvivl om, at der virkelig er kræset for detaljerne under udviklingen af W!sdom Balancebane. På de forskellige balanceudfordringer møder Mateo mange forskellige og farverige forhindringer, der alle er med til at styrke hans balance og motorik. Det er alt lige fra de flade udfordringer til dem, der er et eller to niveauer højere.

Balanceudfordringerne byder på en masse forskellige ting. Herhjemme er de sværeste udfordringer dem, der kan vippe. Her udfordres Mateo af tre blå knopper på det ene bræt og to lidt større firkantede på det andet bræt. Fælles for begge udfordringer er, at de alle vipper fra side til side.

Knopper med forskellige højder og hele fire af slagsen på ét bræt (!) er to udfordringer mere, hvor Mateos balance og afstands koordineringen, virkelig bliver sat på prøve.

Mateo bliver også sat overfor store udfordringer, når han skal holde balancen på den cirka 80 centimeter lange, smalle og grønne balancebom. Der er også en høj og gul balancebakke, som er interessant, og som Mateo nyder en lille rutsjetur nedad en gang imellem.

De sidste to af balanceudfordringerne er specielle. Disse udfordringer er specielle, idet underlaget er anderledes end hvad, Mateo er vant til. Den første udfordring indeholder en masse forskellige størrelser af brede pinde i forskellige farver og to cirkler. Det kilder godt under fødderne, og det virker næsten massage agtigt.

Den anden udfordring, der møder Mateo, er tre cirkler. Den første cirkel er dækket af filt, den anden af kunstlæder, og den sidste cirkel er et spejl. Det er virkelig en sej balanceudfordring, da det her ikke blot er balancen, der styrkes, men nysgerrigheden.

En balancebane fyldt med muligheder

Balancebanen fra W!sdom er på mange måder helt fantastisk. Hele ideen bag balancebanen er, at man kan bygge den præcis, som man til ud fra sine individuelle behov. Det kunne for eksempel være ud fra boligens størrelse, eller hvor mange børn, der skal kunne være på balancebanen på samme tid.

Det er helt ideelt at være flere børn om legen. Mateo er stadig i en alder, hvor han ikke har legeaftaler, men om et år eller to, ville det være fantastisk at byde op til leg og sjov på balancebanen.

Størrelsesmæssigt overraskede balancebanen os rigtig positivt. Den kan være stor og prangende - det er altså noget helt særligt at have den stående i fuld favør i stuen.

Balancebanen kan også være mindre, og fungere som en super lækker detalje til børneværelset, da banen kan udformes som du ønsker det. Vi har eksempelvis lavet en forhindringsbane ved siden af køkkenet, som består af alle balanceudfordringerne, og hvor vi har undværet cirklen i midten.

En kæmpe prøve på balancen

Mateo er virkelig blevet udfordret på balancen og sin motoriske kunnen. Vi har virkelig set en forskel fra første gang, vi prøvede balancebanen, til nu. Det er helt vildt, at Mateo på så kort tid er blevet stærkere motorisk og, at hans balance er blevet styrket så markant.

De forskellige niveauer og udfordringer på balancebanen udfordrer hele tiden, og det gør, at Mateo hele tiden er klar og opmærksom.

Fokus er nøgleordet, når Mateo er på balancebanen. Mateo har både forsøgt at gå baglæns og med lukkede øjne på balancebanen, hvilket har resulteret i, at hans fokus har været væk, og det har derfor ikke lykkedes ham at klare udfordringerne i disse tilfælde. Vi prøver at forklare Mateo, at det ikke kan lade sig gøre.

Når Mateo har besluttet sig for noget, går der oftest lang tid før, at Mateo må erkende og acceptere, at det han vil, ikke er muligt. På balancebanen var han dog hurtig til at erkende, at han hverken ville kunne gennemføre udfordringerne med lukkede øjne eller ved at gå baglæns. Til stor lettelse for både mor og far!

Matrialer der imponerer

Vi er meget imponeret over materialerne, der er blevet brugt til W!sdoms Balancebane. Træet er super robust, og det ligger på gulvet, præcis som det skal. Der er ingen ujævnheder, og alle kanter er rundet af. Skulle det derfor ske, at Mateo falder på balancebanen, er der ingen skarpe kanter at slå sig på.

Materialet, der er brugt på de fleste af forhindringerne og i midten, er en fantastisk lækker skum, der er overtrukket med kunstlæder. Grunden til, at vi synes, det er en fantastisk skum er, at den er fast og kun giver sig meget lidt.

Det er rigtig vigtigt på en balancebane, at Mateo ikke pludselig bliver overrasket over, at skummet er så blødt, at forhindringen nærmest skvatter sammen under fødderne på ham. Selvom skummet er fast, er det samtidig også super dejligt og behageligt at gå på.

Vores dom over W!sdom Balancebanen

Balancebanen fra W!sdom er et virkelig lækkert stykke legetøj, som har mange timers sjov og læring i sig. Brugervenligheden er virkelig i højsædet, og kvaliteten er helt sublim. Vi kan stadig ikke få armene ned herhjemme over, hvor fantastisk en balancebane vi er blevet introduceret til.

Hvis vi skal kokkerere det meste af dagen - til en god middag for hele familien - er det rigtig dejligt at kunne rykke balancebanen op i køkkenet.

Har vi derimod en hel weekend uden nogle store planer, og familiehyggen er i højsædet, rykker vi gerne halvdelen af spisestuen om og laver en kæmpe balancebane.

Vi har endelig fundet dét motoriske legetøj, der kan give Mateo sved på panden, og som giver ham udfordringer, som vi ikke troede var muligt, at få inden for hjemmets fire vægge.

Vi er ikke i tvivl om, at dét motoriske legetøj, som vi har søgt med lys og lygte efter, er balancebanen fra W!sdom, den vil med al sandsynlighed skabe gode minder, dyb koncentration og følge Mateo mange år fremover.

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjEducational advantageW!sdom

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen