AquaPlay Vandbord anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3-7 år | Mærke: AquaPlay | Produktionsland: Tyskland | Materiale: Plast | Farve: Mørkeblå, Gul, Rød, Hvid, Grøn | Tema: Vandleg

"Jeg er ikke så meget som et sekund i tvivl om, at AquaPlay til hver en tid er pengene værd. Leg med vand = mange timers hyggelig og sjov kvalitetstid og fordybelse. I den fantasifulde vandleg er der et hav af forskellige muligheder for positiv udvikling og læring. Langt de fleste børn elsker og nyder, at plaske og lege i vandet med de søde figurer og gå på opdagelse i vandbordets mange spændende detaljer, dette gælder også Villads..."

En anmeldelse af AquaPlay Vandbord

I sommeren 2023 er AquaPlay kommet med en ny og sjov nyhed, som med sikkerhed vil skabe stor glæde i langt de fleste børnefamilier.

Denne nyhed skiller sig meget ud fra AquaPlay’s andre vandbaner, da denne fantastiske nyhed er et vandbord, fyldt med sjove lege- og læringsmuligheder

Herhjemme er vi meget glade for AquaPlay’s vandbaner, som vi har flere forskellige af, lige netop derfor vidste jeg, at et vandbord fra AquaPlay vil være et kæmpe hit hos Villads på 3 år, som elsker at lege og plaske med vand.

Det farverige vandbord henvender sig til børn fra 3 - 7 år. 

Sættet ankom i en stor kasse og skulle samles, inden det var klar til leg. Samlearbejdet var dog intet problem, den simple og tydelige samlevejledning gjorde, at bordet lynhurtigt var klar til leg. 

Villads fulgte med i samlearbejdet, mens han legede med de to medfølgende figurer frøen Nils og anden Lotta.

Villads nåede ikke at blive utålmodig, for i løbet af kort tid, kunne vi finde vandslangen frem og se på de mange detaljer, mens vandbordet langsomt blev fyldt med vand.

I bunden af bordet sidder der en prop, som holder vandet inde og som gør det nemt, at tømme bordet for vand igen, når vandet skal skiftes.


I sættet medfølger der nogle kroge, som nemt kan fastgøres til kanten af vandbordet. Krogene gør det muligt, at hænge den medfølgende vandkande og spand op når det ikke er i brug, så det stadig er lige ved hånden når Villads skal bruge det.

De to populære figurer frøen Nils og anden Lotta, som er kendt fra andre AquaPlay sæt medfølger, i hver deres lille båd, klar til at deltage i nye fantasifulde lege.

Det lille vandbord er gult, blåt, grønt, rødt og hvidt. 

Det består af en stor svamp placeret i den ene halvdel af bordet, som fungerer som et sejt springvand, når vi monterer vandslangen til den standardiserede slangeforbindelse i bunden af bordet, derudover løber vandet ned over svampen, som et vandfald. Springvandet kan blive meget højt og det fangede straks Villads´ opmærksomhed. Han grinede og havde en fest, han synes det var det sejeste og sjoveste.

Det er en rigtig god og fascinerende detalje fra AquaPlay´s side, hvis man spørger Villads, som er helt vild med det!

Først samles vandet i beholderne på toppen af svampen og ved at åbne sluserne, løber vandet ud som et vandfald. 

På svampens top vil låse og drejeskruer styrke og stimulere Villads’ motoriske færdigheder, hånd-øje-koordination, nysgerrighed, følesans og årsag/virkning. 

Udover svampen med de mange funktioner, har bordet også en stor og kraftig vandpumpe, som er placeret i den anden halvdel af bordet. Pumpen kan Villads selv håndtere uden problemer. Når Villads pumper kan han lave endnu et vandfald, som straks skaber bevægelse i vandet og de to både, som sejler rundt med de to figurer Nils og Lotta. 

Villads kan også vælge, at bruge den store pumpe til, at fylde den medfølgende spand eller vandkande. 

Vandbordet står sikkert og stabilt og højden er fin til børn på 3-5 år, efter min mening. 

Villads kan nå de spændende ting på bordet og det skaber rigtig meget glæde.

Da Villads har andre produkter fra AquaPlay, har han i forvejen andre både og flere figurer. Disse ting nyder Villads, at kunne inddrage i legen. 

Når Villads har en ven på besøg, er legen med dette vandbord også en af de foretrukne aktiviteter og drengenes grin høres på lang afstand.

Leg med vand er ikke bare en sjov og sansestimulerende aktivitet, men også en perfekt måde, at blive kølet lidt ned på, i de varme sommerdage, især med det høje springvand fra toppen af svampen.

Man kan dog også vælge at lege med vandbordet, uden at have vandslangen koblet til og derfor ikke have springvandet tændt.

På med solhat og solcreme og så kan legen og plaskeriet gå i gang.

Historien om AquaPlay 

 AquaPlay er et stort hit i de fleste børnefamilier, men sidder der alligevel nogen derude, som ikke kender til AquaPlay, så kan jeg lige fortælle kort om hvad AquaPlay er.

Historien bag AquaPlay startede helt tilbage i 1976, da to svenskere Britt og Lennart Dahlgren, med en baggrund som pædagog og ingeniør, begyndte at arbejde på noget spændende legetøj til de vandglade børn. De lavede forskellige prototyper til at bygge vandkanalsystemer.

AquaPlay blev grundlagt i Göteborg, Sverige i år 1977. 

Det første vandkanalsystem blev kaldt Aqualab og var meget bredere sammenlignet med nutidens version.

I 1984 blev en opdateret version oprettet. De lyse og klare farver, der i dag er AquaPlay's varemærke, blev også etableret i dette år. 

De nye flottere farver blev betragtet som fangende og mere legevenlige for børnene.

AquaPlay er kendt for et bredt udvalg af vandkanal-systemer, eller vandbaner, som børnene ofte kalder det. Sættene består af moduler, som er lavet af polypropylenplast.

De mange forskellige vandbaner henvender sig til de vandglade og nysgerrige børn fra ca. 3 år og opefter. 

AquaPlay har lavet et hav af forskellige baner, som uden problemer kan bygges sammen eller kombineres på kryds og tværs, som fantasien tillader.

Alle produkter fra AquaPlay er lavet af genanvendeligt plastik af høj kvalitet og er testet i henhold til de nyeste standarder EN 71 og ASTM.

Selvfølgelig er AquaPlay’s sæt og dele også CE-mærket. 

Denne nyhed er et bord til vandleg, som skiller sig ud fra resten af sortimentet.
- men på den gode måde. 

Vandbordet kan forståeligt nok IKKE bygges sammen med de mange vandbaner. 

Ikke et sekund i tvivl

Jeg er ikke så meget som et sekund i tvivl om, at AquaPlay til hver en tid er pengene værd. Leg med vand = mange timers hyggelig og sjov kvalitetstid og fordybelse. I den fantasifulde vandleg er der et hav af forskellige muligheder for positiv udvikling og læring. 

Langt de fleste børn elsker og nyder, at plaske og lege i vandet med de søde figurer og gå på opdagelse i vandbordets mange spændende detaljer, dette gælder også Villads, som nemt kan bruge flere timer på at lege omkring det store vandbord.

Herhjemme er bordet et kæmpe hit, som lever op til mine mange krav omkring kvalitet, holdbarhed, leg og læring. 

Jeg kan hel sikkert anbefale dette fantastiske vandbord fra AquaPlay til andre børnefamilier!

- Carina Lund

 

Læs også blogartiklen AquaPlay Vandkanaler

Læs også anmeldelsen af Aquaplay Polar vandbanen

Læs også anmeldelsen af Aquaplay Lock Box vandbanen

Læs også anmeldelsen af Aquaplay Superfun vandbanen

Læs også anmeldelsen af Aquaplay Adventureland vandbanen

Læs også anmeldelsen af Aquaplay N'Go vandbanen

Anmeldelse af legetøjAquaplay

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen