Get Mammoth spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 25-30 min | Spillere: For 2-4 deltagere | Mærke: Games4u | Antal: 1 spil i æske 

"Jeg spillede som sagt spillet med min veninde og det var virkelig sjovt og udfordrende på samme tid. Ikke mindst er det fedt med et spil, der både kan spilles af børn, men man også kan finde frem til de voksne. Det er disse spil, som man kan have for evigt og altid, da de kan spilles af alle aldre. Jeg syntes virkelig ”Get Mammoth” havde fortjent at vinde prisen som Årets Familiespil. Jeg er kæmpe fan af dette spil. Og kan kun give de største anbefalinger til alle der søger efter et spil, som kan spilles, næsten, af alle aldre"

En spilanmeldelse af Get Mammoth 

Hvem har ikke lyst til et spil, hvor der indgår mammutter, mammutskanker, jægere og kort. Jeg var ikke i tvivl om at det var et spil, som jeg var nødt til at prøve af. Så da muligheden bød sig og Legebyen.dk havde brug for an anmeldelse af ”Get Mammoth”, så slog jeg til.

Indhold 

4 spilleplader
Spillekort
Spillebrikker
Spillet er med danske spilleregler

Spilleregler 

I Get Mammoth kan du komme med på jagt efter mammutter på bedste huleboermaner. Mammutterne skal du jage ud over klippen for at optjene mammut skanker. Men pas på at du ikke selv ryger ud over klippen. Derudover skal du som jæger passe på ikke at ende i en tjærepøl. Den stamme som overlever længst, vinder spillet. 

Man får tildelt fire jæger, syv kort, en mammut og sit eget spillebræt.

Først skal man samle sit individuelle spillebræt. Man skal tage de 2 spilleplader og 2 skinner. Man skubber den ene spilleplade ind under den anden og placere sin mammut for enden af spillepladen med de gule felter til sidst. Herefter placerer man en af sine jæger for enden af spillebrættet. 

Det går nu ud på at drive sin mammut ud over kanten og dermed optjene mammut skanker. Dette gør man ved hjælp af sine 7 kort, men husk på, de andre spillers kort også flytter din jæger. 

Mammut skankerne bruger man til at købe alle sin kort tilbage. 

Man kan vinde på 2 måder. Enten vinder man ved at have, indsamlet 8 mammutskanker eller at de andre spillere ikke har flere jæger tilbage. 

Hver spiller udvælger er kort de vil spille. Der er forskellige kort, med forskellige tal. Der er også nogle kort der har et tegn i hjørnet, f.eks. -1.

Hver spiller udvælger et kort og ligger det foran sig med billede siden nedad. Når alle spillere har valgt deres kort, vender de kortene. Tallene på alle kort lægges nu samme, de store tal. Har man selv et kort med et tal i hjørnet f.eks. -1, så kan den spiller vælge at trække en fra det samlet antal. Man kan også lade være med af gøre brug af dette, der er helt op til den enkle spiller. 

Herefter flytter man en af sine jægere (Hvis man har flere i gang på spillepladen. Den første runde er der kun en jæger at flytte med) det antal kortene viste. 

Det gælder om at lande på en af de sidste 3 gule felter på spillepladen, hvor mammutten står. Gør man dette, modtager man en mammutskank og ens jæger er nu igen klar til endnu en runde. 

Ryger jægeren ud over kanten at spillepladen eller i en tjærepøl, er den jæger helt ude af spillet. Hver spiller har fra start fire jægere at flytte med.

Ender jægeren i en tjærepøl, er denne også ude af spillet. 

Når ens jæger har landet på en af de sidste 3 gule felter, skal spillepladen rykkes en gang ud. Man forlænger altså sin spilleplade, så der bliver længere og længere hen til mammutten og de tre gule felter. 

Den spiller som først opnå otte mammutskanker eller er den sidste spiller med jægere tilbage i spillet, er vinderen af Get Mammoth.

Vurdering af spillet 

Get Mammoth blev i 2019 nomineret som Årets Familiespil i Sverige, men vandt desværre ikke den fine pris. Og det kan jeg næsten ikke forstå. 

For ”Get Mammoth” fortjener virkelig en pris.

Spillet kommer i en meget fin, aflang og stilren kasse, med et sødt billede af en mammut. Kassen er flot designet og har nogle virkelig smukke nordiske farver. 

Jeg har mange spil derhjemme og har set mange kasser og æsker. Nogle kasser er alt for store til nogle spil, andre er lige små nok. Men lige i det her tilfælde må jeg sige at man har udnyttet æsken rummelighed til fulde. Og det er en ting jeg virkelig sætter pris på. Jeg elsker når spil og design går hånd i hånd. Og det må jeg sige det gør i ”Get Mammoth”. 

Brikkerne i spillet, altså mammutterne, jægerne og mammutskankerne er i god kraftig kvalitet. Der er kræset for detaljerne i dette spil. Ikke mindst er designet indeni, ligeså gennemført som designet udenpå.

Ikke mindst er detaljen med at man skubber pladen indenunder den anden plade, ved at den øverste plade er forhøjet med 2 skinner, virkelig godt udført. I stedet for at man havde designet en lang plade og dermed ville man have haft brug for en større æske til spillet. 

Spillet siges at kan spilles fra 8 år. Jeg spillede ”Get Mammoth” sammen med min veninde. Og vi er altså voksne. Jeg må sige jeg var ret overrasket over hvor meget taktik man kunne bruge i spillet. Jeg ville også sagtens kunne spille det med min datter på 8, men chancen for at ”den voksne” vinder, er ret stor. Skal man spille spillet som 8 årige, så vil jeg give den anbefaling at det er børn der spiller sammen. Dette ville være bedre for børnene, da de er på samme niveau. 

Jeg spillede som sagt spillet med min veninde og det var virkelig sjovt og udfordrende på samme tid. Ikke mindst er det fedt med et spil, der både kan spilles af børn, men man også kan finde frem til de voksne. Det er disse spil, som man kan have for evigt og altid, da de kan spilles af alle aldre. 

Jeg syntes virkelig ”Get Mammoth” havde fortjent at vinde prisen som Årets Familiespil. Jeg er kæmpe fan af dette spil. Og kan kun give de største anbefalinger til alle der søger efter et spil, som kan spilles, næsten, af alle aldre. 

Så leder du efter et spil som kan gå i arv fra generation til generation, så skal du gå ind på Legebyen.dk og købe ” Get Mammoth”

Jeg lover jer, det er et køb man ikke vil fortryde og som alle i familien vil få glæde af.

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Funghi 

Læs også spilanmeldelsen af Hard To Get

Læs også spilanmeldelsen af Railroad Ink - Blazing Red

Anmeldelse af spilGames4u

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen