Junior Klassesæt fra Polydron anmeldelse

Alder: Fra 3 år | Materiale: ABS plast | Mål eksempel: Firkanterne måler 5,5 x 5,5 cm | Mærke: Polydron | Antal: 1 kasse med 372 dele

"Hvis man kigger på navnet af dette sæt fra Polydron, er det helt oplagt - at der sagtens kan være flere børn om legen. Vi mener selv at det store sæt byder på sjove udfordringer og fantastiske muligheder - for at bygge forskellige ting. Det store sæt er oplagt at bruge i børnehaver eller i de mindste skoleklasser. I legen med sættet kan børnene få ideer fra hinandens kreationer, og inspiration til egne projekter med de mange dele som sættet byder på. Vi kan forestille os at børnene hurtigt kan få gavn og glæde af hinandens fantasi, og at de herefter vil finde sammen i en god leg..."

En anmeldelse af Junior klassesæt fra Polydron

Vi elsker at være kreative herhjemme sammen med vores 3-årige søn, Mateo. Vi kan bruge flere timer af gangen på fordybelsen, nærværet, og den fantasifulde leg med kreativt legetøj.

I en travl hverdag er det også super lettende, at kunne trække stikket - og fordybe sig i den kreative leg med sine børn. Det er noget vi er blevet rigtig gode til herhjemme, og det er sand kvalitetstid for os og vores børn.

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med de fantastiske produkter fra Polydron, og vi glædede os til at se hvad Junior klassesættet kunne tilbyde os. De tidligere produkter fra Polydron vi har leget med har alle sammen været magneter, og her skiller Junior Klassesættet sig ud, da der ikke er én eneste magnet i det store sæt. Vi var derfor rigtig spændte på hvad der ville møde os, da vi åbnede det store røde låg på spanden.

Det praktiske om Junior Klassesæt fra Polydron

Junior Klassesæt fra Polydron er anbefalet fra + 3 år, og er produceret i ABS-plast. Hele sættet indeholder i alt 372 dele, fordelt som følgende:

● 90 firkanter
● 90 firkanter med hul
● 45 trekanter
● 45 trekanter med hul
● 36 figurer
● 36 afstandsstykker
● 12 hjul
● 9 aksler 120 mm.
● 9 aksler 179 mm.
● 1 folder

De mange forskellige dele kommer i en masse forskellige farver, der virkelig drager barnet og forældre. Alle delene er produceret i robust og god kvalitet - lige fra aksler til hjul. De forskellige dele er ekstremt nemme at samle, uden at de forskellige dele går fra hinanden igen. Det er et kæmpe plus at delene ikke bare “går” fra hinanden, da det under en kreativ leg hurtigt ville kunne virke demotiverende for barnet.

(Der er i alt 3 poser med samme indhold, dette er indholdet af 1 pose.)

Der følger en stor folder med til sættet, som beskriver og viser forskellige ideer til kreationer, som barnet kan kaste sig ud i. Der er forskellige sværhedsgrader, og barnet kan kaste sig ud i at bygge biler, vindmøller, robotter og karruseller.

Vores oplevelse med Junior Klassesæt fra Polydron

Mateo startede med at tage det store rød låg af spanden - og vi kunne alle hurtigt konstatere at den var fyldt med forskellige farverige dele, vi nu skulle i gang med at udforske nærmere.

Vi fandt hurtigt den medfølgende folder frem, som er fyldt med inspiration. Mateo pegede hurtigt på billedet af en bus, og sagde at han rigtig gerne ville bygge den.

Mateo begyndte at finde de forskellige dele frem, der skulle bruges til at samle den store bus. Da delene lå placeret foran ham, begyndte han - i samarbejde med mor - at bygge bussen. De 4 hjul skulle placeres de rigtige steder, og så skulle hele opbygningen af bussen være helt korrekt. Da bussen efter kort tid var samlet færdig, satte Mateo alle 3 figurer op i den - og så var den klar til at køre sin allerførste tur på spisebordet!

Mateo begyndte også selv at finde på ideer, som kunne være sjove at bygge ud af de forskellige dele. Vi fik bygget en dinosaur, og så fik vi også bygget en båd. Båden kunne sejle på de blå firkanter som vi legede var vand, og på sin tur passerede båden farverige fisk og store hvaler. Åh nej, én af passagererne røg uheldigvis ud af båden, men hurtigt blev han reddet op af kaptajn Mateo, pyha!

Det store ønske Mateo havde, var at vi skulle bygge en forlystelsespark, med inspiration fra én af forlystelserne fra den medfølgende folder. Forlystelsen tog omkring 20 minutter at samle for mor og Mateo, og så begyndte vi ellers at finde på sjove ting til forlystelsesparken. Mateo besluttede sig for at der skulle være en lang kø, og så skulle der også stå en
højdemåler, ligesom dén, han kender fra de forlystelsesparker han selv har besøgt. Mateo havde også en figur til at styre forlystelsen, og så var det næsten som at være i en rigtig forlystelsespark. Den store forlystelse kunne svinge frem og tilbage, og havde plads til i alt 2 passagerer. Hvis turen skulle være rigtig vild kunne den også svinge på hovedet.

Vi brugte en masse tid på at være kreative med det store sæt fra Polydron, og det skabte også gode samtaleemner om former og farver.

Den helt perfekte opbevaring

Vi er rigtig glade for den smarte og nemme opbevaringsløsning, der følger med til Juinor Klassesæt fra Polydron. Vi kunne hurtigt forestille os at nogle af de 372 dele fra sættet, nemt ville kunne forsvinde - hvis opbevaringsløsningen ikke var optimal. Det er opbevaringsløsningen heldigvis, så en situation med manglende dele, er (heldigvis!) ikke
noget vi skal bekymre os om.

Når Mateo er færdig med at lege med sine mange dele, tager han blot den medfølgende praktiske spand frem og fylder alle delene i. Der er plads til hele Junior Klassesæt fra Polydron - endda med mere plads end det er nødvendigt. Det er helt fantastisk, at Polydron har sørget for en så nem opbevaring. Da alle delene har forskellige størrelser, kunne vi nemt forestille os, at enkelte dele med tiden ville mangle i sættet, hvis denne praktiske opbevaringsløsning ikke var en mulighed.

Opbevaringen bliver ikke nemmere og ligetil, og så har spanden også et super godt og solidt håndtag, der gør håndteringen af spanden super nem. Mateo kan både være med til at finde sit Junior Klassesæt frem, og han kan selv være med til at pakke det sammen igen. Det er den helt perfekte opbevaringsløsning, der er nem at benytte, og som ikke fylder det store.

Flere børn om legen

Hvis man kigger på navnet af dette sæt fra Polydron, er det helt oplagt - at der sagtens kan være flere børn om legen. Vi mener selv at det store sæt byder på sjove udfordringer og fantastiske muligheder - for at bygge forskellige ting. Det store sæt er oplagt at bruge i børnehaver eller i de mindste skoleklasser.

I legen med sættet kan børnene få ideer fra hinandens kreationer, og inspiration til egne projekter med de mange dele som sættet byder på. Vi kan forestille os at børnene hurtigt kan få gavn og glæde af hinandens fantasi, og at de herefter vil finde sammen i en god leg.

De mange forskellige dele kan bygges til næsten hvad som helst, så uanset om børnene er glade for biler, både eller robotter - så kan delene forvandles til lige det barnet vil lave. De mange forskellige farver som sættet ellers byder på, er en fryd for øjet - og noget Mateo bestemt har lagt mærke til.

Vores vurdering af Junior Klassesæt fra Polydron

Vi har virkelig hygget os i selskab med Junior Klassesæt fra Polydron. Vi har haft en masse sjove timer i selskab med vores søn rundt om spisebordet, hvor vi bare har ladet fantasien få frit løb. Vi har lavet fjollede kreationer som vi har grint meget af, og så har vi lavet kompliceret figurer som vi slet ikke troede var muligt.

Kvaliteten af de forskellige dele er utrolig holdbar og slidstærk. Vi er helt vilde med de forskellige farver, og de forskellige dele som sættet byder på.

Vi kan anbefale Polydron Junior Klassesæt til familien der elsker at være kreative, og som hurtigt kan drages af de mange forskellige muligheder som sættet byder på. De lidt størrer børn kan lege med sættet selv - men så længe Mateo syntes det er sjovt at have os med i legen - griber vi enhver chance for at få lov til at hygge og være kreative med vores søn.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Polydron Magnetic

Læs også anmeldelsen af Polydron Magnetic Sphera

Læs også anmeldelsen af Polydron XL Natur

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPolydron

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen