Magic Touch Keyboard anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år | Materiale: Plast og FSC-certificeret træ |Mål: L:66,8 x B:19,5 x H:5 cm | Mærke: HAPE x Baby Einstein

"Lad dit lille barn opleve glæden ved at spille musik, med dette fantastiske Magic Touch Keyboard. Jeg er sikker på, at det vil blive et lige så stort hit hjemme hos jer, som det er her hos os. Der er virkelig meget god læring og stimulering i dette instrument. Barnet vil bl.a. blive stimuleret visuelt med de mange farver og lys og auditivt ved de mange melodier og sjove lyde..."

En anmeldelse af HAPE x Baby Einsteins Magic Touch Keyboard

Vi har haft fornøjelsen af at se nærmere på Magic Touch Kkeyboardet, eller rettere Villads på 1 år, har haft glæde af at undersøge keyboardet.

Magic Touch keyboardet er produceret af to gode og meget populære legetøjsmærker, som har arbejdet sammen om, at lave en række musikalske legetøjs produkter. Mærkerne er HAPE & Baby Einstein

Keyboardet bruger 3 x AA batterier. Der er prøvebatterier i keyboardet fra start, men de holder ikke så længe, så jeg skifter dem ofte med det samme.

Om de to producenter

Baby Einstein mærket blev introduceret til offentligheden i 1996 og forblev et lille firma, indtil den daværende ejer solgte firmaet til Disney.

Mellem november 2001 og september 2013 ejede og drev Disney varemærket Baby Einstein.

Fra den 14. oktober 2013 ejer og driver Kids II, Inc. nu Baby Einstein-mærket.

Legetøj fra Baby Einstein, er designet til at støtte barnets naturlige stimulering, motoriske udvikling samt andre sanselige og nysgerrige elementer i hverdagen.

Mange af Baby Einsteins produkter spiller klassisk musik skrevet af komponister som Johann Sebastian Bach, Ludwig Van Beethoven og Wolfgang Amadeus Mozart.

Klassisk musik virker stimulerende på vores hjerner uanset alder og studier har vist, at babyer og børn kan have særlig glæde af at lytte til klassisk musik, fordi det stimulerer deres sproglige og kreative udvikling.

Hape, som er det andet firma bag keyboardet, blev grundlagt i Tyskland i 1986, og er i dag en af verdens største producenter indenfor bæredygtigt trælegetøj. Legetøjet har et kreativt design, og er miljøvenlig.

Derudover overholder produkterne de internationale standarder for sikkerhed og kvalitet.

Alle HAPEs produkter er fremstillet af bæredygtige og naturlige materialer, som f.eks. bambus, og med stor ansvarsfølelse, både socialt og økologisk.

Hapes mission er at skabe legetøj, der inspirerer børn til at lege, lære og udforske verden - samtidig stræber Hape efter en ansvarlig forretningspraksis, så de efterlader verden i en bedre stand, end da de modtog den.

De to populære firmaer, har i samarbejde udviklet en række musikalsk legetøj til de yngste børn. Og når to så gode og dygtige firmaer, laver et samarbejde kan det selvfølgelig kun betyde en ting, nemlig nogle virkelig gode og holdbare produkter...

Kunne næsten ikke vente

Da det store keyboard ankom, var Villads på 1 år med det samme interesseret, han kunne næsten ikke vente på, at jeg pakkede det ud af kassen og gjorde det rent med en fugtig klud.

Hver gang jeg køber nyt legetøj til børnene, så gør jeg det altid rent inden jeg giver det til dem.

Efter at have tørret det store Magic Touch Keyboard af, så skulle der lige batterier i. Det bruger 3 stk. AA batterier.

Så var det endelig tid til at give keyboardet til Villads, som stod og kiggede på og var ved at være lidt utålmodig.

Det magiske keyboard har et praktisk håndtag, så barnet nemt kan løfte rundt med det. Dog er keyboardet så stort og langt, at Villads ikke kan løfte rundt med det endnu, men han er også først lige fyldt 1 år.

Villads gik straks i gang med at undersøge keyboardet, han trykkede på de mange farvede tangenter og lys og lyde gik igang.

Han var med det samme fanget af de mange funktioner og musikken spillede derud af. Han hyggede sig virkelig. Da jeg løftede keyboardet op på sofabordet, for selv at prøve de forskellige funktioner, så kom Villads selvfølgelig hurtigt hen for at være med. Han begyndte at stå og danse, imens jeg spillede på keyboardet.

Jeg var mindst lige så nysgerrig som Villads, så jeg kunne sagtens bruge en del tid på at prøve de forskellige funktioner. Villads var dog ikke enig i, at jeg skulle bruge for lang tid på at undersøge det, han ville gerne lege med det alene.

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad Villads synes om det magiske keyboard, han elsker det!

Teknologien er imponerende

Magic Touch keyboardet er virkelig godt og teknologien er imponerende.

Det lille barn kan røre ved de forskellige farvede tangenter, som bare er malet på. Barnet skal altså ikke trykke en knap ned, men skal blot røre ved tangenten, for at lave en lyd.

Det smarte keyboard, fangede derfor ikke kun interessen hos Villads, jeg kunne da ikke lade være med også at prøve de forskellige smarte funktioner.

Jeg er virkelig positiv over dette keyboard, det er vildt smart og det at barnet ikke skal trykke en knap ned, gør at de mindre børn og/eller børn med særlige behov også kan være med i den musikalske leg.

Det at de to store firmaer har lavet en række musikalske produkter sammen, har virkelig været en rigtig god idé, for dette keyboard kan klart anbefales til andre.

Mange smarte funktioner

De mange smarte funktioner, giver det lille nysgerrig barn en masse forskellige muligheder for at skabe både komplekse og harmoniske melodier, ved blot at røre ved de mange farvede områder.

Magic Touch keyboardet fra Hape og Baby Einstein kan indstilles i to lydstyrker og det har tre forskellige spille muligheder.

Den første mulighed er, et billede af et keyboard. Denne funktion er rigtig god til de mindste børn, der gerne vil lave deres egen musik. Her kan barnet spille lige fra hjertet. Hvilket ikke altid lyder lige godt.

Mulighed nummer to, er et billede med to noder. Hvis man trykker på denne funktion og efterfølgende trykker på den store runde blå klap med ansigtet på, som sidder lige til venstre for tænd knappen, så vil keyboardet lære barnet at spille forskellige melodier. Dette fungerer ved, at tasten som barnet skal trykke på, lyser op og sådan fortsætter det. På den måde guides barnet til at spille en kendt melodi helt fejlfrit.

Denne funktion vil hel sikkert styrke barnets musikalske interesse og selvfølgelig også styrke selvtilliden og selvværdet, eftersom at barnet nu kan spille melodier korrekt, helt uden hjælp. Det giver det lille barn en succesoplevelse og forhåbentligt ros fra mor og far.

Den tredje funktion er en sjov funktion. Der er et billede af et babyansigt. Denne funktion er en fjolleknap. Hver gang barnet trykker på en af de farvet taster vil der komme en fjollelyd. Det kan være dyrelyde, båthorn eller andre forskellige sjove og underlige lyde. En sjov og underholdende detalje, som barnet vil grine af.

Vores vurdering af keyboardet

Jeg er virkelig imponeret over dette Magic Touch Keyboard, det kan simpelthen så mange forskellige ting og barnet kan få flere timer til at gå, ved at lege og undersøge det.

Der er virkelig meget god læring og stimulering i dette instrument. Barnet vil bl.a. blive stimuleret visuelt med de mange farver og lys og auditivt ved de mange melodier og sjove lyde.

Lad dit lille barn opleve glæden ved at spille musik, med dette fantastiske Magic Touch Keyboard. Jeg er sikker på, at det vil blive et lige så stort hit hjemme hos jer, som det er her hos os.

Jeg kan derfor 100% anbefale andre at købe dette magiske keyboard.

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjBaby einsteinCategory_anmeldelse af legetøjHape

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen