MicroMacro: Crime City 2 spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 1 - 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 - 45 min | Mærke: Pegasus | Antal: 1 spil i æske.

"Du kan sagtens dykke ned i MicroMacro: Full House uden at have spillet det første spil. Historierne fortsætter nemlig ikke – hver sag er kort og isoleret. Selvom spillene ligner hinanden på langt de fleste punkter, virker MicroMacro: Full House en anelse mere raffineret og finpudset. Missionerne og historierne er lidt mere interessante og godt fundet på. Og så er det som sagt en fordel, at man kan styre uden om visse missioner, hvis de ikke egner sig til mindre børn.Men hvis du får smag for genren er der ingen tvivl om, at du bør anskaffe dig begge spil. Så fat luppen og kast dig ud i Crime Citys barske gader"

En spilanmeldelse af MicroMacro: Crime City 2 

Mere af det samme er en god nyhed, når det gælder MicroMacro: Crime City. Det første spil i serien var fængende, sjovt og underholdende, og det samme gælder for toeren med undertitlen Full House. 

Det er ikke til at se, når man første gang kigger ud over det store ark, men byen Crime City er fuld af… ja, kriminalitet. 

De nuttede små tegneseriefigurer lever en tilsyneladende fredeligt i den tæt befolkede by. Men når man ser nærmere på det, begynder mystiske og foruroligende detaljer at dukke op. En figur der titter rundt om hjørnet og holder øje med en anden. To personer, der udveksler en mystisk pakke, og nogle drenge der snupper hatten fra en intetanende mand, der går forbi. 

Alle de mærkelige optrin er en del af de 16 sager, du skal opklare i løbet af spillet. Sagerne starter i den nemme ende, men bliver sværere og sværere, efterhånden som du løser dem. 

Hver sag starter med et kort brief. Det kan for eksempel være en forsvundet person, der sidst er set ved byens hovedbanegård. Så starter du din eftersøgning der, og din opgave er at rede tråden ud skridt for skridt. 

En mission består nemlig typisk af fem til ti mindre opgaver, hvor du svarer på delspørgsmål for at nærme dig en opklaring. Hen ad vejen svarer du for eksempel på, hvordan gerningsmanden undslap, hvad mordvåbnet var og så videre.

Se tilbage i tiden 

Kortet over byen viser ikke bare et øjebliksbillede. Man kan følge de enkelte figurer gennem deres dag, fordi de er vist flere gange på kortet. På den måde kan man tit se, hvad de har lavet, helt siden de gik hjemmefra. Det gælder bare om at følge sporet tilbage til udgangspunktet. 

En sag kan for eksempel gå ud på at finde en genstand, der er blevet stjålet. Det kræver, at du leder grundigt omkring gerningsstedet for at finde mistænkelige personer. 

Når du har fundet den rigtige person, kan du følge, hvor de er gået hen. Nogle gange sætter de sig ind i en bil, som du så skal følge i stedet. Andre gange hopper de på en metro og dukker op et helt nyt sted i byen. Det kan også være, at de smider en udklædning eller går til frisøren undervejs, så du skal lede efter en figur med et nyt udseende. 

Hen ad vejen finder du forhåbentlig stedet, hvor figuren har gemt det, de har stjålet, og til sidst kan du måske opstøve, hvor gerningsmanden bor, så han kan blive anholdt.

Passer med originalen 

MicroMacro: Full House er en direkte fortsættelse af det første spil serien (Læs en spilanmeldelse af spiller her). De to spilleark er begge på hele 75x110 centimeter. Og hvis man ellers har et bord, der er stort nok, passer de to kort sammen ved siden af hinanden. Der er dog ikke nogen forbrydelser, der foregår på tværs af de to kort – så vidt jeg ved.

En af mine indsigelser mod det første spil var, at nogle af sagerne var lidt for voldelige til at jeg ville spille det med mindre børn. Men det var svært at vide, før man gik i gang med sagen. Det har designerne rådet bod på denne gang ved at markere hver enkelt sag alt efter om den er egnet for hele familien, eller man kun bør spille den med lidt større børn.

Ellers er produktionen af spillet helt identisk med første spil i serien. Du får det kæmpestore spilleark, en stak kort og en lille plastiklup til at spotte de helt små detaljer. 

Et endnu bedre detektivspil 

Du kan sagtens dykke ned i MicroMacro: Full House uden at have spillet det første spil. Historierne fortsætter nemlig ikke – hver sag er kort og isoleret. 

Selvom spillene ligner hinanden på langt de fleste punkter, virker MicroMacro: Full House en anelse mere raffineret og finpudset. Missionerne og historierne er lidt mere interessante og godt fundet på. Og så er det som sagt en fordel, at man kan styre uden om visse missioner, hvis de ikke egner sig til mindre børn. 

Læs en spilanmeldelse af MicroMacro: Crime City her

Men hvis du får smag for genren er der ingen tvivl om, at du bør anskaffe dig begge spil – plus den efterfølger, der også allerede på markedet. 

Så fat luppen og kast dig ud i Crime Citys barske gader. 

God spillelyst.

- Søren Vinggaard Hellerung

Læs også anmeldelsen af MicroMacro Cirme City 

Læs også spilanmeldelsen af Ticket To Ride: First Journey 

Læs også spilanmeldelsen af Patchwork Nordic

 

 

Anmeldelse af spilPegasus

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris623,96 kr Normalpris779,95 kr
På lager
Se varen