Min Første Rutsjebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr. | Fremstillet af hård plast | CE-mærket

"De fleste børn vil elske at suse ned af rutsjebanen, om det så er ned i et badebassin, på græsset eller i et boldbassin, så skal den nok blive et hit hjemme hos jer også..."

Om vores familie

Vores lille familie består af Mor, Carina 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads som er født i dec 2019.

Vi er en familie der rigtig godt kan lide at teste forskelligt legetøj, da jeg går meget op i, at godt legetøj er noget, som er lærerigt og som kan bruges på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhæng.

Derudover skal legetøj være i en god kvalitet, som kan holde til både vind og vejr og som kan holde til vildere lege.

Den populære rutsjebane fra Little Tikes...

Vi har, sammen med mine små niecer på 2 år og 5 år, været så heldige at få lov til, at teste og anmelde Min Første Rutsjebane fra Little Tikes.

Pigerne er vilde med at få vind i håret og de er meget nysgerrige. Vi har derfor haft det rigtig sjovt og fundet på mange sjove og kreative måder, at bruge rutsjebanen fra Little Tikes på.

Little Tikes firmaet blev grundlagt i 1969 i Hudson, Ohio. Virksomheden er en multinational producent af innovative børneprodukter af høj kvalitet. Med mere end 50 års erfaring med at producere legetøj, så ved de virkelig hvad børn gerne vil lege med og hvad der fanger børns interesse og nysgerrighed.

Om Min Første Rutsjebane

Rutsjebanen ankom i en stor Little Tikes papkasse og det tog kun 2 minutter at samle den. Det er faktisk umuligt at sætte de få dele forkert sammen. Selve rutsjebanen er blå og trappen og håndtagene er grønne.

Rutsjebanen fra Little Tikes er en lille, men rigtig fin begynder rutsjebane til dit barn. Den henvender sig til børn fra 18 måneder, men børn derunder kan også få glæde af denne rutsjebane, dog med hjælp fra mor eller far.

Rutsjebanen er 70 cm høj, 48 cm bred og 120 cm lang.

Rutsjebanen bør anvendes med forsigtighed, så dit lille barn ikke falder ned og barnet bør ikke lege på rutsjebanen - uden at være under opsyn - fra en voksen.

Min Første Rutsjebane er lavet af plast med afrundet kanter og er i en virkelig stabil og holdbar rutsjebane.

Den kan holde til al slags vejr, dog kan solen - som med alt andet, få farverne til at falme på sigt.

Én gang til, én gang til, sådan vil det lyde fra jeres lille barn efter at han/hun har prøvet rutsjebanen.

Vores oplevelser af rutsjebanen

Vi har haft meget sjov ud af at teste denne rutsjebane fra Little Tikes.

Villads på 7 måneder elsker at køre på rutsjebanen. Han griner hel vildt når han rutsjer. Han er for lille til at rutsje alene, så han må selvfølgelig kun rutsje, når jeg holder ham.

Mine to søde niecer på 2 år og 5 år har også hjulpet med at teste L.T. rutsjebanen og de kan selv kravle op på den og rutsje alene. Min Første Rutsjebane har været et hit hos dem, de har haft det rigtig sjovt og brugt rigtig meget tid på at rutsje.

Jeg går rigtig meget op i, at legetøj kan bruges på forskellige sjove og kreative måder og rutsjebanen er selvfølgelig ingen undtagelse. Vi har derfor også brugt rutsjebanen i forskellige sammenhæng og ikke blot til at rutsje på i haven.

Pigerne har leget indenfor i Villads’ boldbassin og for at gøre det lidt ekstra spændende og interessant, så satte jeg rutsjebanen med slisken ned i boldbassinet så de kunne skiftes til at rutsje ned i alle boldene. Rutsjebanen kan nemlig også anvendes indenfor i en sjov leg. Der var ihvertfald meget larm og grin da pigerne hyggede sig, og der var bolde ud over det hele.

Når solen er fremme og der er varmt udenfor, har vi også testet rutsjebanen ude i haven, hvor jeg satte den op denne gang med slisken ned i vores badebassin. På den måde kunne mine skønne niecer have en sjov leg i vandet, så de også kunne blive kølet lidt ned. De havde det så sjovt og de susede ned af rutsjebanen i fuld fart, de kunne virkelig køre hurtigt, når de havde vådt badetøj på og vandet sprøjtede ud over det hele.

Hvis man spørger pigerne, så er det den sjoveste vandrutsjebane de har prøvet og sådan en ønsker de sig også derhjemme.

Rutsjebanen har selvfølgelig også været brugt på den helt traditionelle måde, hvor den “bare” har stået på græsplænen og pigerne har rutsjet og skubbet dukker og bamser ned af rutsjebanen.

Vi har også leget Jorden er giftig, hvor jeg lavede en lang bane til dem, som de skulle gå og hoppe på uden at røre græsset. Den mindste på 2 år skulle dog have lidt hjælp, i form af en hånd at holde ved ind imellem. Det var selvfølgelig rigtig sjovt og rigtig godt for udviklingen.

I denne leg havde jeg sat rutsjebanen fra Little Tikes som slut element og pigerne kunne derfor rutsje i mål.

God for barnets udvikling

Det at bruge en rutsjebane, er rigtig godt for dit barns udvikling, da dit barn blandt andet vil styrke og stimulere:

Balancen, kropsbevidsthed og grovmotorikken, ved at dit barn skal gå op og sætte sig ned, for at kunne rutsje ned igen og så forfra igen og igen.

Opmærksomheden og koncentrationen, ved at barnet skal passe på og gå forsigtigt op på rutsjebanen.

Fantasien og kreativiteten bliver styrket, ved at dit barn finder på sjove lege og kreative måder at bruge rutsjebanen på. Vi har brugt den på mange forskellige måder, men der er helt sikkert flere forskellige sjove måder, den kan bruges på, som vi endnu ikke har afprøvet.

Tur-tagning og de sociale kompetencer vil uden tvivl også blive styrket, når dit lille barn leger på rutsjebanen med sine venner. Her er de nødt til at vente på tur, da man ikke kan køre flere sammen.

Godt humør. Som det sidste og en af de vigtigste ting så vil dit barn uden tvivl få brugt lattermusklerne, fordi Min Første Rutsjebane er sjov og det kilder i maven, når man rutsjer ned.

Vores vurdering af rutsjebanen

Vi har haft stor glæde af at teste og lege med rutsjebanen fra Little Tikes og af den grund, vil jeg klart anbefale andre at købe denne rutsjebane.

De fleste børn vil elske at suse ned af rutsjebanen, om det så er ned i et badebassin, på græsset eller i et boldbassin, så skal den nok blive et hit hjemme hos jer også.

Det er den perfekte lille begynder rutsjebanen til det lille barn og kvaliteten er helt i top og selvfølgelig CE-mærket.

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjLittle tikes

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen