Seesaw Vippe fra Gonge anmeldelse

Alder: Fra 2-10 år | Materiale: Plast og Gummi | Mål: L:52 x B:22 x H:14 cm | Max belastning: 75 kg | Antal: 1 stk

"Gonges Seesaw vippe ser simpel og flot ud, men den indeholder utallige funktioner, som hjælper barnets krop i en positiv retning. Den giver stærke smilemuskler, den giver underholdning, samarbejdsøvelser (især mellem søskende, har vi erfaret) og så er den simpelthen så effektiv for barnets krop. Styrkelse af barnets muskler, koordinationen og udviklingen af balancen kan hjælpe så meget i hverdagen..."

En anmeldelse af Seesaw Vippe fra Gonge

Carl bestilte for noget tid siden Seesaw vippen fra Gonge hjem, da han ønskede sig et balanceboard/en vippe, som han kunne øve balance på.

Det brede smil viste sig stort, da pakken ankom og det, ifølge Carl, sejeste vippeboard blev trukket ud af kassen. Og for os, som forældre, var det en oplagt mulighed for, at holde os til mærket Gonge, da vi i forvejen har gode erfaringer med deres produkter.

Det praktiske

Seesaw vippen anbefales fra 2 år og helt op til 10 år. Det gør det muligt for eventuelle søskende, at kunne være med og samtidig er det genialt, da det også gør det muligt, at barnet kan bruge vippen i mange år.

Vippen måler 52 cm i længden, 14 cm højt og 22 cm på det bredeste sted. Der er en anbefalet max vægt på 75 kg.

Seesaw vippen er produceret i et nyt og lækkert stilrent design. Det røde ”skjold” er produceret i solid plast og nedenunder er der gummi puder. Både rillede gummipuder i midten og runde gummi kugleformede puder i siderne, hvilket gør at Seesaw vippen ikke laver ridser, hverken når den flyttes rundt i huset eller når barnet står eller leger på den. Det er desuden super smart, at den ikke kan ”skride” hen over gulvet, hvis barnet mister balancen. Desuden er den CE-mærket.

Da vippen ikke fylder særligt meget, er det super nemt lige, at stille den til side eller gemme væk når den ikke er i brug. Den er super nem, at rengøre med en klud eller lignende, når der er behov for det og så kan det sagtens tåle, at komme med ud, dog kan man jo ikke garantere, at der ikke sætter sig småsten i gummiet, men vi har haft det brugt både ude og inde uden problemer.

Balancetræning gennem leg

Carl er en dreng på 6 år, han har en hverdag med krudt i numsen, han elsker vilde lege og udfordrer ofte balance og højder på de forskellige legepladser vi kommer på. Han ser ofte film på nettet med snowboard og hans største drøm er, at blive lige så dygtige, som dem på filmene. Så hans første kommentar, da Seesaw vippen kom ud af kassen var, at nu kunne han øve sig i balance og så kunne han jo bare lade som om, at han stod på skipisterne.

Carl skulle koncentrere sig en del fra starten. Hans urolige krop skulle vænne sig til, at lægge vægten fordelt, så vippen ikke vippede til den ene side. Det kostede og krævede en kæmpe portion tålmodighed og tålmodighed er lige præcis kodeordet til meget læring gennem leg. Vi herhjemme har i hvert fald gode erfaringer med, at udfordre Carl og hans søskendes tålmodighed gennem leg, så de ikke opdager, at deres grænse stille og roligt bliver skubbet. Tålmodighed er en vigtig evne, at have og faktisk anbefales det, at man både som barn og voksen arbejder med det gennem hele livet.

Carl syntes det var enormt svært, men med en støttende hånd lykkedes det, at kunne holde balancen.

Men for ikke, at kampen blev for hård og Carl blev for usikker, så valgte vi, at starte forfra. Vi fik drejet udgangspunktet til, at finde balancen siddende, hvilket Carl hurtigt fandt stor tryghed i. Carl sad med hændende på hver sin ”ende” af vippen for, for at holde fast. Gonge har designet Seesaw vippen super smart, så selvom barnet sidder med hænderne holdende, så kan det ikke lade sig gøre, at få klemt fingrene.

Efter et par dages øvelse gik vi skridtet videre med balancetræningen og Carl havde nu modet til, at stå op på vippen igen, først støttede vi med hjælp i begge hænder og langsomt, men sikker slap han og så endte vi med én hånds støtte.

Carl brugte virkelig meget energi og kunne hver morgen fortælle, at han var lidt øm i benene, som om vi havde været på cykeltur. Det er netop en af grundende til, at vi er så stor fan af Gonge, for deres produkter er et utrolig godt træningsredskab.

Carl har gennem træning og leg fået trænet sin balance, hvilket er en utrolig vigtig sans for alle børn, at træne. Balancesansen kaldes også vestibulærsansen og har til formål, at træne barnets tyngdekraft, sikkerhed, og opmærksomhed, faktisk kan en god balance påvirke evnen til at lære, at læse og skrive i en positiv retning.

Så selvom det lyder teknisk, så er balancen utrolig vigtig og derfor kan vi i hvert fald til hver en tid anbefale alle forældre, at investere i Gonges Seesaw Vippe.

Vores vurdering

Det smarte ved Seesaw vippen, som nævnt tidligere er, at den kan bruges til større børn også. Carls storesøster Laura på 10 år, syntes også den var sjov, men hun fandt hurtigere balancen ved ”bare” at stille sig op på den. Så her udfordrede vi balancen yderligere, ved at lave legen med kongens efterfølger, så Carl stod på gulvet og lavede forskellige øvelser med hænderne, som Laura efterfølgende skulle lave, mens hun stod på vippen og skulle holde balancen.

Så Laura skulle flytte den ene hånd op og holde for næsen, mens den anden hånd skulle røre ved øret. Det var svært, men de havde en stor fest og legen medførte høje grin. En anden ting, som vi stod og kiggede på som forældre var, at Carl og Laura samarbejdede så meget.

De hjalp hinanden gennem hele legen, hvis Carl havde lavet en svær bevægelse, som Laura skulle gentage og hun så havde svært ved det, så greb han hurtigt fat i hendes hånd og når hun efterfølgende havde fået balancen igen, så fortsatte de. Det samme gjaldt den anden vej også, for hvis Carl ikke lige hurtigt nok kunne få vores hjælp til, at finde balancen, så kom Laura til. Hun havde selv lige stået der og mærkede effekten af Carls støttende hånd, så hun kom med sine storesøsterråd og vupti, så havde de, et imponerende samarbejde kørende.

Med andre ord, så kan vi i hvert fald anbefale, at der er en støttende hånd, til de mindre børn, enten fra en voksen, eller også en søskende.

Med en i manges øjne en simpel vippe/balanceboard, så kan vi til hver en tid herhjemme gøre deres meninger til skamme. Gonges Seesaw vippe ser simpel og flot ud, men den indeholder utallige funktioner, som hjælper barnets krop i en positiv retning. Den giver stærke smilemuskler, den giver underholdning, samarbejdsøvelser (især mellem søskende, har vi erfaret) og så er den simpelthen så effektiv for barnets krop. Styrkelse af barnets muskler, deres koordination og udviklingen af deres balance kan hjælpe dem så meget i deres hverdag.

Det er ikke for sjov, at Gonge er så attraktive, når børn kan stimulere deres kognitive færdigheder gennem leg og samtidig have det sjovt! Vi er simpelthen kæmpe fan.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Gonge Balance Træstamme

Læs også anmeldelsen af Gonge Vippen

Læs også anmeldelsen af Gonge Vippeplanke (Wobble Plank)

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris623,96 kr Normalpris779,95 kr
På lager
Se varen