Shifu Orboot AR-Globus Dinosaur

Alder: Anbefales fra 4 år | Mærke: ShifuPlay | Serie: Orboot | Augmented Reality (AR) Globus | Antal: 1 stk.

"AR-Globussen er i en super god og hårdfør kvalitet med en solid og stærk fod. Hele temaet med dinosaurer pryder globussens store overflade, og så er appen der er udviklet til AR-Globussen lige i øjet. Den fungerer bare, og så er appen så børnevenlig at Mateo selv kan navigere rundt i den..."

Anmeldelse af Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur

Der går ikke én dag, hvor der ikke bliver snakket om dinosaurer herhjemme. Vores søn, Mateo, der er 4 år gammel, er vild med de store og til tider frygtindgydende forhistoriske dyr - og han kan slet ikke få nok af dinosaurernes fascinerende verden.

 

Mateo har en masse dinosaurer figurer i alle mulige farver og størrelser, som pryder vores stuegulv fra morgen til aften. Det han elsker allermest at se i fjernsynet er også om dinosaurer og så elsker han at få læst dinosaurer bøger som godnathistorie. Nattøjet er selvfølgelig også i ægte dinosaur stil med print af dinosaurer fra top til bund.

 

Man kan vel godt kalde Mateo en rigtig dinosaur fan, og hans viden omkring dinosaurer og tiden de levede i er rigtig stor. Da vi fik muligheden for at kigge nærmere på Shifu Orboot AR-Globus med dinosaur tema, havde vi en klar fornemmelse af at læringen og glæden for dinosaurer ville blive endnu størrer hos Mateo. Hvis det overhovedet er muligt?

Lad os komme i gang med legen!

 

Det praktiske omkring Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur

Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur er anbefalet fra + 4 år, og byder på en masse spændende oplevelser med dinosaurer i centrum. Hele globussen byder på AR-teknologi, som gør at barnet med hjælp fra sin tablet kan tilføje et “ekstra” lag på globussen.

For at tage Shifu Orboot AR-Globussen i brug, kræver det at man først skal downloade den tilhørende app. Det er super nemt og går rigtig hurtigt.


Dette får du med:
● AR-Globus
● opgavehæfte
● vejledning

 

AR-Globussen har en god størrelse, og er dekoreret med grønne træer og spændende dinosaurer. Der er over 50 forskellige dinosaurarter på AR-Globussen, fordelt over dinosaurer der levede på land, i vand og i luften. Der er en lille stjerne ved hver dinosaur, som er den stjerne kameraet på tabletten skal fange, når barnet udforsker AR-Globussen.

Det er super nemt og hurtigt popper dinosaurerne op på tabletten, herfra kan barnet selv vælge hvilken dinosaur han/hun har lyst til at lærer mere om.

AR-Globussen drejer virkelig godt, og så står den på en solid og god fod, som sørger for at legen med dinosaurerne bliver rigtig god.

Opgavehæftet består af opgaver hvor man både skal tælle, tegne, gætte dinosaurer, dele dinosaurer op i kategorier som; dinosaurer med 4 eller 2 ben, og hvilke dinosaurer der er kød- og planteædere. Der er også en masse dinosaur klistermærker i hæftet, og de ser præcis ud som på globussen. Hele opgavehæftet er på engelsk, og det kræver derfor en voksen ved barnets side. Hos os har det fungeret super godt, og de fleste opgaver er så ligetil at barnet selv kan se hvad opgaven går ud på.

 

Den medfølgende vejledning er rigtig god, hvis man ikke er helt skarp til teknologi. Der er direkte links til stedet hvor man kan downloade appen, og så tager vejledningen dig i hånden - og forklarer hvordan hele legen med globussen skal startes.

 

Vores oplevelse med Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur

Vi havde downloadet appen på vores tablet, før Mateo fik lov til at gå på opdagelse i den. Der er mulighed for at oprette en bruger eller bruge appen som “gæst”. Hvis man vælger at oprette en bruger, kan man som forældre blive informeret omkring sit barns fremskridt og gøren i appen. Det er super smart og det fungerer bare!

 

Mateo gik hurtigt i gang med at udforske sin nye globus som var propfyldt med dinosaurer. Mateo drejede globussen rundt, og begyndte allerede at fortælle far om de forskellige dinosaurer og om deres navne. Der gik ikke længe før vi viste Mateo den sjove app, som lagde et ekstra lag på globussen igennem tabletten.

 

Der er i alt tre forskellige valgmuligheder i appen, for hvordan barnet har lyst til at udforske AR-Globussen. De tre valgmuligheder er:


● Dinosaurusser på globussen


Denne valgmulighed giver barnet mulighed for at udforske globussen på egen hånd. Barnet vælger den dinosaur som barnet finder interessant, og herefter begynder en venlig fortællerstemme at fortælle om dinosauren. Herefter kan man vælge fire valgmuligheder i bunden af skærmen, man kan få lov til at måle højden og længden på dinosauren, høre om dinosauren igen, og løse en opgave om hvor meget dinosauren vejer. Der kan for eksempel stå at dinosauren vejer 1 kilo, og ét brød vejer ½ kilo. Barnet skal nu regne ud hvor mange brød der vejer lige så meget som dinosauren, der er altid tre valgmuligheder og muligheder for at prøve igen.

 

Barnet bliver også præsenteret for den rigtige udtale af dinosaur navnene som deles op i stavelser, og så præsenteres barnet samtidig for om dinosauren er plante- eller kødæder. Til sidst kan barnet høre dinosauren brøle, høre en hemmelighed om dinosauren eller se dinosauren gå. Barnet kan selv bestemme hvor dinosauren skal gå hen i det bakkede landskab.

 

Denne måde at udforske AR-Globussen og de forskellige dinosaurer på, var et kæmpe hit herhjemme. Mateo brugte lang tid på at finde sine yndlings dinosaurer, og blev samtidig præsenteret for dinosaurer han aldrig havde hørt om før. Mateo fandt det virkelig sjovt at høre de forskellige dinosaurers brøl og at kunne gå med dem rundt på tabletten.


● Hvem er dinosaurussen?


Denne valgmulighed er rigtig sjov, og sørger for at barnet kommer godt omkring på den store AR-Globus. Alle dinosaurerne på AR-Globussen er præsenteret i form af billeder, og for at få viden om dinosaurerne skal barnet først finde dem på AR-Globussen. Herefter får barnet viden om hvor stor dinosauren er, hvad den spiser og hvor meget den vejer.

 

Mateo fandt tilbage til sine yndlings dinosaurer igen og igen, men med denne
valgmuligheder har han virkelig fået udvidet sin viden om andre dinosaurer. Mateo fandt det virkelig sjovt at skulle finde dinosaurerne rundt omkring på AR-Globussen, og han brugte nogle gange lang tid i sin søgen på den helt rigtige dinosaur.

 

● Dinos ur-eventyr.


Denne valgmulighed giver barnet mulighed for at vælge mellem fem forskellige og spændende historier, der alle sammen har til formål at gøre barnet klogere på dinosaurer på en sjov og anderledes måde. I historierne følger vi en sød lille (og til tider ivrig) dreng, der elsker dinosaurer og skaber sine egne spændende missioner. Alle historierne har et tvist der gør at missionerne pludselig ser meget vanskelige ud, men i sidste ende klarer dinosaurerne det altid!

 

Mateo har brugt allermest tid i selskab med de forskellige historier, som han blev fanget af lige med det samme. Historierne består af små missioner som er utroligt spændende, og som hele tiden udfordrer ham. Vi håber at der på sigt kommer flere end de fem forskellige historier - som virkelig har underholdt os, og som sagtens kan tåles at spilles om og om igen.

 

Vores vurdering af Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur

Mateo har haft stor glæde af sin Shifu Orboot AR-Globus, hvor hans viden om dinosaurer er blevet styrket på en sjov og anderledes måde. Mateo kan selv bestemme hvor han vil lege med AR-Globussen, og han kan selv transportere den rundt da den er ekstrem børnevenlig at navigere rundt med.

 

AR-Globussen er i en super god og hårdfør kvalitet med en solid og stærk fod. Hele temaet med dinosaurer pryder globussens store overflade, og så er appen der er udviklet til AR-Globussen lige i øjet. Den fungerer bare, og så er appen så børnevenlig at Mateo selv kan navigere rundt i den.

 

Hvis du har en stor dinosaur fan boende derhjemme, er Shifu Orboot AR-Globus - Dinosaur, slet ikke noget dumt bud på den helt perfekte gave. Vi kan varmt anbefale den noget anderledes og nye leg med dinosaurer i selskab med AR-Globussen - som både skaber lærende og underholdende oplevelser for barnet.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Shifu - Orboot AR-Globus: Jorden

Læs også anmeldelsen af Hey Clay modellervoks

Læs også anmeldelsen af Den Glade Arkitekt: Bondegård

Anmeldelse af legetøjShifu orboot

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris623,96 kr Normalpris779,95 kr
På lager
Se varen