Springforhindring kæphest - Blomster - anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: MDF | Mål: Mellem sektion: 62 x 4 x 12 cm | Mål: Stang: Ø: 2 cm x 90 cm | Farve: Grøn/Hvid | Antal: 1 stk. 

"Når jeg tager pædagog brillen på, er jeg stadig lige så begejstret for springforhindringen. Den indbyder til social interaktion og motorisk udvikling såvel som motion og brugen af den fantastiske fantasi og magi, vi har som børn især. I rollelege lærer børn rigtig meget om at begå sig i samfundet, de leger læringen ind og de bliver blandt andet bevidste om, deres egen rolle i det store fællesskab og lærer at afstemme sig i samspillet med andre. Børn der leger med kæpheste og spring, får ikke bare en masse god motion, de udvikler også deres motoriske kunnen, især den grovmotoriske i løb og i selve springet. Når børn bruger deres fantasi, opstår magien. Når de leger hestelege, opdigter de deres egen lille verden omkring sig og i momentet, er den lige så virkelig som aftensmads ritualet. Forskellen er bare, at ALT er muligt med den magiske fantasi"

En anmeldelse af springforhindring kæphest - Blomster. 

Minderne fra min egen barndom er tydelige i hukommelsen, om hvordan vi hesteglade piger brugte mange timer på at lege hest og rytter. Dengang var fantasien vores bedste ven og det var ikke ualmindeligt, at have en hel fold med usynlige heste og ponyer. En anden mulighed var selvfølgelig, at man måtte skiftes til at være hesten.

Der var ingen tvivl om at ens højeste ønske til jul, næst efter en rigtig hest selvfølgelig, var en form for legetøjshest, som kunne gøre legen endnu mere livlig.

I dag er der sket rigtig meget på legetøjsmarkedet, når det kommer til rollelege med heste som tema. Kæpheste er ikke som sådan nye, men designet af dem er virkelig blevet meget mere virkelighedstro. Der er mulighed for at vælge imellem flere forskellige hesteracer, som alle har hvert deres særlige design. Derudover er kæphestenes design også blevet meget mere detaljeret, hvilket jo virkelig er med til at give hesten en karakter og noget personlighed.

Det stopper jo heldigvis ikke her, for udover de fine kæpheste kan man få et hav af tilbehør til hestene og til rytteren, som efterhånden er med til at skabe en hel lille verden omkring rollelege med heste.

Begge piger herhjemme er meget glade for heste. Så vi har efterhånden en god håndfuld kæpheste opstaldet.

Pigernes nyeste tilføjelse, blomster springforhindringen fra By Astrup, skabte stor glæde hos dem.

Kort om byASTRUP

By Astrup er et dansk mærke, som laver unikt, kreativt legetøj og legemøbler i høj kvalitet. By Astrup går op i, at deres produkter er en fryd for øjet, lækre at røre ved og ikke mindst sjove at lege med. Derudover er der fokus på, at produkterne har et simpelt og moderne design, samtidig med at det indbyder børn til leg og hyggelige stunder.

Når du køber et By Astrup design, støtter du desuden den fælles kamp mod en kræft fri verden. Hvert år donerer By Astrup nemlig et beløb til kræftforskningen i håbet om at gøre en forskel.

Som med alle By Astrups produkter modtog vi springforhindringen i en virkelig lækker og flot designet æske, som er kendetegnet ved rolige grå, hvide og guld farvet detaljer og et billede af produktet på forsiden.

Pigerne var en smule utålmodige da springet skulle samles, men så var det jo heldigt at de kunne ride en tur på deres søde kæpheste Duffy og Cathryn imens.

Æsken indeholder

  • 10 dele der samles til sidesektionerne.
  • 3 dele til underliggeren.
  • 1 rundstok som bruges til springbom.
  • 1 pose skruer.
  • 1 samlevejledning.

Springforhindringen skal som nævnt samles og man behøves ikke at være håndværker for at gøre det, det er meget let. Det eneste man skal bruge ud over indholdet i æsken, er en stjerneskruetrækker. Følger man den meget simple samlevejledningen, som guider en step by step, er springet hurtigt samlet og klar til leg.

Når springet er samlet og sat op, består det af to sidesektioner, som holder springbommen. Nedenunder parallelt med siderne under springbommen placeres underliggeren for at give springforhindringen et fint og færdigt udtryk.

Springbommen kan justeres fra 20-80 cm i højden. Den ligger stabilt i nogle små fordybninger i sidesektionerne samtidig med, at den ved let berøring falder ned, således at risikoen for fald minimeres betydeligt. Man kan også vælge at fjerne bommen helt og så springe over underliggeren, som måler ca 10-15 cm i højden.

Pigernes egne ord 

Lucca 4 år: “Da jeg første gang skulle springe over blomster springet, valgte jeg at gøre det på min ældste kæphest Dina, hun er nemlig en rigtig god springhest. Vi kan hoppe over springet, når det er på 20 cm og 30 cm. Vi har også prøvet at springe 40 cm, det øver vi os stadig på. Heldigvis er jeg ikke bange for at springe over det, selvom det ser lidt højt ud, for pinden falder rigtig nemt af, så jeg slår mig ikke.

Jeg kan rigtig godt lide at lege med mine kæpheste og springe over blomsterspringet.

Det er et rigtig flot spring.”

Silje 7 år: “Jeg synes, at blomster springet er det flotteste spring vi har. Det er så flot med det høje græs i siderne - og så med blomster og blå sommerfugle på. Springet passer rigtig godt ind i naturen her om sommeren.

Jeg synes, at det er så hyggeligt, at springe med mine kæpheste, især sammen med min lillesøster. For det meste så leger vi, at vi er til stævner. Så laver vi springbaner og rider rundt.

Jeg kan godt lide, at det er nemt, at ændre højden på springet. Jeg springer lidt højere end Lucca, så det er rart, at det ikke tager så lang tid at sætte bommen op og ned. Jeg kan springe 60 cm, og så øver jeg mig på 70 cm og nogle gange 80 cm, det går meget godt.”

Morens og pædagogens mening 

Det er virkelig skønt, at man er begyndt at lave så meget legetøj til heste rollelege, det manglede altså virkelig da jeg var barn. By Astrup laver de fineste kæpheste og en masse lækkert udstyr til legen med og omkring dem.

Blomster springforhindringen er selvfølgelig ingen undtagelse, den er både i rigtig god kvalitet, spækket med fine detaljer, virkelighedstro og så indbyder den virkelig til leg og motion.

Hjemme hos os er udendørs leg med fart over feltet meget populært, hvilket By Astrup springet passer så fint ind i. Jeg selv er virkelig fan af, når man kan kombinere leg med frisk luft og motion.

Hvis Silje og Lucca vil lege med springet, kan de nemt selv stille det op og justere springhøjden både op og ned i løbet af deres leg. Den mulige variation på springhøjden gør, at både de store og de små børn kan være med og blive underholdt rigtig godt.

Udover denne blomsterspringforhindring har By Astrup også lavet flere andre springforhindringer i forskellige fine designs.

Når jeg tager pædagog brillen på, er jeg stadig lige så begejstret for springforhindringen. Den indbyder til social interaktion og motorisk udvikling såvel som motion og brugen af den fantastiske fantasi og magi, vi har som børn især.

I rollelege lærer børn rigtig meget om at begå sig i samfundet, de leger læringen ind og de bliver blandt andet bevidste om, deres egen rolle i det store fællesskab og lærer at afstemme sig i samspillet med andre.

Børn der leger med kæpheste og spring, får ikke bare en masse god motion, de udvikler også deres motoriske kunnen, især den grovmotoriske i løb og i selve springet. 

Når børn bruger deres fantasi, opstår magien. Når de leger hestelege, opdigter de deres egen lille verden omkring sig og i momentet, er den lige så virkelig som aftensmads ritualet. Forskellen er bare, at ALT er muligt med den magiske fantasi.

Blomster springforhindringen fra By Astrup er så fin og elegant i designet, som Silje siger: “Det spring passer bare så godt til sommeren.”.

Jeg nyder virkelig at se begge mine piger hygge sig sådan sammen, i rollelegen omkring blomster springet.

Springet står som noget af det første i skuret, da det altid er med i legen med kæphestene, og jeg kan personligt godt forstå hvorfor. Både små og store er enige herhjemme; blomster springforhindringen er en stor succes.

- Maria Ejler 

Læs også anmeldelsen af byASTRUP kæpheste & tilbehør 

Læs også anmeldelsen af byASTRUP staldsæt 

Læs også anmeldelsen af byASTRUP hestestald 

 

Anmeldelse af legetøjByastrup

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen