Thorbjørn Is & Cupcakes anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Svanemærket plast | Funktion: Fremmer evnen til rollelege

"De mange forskellige sæt giver mulighed for mange timers god og lærerig leg, hvor flere børn kan lege sammen, men man kan også lege alene hvor dukker/bamser er kunderne og hvem siger; “nej tak til en is eller en lækker cupcake?”. Sættene kan bruges både inde og ude og i vand, så der er rig mulighed for at bruge fantasien..."

Thorbjørn og den forsvundne iskrystal

Vores lille familie har fået lov til at teste og anmelde nogle forskellige legesæt med kage, is og cupcakes fra Dantoys Thorbjørn-serie. Et nyt koncept fra Dantoy, der bringer lækkerier ind i legekøkkenet.

Er du til den store bagedyst på TV, så vil du helt sikkert også elske isbjørnen Thorbjorns lækre frosne desserter og fantasiske legemad-kager.

“Må jeg købe en vaffel med 3 kugler, en med jordbær, en med vanilje og en med chokolade og så en banan cupcake, tak”

“Ja det må du gerne, det bliver 40 kr.”

Sådan kommer det til at lyde hjemme hos jer, når jeres barn åbner en bod med is og cupcakes, hvis I køber nogle af disse fantastiske legesæt fra Dantoys Thorbjørn-serie.

Dantoy Thorbjørn-serien henvender sig til børn fra 2 år og opefter.

Ligesom alt andet legetøj fra Dantoy, så kan det nemt rengøres ved at komme en tur i opvaskemaskinen, ved maximum 65 grader.

Alle Dantoy produkter kan komme i opvaskemaskinen, men det anbefales ikke ved de ting som har klistermærker på, da klistermærkerne falder af i opvaskemaskinen.

I hvert af disse Thorbjørn sæt, medfølger en pixibog om Thorbjørn og den forsvundne iskrystal.

At udvikle evnen til rollelege

Med sommeren og varmen udenfor døren og den konstante lyst til en kold lækker is og søde sager, så er disse sæt helt fantastiske. Børnene kan servere is igen og igen.

Det er en god måde at udvikle evnen til rollelege, ved at servere isvafler og lækre cupcakes, en sådan leg vil også kunne stimulere følgende:

Finmotorik, ved at barnet laver isvafler og stabler iskuglerne ovenpå hinanden, uden at de vælter. Hos os, er det lykkes at stable fire iskugler ovenpå hinanden uden at de væltede. :)

Fantasien og kreativiteten, ved at dit barn finder på forskellige lege og anvender disse ting i forskellige sammenhæng.

Kommunikation og sprogforståelse, ved at I taler om de ting I leger med, hvilken is I laver, hvilke farver de har og ved at vennerne bestiller is og cupcakes i isboden.

De sociale kompetencer, vil også blive styrket, da disse ting opfordre til leg, hvor flere leger sammen.

Der er masser af dele i hvert sæt og der er is og kage nok til alle, også hvis køen til isboden bliver lang.

Turtagningen vil også blive styrket, hvis flere børn leger sammen og de skal skiftes til at stå og sælge is og cupcakes.

Det at børn forstår, at deles og vente på tur er en meget vigtig egenskab for at kunne fungere sammen med andre børn i børnehaver, skoler osv.

De fleste børn, har brug for hjælp fra voksne for at lære, at dele og vente på tur. Det er derfor en rigtig vigtig ting at få trænet og styrket.

Indeholder rigtig mange dele

Sættene indeholder rigtig mange forskellige ting bl.a.:

  • Isvafler.
  • Iskugler, både lysebrun, mørke brun, lyserød og hvid.
  • Softice i tre forskellige farver, brun, hvid og lyserød.
  • Vaffelholdere.
  • Skeer til at lave iskugler.
  • Bakker til iskuglerne.
  • Iskrystaller.
  • Forskellige farver cupcakesforme, som ikke kun passer til kagerne, men også til softice eller iskuglerne.
  • Cupcakes, både lyse og mørke og forskellige farver top til kagerne.

Hos Legebyen.dk kan man købe flere forskellig sæt, og der er helt sikkert et sæt der passer til lige netop jeres lille barn.

  • I Thorbjørn-serien findr man også et te-sæt, som indeholder følgende:
  • Rund fin turkis te-kande med et lille låg.
  • To lysegrønne krus.
  • To hvide tallerkner.
  • To lilla skeer.
  • To cupcakes, en lys og en mørk, med forskellige toppe og i forskellige cupcakes forme. Man kan derfor kombinere dem som man har lyst til.
  • En iskrystal.
  • Og selvfølgelig en pixibog med historien om Thorbjørn og den forsvundne iskrystal.

Pixibogen med historien om Thorbjørn, kan I eventuelt bruge til godnat historie.

Et te-sæt indbyder til rollelege, hvor flere børn holder te selskab sammen, eller hvor dit barn inviterer jer eller bamser og dukker til te.

På den måde bruger dit barn også sin fantasi og kreativitet.

Meget populære herhjemme

Disse is og cupcakes sæt har været meget populære herhjemme.

Da vi havde min venindes 4-årige søn Carl på besøg, blev det hele undersøgt meget grundigt. Han åbnede hurtigt en isbod midt inde i min stue, hvor vi kunne købe mange forskellige is og cupcakes.

“Hvem vil købe is, hvem vil købe is” det blev der råbt igen og igen.

I Carl’s isbod kunne vi købe is med forskellige iskugler og max 4 kugler på én gang, vi kunne også købe softice med 3 forskellige smagsvarianter, vanilje, jordbær og chokolade.

Læs mere om det smarte Colo Colo multimøbel her!

Det er umuligt ikke at blive lækkersulten, når man leger med disse sæt.

De mange forskellige ting fangede Carl’s nysgerrighed så meget, at legen fortsatte meget længe.

Da isboden holdt frokostpause, dækkede Carl op til te-selskab ude i det gode vejr, så vi kunne få en kop te og en cupcake med chokolade.

Han levede sig helt ind i legen og vi hyggede os rigtig meget.

Læring og leg

I kan nemt inddrage dansk- og matematik undervisning i legen med is og cupcake, det kan bl.a. gøres ved at skrive priskort/menukort eller skrive jeres egen historie om Thorbjørn.

Matematik kan trænes ved at sætte pris på de forskellige ting og så skal barnet regne ud, hvor meget kunderne skal betale for deres bestillinger. På den måde kan I også give barnet en forståelse af penge.

De mange forskellige sæt giver mulighed for mange timers god og lærerig leg, hvor flere børn kan lege sammen, men man kan også lege alene hvor dukker/bamser er kunderne og hvem siger; “nej tak til en is eller en lækker cupcake?”.

Læs mere om det smarte Colo Colo børne-multimøbel her!

Sættene kan bruges både inde og ude og i vand, så der er rig mulighed for at bruge fantasien.

Vi har haft stor glæde af at teste Dantoy Thorbjørn serien.

Vi kan derfor uden tvivl anbefale jer at købe det, så jeres barn kan åbne sin helt egen is- og cupcake butik og servere for hele familien og alle vennerne.

Verdens første svanemærkede legetøj er fra Dantoy

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. 98 % af alle Dantoys kerneprodukter bærer Svanemærket, og flere er på vej.

Svanemærket plastlegetøj skal leve op til verdens skrappeste krav til plastindhold. F.eks. må svanemærkede produkter ikke indeholder skadelige stoffer, som f.eks. phthalater, parfume, BPA eller hormonforstyrrende stoffer.

Læs mere om Svanemærket på Dantoy.dk

Der stilles med svanemærkningen høje krav til;
sikkerhed, kvalitet og levetid.

Alt Dantoy legetøj er designet til, at skulle kunne holde til rigtig meget leg i institutioner, hvilket kræver ekstra stor styrke og kvalitet i produktet.

- Carina Lund

https://youtu.be/163VPmaIrSI
Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjDantoy

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen