Verdens børn spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 - 10 år | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Spilletid: Ca. 15 - min | Mærke: Tactic | Antal: 1 spil i æske.

"Verdens børn er udviklet af læringseksperter i Finland, og det har en stor pædagogisk værdi. Spillet fremmer kulturel bevidsthed, geografisk viden og global forståelse. Spillerne lærer om forskellige lande, deres traditioner, mad, tøj og meget mere. Det er en fantastisk måde at introducere børn (og voksne) til mangfoldigheden i verden og skabe interesse for forskellige kulturer. Det er også positivt, at man kan tilpasse sværhedsgraden. Alt i alt giver Verdens børn en sjov og lærerig spiloplevelse for hele familien. Der kan være med til at så et frø hos den næste generation af eventyrlystne globetrottere"

En spilanmeldelse af Verdens Børn

Verdens Børn er et spil, der tager spillere på en rejse gennem forskellige lande og kulturer. Det er designet til at lære børn om verdens folkeslag og samfund, mens de også har det sjovt.

Verdens børn er velegnet til børn i alderen 6 år og derover og kan spilles med 2-4 spillere.

Spillet er ganske enkelt – og derfor hurtigt at sætte op og komme i gang med. Det består af et spillebræt, en terning, 6 spillerbrikker, 72 kort og et pas med stempler, man kan prikke ud og sætte i igen.

Hvert kort har et spørgsmål om forskellige kulturer eller traditioner fra bestemte lande eller verdensdele. I samarbejder alle sammen om at svare på spørgsmålene og fylde alle de tomme huller i passet med stempler. På den måde lærer spillet børn om geografi og kulturer, og det er en god måde at udforske forskellige lande på.

Nemt i gang

For at starte spillet placerer I jeres spillerbrikker på valgfrie felter rundt om på spillebrættet. Det forestiller et verdenskort, og der er kun seks felter: Et for hvert kontinent – altså bortset fra Antarktis.

I blander kortene med spørgsmål, lægger tre af dem frem ved siden af brættet og placerer resten i en bunke med bagsiden opad.

Så vælger I, hvor svært spillet skal være. Det gælder om at fylde huller ud i passet. Der er i alt 12 stempler, I kan fylde passet med. I jeres første spil, kan I for eksempel vælge at nøjes med at udfylde seks af dem. Så er spillet både lettere og hurtigere. Hen ad vejen kan I så udfordre jeres paratviden og udfylde flere og flere.

Den yngste spiller lægger ud ved at slå med terningen. Netop terningen er lidt anderledes, fordi den kun viser tal op til 3. Og du kan også risikere at slå 0, og så bliver du bare stående. Ellers kan du rykke din brik lige så mange felter, som terningen viser. Og du kan også altid rykke kortere, hvis det passer dig bedre.

Svar rigtigt og få et stempel

Hvert af de tre kort, I tidligere lagde ud på bordet har et billede på den side, I kan se. Det billede hører til en bestemt verdensdel. Du skal flytte din brik hen til den verdensdel, for at du kan svare på spørgsmålet. For eksempel kan der være et billede af en elefant. Så kan du kun svare på spørgsmålet, hvis du står i Asien eller Afrika, fordi det er der, elefanter lever i naturen.

Hvis du vælger det rigtige kontinent, læser din medspiller spørgsmålet op, og så kan du svare. I arbejder som sagt sammen, så det er oplagt at hjælpe de mindre spillere lidt på vej. Og som regel er der også svarmuligheder, så det ikke bliver for svært.

Spørgsmålene er naturligvis i den lette ende, så det passer til børn, der først lige er begyndt at lære lidt om resten af verden. Men svarene indbyder tit til at tale lidt mere om de forskellige emner, uanset om det er dyr, geografi eller lokale traditioner.

Hvis I svarer rigtigt, kan I sætte et stempel i passet. Efter hver tur trækker du så to brikker fra posen. Hvis begge brikker viser en billetkontrollør, skal I bruge en af de billetter, der ligger på spillebrættet. I vender den om, så man kan se, at der står ”Used” – altså ”brugt” – på bagsiden. Hvis I løber tør for billetter, inden I har fyldt passet, har I tabt spillet.

I fortsætter med at slå med terningen og svare på spørgsmål på skift. Og hvis I ender med at fylde alle hullerne i passet med stempler, ja, så har I vundet spillet.

Farverigt og mangfoldigt 

Spillet fremmer en åben og nysgerrig holdning til andre kulturer og hjælper børn med at lære om forskelle og ligheder mellem forskellige lande og kulturer.

Spillebrættet er smukt designet og viser forskellige lande og deres karakteristika på en farverig og indbydende måde. Der er mange små detaljer at gå på opdagelse i, og de fortæller hver især lidt om det land eller den kultur, der findes i netop det område på kortet.

Kortene og spillebrikkerne er også detaljerede og illustrerer kulturelle elementer på en autentisk måde. Alle de fine detaljer bidrager virkelig til spiloplevelsen.

Solidt design med finsk kvalitet

Spillet er velfungerende og intuitivt. Der er hele tiden fremdrift, fordi man ikke skal vente på at lande på det rigtige felt for at komme videre – som for eksempel i Trivial Pursuit. Det sker kun sjældent, at man ikke får mulighed for at svare på et spørgsmål, fordi man ikke kan nå et felt, der passer til et af de tre kort. Det skaber en engagerende spiloplevelse, der både er sjov og lærerig.

Spillet er som sagt også nemt at sætte op, og det tager kun cirka 20 minutter at spille, så de lettere utålmodige børn også kan holde ud.

Verdens børn er udviklet af læringseksperter i Finland, og det har en stor pædagogisk værdi. Spillet fremmer kulturel bevidsthed, geografisk viden og global forståelse. Spillerne lærer om forskellige lande, deres traditioner, mad, tøj og meget mere. Det er en fantastisk måde at introducere børn (og voksne) til mangfoldigheden i verden og skabe interesse for forskellige kulturer.

Det er også positivt, at man kan tilpasse sværhedsgraden. Det gør det muligt at tilpasse spillet og gøre det mere udfordrende eller afslappet, alt efter hvad man foretrækker.

Alt i alt giver Verdens børn en sjov og lærerig spiloplevelse for hele familien. Der kan være med til at så et frø hos den næste generation af eventyrlystne globetrottere.

God spillelyst.

- Søren Vinggaard Hellerung 

Læs også spilanmeldelsen af Mysterium

Læs også spilanmeldelsen af Bamsespillet

Læs også spilanmeldelsen af Hønemor

 

 

Anmeldelse af spilTactic

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen