Man kunne argumentere for at al legetøj er indlæringslegetøj, da barnet jo lærer gennem leg uanset, hvad legetøjet måtte være. Der findes dog legetøj med særlig fokus på indlæring - ure til at lære klokken, kuglerammer til at hjælpe med matematik og lækre træbogstaver til at øve stavningen af ord med.
Der findes et hav af lærerige spil! De anerkendte Little Storm spil kan bruges af endog meget små børn. Little Storm er en nysgerrig fyr, som hurtigt bliver børnenes ven. En anden af børnenes venner er Hr. Skæg - kendt og elsket fra TV - og med de søde Tælle og regnespil og Stavespil med Hr. Skæg bliver det endnu sjovere at lære.
Til de lidt større findes der jo Trivial Pursuit og Bezzerwizzer spillene, som træner vores basisviden. Det er sjovt og lærerigt og ikke nødvendigvis kun for skolebørn. De voksne kan også være med og det kan være hyggeligt og socialt at spille både med børn, voksne og bedsteforældre.
Som noget nyt har vi begivet os ind i en spændende verden af sensorisk legetøj, som også er meget lærerigt. Kombinér det med et lyspanel, ja så bliver mulighederne for kreativ udfoldelse straks meget større.