Food Spinner er et underholdende brætspil,
for børn og unge, med spørgsmål og opgaver,
som giver viden om mad og holdbarhed på
madvarer.
Man kan være 4-12 personer om at spille
spillet og det anbefales til børn i den
tidlige skolealder.
Spillet har fokus på tre indlæringsområder
hos børnene, nemlig den kropslige udvikling,
den visuelle og den sproglige forståelse.
Spillet Food Spinner er udviklet på baggrund af
nyeste forskning, som bl.a. viser, at vi lærer
mest, hvis vi underholdes og engageres som aktive
deltagere - ikke som passive modtagere af bunkevis
af informationskampagner.
Læs spilanmeldelse på vores Blog:
www.legebyen.dk/blog/food-spinner-spilanmeldelse/Mærke: Wasteducate
Materiale: Pap
Spillere: For 4 - 12 deltagere.
Spilletid: Op til 1 time.
Alder: Anbefales fra 7 år.
Antal: 1 spil i æske.
Uvidenhed er den største grund til, at vi
smider mad ud. Ofte ved vi ikke, hvordan
resterne kan bruges kreativt - vi ved ikke,
hvor lang holdbarhed fødevarer egentlig har
- og vi kommer måske til at øse lidt for
meget op på tallerkenen ved buffeten uden
at tænke på konsekvenserne.
Madspild er en stor økonomisk og miljømæssig
udfordring for hele samfundet. Danskernes
madspild svarer til ca. 20% af deres samlede
udgifter til mad.
Gennem leg og læring kan vi sikre, at fremtidens
forbrugere får indlært nogle bedre vaner i en
tidlig alder.