Samarbejdsklassikeren "Forbidden island", fra
samarbejdsmesteren Matt Leacock, kan nu endelig
fås på dansk, under navnet "Den Forbudte Ø"!
Spillet vandt en Mensa Award i 2010 og var
nomineret til Årets Spil i Tyskland i 2011.
(Spiel Des Jahres). Senest er spillet i sin
danske version blevet nomineret til Årets
Familiespil 2020, af den danske brætspils-
prisuddeling; Guldbrikken.
I "Den Forbudte Ø" skal du, og dit hold af
eventyrer, finde og snuppe øens 4 sagnomspundne
artefakter INDEN øen - og I - synker ned i dybet.
Vandet stiger nemlig langsomt, men sikkert, og
inden længe, vil I være fortabte.
Men hvis I vil lykkes med jeres opgave, skal I
tænke jer om, arbejde sammen og bruge jeres unikke
evner på den mest strategisk ansvarlige måde.
Så tag på eventyr på Den Forbudte Ø - hvis I tør!!!
Mærke: Spilbræt / Lautapelit
Spillere: For 2 - 4 deltagere.
Spilletid: Ca. 30 min.
Alder: Anbefales fra 10 år.
Antal: 1 spil i æske.
"Nogle af de ligheder der slår mig mest, er
rollekortene, det med at samle kort sammen
og dele dem med hinanden for at nå et delmål,
"Vandet Stiger", som ligner Pandemics epidemier
til forveksling samt det at "redde et felt" -
her er det at tørlægge det, i Pandemic er det
at fjerne virus-kuber. Alligevel er det et helt
andet spil, og den variable spilleplade, hvor
noget af den ligefrem kan forsvinde er godt
fundet på..." - Kim, Spilanmelder for Legebyen.dk
Læs hele spilanmeldelsen på vores Blog:
www.legebyen.dk/blog/den-forbudte-oe-spilanmeldelse/