Aquaplay vandbane begyndersæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Polypropylenplast. | Indhold: 1 kasse med 21 dele.

"Vandbanen er iøjnefaldende, og den indbyder til leg på lang afstand. Når børnene først har indtaget vandbanen er det tydeligt, at den i høj grad har givet mulighed for at slippe fantasien løs. Alle baner har forskellige muligheder for at ændre på banens udseende, og det har været et hit for William at flytte de forskellige elementer rundt og at undersøge, hvor de har kunnet passe. Går man lidt nørdet til værks kan vandbanen også give børn et indblik i, hvordan vand bevæger sig. I begyndersættet findes det lille møllehjul, som, ved håndkraft, danner strøm og bølger i vandet, således at de små skibe flyder elegant afsted. Systemet giver også børn et indblik i, hvordan både flyder ovenpå vand og hvordan kraner og andet udstyr generelt fungerer..."

En anmeldelse af Aquaplay vandbane begyndersæt

Endelig. Endelig kom den. Sommeren. Efter lang tids venten har sol og flotte temperaturer fået overtaget i de ugentlige vejrudsigter herhjemme. Heldigvis. For det er nemlig lig med udendørsaktiviteter. Vores lille William er ligesom gennemsnittet vild med leg under åben himmel, og kan vand tilføres som et element hertil, ja så er lykken gjort.

Derfor var det også med en vis portion utålmodighed, at vi for et par måneder siden pakkede Aquaplay vandbanen ud. For en 3-årig var det en anelse svært at gennemskue, hvad de 21 dele mon skulle blive til. En togbane, mini-rutsjebane eller måske et gevær? Der var mange gode gæt, men det var først, da de sidste dele blev klikket sammen, at femøren faldt.

På trods af, at William ikke rigtigt kunne få det til at give mening, at der efter kort tid skulle løbe vand gennem den kongeblå bane, var det alligevel en aktivitet i aktiviteten, at han kunne tage del i samlearbejdet. At han kunne det, er også sigende for, hvor let og logisk det var at samle modulerne. Med til pakken følger en simpel manuel med nogle få visualiseringer af det delvist og helt færdige resultatet, og med den i hånden, er det en smal og hurtig sag at samle vandbanen. De blå elementer, der udgør selve kanalen, hvori vandet ligger, sættes sammen med tre røde samlinger. Let og ligetil.

William fandt hurtigt selv frem til, hvor den medfølgende kran skulle fastsættes, og mens han koncentrerede sig om dette, kunne vi voksne sætte klistermærker, vandmøllehjul og vandporte på de rigtige steder.

Så snart delene er sat sammen, er det bare med at få fyldt banen op med det samme. Denne bane syner måske ikke af meget, men banen er faktisk ganske rummelig. Et lille tip er, at man ikke hiver banen med indenfor og fylder den under vandhanen, hvorefter man forsøger at balancere sig ud i haven igen. Fyld hellere en vandkande eller anden beholder op, og fyld så hele vandbanen op dér, hvor legen skal foregå. Vi fylder cirka 7 liter vand i denne relativt lille vandbane – mindre kan dog også gøre det, men uanset er den en anelse upraktisk at flytte på, så snart den er fyldt med vand. Det siger måske sig selv.

Ved første øjekast var vi lidt skeptiske for om vandbanen nu også kunne holde på vandet, men vi kan skrive under på, at den er hundrede procent tæt, og ikke en eneste dråbe er gået til spilde ved samlingerne, som er forsynet med små gummilister. Der er ekstra af disse gummi- eller tætningslister med sættet, og ellers kan man købe ekstra tilbehør på legebyen.dk.

Med begyndersættet følger, foruden tidligere nævnte elementer, flodhesten Wilma, som kan styre kranen og laste containeren på havnen. Der er også et amfibiekøretøj og en containerbåd med. Sættet måler 68x65x22 cm og er fremstillet af genanvendelig plast, som også kan tåle Uv-stråling uden at blive bleget og mindre indbydende. Anbefalingen er egentlig at opbevare Aquaplay vandbanerne inde, når de ikke benyttes, men vi har de sidste par måneder haft vandbanen udenfor på græsplænen, hvor det hovedsageligt har stået med vand i – klar til leg. Indtil videre har banen på ingen måde taget skade heraf – hverken i forhold til funktion eller udseende.

Mere end bare vandleg

Der findes mange forskellige vandbaner fra Aquaplay, og de anbefales generelt til børn fra tre år og opefter. Startsættet anbefales op til syv år. Der er ingen tvivl om, at vandbanerne er et stort hit for både små og store – faktisk synes vi voksne herhjemme også det er en af de sjovere fællesaktiviteter, og hvor vi bor, er Williams vandbane fra Aquaplay blevet lidt af et tilløbsstykke. Mange nabobørn har været forbi haven, og det har i høj grad bekræftet, at børn i forskellige aldre drages af legetøjet. Det gælder både store og små - drenge og piger.

Vandbanen er iøjnefaldende, og den indbyder til leg på lang afstand. Når børnene først har indtaget vandbanen er det tydeligt, at den i høj grad har givet mulighed for at slippe fantasien løs. Alle baner har forskellige muligheder for at ændre på banens udseende, og det har været et hit for William at flytte de forskellige elementer rundt og at undersøge, hvor de har kunnet passe.

Går man lidt nørdet til værks kan vandbanen også give børn et indblik i, hvordan vand bevæger sig. I begyndersættet findes det lille møllehjul, som, ved håndkraft, danner strøm og bølger i vandet, således at de små skibe flyder elegant afsted. Systemet giver også børn et indblik i, hvordan både flyder ovenpå vand og hvordan kraner og andet udstyr generelt fungerer.

Kort og godt

En kombination af vand og transportmidler i ét og samme stykke legetøj må siges at være en stor succes for vores treårige William. Aquaplay vandbanen har overrasket positivt i forhold til kvalitet og funktionalitet. Der er virkelig tale om førsteklasse legetøj, som holder utrolig godt trods mange timers leg og konstante placering udenfor i solen.

Legetøjet er udført i genbrugs- og miljøvenligt plast, som lever op til samtlige internationale standarder for miljøvenlig produktion af legetøj. For de fleste forældre – i hvert fald for os – er dette et stort plus.

En anden stor fordel ved vandbanerne er det faktum, at både store og små får stor glæde af legen omkring banen, og vi er ikke i tvivl om at vandbanen vil være sjov år efter år. I takt med at William bliver ældre vil den lærerige dimension med vands egenskaber uden tvivl give anledning til ny læring og nye oplevelser.

Efter at have leget med Aquaplays begyndersæt i nogle måneder, kunne William fejre fødselsdag, og fik, helt som ønsket, endnu en Aquaplay vandbane.

Lige så let, som det var at samle den første bane, lige så simpelt var det at samle og sammensætte de to baner. De mange elementer giver nu endnu større mulighed for at eksperimentere og udvide legen med vand, og det er sjovt at se, hvordan både store og små opsluges af alle de muligheder banerne giver.

- Marie Koldkjær

Læs også anmeldelsen af Aquaplay Superfun vandkanal

Læs også anmeldelsen af Aquaplay N Go vandkanal

Læs også anmeldelsen af Aquaplay nyheder 2021

Anmeldelse af legetøjAquaplayCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen