Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af børnespillet Brumbassen

"Vi har haft mange gode snakke med vores søn om vidt forskellige emner, som vi alle bestemt er blevet klogere på"

Brumbassen børnespil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 – 7 år | Spilletid: Ca. 20 – 30 min | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Mærke: Upcoming Minds | Antal: 1 spil i æske.

“Vi anbefaler familien med mindre børn, at overveje om Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds kunne være noget for dem. De samtaler vi har haft med vores søn, om emner vi aldrig har snakket med ham om før, har overrasket os. Det er virkelig spændende at høre Mateos syn på de forskellige billeder og emner, og i sidste ende bliver man helt stolt af de forskellige formuleringer og spørgsmål som ens barn stiller. Vi kan virkelig anbefale Brumbassen børnespillet”

En spilanmeldelse af børnespillet Brumbassen

Vi elsker at spille børnespil herhjemme i selskab med vores søn, Mateo, der er 3 år gammel. Vi elsker at kunne fordybe os i et spil sammen, og få en masse glæde ud af den læring og hygge der oftest følger med.

Vi har i længere tid kigget på børnespillet; Brumbassen, og vi syntes det lød som et rigtig sjovt og interessant spil. Vi besluttede os derfor for at prøve spillet, og vi fandt hurtigt ud af at spillet var virkelig lærerigt og underholdende!

Det praktiske om Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds

Brumbassen børnespillet er anbefalet fra + 3 år, og er for 2 – 4 deltagere. Vi bruger cirka. 25 minutter på ét enkelt spil, og vi spiller gerne to spil når vi har spillet fremme.

Det får du med i spillet:

● 88 billedkort
● 22 startbrikker
● 4 samleplader
● 1 spillevejledning

De 88 billedkort er alle produceret i tykt og slidstærkt pap, og størrelsen på billedkortene passer perfekt til små børnehænder. Alle billedkortene har billeder på begge sider af kortet. På billedkortene bliver vi introduceret for mange forskellige slags og typer af billeder, det kunne for eksempel være:

– en bil, en chokoladeskildpadde, en palmestrand, et tog, og to liggestole. (Dette er blot få eksempler).

De forskellige startbrikker er produceret i tykt og slidstærkt pap, og størrelsen på startbrikkerne er en smule størrer end billedkortene. Alle startbrikkerne er udsmykket med i alt ét billede, og et logo af brumbassen på bagsiden af brikken.

De 4 samleplader er robuste og består af i alt 5 felter. Alle felterne har forskellige farver, som matcher de forskellige billedkort. De 4 samleplader har også hver sin farve, nemlig: grøn, lyserød, blå og orange.

Brumbassen børnespillet kommer i en normal størrelse spilleæske, og har en spillevejledning som er ligetil og rigtig nem at forstå.

Sådan spiller man Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds

Brumbassen børnespillet går i alt sin enkelthed ud på, at finde 5 billedkort som passer med hinanden.

Hver deltager placere en samleplade foran sig, og fordeler de 88 billedkort rundt omkring på bordet. Alle billedkort skal være synlige, og indenfor alle deltageres rækkevidde. De 22 startbrikker placeres i en bunke med billedsiden nedad, der er i alt 22 sæt i spillet. Den yngste deltager starter med at trække en startbrik, og skal nu finde 4 billedkort der passer til startbrikken. Det kunne for eksempel være at en deltager trækker billedet af en cykel. Her passer billedkortene af; en ringeklokke, pedaler, en cykelhjelm, og en cykelkurv. Der må tages ét billedkort per. runde, før turen går videre til den næste deltager.

Der er i alt 22 sæt, og hvis man er interesseret i at finde en vinder, er det deltageren med flest sæt foran sig. Det er ikke vigtigt at finde en vinder i Brumbassen børnespillet, da de mange samtaler som man har med barnet – og det læringsmæssige aspekt i spillet – er virkelig godt i sig selv!

Vores oplevelse med Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds

Da vi åbnede spilæsken, kunne vi med det samme konstatere at der var rigtig mange brikker. Alle brikkerne skal “prikkes” fri fra de forskellige ark, og det gik Mateo i gang med, med det samme. Mateo havde på kort tid fået prikket alle brikker fri, og vi fordelte samlepladerne imellem os.

Mateo trak sin første startbrik, som havde et billede af en brandmand. Mateo er helt vild med både politi og brandvæsen, så det var med stor jubel – og den helt rigtige startbrik – som han startede spillet med. Mateo vidste godt at en brandmand selvfølgelig skal slukke ildebrande, og valgte derfor billedkortet af en ildebrand. Billedet af ildebranden placerede Mateo på sin samleplade, og det var nu mors tur til at trække sin første startbrik.

Vi syntes det fungere super godt, at man skal trække ét billedkort af gangen, inden turen går videre til den næste deltager. Det gør at man kan nå at danne sig et overblik over de resterende billedkort, og kan planlægge sit næste træk.

Vi spillede en masse runder, og inden vi havde fået kigget os om, var der ikke flere billedkort eller startbrikker tilbage. Vi talte vores stik op, og Mateo blev vinderen af det første spil. Det er (for os) ikke særlig vigtigt at finde en vinder i Brumbassen børnespillet. Vi har fokuseret på de gode snakke om alle de forskellige emner/billeder vi er blevet introduceret for, og den hyggelige dna som vi virkelig synes at spillet besidder.

Vores vurdering af Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds

Vi har haft mange gode snakke med vores søn om vidt forskellige emner, som vi alle bestemt er blevet klogere på. Det har været sjovt at finde ting der hører til i skoven, på stranden, og til juletiden.

Kvaliteten af spillet er rigtig godt, og vi har fornemmelsen af at det kommer til at holde i lang tid. Vi har spillet fremme flere gange om ugen, og Mateo elsker at sidde og snakke om de forskellige billeder. Vi kan bestemt mærke at Mateos interesse for billederne er stor, og at de er med til at udvikle hans sprog.

Vi anbefaler familien med mindre børn, at overveje om Brumbassen børnespillet fra Upcoming Minds kunne være noget for dem. De samtaler vi har haft med vores søn, om emner vi aldrig har snakket med ham om før, har overrasket os. Det er virkelig spændende at høre Mateos syn på de forskellige billeder og emner, og i sidste ende bliver man helt stolt af de forskellige formuleringer og spørgsmål som ens barn stiller. Vi kan virkelig anbefale Brumbassen børnespillet.

– Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Det Originale Fiskespil

Læs også anmeldelsen af Dinosaurs: Mystic Island IQ-spil

Læs også anmeldelsen af Sequence junior

Camilla Jakobsen

Vores familie består af Niclas (far, 27 år), Camilla (mor, 27 år) og vores lille søn Mateo på 3½ år, samt lillesøster Malina på 1½ år.

Vi har altid elsket legetøj herhjemme, og bruger det selv hver dag. Vi sætter en dyd i en god leg - og elsker at bruge flere timer på gulvet alle tre.

Mateo er en energisk ung dreng, der elsker sjov og ballade. Lige fra hans LEGO Duplo til hans mange puslespil, bøger - og hans store samling af Bright Starts, John Deere, Oball m.fl.

Herhjemme elsker vi legetøj - og det er det hele der bliver leget med! Vi køber kun legetøjet online, og her er der oftest kun en lille produktbeskrivelse til hvert enkelt stykke legetøj. Vi har altså savnet og manglet nogle der kunne beskrive produkterne en smule mere detaljeret.

Vi har manglet nogle der har haft produktet under huden i et stykke tid, og som dermed kan komme med en vurdering af produktet og dets muligheder.

Vi har selv en stor interesse for at udfolde os på tekst. Vi holder begge af at skrive i et levende sprog, og vi vil blot glæde os til at drage læseren ind i vores lille familie og vores lille univers.

Med venlig hilsen.

Mateo, Malina, Camilla og Niclas

Skriv et svar