Coding Animals spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Materiale: Træ/Pap | Mærke: Educo | Antal: 1 spil.

"Min datter er efterhånden begyndt at spillet Coding Animals på egen hånd. Nu sætter hun sig og lægger en stribe kommandobrikker op på forhånd og prøver det efter bagefter. Løsningen på hver opgave står på bagsiden, så hun nemt kan tjekke sin egen løsning. Coding Animals er et spil, der kræver en indsats fra starten af som forælder. Du skal lige bruge lidt tid på at hjælpe barnet i gang med, men til gengæld kan man tydeligt mærke at barnet udvikler sin evne til at løse logiske problemer..."

En spilanmeldelse af Coding Animals

Kodning og programmering bliver en nærmest uundværlig evne for fremtidens børn. I Coding Animals kan børn tage de første skridt til at forstå logikken på en sjov måde.

Man behøver ikke en computer for at komme stille og roligt i gang med at forstå principperne bag programmering. Det er tanken bag undervisningsspillet Coding Animals, som jeg har testet sammen med min datter på fem år.

Spillet går ud på at give simple kommandoer for at lede trædyr rundt på spillepladen. Det er ikke et spil, man spiller mod hinanden - det er en aktivitet for et eller flere børn.

Forskellige sværhedsgrader

Coding Animals består af to forskellige spilleplader med henholdsvis seks og ni dyr på. Ud over det er der en bunke opgavekort i forskellige sværhedsgrader. Både plader og kort er lavet af hård plastik. Så det holder i mange år, selv hvis man bruger det i en institution.

Ud over det er der seks dyr, der passer til de lette opgaver på den lille af de to opgaveplader. Dyrene er med til at gøre de første opgaver mere håndgribelige. Når barnet først har godt styr på principperne og er klar til noget sværere, bruger de den store plade.

Spillepladerne har tegninger af dyr, som er forbundet med veje, de kan gå ad. Spillet går ganske enkelt ud på at løse en række opgaver, hvor et af dyrene skal bevæge sig over til et andet dyr på pladen.

Hver opgave indeholder også en betingelse om, at dyret for eksempel skal gå forbi to træer eller en bænk på sin vej.

På den lette plade bruger man som sagt nogle trædyr for at gøre det nemt at gå til. Men til de svære opgaver bruger man i stedet en markør.

Bevæg dyrene med kommandoer

I starter med at vælge en af de opgaver, der hører til pladen, og så placerer I de to dyr, der er på opgavekortet. Dyrenes snuder skal pege i samme retning som vist på pladen. Ellers kan man ikke finde den korrekte løsning.

Man flytter dyret ved at give en række kommandoer: Drej til venstre, drej til højre eller gå lige ud. Det markerer man med de mange brikker med pile på.

I lægger alle kommandoerne ud, inden I begynder at rykke dyret. Det svære er nemlig at få alle de nødvendige skridt, så dyret ender det rigtige sted.

Det er her spillet minder om ægte programmering, fordi man skal give kommandoer på forhånd og så teste dem bagefter. Hvis det ikke virker - hvis der er en fejl i koden - så må man tilbage til tegnebrættet og forsøge igen.

En blid start

I praksis er det bedst at starte med at rykke dyret ved hver kommando. Det var sådan, jeg lærte min datter spillet. Hun er fem år, så hele konceptet med at programmere på forhånd var selvfølgelig lidt abstrakt til at starte med.

Så i stedet for at lægge alle kommandoerne ud på forhånd, lagde hun en ad gangen, mens jeg bevægede dyret, som kommandoen viste. Så kunne hun med det samme se, hvis hun tog fejl af højre og venstre, så dyret drejede den forkerte vej.

Ud over at spillet giver de grundlæggende logikker bag programmering, giver det også en bedre rumlig forståelse. Man skal nemlig hele tiden dreje til venstre og højre set fra dyrets synspunkt - ikke sit eget. Og så lærer man selvfølgelig også forskellen på venstre og højre.

Hyggelig læring gennem leg

Min datter er efterhånden begyndt at spillet Coding Animals på egen hånd. Nu sætter hun sig og lægger en stribe kommandobrikker op på forhånd og prøver det efter bagefter. Løsningen på hver opgave står på bagsiden, så hun nemt kan tjekke sin egen løsning.

Coding Animals er et spil, der kræver en indsats fra starten af som forælder. Du skal lige bruge lidt tid på at hjælpe barnet i gang med, men til gengæld kan man tydeligt mærke at barnet udvikler sin evne til at løse logiske problemer.

Spillet er nok bedst egnet til børn, der godt kan lide at sidde og nørkle lidt med noget. Men med en god introduktion kan de fleste børn nok få glæde af det.

Som altid med produkter fra Educo er kvaliteten bundsolid. Det er ikke til at slide op, og man kan opbevare det hele i en lækker trækasse. Derfor egner spillet sig både til privat brug og som en aktivitet på en daginstitution.

- Søren Vinggaard

Læs også spilanmeldelsen af Jump In

Læs også spilanmeldelsen af Skæg Med Matematik

Læs også spilanmeldelsen af Grøntsagsspillet Veggies

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilEduco

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen