Send e-mail

kontakt@legebyen.dk

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En anmeldelse af Dantoy tiny® Førskole Sandsæt

"Der er så mange muligheder med dette store sandsæt fra Dantoy tiny. Som I kan læse, er jeg meget begejstret for dette sandsæt og jeg kan selvfølgelig anbefale det til ALLE familier med små børn!"

Dantoy tiny® Førskole Sandsæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 mdr. | Antal: 43 dele |Materiale: Svanemærket BIO-plast

“Jeg er kæmpe fan af tiny-serien!!! Det er en virkelig god og holdbar kvalitet, som kan holde til vildere lege, både inde og ude i alt slags vejr og tingene går ikke bare lige i stykker. Der er ikke nogle skarpe kanter eller hjørner som børnene kan komme til skade på…”

Dantoy tiny® førskole sandsættet

Dantoy har designet en serie af legetøj for de helt små, som nybagte forældre kan give deres baby med god samvittighed. Tiny-serien har fokus på leg, læring og sanser og kan derfor være med til at understøtte babyers udvikling.

Tiny-linjen produceres i BIOplast og hele serien er 100% svanemærket, hvilket vil sige, at legetøjet er miljøvenligt og 100% fri for farlig kemi.

Alle tiny-produkter er designet til brug både inde og ude, samt kan gå i opvaskemaskinen ved max 65 grader. 

Farverne er valgt ud fra et koncept om enkelthed og tryghed. Farverne er rene, uden glans og pangfarver.

Produkterne har et meget naturligt præg, da de er fremstillet af BIOplast, som er lavet af sukkerør og bambusfibre.

Om sukkerrør

Sukkerrør er et 100% vedvarende råmateriale. Når man høster en markfuld sukkerrør, kan man plante en ny med det samme.

Forbruget af sukkerrør går ikke ud over naturen og miljøet og samtidig hjælper sukkerrør med at absorbere CO2 fra vores luft, som eksempelvis brugen af biler, fly og busser – udskiller alt for meget af.

Sukkerrørene dyrkes på kontrollerede, giftfri plantager i det centrale og sydlige Brasilien.

Indhold i sandsættet

Dette store sandsæt af BIOplast henvender sig til børn fra ca. 10 måneder og opefter.

Dette Dantoy sandsæt består af hele 43 dele! 

  • 5 spande med hank.
  • 5 “låg” til spandene hvor der er si i og huller til at stille en skovl og en rive i.
  • 5 blå skovle.
  • 5 blå river.
  • 4 blå biler.
  • 4 rosa biler.
  • 2 lyse krabbe sandforme.
  • 2 lyse skibe sandforme.
  • 2 lyse søstjerne sandforme.
  • 2 lyse fiske sandforme. 
  • 7 bægere der bl.a. fungerer som et stabletårn. 

Det store sæt indbyder til mange timers leg, hvor flere børn leger sammen, enten i institutionen, eller i hjemmet, eller måske på den fælles legeplads.

Funcars biler

I det fantastiske Dantoy tiny sandsæt er der 8 funcars, 4 blå og 4 rosa. Funcars bilerne er ligesom resten af sættet lavet i en virkelig god og holdbar kvalitet, de flotte cabriolet’er, med de store glade øjne, fanger lynhurtigt børnenes interesse og nysgerrighed.

Ved at lade dit barn lege med disse charmerende små biler, så styrker og stimulerer du bl.a. dit barn fantasi, hånd-øje-koordination, grovmotorik og det styrker dit barns evne til at lege rollelege, om det så er alene eller sammen med jer forældre eller med venner.

Herhjemme har disse biler været et stort hit hos Villads, han har leget med dem ude i sandkassen, på græsset, på stuegulvet og i sit badekar. 

De er nemme for ham at holde ved og køre med. 

De 8 sandforme med flotte og søde motiver

Sandformene er nemme at håndterer for selv de helt små børn. Udover at bruge formene udenfor, så har vi også brugt nogle af dem indenfor, når vi har leget med modellervoks. Så har vi kunnet lave nogle fine figurer.

Legetøjet har ikke nogle regler, så det kan bruges lige præcist som man ønsker det. Man kan også bruge formene som udstikker hvis man skal bage, eller til at tegne efter. Det er kun fantasien der sætter grænser. 

Skovle & river fra Dantoy tiny®

I sættet er der 5 blå skovle. De er også lavet på en lækker måde, hvor det er nemt og behageligt for din lille guldklump at røre og holde ved dem. Designet på disse skovle er runde og håndtaget er behageligt at holde på, med mange runde buer som stimulerer følesansen.

Vi har brugt skovlene ude i sandkassen og i badebassinet. Vi har bestemt også tænkt os at tage et sæt med på stranden. 

Sandsættet fra Dantoy tiny® indeholder også 5 blå river.

Disse er lavet i samme farve og samme design som skovlene så de passer sammen. De er også lette for børnene at bruge og de kan derfor nemt bidrage til en hyggelig og fantasifuld leg.

Mine niecer har brugt riverne i mine blomsterbede og selvfølgelig også i sandkassen.

Dantoy tiny® spande med låg og si

Spandene har en rigtig god størrelse og de er nemme og behagelige at røre ved, med de bløde buer. I dette BIOplast sandsæt fra tiny er der virkelig kælet for de små detaljer.

Der er 5 spande med hank i dette store sæt og der er derfor rig mulighed for at dit lille barn kan lege med vennerne og derved styrke de sociale kompetencer, som dit barn vil få stor glæde af senere i livet. 

Spandene kan bruges til så mange forskellige ting, lige fra at bygge sandslot i sandkassen eller på stranden, til at bygge et slot i sne om vinteren eller endda til at lege med i badebassinet. Der er rig mulighed for at lade legen udfolde sig. 

Som en smart detalje så er der en top/låg til hver spand, hvori der er en si og huller til at sætte en skovl og en rive i. 

Hvis dit barn skal pakke et lille sæt til en udflugt, er det nemt lige at tage en spand, komme en bil og en form ned i spanden, låget på og så en skovl og rive igennem låget, så er det ellers bare afsted på eventyr. 

Vi vil pakke sættet på denne måde, når vi tager det med på stranden. Det er super praktisk, at det ikke fylder ret meget og alligevel har man lidt af hvert med og legen kan hurtigt begynde. 

Dantoy tiny® stabelbæger

Stabletårnet består af 7 små stabelbæger i hver sin flotte og sarte farve.

I bunden af hvert bæger er der en form, bl.a. en stjerne eller en firkant. Med disse forme kan man bl.a. trykke dem ned i sandet, så der derved kommer en fin form i sandet. 

Det er en super god øvelse at lære dit barn, om hvilke størrelser der passer korrekt sammen og lære at konstruere dette stabletårn uden at det vælter. Selvfølgelig er det altid en oplevelse at vælte tårnet efterfølgende.

Når dit barn leger med disse stablebægere, styrkes bl.a. dit barns finmotorik, hånd-øje-koordination, selvstændighed, form- og farvegenkendelse og koncentration. 

Villads er meget glad for at stable, men han er nok i virkeligheden gladere for at vælte det bagefter, så vi kan grine af det sammen.

Første gang jeg præsenterede Villads for stabletårnet var det indenfor på stuegulvet. Han fik lov til at kigge på alle delene og bide i dem. Efter lidt tid viste jeg ham hvordan man kunne bygge tårnet, så han kunne få lov til at vælte det.

Vi har også leget med disse stablebægere i sandkassen og Villads har haft nogle af bægerne med i bad. Nogle af bægerne har huller i bunden som gør det sjovt at lege med dem i vandet også. 

Jeg er kæmpe fan af tiny-serien!!! 

Det er en virkelig god og holdbar kvalitet, som kan holde til vildere lege, både inde og ude i alt slags vejr og tingene går ikke bare lige i stykker.

Der er ikke nogle skarpe kanter eller hjørner som børnene kan komme til skade på. Det hele er lavet af BIO-plast og ovenikøbet er det svanemærket, så på den måde passer vi på vores børn og på samme tid også på miljøet!

Hvem vil ikke gerne bakke op om det?

De sarte farver er rigtig flotte og får legetøjet til at se mere eksklusivt ud.

Sandsættet kan rengøres i opvaskemaskinen, så det kan simpelthen ikke være nemmere! 

Jeg elsker legetøj, der kan bruges til flere forskellige ting og på mange sjove måder!

Dette sandsæt kan bl.a. bruges:

  • I sandkassen
  • I badekarret
  • På stranden
  • I badebassin
  • I sneen
  • Indenfor eller udenfor.

Der er så mange muligheder med dette store sandsæt fra Dantoy tiny. Som I kan læse, er jeg meget begejstret for dette sandsæt og jeg kan selvfølgelig anbefale det til ALLE familier med børn! 

– Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Dantoy tiny® Førskole Frokostsæt

Læs mere om Dantoy tiny® -serien her!

Carina Lund

Jeg hedder Carina og er 32 år.
Jeg er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut.
Jeg er Mor til to fantastiske drenge, Marcus på 15 år og Villads som er født i dec. 2019.
Marcus er født med autisme og andre vanskeligheder, og af den grund har jeg hjemmetrænet og hjemmeundervist ham på fuld tid i 9 år nu.
Jeg har derfor fået en stor viden omkring udviklingen af hjernen og den motoriske udvikling.
Jeg er alene med drengene og vi bor i det dejlige Nordjylland.
Vi nyder tiden sammen om Marcus’ undervisning og træning, samt elsker at bruge fritiden på at bage, lege og være kreative.
Børnene og jeg anmelder og tester legetøj, fordi vi gerne vil guide andre forældre til at vælge det rigtige legetøj og til at tænke kreativt og ud af boksen.
Du er velkommen på min Instagram profil: @carinalund88

Skriv et svar