EGO Family spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 - 30 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere

"Vi forstår godt, at spillet har fået kåringer som årets familiespil I både 2016 og 2017, efter vi har testet og spillet EGO Family har vi fået blod på tanden, og har besluttet at gå ud og investere i et eller flere af de mange andre EGO spil, fra den store samling..."

EGO familiespillet indeholder:

  • Æsken som måler 26*26 cm
  • 300 kort med spørgsmål
  • 16 svar brikker
  • 4 deltager brikker
  • 60 jetoner I 4 forskellige farver
  • 1 stof opbevaringspose
  • 1 sæt spilleregler

Udviklet af danske Game Inventors

EGO-spillene er udviklet af spilfirmaet Game Inventors, som blev startet I 2005. Game Inventors er en dansk virksomhed, som blev stiftet af Morten Skovhus og Martin Vinter Olesen.

Game Inventors stiftere oplevede, at brætspilsindustrien var ved at gå I stå og at der blev produceret for få nye og spændende brætspil I Danmark. Derfor blev det deres mission, at udvikle og bringe nye spændende og gode brætspil - i god kvalitet - ud til de spilleglade danskerne.

Game Inventors står også bag det mega populære brætspil Partners.

EGO brætspillene blev utroligt hurtigt populære I Danmark. EGO spillene tilbyder et alternativ, til spil som Trival Pursuit, Timeout og Bezzerwizzer, som alle handler om, paratviden, hurtighed og hvem husker bedst..

EGO spillene har et helt andet og mere socialt og personligt formål, nemlig at lære sin medspiller bedre at kende, og det på mange barometre. Med EGO-spillene bliver du bestemt også klogere, men på hvad dine medspillere tænker om dig, sig selv og hvad du tænker om dem.

EGO Family blev I 2016 vinderen af "årets familie spil" - kåret af Legetøjsbranchens fællesråd (LEG) og "årets spil for hele familien " - kåret af boghandlerne, under indeks-Retail I 2017.

Optakt til "det blå" Familie EGO

Hver deltager vælger en farvet deltagerbrik, og ligger den på bordet foran sig, så modspillerne kan se din farve. Hver deltager har 15 jetoner i samme farve, som deres deltager brik og de placeres i en bunke midt på bordet.

Alle deltagerne får 4 svarbrikker, de er alle sorte på bagsiden, men har en lille farvet plet på forsiden. Den farvede plet henviser til den farve, de andre spiller har valgt og den farve du har valgt.

Alle spørgsmålskortene blandes og lægges i en bunke, midt på bordet med bagsiden op af.

Den yngste deltager starter.

EGO Family - Hvem er vi?

Spilleren der starter, trækker et kort fra bunken og læser den op for de andre spillere.

Spørgsmålet på kortet kan lyde; "Hvem af os har de pæneste fødder?"

Den der starter, overvejer spørgsmålet og svarmulighederne, uden at afsløre valget overfor de andre deltagere.

Når den spiller der starter, har valgt sit svar, ligger vedkommende sin svarbrik på bordet med den farvede prik ned af.

Nu er det de andre spilleres opgave, at gætte hvad, den der har startet, har svaret. Hver deltager tager deres svarbrik, vælger den farve som de mener, den der har startet, har svaret og lægger den med prikken ned af mod bordet.

Hver deltager har mulighed for at svare, på 2 forskellige muligheder. Hvis modspillerne er meget i tvivl om, hvad de tror den der har startet, har svaret, kan du lægge 2 svarbrikker dette er et split-svar.

Når alle deltagerne har gættet med deres svarbrikker, skal spilleren der startede afsløre. Dette gøres ved, at spilleren der startede, vender sin svarbrik, så modspillerne kan se farven og dermed svaret. De spillere som har valgt samme farve, som spilleren der startede har dermed gættet rigtigt.

Fordeling af jetoner:

Spilleren der har tur, får 1 jeton I den farve som deltager brikken har, for hver af de andre deltagere, der har gættet dit svar.

De deltagere der har gættet svaret med en svarbrik får 2 jetoner.

Deltagerne som har brugt et splitsvar, og gættet rigtigt får 1 jeton.

Deltagere som slet ikke har svaret rigtigt, får ingen jetoner.

Vinderen:

Den deltager, som først vinder alle sine 15 jetoner fra bunken, har vundet spillet.

Vores oplevelser med EGO family

Vi i vores lille husstand er blevet helt vilde med EGO family, særligt fordi det ikke handler om paratviden, eller om at komme først I mål, men fordi det sætter fokus på det sociale og at få et dybere kendskab til sig selv og dem der spilles imod.

Vi har en teenager I huset, som ofte når han kommer hjem, går på værelset og lukker døren, og så ser vi ham kun, hvis han skal have sine basale behov dækket. I dette tilfælde har EGO Family været et rigtig godt samtale-spil, hvor vi igennem spillet får en lille bid af, hvad han tænker, føler og hvordan han har det med os og forskellige situationer i dette øjeblik. Hvilket til dagligt er rigtig svært, og han svarer ofte med "ja", "mmh" eller "nej", inden han igen forsvinder ind på sit ildelugtede teenage-værelse.

Spillet har helt simple spørgsmål som "Hvad vil jeg helst have fat i, hvis jeg lander på en øde ø?", hvor svarmulighederne er; en kniv, en drikkedunk, en æske tændstikker eller en million kroner. I den forbindelse er det oplagt, at spørger ind til hvorfor personen svarer det, som personen gør.

I spillet er der også mere komplekse spørgsmål som "Hvem af os tænker mest på fremtiden?, "Hvem af os kan blive mest hidsig?" hvor det kræver en selv-indsigt, overvejelse, tankevirksomhed, og ærlighed.

EGO spillet har rigtig mange gode spørgsmål, både de skøre, sjove, alvorlige, nogle som kommer helt bag på en, politiske og meget personlige spørgsmål, hvilket gør det sjovt og varierende at spille det.

Spillet formår, at samle familien til en hyggelig sjov stund, hvor de lærer hinandens, holdninger, frygt, hemmeligheder og personlige prioriteringer bedre at kende.

Det er tit og ofte teenage-knægten, der forslår at vi skal spille EGO family. Der er ingen tvivl om, at Ego family er kommet for at blive I vores familie, det er med til udvikle, lærer og forstå sig selv og hinanden i vores familie.

Vi forstår godt, at spillet har fået kåringer som årets familiespil I både 2016 og 2017, efter vi har testet og spillet EGO Family har vi fået blod på tanden, og har besluttet at gå ud og investere i et eller flere af de mange andre EGO spil, fra den store samling.

Spillet er fremstillet i en rigtig god kvalitet, og den smarte stofpose gør det nemmere at holde styr på alle brikkerne. Spillet er rigtig nemt, at have med under armen til familiebesøg, ferier mm.

Selv om spillet er et bræt spil, vil vi altså også betegne det som et samtale spil. Det tager primært 20-25 minutter, hvilket passer rigtig fint med at kunne nå et hurtigt spil i ny og næ i en travl hverdag.

Aldersgrænsen fra 8 år og opefter, virker i vores optik helt optimalt, der er nemlig en del ting i spillet, der kan være svære at forså og som kræver en hvis modenhed.

- Tine Rasmussen

Læs også spilanmeldelsen af EGO Rød (Hvem er du?)

Læs også spilanmeldelsen af EGO Grøn (Hvem er jeg?)

Læs også spilanmeldelsen af EGO Blå (familieudgave af EGO)

Læs også spilanmeldelsen af EGO Guld (10 års jubilæum)

Læs også spilanmeldelsen af EGO Billeder (EGO med billeder)

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilGame inventors

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen