Send e-mail

[email protected]

Ring til os:

tlf.: 72 622 630

Åbningstider:

Hverdage 8:30 - 15:30

En spilanmeldelse af Magilabyrinten

"Vi synes at ideen med at navigere rundt i en usynlig labyrint, og skulle huske hvor væggene er, er super god, og det er godt udført.."

Magilabyrinten spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 6 år | Spillere: For 2 – 4 deltagere | Spilletid: Ca. 15 – 30 min | Mærke: Spilbræt | Antal: 1 spil i æske.

“Magilabyrinten er et af de børnespil, man godt gider at spille som forælder, for her er det ikke kun at slå med en terning og flytte, men derimod er ens kunnen (eller rettere: hukommelse) et vigtigt element. Selvfølgelig er der en grad af held i ethvert spil, der involverer en terning, men det må der da også gerne være. Der er dog ikke nogen strategi eller taktik i det, bare hukommelse og held – men det gør mig heller ikke noget, når det nu er et børnespil…”

En spilanmeldelse af Magilabyrinten

En vaskeægte klassiker indenfor børnespil er spillet Labyrinth, som jeg husker fra min barndom, og som gennem årene er udkommet i et utal af varianter, f.eks. 3D, Master, Harry Potter osv. Labyrinth skal dog endelig ikke forveksles med Magic Labyrinth, eller Magilabyrinten som det hedder på dansk! Magilabyrinten er nemlig et helt andet spil, der intet har med det andet at gøre. Grunden til at jeg alligevel nævner det, er at jeg egentlig troede at Magic Labyrinth var endnu en version af Labyrinth inden jeg modtog det, men der blev jeg klogere.

Magilabyrinten har dog også lidt at prale af, da det vandt brætspillenes Oscar for børnespil nemlig den tyske spilpris Kinderspiel des Jahres i 2009, og året efter vandt det både den danske Guldbrikken i kategorien børnespil samt den norske Årets Børnespil. Det plejer at betyde at det ikke er så ringe endda, så vi var spændte på at se, hvad det så var for noget, da vi fik pakket det op.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

  • En spilleplade.
  • 4 træbrikker med magneter i bunden samt 4 metalkugler.
  • En terning.
  • 24 små trævægge.
  • En plade med nogle runde brikker og en masse små firkantede stykker, der skal prikkes ud.
  • En stofpose til brikkerne, når de er prikket ud.

Inden første spil skal man have prikket de runde brikker ud, som lægges i posen. Derudover skal der prikkes en masse små firkanter ud også, da selve pladen skal bruges under spillet. Alle de udprikkede firkanter skal bare smides ud – men de små aflange kan man evt. gemme (det vender jeg tilbage til).

Regelhæftet

Spillereglerne er rimeligt velskrevne og hurtigt læst – det er 4 sider med masser af billeder til at fylde det meste. De er nemme at forstå, så man er hurtigt i gang med at spille.

Opsætning af spillet

I Magilabyrinten er selve labyrinten usynlig, fordi den er under spillepladen. Derfor skal man inden spillet have lavet labyrinten ved at sætte trævæggene ned i de små aflange huller i den plade, som man prikkede brikker ud af. Der er 2 forslag i regelbogen til opsætninger (en let og en lidt sværere), men man kan også lave sin helt egen. Pladen med væggene sættes i æsken, spillepladen lægges ovenpå, og så snurrer man lige æsken rundt, så man ikke bare kan huske hvor væggene er.

Hver spiller tager så en magnetisk spillebrik og en metalkugle, sætter brikken på det nærmeste hjørnefelt, og sætter kuglen fast under brættet ved hjælp af magneten i brikken, og så er man klar til at starte.

Naviger i den usynlige labyrint

Man starter med at trække en tilfældig brik fra posen. Brikkerne har forskellige symboler, der går igen på spillepladen. Man finder det tilsvarende symbol på spillepladen og lægger papbrikken der, og det er så det felt man skal hen til, for at vinde den brik.

Spilleren, der først når hen til feltet, vinder brikken. Når man har tur, slår man med terningen, og flytter sin spillebrik – men hvis kuglen under brættet rammer en væg, falder den ned, og man skal starte i sit hjørne igen. Nu er det så om at huske, hvor der er vægge, så man kan flytte rundt på spillepladen uden at starte forfra alt for ofte.

Når en spiller når hen til papbrikken, trækker man en ny og lægger den på spillepladen, og sådan fortsætter spillet, til en spiller har vundet 5 papbrikker og dermed vinder spillet.

Vores mening om Magilabyrinten

Vi synes at ideen med at navigere rundt i en usynlig labyrint, og skulle huske hvor væggene er, er super god, og det er godt udført i Magilabyrinten. Det minder os lidt om Bermuda Pirates, hvor man også skubber rundt med en magnetisk brik på et bræt med usynlige fælder. I Bermuda Pirates har man nogle små kegler man kan sætte, for at huske hvor fælderne er, og det gav os ideen til at gemme de små aflange papbrikker, der ellers bare skulle smides ud, og bruge dem på samme måde (belært af vores datter Maries indledende reaktion på Bermuda Pirates, hvor hun ikke var voldsomt begejstret, når hun ramte en fælde). Man skal selvfølgelig ikke markere alle væggene, så bliver det bare et spørgsmål om at være heldigst med terningen, men man kan f.eks. give hver spiller 2 markeringer, hvis man gerne vil gøre spillet lidt lettere.

Som vi frygtede lidt, da vi fandt ud af hvad det gik ud på, var Marie ikke ret lun på spillet i starten. Hun er ikke altid så god til at håndtere modgang, så når hun ramte en væg, var det bare et møgspil, og så gad hun ikke at spille mere. Det lykkedes os dog at lokke hende til at spille det nogle flere gange, og for hver gang holdt hun til at ramme væggene flere og flere gange før hun blev sur, og til sidst accepterede hun, at det faktisk er det spillet, går ud på – og hun fandt ud af at alle vi andre jo også ramte væggene. Da vi endelig nåede det punkt, blev det til et spil vi godt kan finde frem og tage et par spil af – man kan nemlig godt nå et revanche-spil, da spilletiden er tilpas kort. Spilletiden er opgivet til 25 minutter, og for en gangs skyld er det faktisk til den høje side, da vi ligger på 15-20 minutter (alt efter hvor heldige vi er med at undgå væggene).

Spillet er angivet til at være fra 6 år, og det passer vist meget fint. Marie var 6½ da vi spillede det for første gang, og jeg tror nu også sagtens at hun havde kunnet finde ud af det da hun var yngre. Der er jo ikke nogen regler, der er svære at finde ud af – det er bare at slå med terningen og flytte sin brik hen imod den runde papbrik. Det svære og sjove ligger i at huske hvor der er vægge, og det med at huske plejer at være der, at børnene har en fordel over de voksne (i hvert fald her i huset). Det kræver dog at man kan holde koncentrationen på spillet, for man skal jo selvfølgelig også holde øje med hvornår modstanderne rammer nogle vægge, og huske hvor de er, og det er nok her at det bliver sværest, hvis man går for langt ned i alder. Marie kan i hvert fald godt have en tendens til at se på alt muligt andet, når det ikke er hendes tur – og så rammer hun de vægge, som vi også har ramt, og som hun dermed havde kunnet vide hvor var.

Magilabyrinten er et af de børnespil, man godt gider at spille som forælder, for her er det ikke kun at slå med en terning og flytte, men derimod er ens kunnen (eller rettere: hukommelse) et vigtigt element. Selvfølgelig er der en grad af held i ethvert spil, der involverer en terning, men det må der da også gerne være. Der er dog ikke nogen strategi eller taktik i det, bare hukommelse og held – men det gør mig heller ikke noget, når det nu er et børnespil.

Vi kan anbefale Magilabyrinten, hvis man kan tåle at held kan være den afgørende faktor (og hvis ens barn kan tåle at blive slået tilbage til start), da det kan være ret afgørende om man er heldig at undgå de vægge, man endnu ikke ved noget om, eller om man rammer hver eneste væg der er, så de andre kan undgå dem. Jeg synes det er en rigtig fin ide med en labyrint med usynlige vægge, og det føles lidt spændende hver gang man rykker sin brik ind i ukendt territorie, for falder kuglen ned, så man skal starte forfra, eller kan det mon lykkes at nå hen til det magiske symbol?

– Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Speedy Roll

Læs også spilanmeldelsen af Cacao

Læs også spilanmeldelsen af Ubongo Junior


Kim Larsen

Vi er en familie på 4 – Kim og Lisbeth på hhv. 40 og 38 og pigerne Marie på 6 og Stine på 3 år.

Vi voksne elsker at spille spil, og den glæde prøver vi selvfølgelig at give videre til vores børn. Den store tøs elsker Ticket to Ride børneudgaven (My First Journey), og er også ret vild med Vikingernes Dal, Vildkatten og en masse andre. Den lille er der ikke så stort udvalg til endnu, men hun elsker at sidde og nørkle med ToPoLoGo Geo, og Lille Storm spillene og My First Vildkatten er også sikre hit.

Når vi voksne skal spille, har vi et par hold spillevenner, og vi er ret alsidige i vores smag.

Vi har på det seneste også fået øjnene op for nogle af de spil, der er designet til 2 personer, da det nogle gange kniber med at finde dage, hvor både vi og spillevennerne kan...

Nogle af vores yndlingsspil inkluderer (men der er mange flere):

Når vi bare er 2:

7 Wonders Duel (og udvidelsen Pantheon)
Splendor og udvidelsen Cities of Splendor (spilles også når vi er flere)
Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Carcassonne (spilles også når vi er flere)
Pandemic, ofte med en “ekstra makker” så vi i fællesskab styrer 3 karakterer - det synes vi virker sjovere end 2
Terraforming Mars når vi har god tid ?

Med andre (3-4 spillere):

Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk)
Catan med diverse udvidelser
Agricola (“kun” family edition indtil videre, som er en lidt forsimplet version)
Pandemic
Ticket To Ride Europe
The Crew
Terraforming Mars (hvis det er en heldags-spilledate ?)

Én kommentar indtil videre

RonniUdgivet i 2:35 pm - feb 7, 2022

Det er jo “Troldmandens Labyrint” i en lidt mere faceliftet udgave 🙂

Skriv et svar