Plus-Plus GO anmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 - 12 år | Materiale: Plast | Mærke: Plus-Plus | Serie: Plus-Plus GO! | Rengøring: Kan vaskes i vaskemaskine!

"Plus Plus GO er, i vores øjne, et genialt konstruktionslegetøj, som støtter barnet i læring gennem leg. Bare det, at samle brikkerne giver og udvikler barnets stimulering af finmotorikken. Derudover lærer barnet, at fokusere og udvikle sin tålmodighed og så kan det være et enormt stressreducerende redskab i en ellers travl hverdag..."

En anmeldelse af Plus-Plus GO

Carl startede morgenen med, at modtage en pakke fra Legebyen.dk med hele tre kasser af Plus Plus GO!. Plus Plus GO! er den nyeste produktserie fra Plus Plus og er svarende til den tidligere Plus Plus mini serie, blot med hjul. For den nye serie GO! indeholder nemlig hjul i alle sine kasser.

Lige netop serien med hjul er absolut noget for Carl, han er en dreng med fart på og elsker simpelthen alt inden for biler, racerbiler og motorcykler, så han var vild af stolthed, da han åbnede kassen.

Fælles for al Plus-Plus materiale er, at det er produceret af fødevaregodkendt PE-plast. Samtidig gør Plus-Plus alt hvad de kan for, at passe på miljøet, så de har fra 2020 sørget for, at deres produktion bestod af 50% grøn miljøvenlig vindenergi.

Plus-Plus GO! - Street Racing Super Set

Den første kasse Carl fik revet op var Plus Plus GO! - Street Racing Super Set, som er et sæt bestående af hele 900 dele. Der er brikker, plader, almindelige hjul og vendbare hjul. Det anbefales fra 7 år og op til 12 år. Street Racing Super Set henvender sig til barnet, som gerne vil have mulighed for, at bygge et større set-up op, med vejbom, kegler, lysregulering til start for ræset og det sejeste startområde med tilhørende flag.

Her kan værelset anvendes, som den sejeste by, hvor gaderæset finder sted. Fantasien er eneste begrænsning for, hvad legen kan udvikle sig til. Carls værelse var på et splitsekund ommøbleret, så det passede til Spaniens gader, bøger og andre ting fra værelset blev brugt som bygninger.

Byens gader havde fået besøg af dinosaurusser og Carl fik sat den ene seje bil op og start området blev nøje placeret. Vejbom og kegler skulle stilles op, så der ikke herskede tvivl om, hvor bilerne måtte ræse afsted. Den store bil med tilhørende lysregulering blev sat op og 3-2-1, så var gaderæset i gang.

Plus-Plus GO! - Desert Dragster

Det næste sæt Carl fik startet op var Plus Plus GO! - Desert Dragster, også oversat til ørkenracer. Et sæt bestående af 275 dele, der er her brikker, hjul og plader. Desert Dragster sættet er til barnet, som gerne vil bygge den fedeste ørkenracerbil, ingen kommer hurtigere frem end den. Sættet anbefales fra 7 -til 12 år.

Uendelige muligheder er der, når legen kan omhandle en ørkenracer. Carl legede i hvert fald, længe i både stuen, køkken og på værelset. Hele huset var med og som Carl fint forklarede. Ørkenen er stor og det leger jeg jo bare, at hele huset er med i. For i Carls verden, så handler det bare om, at finde præcis den leg, som ørkenraceren byder op til.

Plus-Plus GO! - Monster Trucks

Det sidste sæt Carl fik gravet frem fra kassen var Plus Plus GO - Monster Trucks. Et sæt med hele 600 dele med brikker, almindelige hjul, vendbare hjul og plader. Monster Trucks anbefales til børn fra 7 år op til 12 år.

To store monster trucks kan sætte gang i kreativitet ved især Carl, han har flere gange set film med monster trucks og havde fra start en idé med legen. Han fløj afsted og stenene udenfor vores hus var med ét en bane, som udviklede sig til en lang leg med krukker og tilhørende.

Fantasifuld leg

Der medfølger konstruktionsvejledning i alle kasser og der er tydelige billeder af guidens step-by-step. Carl kunne selv bygge det meste og kun ved de sorte/mørke brikker, måtte vi lige hjælpe til, da det kunne være lidt svært, at se.

Da han efter en uges tid havde leget forskellige lege med de tre sæt adskilt, kom han og spurgte om ikke han måtte lave sig en stor bilbane i stuen. Mulighederne er nye kombinationer af leg var og er i Carls øjne uendelige og leget har udviklet sig så mange gange.

Han har efterfølgende haft sin kammerat med hjem til legeaftale og de nåede ikke ind af døren før der stod stole igennem stuen, forhindringsbaner var stillet op og der flød med Plus Plus GO i hele huset. Monster Trucks, Desert Dragster og Street Racing Super Set giver så god mening i en blandet leg og om legen foregår i ørkenen eller midt på vejen i Spanien, så er der mange timers leg med både sættene hver for sig, men bestemt også sammen.

STEAM

Det er et lille stykke legetøj, i form af en brik, men det, at kunne konstruere og skabe utallige forskellige fantasidyr med hjul, robotter på hjul og ombygning af de viste køretøjer giver utrolig stor læring. Derfor er Plus Plus GO også med, i min verden en selvfølge, i arbejdet med STEAM.

Kort fortalt står STEAM for 5 discipliner, som på dansk er videnskab, teknologi, konstruktion, kunst og matematik.

Vores vurdering

Plus Plus GO er, i vores øjne, et genialt konstruktionslegetøj, som støtter barnet i læring gennem leg. Bare det, at samle brikkerne giver og udvikler barnets stimulering af finmotorikken. Derudover lærer barnet, at fokusere og udvikle sin tålmodighed og så kan det være et enormt stressreducerende redskab i en ellers travl hverdag.

Der er med Plus Plus GO ingen grænse for hvad man kan bygge af forskellige konstruktioner. De har sørget for, at det kun er fantasien der kan begrænse og det kan bruges både inde, ude og i skolen. Carl havde sine sæt med i skole (da de var blev skilt ad igen) og Carls lærer startede en timer og så havde hele klassen ellers mulighed for med sin fantasi, at bygge hver sin figur af de mange brikker.

Det er altså ingen regel om, at Plus Plus Go skal leges med alene, der er lige så stor mulighed for, at lege med det som en fællesleg eller blot, at lege parallelt med sine søskende eller sin kammerat.

Vi herhjemme vil gerne gøre opmærksom på, at der er mange små dele i alle sættene og derfor frarådes det, at have liggende fremme ved besøg af helt små børn eller nysgerrige dyr på værelset. Dog vil vi mene, at grænsen på 7 år er sat lidt højt, set ud fra den frie Plus Plus GO leg, selvfølgelig skal der være opmærksomhed på, at barnet der leger med Plus Plus GO er nået en alder, hvor alt ikke skal puttes i munden, men herhjemme ville vi ikke være bange eller nervøse for, at lade f.eks. Carls kusine på 4 år lege med det.

Havde Carls kusine på 4 år ønsket, at samle Plus Plus GO, så vil vi anbefale, at et større barn eller en voksen hjalp med konstruktionsvejledningen.

En anden ting er, at alle tre sæt går op til 12 år, det er jeg ikke enig i og heller ikke den største af mine børn, Clara på 12 år enig i. Hun kan sagtens stadig se det sjove i, at bygge med Plus Plus GO og som hun selv siger, der er jo ikke en facitliste på hvad hun kan bygge, hverken nu eller senere.

Jeg mener bestemt, at Plus Plus GO henvender sig til børn helt op til den sene teenagealder, det handler vel bare om, hvor svær en konstruktion der kan bygges. Og muligheden for, at en teenagehjerne kan træne og udvikle sine evner til skabe 3D konstruktioner skader bestemt ikke. Clara kom faktisk med flere idéer til, at hende og hendes veninden kunne bruge dem i spil, lidt ala. Kongens efterfølger med sværhedsgrader derefter. Såsom, at bygge ud fra bestemt antal brikker eller med bestemt farver.

Så vi kan godt løfte sløret for, at Plus Plus GO er kommet for at blive, i hvert fald hjemme ved os og det er ikke det sidste, for Carls ønskeseddel til både jul og fødselsdag indeholder allerede flere Plus Plus GO sæt.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Plus-Plus mini

Læs også anmeldelsen af Plus-Plus BIG Neon

Læs også en blog om Plus-Plus BIG

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlus-plus

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen