Bedstemor Med Slaw I anmeldelse

Alder: Fra 5 år | Spilletid: Cirka 15 min. | For 2-4 spillere.

"Bedstemor med slaw i er et helt enkelt spil for op til fire spillere. De enkle regler og hurtige spiloplevelse gør, at det egner sig til hele familien..."

”1, 2, 3, NU!”

De ord hører du igen og igen under et spil Bedstemor med slaw i. Spillerne vender kort og konkurrerer om, hvem der hurtigst får øje på to ens.

Bedstemor med slaw i er et befriende enkelt spil, som egner sig godt til fordrive lidt tid sammen med familien.

Det består af 40 kort, der viser tallene 1 til 10 i fire forskellige farver. Hver spiller vælger en farve og blander sine 10 kort. Så lægger alle deres bunker foran sig med bagsiden opad.

Så tæller man, ”1, 2, 3, NU!”. På ”nu” vender alle deres kort, og så gælder det om at se, om der er to eller flere kort med samme tal. Hvis der er to ens, skal man være den første til at banke i bordet og sige ”Bedstemor med slaw i”.

Hvis man er først, vinder man stikket og lægger nederst i sin bunke. Og så starter man igen: ”1, 2, 3, NU!”.

Tæl point

Runden slutter, når en af spillerne ikke har nogen kort tilbage. Så tæller man point. Der er 6 point til spilleren med flest kort, 4 point til nummer to, 2 til nummer tre og 0 point til spilleren, der har mistet alle sine kort.

I bestemmer selv på forhånd, hvor mange runder, I vil spiller. Det gør spillet ret fleksibelt i forhold til, om man vil bruge 10 minutter eller en halve time.

Vinderen er – selvfølgelig – den spiller, der har flest point, når I spillet det antal runder, I har aftalt.

God underholdning

Bedstemor med slaw i er en af Danspils klassikere. Og der er en god grund til, at det stadig findes på hylderne efter flere årtier.

Det er enkelt nok til selv små børn, så det er velegnet til at samle hele børnefamilien.

- Søren Vinggaard Hellerung

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilDanspil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris623,96 kr Normalpris779,95 kr
På lager
Se varen